2008.09.27 Rigtige gedder

Det første jeg tænker, er at det er en bjørn, men jeg ved udmærket godt at de ikke kommer herned sydpå. Så siger Johan Kohnke at det var et vildsvin og selvfølgelig... jeg der ikke ser vildsvin i det daglige, tænker ikke på dem som det første, når den i mørket krydser vejen i lygteskæret. Så har jeg set det med!

Jeg ved ikke hvor glad Johan er for min kørsel, for det går lidt stærkt på vejen til Blekinge, men vi har en aftale med Jim kl. 7.30 og der er solen stået op her i slutningen af september, selvom dagene desværre allerede er kortere end nætterne - men jeg vil ud og fiske rigtigt meget. Om det er lysten fra den lange sommer hvor jeg ikke har haft så forbasket meget tid, ved jeg ikke, men jeg er klar til en hel dag i vandet, svingende med fluestangen.

Lige indtil kontorarmen beder om en pause... hvad er nu det? Har jeg virkelig siddet ned så længe at jeg ikke engang kan svinge fluestangen i en time, uden det kan mærkes? Ja, det har jeg faktisk! Det er aldrig værre end at jeg kan fortsætte igen, men utroligt at kroppen og konditionen kan blive så ringe. Så er det godt jeg har en skridttæller på, der kan fortælle hvor meget jeg bevæger mig i løbet af dagen og hvor meget jeg bør bevæge mig. Skridttælleren er en ting mit arbejde har fundet på, fordi vi skal røre os så meget som muligt. Sært at fruen ikke hoppede på den, da jeg fortalte at det selvfølgelig var i fiskeriet, som jeg kunne bevæge mig mest. Nå, men skridttælleren kommer på arbejde, da jeg hopper videre til de næste par sten og så har jeg fisk på. En flot gedde hugger min hurtigt hjemtagne flue og følger pænt med ind til mig, hvor fluen af sig selv glider ud af munden på den. Dagen tegner til en rekord med allerede en gedde fanget, for det har jeg kun præsteret en gang tidligere. Ja, du læste rigtigt - min bedste geddetur til Blekinge har givet mig en gedde tidligere. Erfarer at det er hurtig hjemtagning der får gedden i hugget, for bare 10 minutter efter er rekorden i hus. 2 gedder på en tur! Hurraaaa

Jeg får endda muligheden for gedde nr. 3 og 4, men de bøjer af lige foran mig, uden at hugge. Jim er god til gedder og han har hurtigt indhentet mit lille forspring og vendt det til en føring på 1 gedde. Johan mærker intet, men fuglene omkring ham fløjter og synger også så meget, at de optager ligeså meget tid som fiskeriet.

Pladsskifte er lig med mad. Med lidt besvær får vi startet et bål på en lille ø. De sædvanlige pølser er klar til at stoppes på en pind og mens vi venter på at gløderne er klar, sejler havørnen over os. Der er simpelthen så dejligt udenfor. Hvorfor sidder man på kontor, når man har alt dette på den anden side af døren?

En god time senere står vi alle udvadet på Jim´s sikre plads, på hver vores område, der helt sikkert byder på en gedde eller 2. Til Jim... for Johan og jeg gennemfisker vores pladser og fanger ingenting overhovedet, mens Jim i den sædvanlige stil, fanger gedder som han lyster.
Vi var ellers enige om at det var dagens sidste plads, men det manglende udbytte i store gedder får os ud på den sidste plads. Jeg er ikke engang kommet i vandet, før Jim igen har fisk. Johan skræmmer en fisk og jeg fanger en ordentlig gang kludder i min line - med tang i! Men så sker der endelig det jeg har ventet på - ud fra en stensætning kommer en gedde pløjende gennem det øverste vandlag. Den er lige i hælende på min flue, som jeg når at tage den helt ind, før hugget kommer. En mindre gedde, der giver en god oplevelse. I kastet efter sker det igen, men denne gang får jeg ikke gedden til at hugge og alt jeg ser er et par store hvirvler i overfladen.

En dag med Jim som sædvanlig geddekonge - til gengæld fik jeg slået min rekord i antal gedder og så er næste mål vel en stor gedde på over 100 cm.

2008.09.13 Havørredgedde på Lister

Lidt usædvanligt er det at havørreden springer på Listerlandet. Det er også rimelig usædvanligt at man fanger gedder på søm og ikke mindst at man ingen havørred fanger - efterhånden. Ikke desto mindre... ja, netop!

Sig til Ralf at han skal køre mod Lund og han drejer mod Trelleborg? Små 20 min. senere står han ved Statoil i Lund og kan ikke forklare hvorfor han kørte sydover, men det er også ligemeget, for nu skal vi samkøre mod Listerlandet og afslutte havørredsæsonen. Det har jeg ikke prøvet før, så det bliver interessant at se Listerlandet på denne årstid og finde ud af om der er havørreder i farvandet.
Favoritpladsen ligger hen i en let nordøstenvind, mens gammel sø bryder revet og de store sten længere ude. Det ser langt bedre ud end jeg regnede med, ovenpå de sidste par dages blæst. Vandet er også spritklart og selvom vinden ikke er den bedste, så lugter det langt væk af havørred. Spritklart vand er normalt heroppe, bare lige så du ved det. Ralf rigger til og eftersom jeg har fået en aha-oplevelse ved synet af de lækre forhold, er han allerede langt bagud inden han når ud i vandet, hvor jeg nærmest fløj ud. Jeg var helt bange for at glemme at tage waders på eller sætte krog på gennemløberen (!) men det hele blev husket og nu er jeg ca. 20 kast foran Ralf, hvilket må være det samme som at være en havørred foran og så hugger det voldsomt bare 20 meter ude. Jeg er i splitsekundet ikke i tvivl om at det er en god fisk der har taget sømmet. Den plasker godt i vandet, men udløbet udebliver og så ser jeg en smukt grøn- og sortmarmoreret ryg vride sig bag stenen, hvor gedden huggede. Øv og nu mister jeg sikkert mit søm, fordi jeg har monofil forfang på. Men krogen sidder helt yderst i munden og langsomt får jeg gedden ind til afkrogning. En fantastisk smuk brakvandsgedde over 5 kg. genudsættes og jeg er lidt målløs, for sømmet blev ikke taget langsomt hjem i det 14 gr. varme vand. Ralf minder mig om at jeg netop har sagt at vi stort set aldrig har taget gedder på havørredfiskeriet heroppe og så sker dette. 10 min. efter sker det igen. En gedde kommer mod mit søm, med en fart jeg sjældent før har set og vandet eksploderer, inden det jeg før var bange for, netop sker. Linen skæres over, hurtigere end du kan sige "skarpe tænder". Kommentaren fra Ralf er overflødig.


Ralf får senere også en rigtig fed gedde, men hvor er havørreden? Ganske vist er nordlig vind ikke af det bedste, men vi har før fanget fisk i den vind og vejret er heller ikke så ringe endda. Videre færd over revene resulterer ikke i flere gedder og da slet ingen havørreder. Men så reddes fiskedagen. Ralf nævner ordet mad og jo, sulten gnaver da forresten 40 cm. syd for næsen.
En bålplads ryddes og gøres klar og mens vi pakker det spiselige ud, indser vi at vi mangler noget at sidde på. Længere nede af stranden står der et par solstole, men vi er lidt lede ved at nuppe dem - det skal ikke misforståes som tyveri, vel. Men i et krat har nogen smidt 3 stole, hvoraf den ene intet fejler og med lidt behændighed får Ralf ordnet en af de andre og så... en kold pilsner, bål, stærke pølser med sennep og ketchup og en fantastisk udsigt over fiskepladsen i læ for den tiltagende vind, redder hele dagen. Sjældent har vi siddet så godt og sjældent har vi nydt en tur uden fisk, så meget. Det er så godt at jeg er ved at falde i søvn - af behag, ikke kedsomhed forståes.

"Nå, Anders"... Ralf rusker op i hanken på mig og siger vi skal videre. Nuvel, det er trods alt for fiskeriet vi er her og han får ret. Nye rev opsøges og jagten forsætter med en svær prøve på et rev, hvor dønningerne er ret store og ret lange. Stadig tror jeg på lykken, men der sker simpelthen intet. Ralf ser en fisk springe helt fri af vandet - det er ligeså sjældent at se, som at fange en gedde på et søm, fastslår jeg. Men så sker der endelig noget nyt, for pludselig råber Ralf om en følger og denne af arten salmo. Ukoncentreret efter adskillige fisketomme timer, er det først da den vender foran ham han ser den og det bliver desværre også sidste gang. Men vi får lige 10% mere skarphed for nu er der noget af det vi vil have i farvandet og så skal de bare ha´.

Men ak... Der sker ikke så meget mere. Jeg har en pænt stor gedde efter sømmet og mens solen går ned ude vestpå, bestemmer vi os for at takke af for denne gang.