lørdag den 1. november 2008

2008.10.31 - 2008.11.02 Øl-ænder

Det er ikke med egen god vilje at der mangler en måned, men det gør der. Det ville ikke være fusk at oprette d. 31.10.2008 som et dagbogsindlæg og så alligevel... ganske vist blev det en fiskedag, men vi fiskede stort set ikke. Og hvem vi er; Ajes,Jacob Schmidt og Johan Kohnke samt undertegnede naturligvis.


Vi er taget til Öland efter længere tids planlægning og det er ikke turen derop der er specielt planlagt, det er bare længe siden turen er planlagt, hvis du forstår.
Torsdag starter med regnvejr inden afgang. Et lavtryk, der i en rigtig vintertid ville have givet snemængder af 80´er dimensioner, sender kaskader af vand over mig, mens jeg pakker bilen. Afgang mod Ystad og ophentning af Johan, mens temperaturen faretruende daler mod frysepunktet. At der er kommet slud i luften, vælger jeg ikke at se, med tanke på den forestående færd mod Öland. Ikke desto mindre er det slud der kommer ned og da Johan og jeg drejer køretøjet nordover, går det over i sne. "Juhuu"... lige hvad der manglede. Vi har kun 450 km. foran os og af alle dage, begynder det at sne nu. Turen tager et væsentligt langsommere afsæt end jeg havde planlagt med min højre fod, men efter Skåne er ved at blive til Blekinge stiger temperaturen og sne bliver langsomt til slud igen. Efter det sædvanlige stop på McDonalds møder Johan og jeg på vejen ud, Jacob og Ajes der er på vej ind. Med andre ord er vi foran og dem der først kan vælge soveplads - men også dem der så skal sørge for at der er tændt op i ovnen i hytten, der atter engang ligger lige ned til Grankullaviken. Turen går gnidningsfrit i silende regn og slud og efter alle er ankommet går vi til ro og håber at den buldren der kommer fra havet ikke har ødelagt alle chancer for fiskeri dagen efter.

Fredag 31. oktober

Desværre har lavtrykket ødelagt alle chancer for fiskeri dagen efter... det passerede sydfra og lige over Öland fra bund til top. Med andre ord, har Öland først fået kraftig vind fra øst, der siden er drejet i nord en kort overgang, for så at gå i vest i løbet af natten - og ingen af delene har været svag vind. Bemærkelsesværdig oplevelse da vi havde kraftig nordlig vind da vi passerede Ölandsbroen, absolut vindstille vejr da vi ankom til Grankullavik - stormens øje - og en time efter fik kraftig vind fra vest.
Vestkysten er næsten et skumhav og fyldt med ålegræs. Østkysten er mudret til og nordkysten har bølger i størrelsesordenen store. Det er ikke den bedste start på turen og selvom vi får fisket lidt alle sammen, er det ikke den store gennemfiskning revene bliver udsat for - vi kan knap kaste ud til dem. De der fiskede på den modsatte side af nordkysten, lykkedes heller ikke med gedderne der går derinde. Ajes reddede en fiaskodag ved at diske op med hjemmelavede burger tilberedt på bål. De 2 timers fisketid, der blev brugt ved bålet var givet godt ud på det måltid!
Om aftenen erfarer vi at Ölandsbroen om torsdagen har været lukket i 6 timer pga. nordlig snefygning. Det kunne da lige passe at vi havde siddet der og gloet...

Lørdag 01. november

Dampbarnet Jacob havde julelys i øjnene da vi kom ind på at stå tidligt op lørdag morgen, for at fiske fredagens tabte tid ind. Som sagt, så næsten gjort. Opklaring om natten og tilhørende frostvejr havde gjort bilerne hvide og vejene glatte, så turen ud tog vi forsigtigt, men da kysten åbenbarede sig for os, glemte vi alt om sommerdæk på bilerne. Det var ud og det var nu!
Rigtig mange kast senere, må vi konstatere at forventningerne ikke er indfriet. Utroligt nok er vinden fuldstændigt taget af og havet har lagt sig helt. Det er svært at forestille sig efter gårddagens frådende hav, men samtidigt godt at vide til en anden god gang. Bålet bliver "samlet" og pølsepinde skåret til. Det er altid et højdepunkt at indtage bålmad på kysten og dette er ingen undtagelse. Efter maden prøver vi pladsen igen og både Jacob og jeg oplever hver vores følger og Jacob ryg-kroger endda en fisk, men der sker ikke mere og vi bliver enige om pladsskifte. Der er jo nok at tage af heroppe!
På næste plads er forudsætningerne lidt bedre, da der ruller en svag gammel sø ind. Vandet er en smule uklart og det ser faktisk fantastisk godt ud. Hurtigt spredes vi i jagten på vores bytte, men endnu engang samles vi uden byttet i hus. Jacob har haft en følger der lavede en ordentlig bule på overfladen og fangede i kastene efter en gedde - om det var samme fisk, kunne han ikke sige og jeg havde noget der mindede om et hug, men det kan vi ikke tage billeder af, så humøret er lidt svingende over dagens fiskeri, da vi igen sidder i hytten om aftenen.

Sådan går der 2 dage på Öland - i november - hvor dagene bare er alt for korte.

Søndag 02. november

Ajes er desværre taget hjem pga. en barnedåb der vist nok var puttet ind i kalenderen under Ölandsturen, eller så havde han misforstået datoerne? Hvorom alting er, så pakker vi 3 tilbageværende sammen, gør rent, tager afsked med Grankullavik og kører ud på den sidste dags mission. Aftalen bliver at jeg sætter Johan og Jacob af lidt nordpå, hvorefter de går sydover for at mødes med mig hvor jeg har parkeret. På den måde kan vi fiske en stor strækning af, effektivt.
Men hvor fanden bliver de af? Johan står det samme sted og har lige været inde på kysten og bukket sig ned i et par minutter og hvorfor går Jacob rundt på samme sted? Jeg kan kun se deres skikkelser, men ikke hvad de foretager sig. Mine tanker kører og jeg er sikker på landing af fisk fra Johans side og at Jacob har haft en følger, for han står efterhånden helt oppe på land. Mine antagelser er rigtige. Da jeg møder Jacob har han ikke kun haft en følger - han har haft 3 på en gang, og også landet en undermåler. Fiskene er tændte på tobisblink og jeg bytter hurtigt til mit søm. Efter 2 kast har jeg fisk efter der lynhurtigt kommer efter blinket og vender foran mig. Det er samme størrelse som dem Jacob har haft kontakt med, men hvad er det Johan har fanget? På vejen mod ham, ser jeg endnu en følger der afslører sig med en hvirvel i overfladen. Jeg får den til at hugge og kan på lavt vand fighte en smuk blankfisk lige under målet, der hurtigt bliver genudsat.

Johan... Han står næsten oppe på land og kaster snapsen mod horisonten. Fisken han har taget er "en blank strax över måttet", siger han. Alligevel skal jeg lige se den og til min overraskelse lyver Johan ganske enkelt. På land ligger der en gudeskøn blankfisk på 3,2 kg. fyldt med store prikker. "Jamen, den huggede lige som jeg kom ned, og så kunne jeg ligeså godt blive stående" siger han. Johans første havørred fra Öland - det er en god snitvægt han kan prale af det næste års tid! Og så med en fulton på 1,22!

Resten af den ellers lovende dag resulterer desværre kun i endnu en følger og så er det tid til en alt for tidlig hjemtur. Jeg kunne være blevet en uge til, men hvem kunne ikke det?
Johans fangst i egne ord:

"Det var tryck i den och bena skakade i säkert 5 minuter. Så lång tid tog landningen. Det jag minns tydligast är hugget, kort och hårt. Nästa tiondelar rullning, vridning och slag med huvudet och sedan pang upp i luften. Det blev liksom en baklängessalto, och då såg jag bara den svart ryggen. Va fan är det en gädda, pang så flög den upp igen och visade sin silverdräkt. Nä jävlar i helvetet, den måste upp, hoppas knuten håller. Var det ett eller två år sedan jag band fast beteslåset? Hoppade två gånger till och sedan blev det två rusningar och en seg brottningskamp ända upp på land. Hade den lossnat på land hade jag slängt mig efter den. Det var fanemaj riktigt kul.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar