mandag den 18. september 2006

2006.09.18 - 22 Jylland


Endelig kunne jeg gengælde Lotti´s mange besøg i det Skånske. En uge til rådighed i Thy - bare at finde mig en fiskeplads, Lotti, og så igang!

Inden afrejsen, var jeg blevet kimet ned af jyden, der sagde "havbars" i hveranden sætning. Ergo var det første naturlige stop, en plads til havbars (men så sandelig ikke en plads for mennesker, der ikke drikker Cola Light og er vant til at klatre i bjerge) Lotti havde lånt hans forældres autocamper og i den kunne vi køre rundt og sove ved de pladser der tiltalte os. Da den første dag var kort i timer, var det rart at kunne lægge sig nær kysten og blive frisk til tirsdagen, hvor jeg skulle prøve min første bars - for gæster hos Lotti kommer nemlig ikke først, og han snupppede 2 bars inden solen gik ned og længe inden jeg fik set mig om. Til gengæld fik jeg min første makrel - de er ok at fighte, men lidt overvurderede, syntes jeg. Eventuelle fremtidige makrel-sats bliver ihvertfald med lettere grej, end min kyststang.

Tirsdag morgen: Opvågning til en fæl stank. Jeg troede der var noget galt i husbilen, men det stank også udenfor - erfarede senere at det var fiskefabrikken i Thyborøn der sendte sin rådne stank efter os. I det mindste var det ikke Cheminova.

Ny plads, denne med mulighed for havørred, hvilket fik mig op at ringe, ikke mindst da jeg så den. Der var dog ingen fedtfinner hjemme, men da Lotti sagde at han nu ville gå længere hen ad kysten og fange en havbars, ja så gjorde han det. I første kast selvfølgelig!
I hælene på Lotti kastede jeg ud og så fik vi ellers én på opleveren. Ialt tog vi 23 havbars på en time, havde utallige hug og mistede enkelte - Det var ganske enkelt fuldstændigt vildt! Og havbars... DE fighter! Men ikke bare fighten er fed - hugget er stygge hårdt. En del vildere end de fisk jeg kender fra de Danske farvande. Nu var jeg også tændt på havbars og de overbærende smil, når Lotti fortalte om dem, var gemt væk. Desværre tog vinden meget til og resten af dagen fik vi ingenting, andet end horn og makrel. Største havbars var 57 cm. og fanget af Lotti.

Onsdagen blæste helt væk. Hverken gedde-søer eller kysten kunne byde på forhold vi kunne fiske i, og da torsdagen bød på samme vejr, endte vi i Lotti´s barndoms-å. En å, hvori bækørrederne var større end noget andet sted i Jylland osv. (I kender nok de der prale jyder :-)
Nuvel.. vandet var nærmest stillestående pga. manglende nedbør. Det var skuffende. Alligevel ville vi fiske, og Lotti tog den første flotte bækørred på en lille spinner. Da vi ikke kunne komme helt ned til åen, grundet kraftig plantevækst, måtte vi flere steder nærmest pilke spinneren gennem vandet. På den måde fik jeg en smuk bækker der hoppede op af vandet efter min spinner, netop som jeg skulle til at skifte plads. Et chok, gav den mig - men et flot syn.

Resten af dagen prøvede vi at finde andre åer, hvor vi kunne og måtte fiske. Søerne var blæst igennem og kysten stadig med høj sø og grumset vand. Vi "fandt" bl.a en gammel grusgrav sø med utroligt klart vand. Måtte vi fiske dér? Næhh.. vi måtte faktisk ikke engang køre ned til den. Gad vide om en ufisket sø gennem 15 år, gemmer på noget spændende eller om fiskene bare er ligeglade? Vi fandt ikke ud af det - denne gang.
Lækker kystplads, affisket om aftenen. Det stank af havørred, men i Limfjorden er det ikke altid lig med fisk. Ej heller denne aften.

Fredagen gik med at kigge på det sandfarvede hav og nyde det gode vejr. 10 stk. rav fik jeg samlet og så var det desværre hjem til den travle hverdag igen. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar