onsdag den 28. april 2010

2010.04.28 Endnu en nullert

Så i dag, da? Nej, heller ikke i dag. 2 aftenture uden kamera, for det skulle gå stærkt med at komme ud. Ikke noget med at tage tasken med eller stå og finde motiver. Det var ud og fiske og det kunne kun gå for langsomt.

På rev 1 var der optaget, så da rev 2 var frit... ja, det behøver jeg næppe uddybe.
Jeg kastede mig igennem tidsintervallet 18:52 til 21:01 og havde kun et enkelt ægte hug der næsten fik det til at synge ned i gulvbrædderne. Ellers var der kun horn på plads og sådan en lang satan kan sagtens hugge igennem så man bliver helt forskrækket.

Og så gik den aften også - og uden fisk... igen... Men jeg troede på det, hvert minut. Og da en stime tobiser blev jagtet ud af vandet, af noget ukendt under overfladen var jeg sikker på at jeg fangede fisk, men intet skete. Ligesom de 4 fisk jeg så hoppe helt fri af vandet, mange kastelængder fra mig... men der skete bare intet og sådan går mange dage også på kysten.

mandag den 26. april 2010

2010.04.26 Fiskegrej endnu ikke solgt

Eftersom jeg intet fiskegrej har solgt endnu, så valgte jeg at bruge det så længe det stadig var mig i hænde. Det kunne jo være at jeg i min naivitet kunne fange mig en god fisk. Sådan lidt i stil med det jeg troede på i går hvor aftenfiskeriet blev spået sin ankomst.

Så stod jeg på revet med en arbejdsdag i tasken. Eller... tasken var blevet hjemme, så kun den symbolske var med. Ville jeg formå at fange fisk? Finde fisk? Se en fisk? Findes der overhovedet fisk? Hvad er fisk? Og så kom følgeren i et af de første kast. Det var alligevel en særpræget en af slagsen! Først en flot hvirvel ved siden af mit blink, så en følgerbølge tværs gennem en naturlig bølge og siden vendte den så hurtigt foran mig at vandet sluprede til, da det skete. Sluuuurp. Lækker detalje!

Mere skete der ikke og jeg fiskede mig over revet til nogle sten der lå og kedede sig. Var der fisk her, mon? Nix... så på den anden side måske? Nix bix... jeg var at opgive da det huggede og en underlig fight begyndte. Det gyngede i stangen, som havde jeg en meget lang fjeder på og op kom en havørred som var blank... eller var den mørk? Jeg var faktisk i tvivl om den var mørk blank eller tidligere mørk. Det eneste der fik mig til at kategorisere den som blank, inden jeg lod den returnere, var gattet som var helt smalt og hvidt. Som regel et godt sted at kigge, hvis man er i tvivl. Men det gælder altså kun for fisk...!

Jeg håbede på flere, men på vej mod bilen havde jeg blot en følger. Det var lige godt fandens med de følgere... hvorfor huggede de ikke? Jeg var egentlig på vej op af vandet, da jeg vendte om og tænkte at den sidste følger skulle have et kast til. Fiskene driller mig igen i dag. Også følgeren, der i kastet efter lavede en af de mere sære ting en havørred har udsat mig for. Den gik efter blinket på meget lavt vand og da jeg fik blinket helt ind til stangtoppen blev den stående bag det, mens blinket "faldt" i lodret. Da blinket stod lodret stille huggede den, så det gav et ryk i stangen og så forsvandt den. 2 gange til havde jeg den efter, men hugge ordentligt ville den ikke.

