torsdag den 21. august 2008

2008.08.21 Augusthavørred

Nu forstår jeg... det er jo mig der skal opdatere på hjemmesiden. Har længe siddet og trykket F5 og ventet på nyt fra kysten, men der er ikke rigtigt sket noget siden starten af juli, og så slog det mig at F5 sad her - herhjemme i stuen og skulle ud og fiske før der skete nyt på siden.

Dér var Johan´s hoved og en stang - nu er han væk igen. Nej, der kom han igen og så forsvinder han igen. Med sveden løbende ned af ryggen, hopper jeg op og ned fra sten til sten på vej ud til Johan og venner. Turen fra Trelleborg har taget længere tid end beregnet og flere gange undervejs har jeg været ved at vende om. Hvilket tal på 90-skiltene fatter folk ikke? Når jeg skal på fisketur skal du køre 90 - mindst. Den beregnede fisketid er allerede kortet 45 min. af!

Over hegnet har jeg bestemt mig. Skal jeg til Österlen senere i år bliver det ikke en hverdag, medmindre afgangen kan sikres kl. 14-15 senest. Jeg har også bestemt mig for at jeg skal fange en havørred her til aften. Da jeg kommer frem til selskabet overraskes jeg over at det bl.a består af selveste Harry. Snak om en kystfisker der ligger i Harry. Mens Johan og jeg har snublet rundt på de glatte sten på Sydkysten har Harry i løbet af sommeren fanget mængder (LÆS: MÆNGDER) af havørreder på Österlen. Så vidt jeg forstod på det nordvestskånske var det blevet over 30 havørreder i juli. Når der samtidigt var flere over 4 og et par over 5 kg., så snakker vi virkelig seriøst fiskeri. Det "sjove" er at flere af Harry´s fisk har hugget før kl. 21. Nej her, der har jeg misset noget - og det var lige i perioden jeg blev far, det meste skete. Næste år er der booket fuld fisketid, så godt det nu går, i juli.

Nå, snakke kan vi altid - nu skal der fiskes. Jeg når kun ud og siger hej, mens stangen rigges til og så er det i vandet. Jeg har en aftale med en havørred og eftersom det er så længe siden, så skal den sidde der i aften. Intet sker... jeg ser en fisk lave noget ravage langt ude og endnu en der er oppe i overfladen på den halve distance, men vi fanger ingenting. Da maven knurrer, kommer maden og fiskehistorierne frem. Harry har set fisk markere flere gange foran sin sten og også haft en følger, men han tror ikke der sker mere før det bliver lidt mørkere. Harry med hans meritliste - ham lytter man til! Så da vi har spist, står jeg i vandet igen. Jeg når ikke engang ud og stå før en fisk tager snapsen helt ude i kastet. Et par rusk og så står den af - det er jeg også ved at gøre på de glatte sten, men fodfæstet må vente for nu er der noget derude. Med røven i vandskorpen er al fokus rettet på stangen og vandet foran mig, men min fisk er længe skræmt væk. Vel oppe på en mere sikker sten, kan jeg lægge bedre kast ud og efter 10 min. sidder den der. Et kraftigt hug og så starter en fight, der mest er en torsk værdig - eftersom Harry minutterne inden har taget en torsk, er tankerne også mere på det, end hvad det viser sig at være - en havørred. En yderst smuk havørred, faktisk. Prik magen til den Harry tog inden vi andre kom til kysten. Fed, let farvet og fuld af store sorte prikker og lige under de 60 cm.

Fisken genudsættes og jagten fortsætter. Da jeg har flere hug og også ser fisk ude på distancen er det bare at vente, men alt der sker er at Harry og jeg tager hver sin torsk og så når det at blive mørkt. Johan, Harry og jeg tager hjem fra kysten og var det ikke fordi der var noget der hed arbejde, så kan jeg love dig for at det hed fiskeri resten af aftenen... ugen... nej, forresten... måneden... Oj vent, resten af året. Hmm.. resten af dette årti? Eller hvorfor ikke resten af livet, egentlig?

Hvem der bare kunne...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar