onsdag den 28. maj 2008

2008.05.28 Sørøya Dag 7

Der ligger 2 både nede i Murmanskvigen og fisker. De fanger vist ingenting, men de er da ude og fiske og det er vi ikke. Dønningerne er enorme, syntes jeg, men da havet over middag efterhånden er ved at have lagt sig stævner Anders og jeg ud. Dennis og Henrik er taget på fjeldet og bliver der næsten hele dagen. Håbet om en sej eller en flynder får os ud på havet, men det er svært at holde kontakt til bunden i dag, da der nok er over 3 meter mellem dal og top på bølgerne. Egentlig ubehageligt at sidde nede i en dal med en stor bølge foran dig, men når du øjeblikket efter løftes op - og næsten kan se hjem - så mærker man det ikke andre steder end i maven.

Sejen var væk og der kom kun lidt småtorsk til båden. Flynderfiskeri i sandvigen var næste punkt. Om det var stædighed eller bare for at få lidt valuta for pengene, ved jeg ikke. Men vi blev ude på vigen hele dagen uden at fange noget specielt. Altså, du fanger altid noget heroppe, men størrelsen og arten kan godt variere en del. En havkat sluttede turen af, samtidigt som det trak op til et nyt blæsevejr med regn og så tog vi hjem for at pakke.

Jeg kan så absolut godt anbefale en tur til Sørøya. Det er fiskeri noget udover det sædvanlige. Vil du læse og vide mere, så tjek Nordic Sea Anglings hjemmeside.

tirsdag den 27. maj 2008

2008.05.27 Sørøya Dag 6

En utrolig passende dag at få et lavtryk ind med kuling i. Kroppen værker og døgnrytmen er spoleret. Kulingen sendte enorme bølger, der sikkert kan blive endnu større i en storm, ind over klipperne og alle blev på land i dag. Vi satte os og så 2-3 film og så kørte vi en tur på fjeldet i regn og blæst og gennem skyerne oppe på toppen. En lige lovlig spændende tur, syntes jeg, for pludselig kom vi på en vej der ikke var kørt på med almindelige køretøjer i år, så vidt vi kunne se. En snevæg på over 3 meter rejste sig på begge sider af bilen og så gled vi ellers ned af bakke i det fedtede føre. "Kommer vi op af den igen" spurgte Henrik og jeg omme fra bagsædet. Det gjorde vi - efter at have rundet den smukke Dønnesfjord og bl.a set tjur, rensdyr med små kalve, vandfald og vilde snemængder var det retur til huset og aftensmaden, der for en gangs skyld ikke skulle bestå af fisk. Dvs. Anders, Henrik og Dennis skulle da lige smide en gang sej ovenpå deres pizza. Jeg nød min pepperoni pizza med bacon og ekstra ost i fred! I seng til næsten normal tid ovenpå en kasse øl og så kom der ro i huset, mens regnen forsatte med at piske på ruderne udenfor.

mandag den 26. maj 2008

2008.05.26 Sørøya Dag 5

Døgnrytme? Sagde du døgnrytme? Jeg kan ikke kende forskel på hverken dag eller nat mere og hvis morgenmaden glider ned kl. 13 og aftensmaden indtages kl. 03, så er det vel bare fordi man er sulten og spiser når man skal? Egentlig et fedt liv. Ingen larm, ingen trafik og ingenting at lave udover at fiske. Jo, prøv det lige en gang og nyd det.

I dag fiskede vi pladserne uden for øen igen. Anders havde bestemt at Kveitesund skulle prøves og det gjorde vi så. Anders havde også bestemt at vi skulle kaste drivankeret ud, det uundværlige drivanker, og det gjorde han så. Ydermere havde Anders bestemt at drivankeret ikke skulle tøjres til båden og så forsvandt det i dybet. Det var helt igennem ikke rigtigt Anders dag i dag, men han fik et plaster på såret da vi sidst på eftermiddagen, eller var det aften (?) kom ind i en stime sej. Den stime hvor størrelsen var af bedre klasse. Begge stod vi med kastegrejet og så gik sejene til biddet. Hvis en fight med en havørred er god, så skulle du prøve en sej! Sjældent har en fisk taget så mange og lange udløb som den jeg tog - og så vejede den "kun" 6,3 kg. En absolut PR for mig, men de kan blive meget meget større. Hvor vildt! Anders gjorde mig kunsten efter og så fik jeg endnu en der desværre røg af efter en god lang fight. Da den tredje huggede var jeg godt flad i armene efter endnu en sindsyg fight. Fantastisk fiskeri!

Dagen gav mig også en helleflynder på ca. 3 kg. på kastegrejet, som jeg genudsatte.

søndag den 25. maj 2008

2008.05.25 Sørøya Dag 4

Dagen skulle bruges på det store plateau igen. Tænk hvis fiskeriet var lige så godt igen i dag? Turen derud tog 2 timer pga. dønninger og bølger der kom skævt på dønningerne. Det var absolut ikke en sjov tur derud og jeg var helt sikker på at jeg ville tisse blod i en uge efter de mange nyrehug jeg fik, hver gang båden næsten gik fri af vandet og knaldede på den næste skæve bølge. Øv.. det giver hovedpine, ømme ben og kolde fingre, for man rejser sig op noget af vejen for at afbøde nogle af slagene og i 4 gr. "varmt" snebyge vejr med 30-40 km/t, bliver snitterne hurtigt kølet ned. Men vi kom, sammen med 8 andre både, ud til pladsen efter 2 timer og så manglede vi bare fisken. Nu var dagen ikke tom, men det var ekkoloddet. Ikke at ekkoloddet skulle bestemme om vi skulle fiske eller ej, men med tanke på hvordan det havde set ud i fredags, var vi lidt nervøse for den blanke skærm der tegnede perfekte toppe under os. Selvfølgelig var fisken der - også nogle af dem man kunne være stolt af. Anders og jeg blev enige om at det var kastefiskeriets dag og efter en time uden det store knaldede en flynder på. Sikke en fight! 8 kg. og så på let grej! Anders var forståeligt pavestolt - men også noget slidt i overarmen. Jeg var helt med på fidusen og fiskede intensivt efter hvad der nu måtte komme på og så kom hugget - ikke af en flynder, desværre, men en torsk. Nærmere bestemt - efter et lille kvarter - en torsk på 14 kg. Sagde jeg igen at torskefiskeri var kedeligt? Der var bare sprøjt på denne fisk, som absolut ikke ville med op i båden. Vi satte gaffen forsigtigt i undermunden og løftede den ind. Hvad jeg troede var en sten, viste sig at være en stor brosme der lå i munden på torsken. Den blev spyttet ud, så vejede torsken 14 eller 15 kg.? Du bestemmer, for 14 kg. gik vægten til, uden brosme i munden og så satte jeg dem begge ud - dvs. brosmen var færdig, men det var torsken ikke heldigvis. Fed fight!

En anden fight der kunne have været fuldt fed, men desværre kun blev halvt fed, stod Anders for. Midt i kastefiskeriet, fik han et voldsomt hug tæt på båden. Fisken søgte omgående mod bunden og stod et øjeblik stille inden den stak af i et langt udløb. Jeg havde min jig ved bunden da det skete men fik hurtigt hevet grejerne op. Anders kunne slet ikke holde fisken - overhovedet slet ikke og linen kom nærmere og nærmere tovet til slæbeankeret. Det fik jeg halvvejs hevet op, da Anders line desværre sprang nede ved krogen. Jeg er lige ved at tro at hans bremse kunne ryge hvis vi hældte vand på. Surt at miste sådan en fisk, men trods alt - hvilken oplevelse at stå med sådan et dyr på!
Fiskeriet i dag blev ikke så vildt som i forgårs da vi var på grunden, men det var i dag alt ekstra spændende skete. Henrik hev først en sej op, der var fuldstændig skambidt. I perfekt foderstand havde den vejet over 5 kg., men angrebsfisken havde lemlæstet den godt og grundigt - sikkert en flynder. Så mistede Anders sin fisk på kastegrejet og bare et par minutter efter fik Henrik en lille torsk på. Den fulgte pænt med indtil et par meter fra overfladen, så fik Henrik et chok da hans stang pludselig dykkede voldsomt og linen blev flået af hjulet - det lyder som en rigtig fiskerhistorie, men det er det også. Desværre fik krogen i torsken aldrig fat i den angribende fisk og den slap efter et kort øjeblik og Henrik kunne fight sin torsk færdig. En torsk der var blevet godt tygget i, da den kom op.

I dag kom vi i land omkring midnat, med 3 store torsk og 3 helleflyndere i kassen. Jeg har indtil videre sat alle mine fisk ud, på nær den store flynder. De andre fiskespisende skulle have lidt med hjem og så smagte jeg helleflynder for første gang. Nu tror jeg at jeg godt kan spise lidt mere fisk, hvis det smager SÅ godt som det gjorde. Hvilken fryd at indtage. Ingen undren over kiloprisen på den fisk! Rensebordet var fuldt af glade fiskegæster som alle var i gang med at rense dagens fangst. Det er helt i orden forhold! Fryserum til fiskene med faste hylder til gæsterne, tørrerum (med faste pladser) til fiskegrej og påklædning og så er der også en lille fiskebiks der både sælger og lejer grej ud - og nej, det er faktisk ikke dyrt. Tværtimod var flere af priserne lig med eller endda lavere end dem vi havde set hjemme.

lørdag den 24. maj 2008

2008.05.24 Sørøya Dag 3

Trætheden i armene og kroppen til trods, så tog Henrik og Dennis en løbetur på fjeldet. Jeg er imponeret over mennesker der har så meget overskud! Fiskeriet i dag ville blive på pladserne rundt om øen og aftalen lød på en tur efter flade - altså de mere almindelige velkendte flade. Jeg ville kastefiske med kystgrejet og så måtte vi se om der kunne være lidt sej i nærheden. Dagen blev noget mærkelig. Der var stort set ingen fisk at finde eller fange og vi endte med at komme i land med en havkat og en lille fladfisk. Dennis var endda så venlig at forfodre i dag, men det havde ingen effekt på fiskeriet. Sjovt som det kan vende - alle drømte om fiskeriet på plateauet men det var udelukket pga. store dønninger denne dag. Desuden kostede det en mindre formue at sejle bådene derud, for benzin er for egen regning og der er ikke mange der gætter forkert hvis I tror at benzinen lige er en lille smule dyrere herude på en ø, med kun en tankstation i byen...

Nå ja... der var fisk nogen steder i dag. En båd kom ind med en flynder på hele 54 kg. Snak om en stor fladfisk!

fredag den 23. maj 2008

2008.05.23 Sørøya Dag 2

Kl. 4 eller 5 lå jeg i sengen. Torsk, brosme, helleflynder (til Henrik) og kuller havde villigt bidt på vores agn aftenen i forvejen og så glemte solen helt at gå ned. Meget mærkeligt at stå kl. 2 om natten, hvor det plejer at være mørkt og fiske i fuld sol. Vi sov vist til langt op af formiddagen og havde en langtur planlagt i dag. Efter morgenmad kl. 13 var det af sted til bådene. Turen gik lidt over 30 sømil til havs og derude er man meget lille, hvorfor vi ikke måtte tage af sted alene. Guidebåden, for en sådan var der og de passer på dig, var med på turen og så var det bare om at læne sig tilbage og lade motoren arbejde på højtryk, mens dybder ned til 400 meter passerede under skroget. Fiskepladsen, et stort plateau midt ude i ingenting, skulle være et helt fantastisk sted - som om fjeldene og naturen ved campen ikke var det - men selvfølgelig, er man vant til det, så er det altid rart at prøve noget nyt.

Jeg skal være den første til at erkende at jeg ikke er tryg på vandet. Nordatlanten er ikke for børn og jeg er et barn i denne sammenhæng. Jeg er søstærk nok, såmænd, men du er bare langt væk fra fastlandet og heroppe kan søen rejse sig hurtigere end man fighter en brosme og hvad gør man så? Man lytter til vejrudsigterne og guiderne - hele tiden. Som før nævnt havde vi også en særdeles veludstyret båd og der hjælper på det hele. Alt i absolut fineste orden, fik mig ud til rælingen og pilken kørte ned på 35 meter. Jeg havde kun lige ramt bunden 5-6 gange før jeg fik et mega hug. Et rigtigt knald af et hug og så forsvandt min line bare. Jeg havde lånt en pirkestang og et kraftigt havhjul af Jim, men det var fisken dernede ikke særligt imponeret af. Så stoppede den og så var det ret stille et par sekunder. Nogle vuggende bevægelser gennem stangen og så afsted igen. Ingen line vundet - overhovedet. Hvad fanden var det for en fisk? Jeg troede at det her havfiskeri var hårdt og brutalt og at fisken var lidt hurtigt oppe, samt at man ingen større nydelse havde af de fisk man fik på.
Ommer! Linen kom langsomt på hjulet og måske halvvejs var jeg godt træt i kontorarmen - og så forsvandt fisken igen i et langt udløb, der fik stangen til at slå mod rælingen. Nu var de andre blevet interesserede i hvad jeg havde på. De syntes det lugtede af helleflynder og da jeg endelig fik fisken til overfladen stod Anders og Dennis med gaf og spyd, parat til at hugge en stor flad indenbords. Første kast og ikke bare ny art for mig, men også ny rekord i vægt for gutterne. 10,1 kg. helleflynder. Sikke en fight!

I det hele taget var mit billede på havfiskeri noget forskruet, for jeg havde ikke opfattelsen af at man kunne have sjov med torsk, sej eller fladfisk, men det lærte jeg lige på en uge. Dagen på plateauet gik hurtigt og fiskene bare væltede ind. En fiskerigdom jeg aldrig havde troet mulig. Ekkoloddet var flere gange proppet med fisk og havde der været alarm på, var en tidlig tinnitus en realitet. Dennis brillerede med en stor torsk på 17 kg. og Anders knaldede en på 23 kg. Personlige rekorder og stor glæde i båden! Endnu en flynder gik til hugget og ja, det var bare fantastisk. At det så skulle være den bedste dag på ugen, vidste vi ikke - men ifølge guiden var det langt fra unormalt fiskeri heroppe.

torsdag den 22. maj 2008

2008.05.22 Sørøya Dag 1

For 10 måneder siden planlagde og aftalte min daværende kollega Anders og jeg turen til Sørøya. Et for mig helt ukendt sted, hvilket fiskeriet for så vidt også var. Fiskeri fra "egen" båd efter alle de store fisk der går rundt oppe i nordatlanten. Anders bombede mig næsten dagligt med mails om at der nu var fanget så og så mange store torsk og en og anden stor helleflynder. Jo, det lød godt det hele, men det var først ugerne inden jeg kunne begynde at glæde mig rigtigt.

Men så kom strejken... jo, lige det der manglede! "Vi strejker og i morgen lukker vi Alta lufthavn" lød meldingen 4 dage før jeg skulle afsted. Hold fast hvor var jeg knotten! Selv Gardermoen, som jeg skulle mellemlande på, ville blive inddraget i strejken. Rådne dyr var gode, for Anders & co. tog bilen derop og der kunne med lidt snilde nok klemmes en plads ind til mig, men de tog afsted 2 dage før selve afrejse dagen så jeg indså at en aflysning kunne blive en realitet - en aflysning som også Jimmy på campen vi skulle bo på, havde indstillet mig på.

Nå!

Strejken afblæstes i går og kl. 4 her til morgen var det op. Jeg lærer vist aldrig den der med at gå tidligt i seng, når man skal tidligt op, selvom jeg siger det hver gang det sker. Ud til Kastrup og hen til check-in. Flyet til Gardermoen og videre derfra fungerede perfekt. Nu stod jeg i Alta, 2400 km. hjemmefra og var glad for at jeg havde en flistrøje på. På grund af faste sejltider, havde buschaufføren indlagt et stop i Alta "by" så vi ikke skulle sidde ved færgelejet og vente på afgangen. Alta er kedelig - Alta er mega kedelig... jeg havde ventet at se laksefiskere overalt og fokus på naturen, men lad det være sagt med det samme. Alta består af grus og sorthårede dødsmetal teenagere. Dagens første måltid blev indtaget i en kiosk sammen med nogle norske rejsevenner. En baconpølse med rejesalat ovenpå. Næst efter fåremaver, må det være tæt på en norsk nationalret, for de bestilte alle sådan en, hvorfor jeg ikke ville afvige gruppen og også indtog min pølse med rejesalat.

Endelig kørte bussen ud og sms´er strømmede ind fra Anders & co. om deres fiskeri. De var længe ankommet og var igang med fiskeriet. Jeg havde 2,5 times bustur til færgen, dernæst 1,5 times sejllads og så yderligere 1 time i bussen inden jeg endelig var fremme. Kl. blev 19:40 da jeg endelig stod på campen. Effektiv rejsetid - 8 timer. Tænk hvis det hele bare kørte på skinner...

Anders´s co. var hhv. Dennis og Henrik. Stærke jydedrenge med hang til løbeture på fjeldet og så fiskeri. De var i gang med aftensmaden da jeg kom ind og sørme om ikke vi skulle spise fisk. De af Jer der kender mig, kender også mit forhold til fisk. En del af planlægningen med indkøb osv. var ikke mit bord, hvorfor de 3 fiskespisende jyder havde handlet pasta og ris, samt diverse sovser (saucer?) og så forventet frisk fisk hver dag... jaha....

Efter et, ærligt og redeligt, godt måltid bestående af sej og pasta, måtte det være tid til en fisketur. Det var stadig lyst udenfor, så hvorfor ikke bare komme i gang! Der blev tændt for 135 heste i en fuldt veludstyret og møglækker Arronet alubåd og eventyret kunne begynde.

torsdag den 15. maj 2008

2008.05.15 Aftenfiskeri

Så blev det tid til hornfisk, det blev tid til at indvie min nye kyststang og det blev tid til at være ude efter mørkets frembrud.

Hvem vil indvie sin nye stang med et horn? Ikke mig, men det er lidt svært at selektere ude på det dybe. Hvis man i det mindste bare kunne bestemme arten der huggede, så kunne vi altid snakke om den ønskede størrelse på et senere tidspunkt.

Heldigvis er ikke alle pladser befængte med den tynde og ildelugtende fjende fra de varme himmelstrøg (det er hornfisken jeg taler om, hvis nogen skulle tvivle) så jeg var mellemfornøjet da jeg gik ud i det stille vand. Mellemfornøjet fordi det lugtede af horn og ikke havørred, men man kan jo altid håbe. Efter det første kast, var der 9 horn tilbage at fange og min tur ville helt automatisk tage en ende. Jeg mener, 10 horn må være nok! Så er det ikke sjovt mere, vel. Igen i år var hverken den første eller den sidste sjov at fange og sådan forbliver det nok en rum tid fremover og nu fik jeg sølet min nye smækre stang ind i lugten fra dem. Øv...

Johan kom og så glad til mens jeg fightede det tredje horn, men vandet havde ændret sig på de 30 min. jeg havde været alene på kysten. Nu lugtede der af havørred og selvom vi ingen fangede eller så, så kom troen på havørred snigende. Om det var troen eller bare pladsen, der næsten fjernede hornfisken ved jeg ikke, men jeg fangede kun 1 til i løbet af aftenen, og alt var ved det gamle igen. Lækker plads, næsten ikke skyggen af et horn og duften af fedtfinner, der på magisk vis ikke var til stede. Hvorfor er det magisk? Jo, de burde jo være der, men det var de ikke - det kan kun være magi der afholdt dem fra at indtage Johans og min plads!

Vi sluttede af et stykke efter solnedgang og var det ikke fordi arbejdet kaldte 6 timer på den anden side af midnat så ville jeg have kørt på nye pladser, men det bliver en anden dag.

mandag den 12. maj 2008

2008.05.12 Lirum, larum.. turen går til...

Vejret ville det således at kysten skulle lægges helt flad under et stort højtryk i efterhånden et par uger. Det er noget der gavner hornfisken! Ikke at jeg har mødt dem, for jeg har ikke været ude. Det har jeg hverken haft tid eller lyst til. Sikkert er det at havørreden er på plads, men mellem alle hornene kender jeg mig selv for godt til at vide at jeg ikke holder det ud særligt længe.

Og så sidder jeg ellers her og gynger. Mig, søens folk griner af, fordi jeg ikke så bevandret på vandet. Jeg der ellers taler om havkajak i tide og utide... jeg ville have sø-ben hveranden weekend.

Vinden var taget til og var også lidt køligere. Jim og jeg havde det ikke så varmt ude på Farum Sø så det var dejligt, lige bortset fra at huden føles et nummer for lille i ansigtet nu, for solen har så sandelig været fremme, selvom vinden også endelig var det. Så stram i betrækket sidder jeg her og skriver, mens stolen under mig gynger noget i det.

