Vejret var til en start ikke noget jeg så frem til at fiske i. Helt stille og
sol fra en skyfri himmel, men med udsigt til 5-6 m/s fra V, var jeg mere end
klar på at komme af sted. Mens min far og jeg kørte langs kysten var vinden ved
at tænde op og fremme på den første plads åbenbarede kysten sig som jeg vil have
den. Let farvet vand, ”klart med svæv” som Kasper ville sige det, og bølger fra
vest blandet med små dønninger fra sydøst. Helt igennem en dag der ville bringe
fisk på fad og sikkert ganske hurtigt, eftersom vi var først på plads.
Uden handsker og hue stod jeg hurtigt klar på revet. Min far kom ud i samme
tempo og så huggede vi ellers vores blink ud i horisonten, klar på det første
tunge hug. Med det gik der nok en halv time, så måtte jeg ind og have handsker
og hue på. Vinden var bidende kold og mine fingre helt stive. Havet er trods alt
kun omkring 4 grader og eftersom det havde frosset 5 minus om natten var det
ikke så varmt som jeg troede. Alligevel skulle fiskene bare være på plads. Ud
igen og straks derefter så jeg en skygge i bølgerne bag blinket. Fisken huggede
ikke, men forsvandt i en hvirvel foran mig. Så var de plads, men lidt svære pga.
kulden i nat eller…?
Efter en pause og en varm pølse fra termoen gik vi ud på nye pladser på
revet. Helt ude i kastet kom hugget endelig. Fisken fightede rigtigt godt og til
sidst kom en flot nedfaldsfisk på et par kilo op. Måske følgeren fra før? Der
var ikke skyggen af fisk i den næste time og da vinden bed mere og mere, blev
min far og jeg enige om at skifte plads.
Nyt rev og med en mere skæv vind ude fra havet, gjorde ikke fornøjelsen
varmere, men det så så drønhamrende godt ud, at jeg endnu engang forventede det
gode hug i hvert kast. Endnu engang måtte vi skuffede forlade et lækkert rev med
kolde snitter og ikke skyggen af fisk.
Dagens sidste plads var en del mere klar i vandet og vinden længe ikke så
skarp, da den lå i læ. Samtidigt har jeg gode erfaringer herfra på den højre
side af revet for der plejer, som så mange andre steder, at stå en fisk i den
rigtige farve. Men som så mange andre gange før, døde ”plejer” efter 30
minutter. Ikke så meget som et hug og ikke skyggen af fisk. Et øjeblik
overvejede min far og jeg at tage tidligt fyraften, men det kunne simpelthen
ikke passe at vi ikke kunne lokke fiskene frem i dag. Vi holdt en god pause,
ledte efter rav og sad og snakkede lidt, inden vi igen stod på revet. Endelig
huggede en fisk. Den havde jeg på i 5 sekunder, så var den væk igen. Med frisk
fisk på CV´et kunne jeg fiske lidt mere, så jeg gik længere ud og fiskede revet
af 4 gange. 4 gange, med samme resultat som tidligere på dagen. Ikke en fisk i
sigte – ikke engang en sølle følger. Nej, dagen ville ikke rigtigt som vi ville
og min far og jeg sluttede da solen gik ned.
Nu er det weekend og den vil jeg holde som almindelig familiefar uden
fiskeri.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar