lørdag den 22. oktober 2005

2005.10.22 Stevns


David laver god mad og serverer god rødvin. Desuden skaffer han de gode oliven og den lækre fetaost, og når han så lokker med at dele ud af det, bliver klokken tit mange og på den måde kan en fiskedag tit blive en smule kortere.

"Morgen"mad på McDonalds og videre sydpå til Stevns. Det var pladsen for dagen i hård SV vind. Vinden gør, så vidt vi ved ikke pladsen ufiskbar, men det havde gårddagens vind fra SØ gjort. Det var grumset og med en sigt på 5-10 cm. tog vi ikke mange kast dér inden vi igen kørte nordpå.

Næste stop blev Bøgeskov. Fint område og fine pladser, men vinden kom inde fra land og vandet var lige en tand for klart og stille. Alligevel skulle det prøves, men efter 2 timer uden nogen form for liv, var det tid at komme videre. Dog skulle vi lige kaste nord for havnen vi var kørt ned til, og da jeg tog dagens eneste fisk dér, viste det sig at være en god idé.

Jeg genudsatte en farvet og fed fisk med masser af prikker på ca. 2,3 kg. efter en fight der var sindsygt kedelig - helt modsat hugget, der var vildt og voldsomt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar