tirsdag den 29. maj 2007

2007.05.29 Bulder og brag

Som nævnt igår, var det lummert hele dagen. Det lugtede virkelig af tordenvejr, men intet skete - jeg er ved at sige "som det plejer" og "typisk".

Men lidt over 2 i nat, blev jeg vækket af nogle enorme drøn. Fattede slet ikke hvad der skete omkring mig, før et stort blink og efterfølgende brag fik mig på ret køl. Udenfor lynede det rigtigt meget. Et stort tordenvejr var gået i land SØ for mig og var på vej lige henover. Eftersom hovedparten af uvejret stadig lå over vand, var det nogle mægtige trykbølger vi kunne høre. Torden over vand, er langt federe end over land.

Jeg har købt mig et nyt kamera for et par uger siden og har glædet mig til at teste det til tordenvejr. Ikke at jeg tvivlede på det virkede, men der er lige det med alle de forskellige indstillinger - for der er MANGE! Lige så mange, at jeg ikke fik de første 10 lynnedslag ordentligt med på billede. De var alt for overbelyste, så jeg måtte lige finde andre funktioner og så gik det bedre. Det var ellers surt, for mindst 10 gange slog lynet ned tæt på og ville være blevet kanonbilleder, men så sidder de på nethinden istedet.

Det første ordentlige tordenvejr - tak tak! Det var en oplevelse!

mandag den 28. maj 2007

2007.05.28 I båd på Sydkysten

Det var lummert og ikke særligt tiltalende fiskevejr, for den med hang til kysten... i dette "tilfælde" mig. Men eftersom min bådflygtningekollega Kenn Winther, i modsætning til mig rent faktisk har en båd, så var en tur langs Sydkysten tiltalende. Tanken om at ligge ude for revene og fiske tændte mig virkelig.

Da jeg kom ned til bådpladsen blev jeg mødt at tåge og Hr. Winther som var ved at pakke det sidste i kabinen. Jeg må indrømme at jeg som landkrabbe ikke er så glad ved tanken om at skulle ud i tåge, men kaptajnen forsikrede mig at vi ikke forlod landet visuelt. Som sagt så gjort, og vel ude begyndte tågen også at lette, heldigvis. I de første par kast skete ingenting, men pludselig kom en havørred meget nysgerrigt efter mit blink. Den huggede flere gange og vendte lige foran os. Det var godt nok et andet syn, end når man står på kysten - jeg kunne helt tydeligt se den nøddebrune ryg på fisken over den mørke bund.

Hornene behøver jeg snart ikke omtale mere, vel? De var der i rigelige mængder og lader ikke til at forsvinde foreløbig. Jeg havde håbet lidt at de bare forsvandt som tågen gjorde det idag, men nej nej... de var overalt og huggede som de plejede også på alt. Dvs. der var en undtagelse hos Kaptajn Winther, idet han over hele dagen kun fik 2 hug og et horn med sin Coastwobler. Om hans wobler så også skyr havørred ved vi ikke. Men det må en gentagelse finde ud af.
Jeg var meget overrasket over at bunden ud for flere af de rev jeg plejer at fiske på, er ualmindeligt kedelig. Jeg ved ikke om jeg havde forventet store dybdeforskelle, rev og kæmpesten mv., men jeg havde ikke forventet helt flad bund uden afvigelser, som tilfældet var. Videre granskning af kysten må ske henover sommeren.

En tur langt til havs, et sats på lidt torsk gav intet resultat. Igen var dybden kun 10-13 mtr. langt fra land og igen havde jeg nok forventet noget mere. Men hvorom alting er, så fik jeg endelig sejlet på Sydkysten og selvom der var fyldt med horn og jeg kun havde en havørred mere efter, inde ved land igen, så var det fedt at være ude og prøve noget andet. Gentagelse følger, næste gang med flere fisk - altså havørred.

Vel i land, kunne landkrabben konstatere sø-ben og at lummervarmen ikke føltes over vand.
Tordensæsonen er på vej!

onsdag den 23. maj 2007

2007.05.23 Flade fisk

I søndags var vandet 15 gr. varmt. Eftersom vejret ikke blev dårligere frem til idag, var det ikke uventet at temperaturen havde fået et par nøk opad. Alligevel troede jeg at strømmen og eventuelle vandskift nok skulle bringe temperaturen ned. Men der stod 17 gr. på mit termometer, da jeg efter en times fiskeri ingen havørred havde mødt. Det eneste der markerede hvert kast, var hornfisk og atter hornfisk. De huggede og gjorde ved, så jeg overvejede at tage hjem efter den første time, men blev stædigt ved. Hornfiskene forsvandt også mere eller mindre ved 21.30 tiden, men de er aldrig længere væk end man lige kan kroge et par stykker i ryggen. Stol trygt på det! Så min aften gik med at vikle horn ud af line og krog.

En havørred skulle bare hugge, så ville jeg blive - desuden så det virkeligt lækkert ud på kysten - men der skete ikke andet end at jeg jokkede på en stor fladfisk, der efterfølgende forskrækket svømmede ind i mit ben og gav mig et chok. Jeg gik op og sad på stranden og spejdede efter fisk i 20 minutter, inden jeg gav op og kørte hjem.

søndag den 20. maj 2007

2007.05.20 Det virkelige liv

Så startede det virkelige liv igen. Slut med lang ferie, tilfældige fridage og fiskeri når jeg ville. Ind med vuggestue, børnesygdomme i alle former og farver (?) og nyt arbejde.

Fiskeriet? Ja, det har lidt de sidste par uger og der var efterhånden kommet synlige abstinenser frem, så det var med et stort smil på læben, da jeg igen kunne betræde Sydkysten. Nu er der måske nogle der har læst lidt i dagbogen og kender mit (k)ærlige forhold til hornfisken... de har så afholdt mig helt fra at fiske - men nu, i dag, i aften... nu skulle det være! Altså fiskeri efter havørred, naturligvis!
Vandet lå hen i en svag sydøsten vind og der var masser af strømkanter langs kysten. Det så bare hamrende fedt ud! Enkelte strømkanter havde desværre en masse tang med, som klistrede til blinket, men kunne man kaste udover dem, eller langs med dem, så var det hurtigt løst. Strømmen i sig, sørgede også for videre transport og så var der kun lige hugget der manglede. Og de kom da også, men desværre ikke fra de rigtige fisk. Man kan så sige at jeg ikke gik amok, idet hornene trods alt kun fulgte efter og huggede meget svagt. Faktisk fangede jeg ikke en eneste på ærlig vis, men krogede kun en i ryggen inden det rigtige hug kom. Det var et riffelskud uden lige, efter at have været vant til de lede horn. Havørreden var omkring de 40 cm. og i det flotteste sølvblanke skrud. Pyt med størrelsen, nu var der rigtige fisk inde, og jeg var et stort smil - Kasper Mühlbach der var kommet forbi, syntes også det var rart at vide at vi faktisk havde mulighed til andre fisk igen.

Desværre gik aftenen ikke som vores fiskefantasier havde planlagt, men det var simpelthen så fedt at være ude igen og så høre nattergalen hyle (gale?) i baggrunden. Yderligere et horn fik ved 23 tiden min krog at mærke, da jeg spinnede ind over den og udover et par følgere, som jeg ikke kun se hvad var, skete der ikke mere - men jeg tror på fiskeriet igen, hvis ikke det gode vejr fortsætter alt for længe til. Vandet var nemlig 15 grader varmt, allerede nu.