tirsdag den 7. april 2009

2009.04.07-10 - Listerlandet

Tirsdag 07. april

Solen skinner da jeg henter David og på turen mod Listerlandet sidder vi og glædes over hvor varmt det er og hvor perfekte vindforholdende er. Meldingerne fra Jim og Michael lyder på lidt revkonger, men David og jeg er sikre på at vores ankomst vil sætte fiskene i gang. Altså de store!
Skuffet er udtrykket i ansigterne da skyerne i samme øjeblik vi ankommer, trækker for solen og giver fiskedagen et anderledes udseende. Når vandet er 6 grader og vinden kommer fra havet, skal solen helst være på. Handskerne ligger kun 30 minutter i rygsækken før de kommer i brug og fiskene... dem ser vi ikke skyggen af. En lidt sur måde at begynde 4 dages fiskeri på, i og med at dagen fortsætter på denne måde. David runder af med at fange en revkonge på en ny plads og vi har begge lidt følgere. Rapporten for i dag er kort for det er mere eller mindre hvad der skete.

Onsdag 08. april

Da fiskene nærmest helt var forsvundet fra kysten i går, var vi i tvivl om hvor vi turde starte. Hvad er godt og hvor? Af mærkelige årsager er vi begge og mest jeg, meget i tvivl om hvor vi skal fiske. Jeg tror på alle pladser og jeg tror på ingen pladser. Det ene sted er det 5 grader i vandet, det andet er det 8. Fiskeriet er alvorligt når temperaturen svinger sig op over 6 grader. Er der fisk ved de 8 grader eller kommer de på pladsen hvor der er 5 gr., når solen får varmet vandet op? Og vinden... den ligger på fra SØ igen og er ikke særlig varm. Til gengæld er solen mere fremme og mon ikke den kan gøre noget ved musikken? Vildrede og pladsvalget bliver lidt tilfældigt, men vi ved også godt at alle pladser heroppe kaster fisk af sig og ofte gælder det bare om at være på pletten når de store trækker forbi. Men det gør nu ikke noget at man også tror på det - for fiskeriet bliver derefter.
Måske er det derfor vi ikke fanger noget de første timer? David og jeg besøger kortvarigt en af favoritpladserne, men uden held. Dernæst vender vi tilbage til revet vi startede på. Vi plejer altid at fange noget der og eftersom vi tidligere på dagen så fisk, kunne det være de var mere i hopla nu? Jo, det er de. Jeg har hug i første kast og ser på lang afstand fisken vende i overfladen. Et nyt kast lægges i samme retning og så sidder der en revkonge for enden af linen. Efter den hugger det endnu en gang i samme område og så dør fiskeriet igen. Men troen på pladsen gør at vi fortsætter. Og vi fortsætter længe endnu, for fiskene MÅ komme ind, i forhold der bliver bedre og bedre at se på. Faktisk så fisker vi frem til kl. 20 uden længere pauser og vi oplever absolut ingenting. Der ligger efterhånden nogle fisketimer på det rev, der gerne snart må udbetales i form af en rigtig stor blanko.

Torsdag 09. april


Vi starter hvor vi sluttede. Hvorfor ikke gøre det når man har troen? Resultatløst kører vi efter en time til en ny plads vi aldrig har betrådt. Dér får jeg mig en revkonge. Vandet er ganske klart, men i modsætning til områdets lyse pladser, er denne helt mørk hvilket gør at genskinnet fra bunden ikke er lige så kraftigt og agnen derfor ikke gennemskues lige så let. Andre fordele med mørk bund, er at de varmes op meget hurtigere. Jeg måler 8 grader i vandet allerede om formiddagen, men eftersom min revkonge er den eneste vi mærker står vi igen med pladsproblemer. De andre har som det eneste mærket større fisk i form af en tabt på et andet rev og ellers kører vi alle i samme spor. Hvor skal vi fiske, for hvor er der godt? Vi kører til vores fælles storfavorit på østsiden. Vinden er drejet i S og SV og det ser egentlig kedeligt ud, men en redegørelse over de sidste par års bedre fisk, viser hurtigt at vi faktisk har fanget flere fisk i diskovejr end i det de fleste vil kalde rigtigt havørred vejr.
Lavvande og dermed større muligheder for at vadefiske fører os længere ud på revet end jeg før har været. I medvinden kan vi kaste rigtigt langt så det gør David, mens jeg kaster på tværs af ham og hans line i sidevinden. En klage fra David over at jeg står og driller ham med at hive i hans line fører til et modhug og så har han fast fisk. Det var ikke mig der pillede ved hans line, som han ellers troede. Det var smukker blankfisk på 3,6 kg. der giver David en fornøjelig fight som jeg kan følge på helt nært hold. Det eneste der ærger mig, er at vi står så langt ude i vandet for jeg har ikke mit kamera med. Med sikker hånd nettes fisken og jeg beslutter mig at blive stående nu jeg er kommet helt herud. Allerede i kastet efter hugger det hårdt ude på distancen. Der er tydeligvis fisk inde. Et par kast efter igen kroger jeg en fisk der går helt grassat med flere høje spring på fuld line. Fisken ryger af og det er der bare ikke noget at gøre ved. Ikke så heldig jeg har været her på det sidste med de springende fisk over målet...

Dagen udvikler sig til det bedste vi oplever på Listerlandet i denne omgang og inden du læser videre, skal du vide at vi faktisk ikke får flere fisk over målet. Det eneste der holder dagen oppe er et par revkonger og så har jeg en del hug helt ude i enden af kastet. Ikke en af fiskene bliver siddende, hvilket jeg finder meget mærkeligt.

Fredag 10. april

Naturligvis starter vi på revet vi sluttede på igår. Vinden har lagt sig fuldstændigt og vandet er spritklart. Var jeg en fisk, ville jeg have svært ved at tro på noget som helst metal der blev kastet efter mig. Derfor diskuterer vi også fjer istedet for metal men det er kun Michael og David der gør noget ved det. Jim gider ikke fiske og jeg tager kun et par sølle kast. David har faktisk en følger, selvom han mistænker det er en gedde og Michael ser tobiser springe forvildet omkring lige foran sig. Jeg følger det hele oppe fra en stor sten mellem dem og håber at de begge får fisk på, men der sker intet. Det er helt helt stille.

Vinden tager langsomt til og pludselig forandres fiskepladsen fra et vindstille og varmt smørhul til en rigtig fiskeplads. Selv Jim går i vandet og så fisker vi alle 4 inden det er tid til frokost. Efter frokost skal det ikke blive noget problem at finde fiskevand, men der sker det som der plejer at ske... vinden har lagt sig igen og vandet ligger endnu engang fladt hen.

Opdelingen fører Jim og Michael sydpå og David og jeg prøver næsten det samme. Den sidste dags sidste mange timer ender resultatløst. Kun et par følgere og et par hug indikerer at vi ikke er helt alene på pladserne, men ingen fisk vil med op og lege.

Listerlandet... jeg elsker det stadig, men det gælder så sandelig om at være der i de rette forhold på de rette tidspunkter. Vi er kun lige taget hjem da der kommer 2 rapporter på havørredfangst på hhv. 4,3 og 3,8 kg.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar