søndag den 24. februar 2008

2008.02.24 Østpå II

Mere vil have mere og nu da kontakten til havørreden var etableret, var der intet der var mere naturligt end at tage en tur til Österlen igen. Mon der var flere fisk, man kunne få i tale?
Jim stod udvadet da jeg ankom og havde intet mærket den sidste time. Fra om morgenen havde de 3 gutter fisket lige foran deres hus og fået nogle små blanke og et par sorte. Jeg gik straks igang med at kaste og havde allerede i første kast fisk der huggede. For at gøre 2 timer meget korte, så gentog historien sig fra igår. Altså, jeg mistede et par fisk og havde adskillige hug. De andre fangede ganske vist ingenting, men så forsigtigt plejer havørreden ikke at hugge.

En hurtig frokost i huset bag os og så ned på kysten igen. Hvad der var sket med fiskene ved jeg ikke, men nu var de hugvillige. I første kast får jeg fisk helt ude. En lille blank er oppe og får hele 3-krogen ud af munden. Det samme sker i andet kast. I tredje kast et forsigtigt puf og i fjerde kast mister jeg en fisk. Det gik stærkt, og ligeså hurtigt som de kom med åbne munde, ligeså hurtigt forsvandt de igen. Senere fighter jeg en blank helt ind til mig og ser den kaste 3 store rejer op. Det er måske det de går og guffer nu?

Men hugvilligheden fortsætter når fiskene er der, for vi fanger flere. Men resultaterne er nedslående med tanke på hvad vi drømmer om. Der er ingen store blanke grise på 5 kg og derover. Alt hvad der mærkes af interesse, er Michaels heftige hug helt ude i kastet. En fisk der springer og flår line af hjulet, og er væk...

Endelig lidt fisk, men størrelsen var ikke noget at tale om.

lørdag den 23. februar 2008

2008.02.23 Østpå I

Jeg fik nærmest dårlig samvittighed da jeg kom frem. Vandet ser fedt ud, det har lige den rigtige farve og der er tomt på pladsen - det har der faktisk været hele vejen, og det er endda lørdag! Jim og Michael sidder og skuler i deres bil, mens David og jeg stiger ud af vores, på en af Österlens kendte pladser. Jep, Österlen... den dårlige samvittighed sidder i baghovedet, for det var her jeg ikke skulle over i år. Men af 2 årsager er jeg endt her. Den ene er vejret, for dagen i forvejen har det blæst vanvittigt meget. Der er målt 39 m/s i vindstødende på Hanö og selvom det ikke lige er i nærheden, siger det noget om hvor meget det har blæst. Den anden årsag er selskabet. Jeg har ikke set de 3 føromtalte gutter i noget tid og eftersom jeg blev inviteret med på lidt fiskeri, så var det svært at sige nej. 4 mand skal nok finde fiskene!

På den første plads, ser vandet som sagt fedt ud, men det lyver en smule, for da vi betræder det er sigten ikke videre god og minder mest om "Møn-vand" på en god blæsedag. Fisk fanger vi ingen af, men Michael og jeg har hver vores hug, og så er jeg så heldig at jeg i et kast med lidt løsline fanger mig en måge. God start!

Nordpå lyder ordren. Folk er blevet hjemme, og det er først på den mest kendte plads af dem alle, vi ser andre mennesker ude. Gad vide hvor mange der ikke vidste at det var fiskbart i dag? David og jeg smutter ud på en anden kendt plads, hvor der plejer at være proppet med folk og den mennesketomme kyst får mig kortvarigt til at tænke på en genovervejelse af mit nytårsfortsæt. Nej, vinden har skræmt folk til at blive hjemme, hvilket jeg sikkert også var, hvis ikke jeg havde denne aftale. Igen møder vi ikke nogen fisk, så da vi får en sms om at Jim og Michael har oplevet lidt liv på deres plads, suser vi ned til dem.

Og så vågnede kysten for første gang for mig i år. Først ser jeg David kaste til en følger - det plejer han at skjule, men falkeblikket følger hans bevægelser og et par sekunder efter har jeg hug. Så får David fisk, men mister den. Jeg fanger fisk og er lige ved at sende et par hånlige ord afsted til David, da jeg også mister min. Flere hug og David har følger igen, og mister igen en fisk. Det samme sker for mig, og efter 5 minutter står vi med 3 mistede fisk hver og begynder at grine over situationen. Det er godt nok mærkeligt, for fiskene var kortvarigt forbi og var bidelystne, men så sultne var de åbenbart heller ikke. Heldigvis kan vi håndtere situationen som voksne mennesker og fisker videre uden psykologhjælp - dvs. jeg bliver godt gnaven over de mistede fisk, men det siger vi ikke til David, vel.

Så sad den der! David får endelig en fisk hele vejen med ind og afkroger en lille blank. Da han gentager proceduren efter 3 minutter, beslutter hans revkammerat (mig) sig for at skifte sten. Tilfældigvis ligger den nye sten tættere på David og på turen til ham får han dæleme en fisk til. Lige dér, ville jeg ønske jeg kunne gå på vandet, for David har i medvinden, kontakt til fiskene helt ude i enden af kastet og jeg når ikke derud på min side af revet. Men gudinden over Salmo Trutta tilsmiler mig et svagt øjeblik og lader mig kroge en tynd blank nedgænger der "heldigvis" afkroger sig selv foran mig. Resten af dagen sker der ikke det store. Vi har et par hug og en følger og så er dagen bare gået med lidt små blanke og et par sortfisk.

søndag den 17. februar 2008

2008.02.17 Uklare snaps

Nej, nej, nej, tjoo, måske, øv optaget, nej, nææh, nej, heller ikke dér, nej, nej... nå, så blev det Ystad. Ringer til Per og hører om han er hjemme, så jeg kan hente de Snaps jeg har bestilt 100 af. Heller ikke der er jeg heldig.

Revene glider forbi ruden og vandet på Sydkysten er som det har været længe: Grumset og trist. Men fiske, det skal jeg. Fruen er sendt udenlands for en dag og har taget den lille med, så det er bare om at bruge tiden fornuftigt. F.eks 45 min. på at skifte batteri i regnmåleren. Til gengæld tog det kun 2 minutter at tjekke musefælderne for de var for en gangs skyld tomme.

Det er ellers noget jeg har været god til at fange i år. Mus! 11 stk. er jeg oppe på, og var der en konditionsfaktor for mus, havde jeg forlængst vundet med den første der gik i fælden. Sådan en kornfed lille gnaver, der troede at mine brunkager lige var noget den kunne få - klap, sagde det...

Nå, men jeg kan da kigge til den enlige fisker der stod på strækningen Hörte-Ystad, på vejen tilbage mod Trelleborg. Måske er det en man kender og måske har han endda fanget noget? Uden at rigge til, går jeg i vandet og kan til min glæde se at det er Micke der står udvadet. Fisk har han ikke fået, men vandet er en smule mere klart her, end nogle af de andre steder jeg har set. Det gode ved at møde nogen man kender på kysten, er at man kan få en hyggesnak og måske få lov at fiske på den anden side af revet, uden sure miner. Men inden jeg kommer så langt, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter rav. Så godt er fiskevejret heller ikke, så jeg når at finde 21 stykker, inden jeg har bevæget mig ud på revets anden side. Det ser ikke særlig godt ud. Klart vand inde ved land, men så snart man bevæger sig ud i brændingen, er vandet gråt af sand og skidt, og så flyder der en del tang rundt. Nordenvinden fra de foregående dage, førte højvande med sig. Vandet tog det opskyllede tang på stranden og førte det ud igen. Ikke til glæde for nogen, vel.

Micke og jeg ender med at lave en mindre "pub-crawl" eller rettere en "rev-crawl" i jagten på mere klart vand og ikke mindst fisk! Men uanset hvor dybt vi vader, hvor langt vi vader, hvor meget vi end prøver at vade, så er jagten forgæves. Vandet er og forbliver uklart og jeg må indse at endnu en dag er gået uden fisk. Micke havde et mindre hug på den sidste plads, men mærker som jeg, ellers ingenting.

søndag den 10. februar 2008

2008.02.10 Fiskedags

Jeg fatter det ikke, men DMI´s 5 døgnsprognose har 2 dage i træk vist vindstyrker under de 10 m/s. Det kan jeg ærligt talt ikke huske hvornår jeg sidst så. Men mere stille vejr har jeg ventet længe på, for nu kunne jeg endelig komme på Sydkysten. Med Møn i baghovedet satte jeg mig i bilen et godt stykke op af formiddagen. Jeg tror ikke der er mange andre end Ralf, der ville være enig med mig i at det var et passende tidspunkt at køre på.


På vej til kysten, i sms-pauserne til fiskegutterne der allerede er ude, kom jeg til at tænke på meldingerne fra lørdagens sydkystfiskeri. Der stod vist ingenting, nogen steder. Var der virkelig ingen der havde fanget noget og hvad mente de med grumset vand? Linus bil var parkeret ved en forårsklassiker og jeg måtte lige ned og hilse på. Jeg forstod straks den med det grumsede vand, men hvor dælen kom det fra? En blank undermåler og en sortfisk var gået til biddet og det var alt. Videre i teksten - jeg havde havørred i tankerne og mente bestemt at min udsete plads ville byde på tilfredsstillende flex på klingen.

Alle kender det der med at køre på landet. Der er ikke så megen bebyggelse, men jo tættere man kommer på en storby, jo flere huse... kender I så den med kystfiskerne? Hvorfor var I alle sammen overalt i dag og var der fisk der hvor I stod og klumpede sammen? Man skulle tro det var påske. Af endnu uopklarede årsager, så var min udsete plads faktisk ledig. Helt ledig... ikke skyggen af andre fiskere til hverken højre eller venstre. Meget meget mærkeligt, for her var vandet ikke mindre uklart end andre steder. Jeg vandrede yderst glad og tilfreds mod revet, og glædede mig til den første fisk. Var den blank? Over målet, måske? Der plejer jo at være godt med fisk der! Efter en halv time er der intet sket, men de kommer nok lige straks. Observerer at der en anden fisker på vej mod revet. Da han stiller sin taske 10 meter fra min, bliver jeg lidt mistænksom, for det er ikke nogen jeg kender. Måske fornemmer han mit blik, for han rykker op i tasken og går videre - for så at stille den 40 meter på den anden side. Aha... han vil også fiske her, hvilket er forståeligt. Men hvad jeg så ikke forstår, er hvorfor han absolut skal fiske så tæt på mig. Fjolset stiller sig nemlig 30 meter fra mig og begynder at kaste der hvor jeg fisker. Et "hallå du" virker ikke. Jeg prøver med "haaallåååå - kan du flytta dig lite" men hans hørelse må ikke være for god. Jeg opfører mig barnligt og giver ham fingeren, inden jeg går ind og kører min vej.

Gad vide hvorfor folk gør det der? Hvorfor går folk ud, på en mennesketom kyst og stiller sig lige ved siden af en medfisker? Hvis der sidder en derude og har dårlig samvittighed over at have gjort det en gang, så skriv lige og fortæl hvorfor du gjorde det, for jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg garanterer dig anonymitet, bare du krænger dit indelukkede hjerte ud og vrider dig i dårlig samvittighed...

Sidste år lovede jeg Johan H. et brugt fiskehjul af mit. Han smiler da jeg kommer gående med 2 hjul på stangen. Ham og gutterne har ikke fanget noget, men haft et enkelt hug. Vandet er mere klart her og en grad varmere. Det ser faktisk bedre ud end ventet og jeg når også kun at fiske i 15 min. inden jeg mærker kontakten. Den starter et stykke ude og bliver ved i form af hug og slag til blinket - uhhh hvor jeg elsker det. Hugget mangler, men det er fedt og pulsen er helt i top. Spinstoppet kommer, hugget følger efter... slap line og så sidder den der alligevel. Mærkeligt hug, men fighten bliver endnu mere besynderlig og det er først efter et par minutter jeg forstår hvad der sker. Jeg havde regnet med at krogen sad i munden og at linen bare havde viklet sig om fisken, men hvad jeg får op er en blankfisk kroget i halen. Det forklarer det mærkelige hug og alligevel ikke hug, som igen blev et hug. Det er surt... årets første og så kroger man den i halen. Endda en smuk blank på omkring 2 kg., men eftersom den ikke er kroget rent sætter jeg den ud igen.

Johan forstod budskabet og kastede dernæst meget koncentreret, hvilket gav ham dagens første fisk. Desværre en lille blank, men fisk var der i hvertfald. Selv havde jeg 2 hug til og så måtte jeg ellers pakke sydfrugterne og tage hjem uden en blank på tasken.

lørdag den 9. februar 2008

2008.02.09 Hjemlige udebaner

I efteråret mødtes Ralf og jeg efter mere end 6 måneders mail frem og tilbage. Det blev til en kort efterårstur hvor Ralf nuppede 2 mindre fisk. Ralf var dermed i førerposition og følte sig absolut ovenpå til at gentage "succesen" hvorfor vi aftalte at tage på endnu en tur. Det gjorde vi så endelig i dag efter et utal af forslag... Ralf er ligeså heldig med tiden til rådighed, som jeg.

Møn blev aftalt for en måned siden og det var bare at krydse fingre for at vejret holdt. Meldingerne dernede fra var ikke begejstrende, men det er nu heller ikke dem vi fisker efter - så skulle vi alle tage til Bornholm i stedet, hvis ellers der er nogen der tjekker "din-fangst.dk". Nej, Møn er bare et lækkert sted og da Ralf har sommerhus dernede kender han lidt til området og lokalkendskab er ikke af det dårlige. Jeg husker tydeligt engang først i 90´erne hvor jeg var på klubtur til Møn og sammen med 3 andre venner endte med at køre i ring omkring en by der hedder Hårbølle. Alle skilte viste til Hårbølle, men der var ikke rigtigt nogen der viste ud derfra.

Så var der Jacob. Jacob havde snakket om en fisketur snart og jeg havde havde snakket om det samme - meget heldigt at jeg sådan skulle til Møn og at Ralf havde plads til en til i bilen. Så kl. 7 mødtes vi alle på en skummel parkeringsplads nær den sydgående motorvej og læssede alt grejet ind i Ralf´s bil.


Første stop tog næsten pusten fra mig. Vandet var lidt uklart og vinden kom langs kysten, hvilket gav lidt gang i vandet. Det lugtede af forår og havørred og det så bare hammergodt ud, men efter et par meter i vandet, erfarede jeg hurtigt at det kun var under land, det var uklart. Længere ude var vandet spritklart og det med fuld sol på. Fisken skulle nok være svær idag, hvis de var hjemme. Det var de så ikke, fandt vi ud af efter et par timer. Jacobs mave knurrede og min begyndte også at hjemsøge mig.

En tur mod Hårbølle området bragte gamle minder frem, men vi drejede af (det kunne man!) inden vi kom så langt. Det første vi gjorde var at sætte ild til noget træ og så kunne vi lige nå at fiske en halv time, mens vi ventede på gløderne. Her skete der heller ikke rigtigt noget. Hmm... var det et hug jeg havde ovre på den første plads, eller bare en sten? Skulle vi være blevet dér? Nå, nu var bålet nedbrændt og nu skulle de pølser bare på!

Efter et lækkert måltid var det i gang igen. Ralf fandt rav og jeg må indrømme at blikket mere og mere blev rettet nedad, i stedet for mod vandet. Der skete ingenting... hverken i vandet eller oppe på stranden. Møn er smukt - utroligt smukt, og det er perfekte omgivelser at fange nogle ordentlige fisk i, men vi måtte i dag nøjes med en fantastisk smag på det kommende forår.