Fisk fik jeg ingen af. Jim nuppede 2 helt tilfældige fisk over dagen. Ikke at det var tilfældigt at Jim fangede dem - han er dygtig til gedderne og forstår at kaste uanset vejr og vind. Jeg måtte trækkes med at kaste skydelinen næsten helt ud - og kun næsten. Enten sad den fast i min sko, ellers stod jeg på den. Jeg havde også fat i bundproppen i båden, min taske, Jim´s stang og årene. Jo, det gik sørme godt derude på søen! Men vi hyggede os og endnu engang slap jeg for en ufrivillig krogning i enten ører eller kind af mine flotte kast (!) og havde en dejlig dag i pinsesolen.

fredag den 2. maj 2008

2008.05.02 Geddepremi(næsten)ere

Årets geddetur? Eller årets første geddetur?
Jeg vil gerne dyrke geddefluefiskeriet meget mere end jeg allerede gør. Om det så er i båd på en idyllisk Nordsjællandsk sø eller fra kysten oppe i Skærgården et sted, er egentlig ligegyldigt. Det er gedder på flue det handler om, men der er også de kære havbasser der skal passes.
Hvorom alting er, havde Michael været forudseende engang i marts måned og lokket mig med på geddepremiere. Eller en dagen-efter-geddepremiere-tur, for den 1. maj havde Michael været ude i selskab med Brian og de havde lykkedes med 12 gedder i løbet af dagen. Det lovede godt, for nu vidste jeg hvor fiskene var og så var det bare at svinge fluestangen et par gange og så var den tur reddet. Men nej... sådan går det aldrig - det ved du også udmærket godt!

Vi startede i den smukke stille morgen og lagde fra broen ud på den silkeglatte overflade. Jeg kender ikke søen, så det var en sær fornemmelse at begive sig ud på noget man ikke kendte størrelsen af, fordi det var så tåget at man ikke kunne se land andre steder end hvor vi lagde fra. Men tågen, eller rettere disen, lettede hurtigt og kortlagde langsomt søen og imens kiggede jeg spændt på ekkoloddet og ventede på at de første kurver blev tegnet på skærmen. Den flade bund nede på 3 meter forblev flad... det gjorde den faktisk ret længe og imens fortalte Michael om gårsdagens fangster lige netop her og der, og jeg må indrømme at mine lærebøger om gedder i hvert fald ikke har sagt noget om at gedden bare stod dér på den flade bund, men det gjorde den altså i går og det ville den også gøre i dag. Nå, men kastene forblev hugløse, og så fik kaptajnen besked om at begive sig langs kanten mens jeg kastede til sivene. Sådan fangede jeg den første gedde. En lille en af slagsen, men ikke desto mindre en gedde - på flue!

Michael og jeg endte oppe i et "hjørne" og havde pludselig en masse fisk omkring os. Hug og følgere og hvirvler, samt et par fisk på og oppe i båden og vende. Men ligeså hurtigt som vi troede det var det fede fiskeri der begyndte, ligeså hurtigt døde det bare og sådan forblev det! I går da Michael og Brian var ude, oplevede de nøjagtigt det samme. En masse fisk om formiddagen og så var resten af dagen (helt frem til kl. 18) bare fuldstændig bortblæst for fisk.

Lad mig sige med det samme, at dagen i dag ikke blev meget anderledes. I jagten på gedden og med diverse knep i baglommen prøvede vi ellers lidt overalt og på forskellig dybde. Jeg var måske mest ivrig, for mine arme værker lidt i dag, af alt den roning - som siges at være sund... men vi lykkedes da også at finde 2 mindre gedder senere på dagen, inde ved bredden.

Men hvad søen ikke kunne levere i større gedder, hvilket heller ikke ses på billederne (?) kunne så opmåles i lækker natur. Af undren over manglende fisk, tog vi en lang tur langs kanten af søen i det meget klare vand. Flere mindre gedder blev observeret inde i sivene, ja nærmest oppe på land, og så pludselig kom der en mega fisk svømmende imod os. Jeg fik et chok da øjnene var indstillet på de små gedder og det gjorde karpen så også, da den opdagede båden. En fed oplevelse og så gør det ikke noget at fiskene svigter, når man har en smuk dag på en sø.