Meget sære fisk... meget sær fisker...

søndag den 25. april 2010

2010.04.25 Skal du købe noget fiskegrej - billigt altså...

I går blev der fisket et par minutter ved Klubhuset og det var desværre alt jeg nåede. Da jeg kørte hjem mødte jeg Ralf og hans venner og sørme om ikke de havde haft det man kun kunne kalde godt fiskeri. En blank på 4 kg. lå i græsset og længere henne endnu en blank på 3,2. Jo, de blanke var gået til den over dagen og der var nok kommet en 10 stykker op indtil nu, fortalte Ralf... Jeg tænkte; Imorgen...
Så i dag stod Linus som den første og i øvrigt eneste på revet. Jeg kunne simpelthen ikke komme op og var godt ærgelig over ikke at være med først på plads. Til mit held skete der ingenting i det ginklare og stille vand.
Vi mødtes (sent) på et nyt rev. Jeg vil ikke påstå at det var forventningens glæde der fik os til at vælte ud og fiske revet af. Vi gjorde det som den pligt det var og så lavede vi en stor omgang pølser som vi kunne nyde i det gode vejr. Efter maden var gode råd dyre. Mest af alt havde jeg lyst til at køre hjem og gå i haven, men jeg blev på kysten. Revet som Linus var startet på om morgenen tog vi tilbage til og det blev atter engang gennemfisket. Siden blev et andet rev fisket igennem og da vi endte på det jeg regnede med var dagens sidste stop og det også var gennemfisket, så valgte vi at tage endnu et rev. Linus var endda blevet sur i mellemtiden og jeg var bare tvær over alle de fisk vi mente vi skulle have fanget nu. Det så fantastisk ud. Helt igennem utroligt lækkert og der skete først noget på det sidste rev hvor jeg havde et par små følgere og en hornfisk. Gad vide hvorfor fiskene ikke huggede? Muligvis var de skræmt af den båd der et par minutter inden vores ankomst kom væltende ind på revet og lå og kastede febrilsk mod land. Den samme båd der, i det øjeblik Linus og jeg gik ind, kom igen og gentog samme seance. Revet fik ikke lov at hvile og derfor tog vi den sidste plads for dagen.
Og så fik jeg tæsk... Først havde en ven til Linus taget en blank på 3,5 kg. Dernæst var Marcus gået på revet og havde også fisk. Selv gik jeg ned og fangede masser af det der klistrede tang på den anden side af revet og imens fik Linus også fisk. Så fik Linus flere fisk og da jeg endelig kom tilbage til brødrene Andersson, krogede jeg en fisk istedet for at fange den.
Senere fik jeg en lille blank, men Linus stod på den helt rette sten idag, for mens Marcus og jeg kastede både længere og spændte mere bredt, så stod Linus nærmest og hev dem op. Først en blank på 2 så et par små blanke og nogle sorte og så sluttede Linus af med en kanon blankfisk på 4,2 kg. Helt igennem Linus aften og et velfortjent skulderklap herfra.
Sikke en sæson. Omkring mig tager folk 3 og 4 kg´s fisk, men selv må jeg nøjes med sorte og små blanke. Ikke nok med det... hornfisken er kommet. Nu står den på rent aftenfiske, som til gengæld kan blive sjovere end vanligt den næste måned, da vandet stadig er meget koldt. Tør jeg virkelig tro på det?

lørdag den 24. april 2010

2010.04.24 Blänkaren

Da telefonen ringede kl. 8 spørger Jonne som det første hvor jeg er. Jeg bliver helt paf, for vi havde da ingen aftaler. Eller havde vi? Morgentrætheden gør mig forvirret, så Jonne får lov at køre sin joke af på mig, der hopper i.
Jeg kommer til klubhuset omkring middag og der er allerede indvejet fisk og langs vejen til Ystad har jeg da også kunne konstatere at det bare lugter af fisk, så det skal nok blive en god dag i havørredfiskeriets tegn. Folk kommer og går under eftermiddagen - nogen med fisk, de fleste uden, men alle får sig en pølse og en snak og det er så absolut noget af det vigtigste i denne konkurrence. Jeg tager en runde på revet foran klubhuset og har både en følger og en fisk der hugger, men de er ikke til meget i det knap 5 gr. kolde vand! Det er alligevel imponerende at det kun er knap 5 gr. "varmt" så langt inde i april.

Tid til indvejning!
Da klokken nærmer sig 16 står vi alle spændte og venter på at flere skal komme med fisk. 5 fisk indtil videre er ikke meget på 120 deltagere, men klokken får lov at rende forbi 16 og vi må konstatere at de 5 fisk forbliver dagens samlede resultat.
 Vinderen for bedste Fulton fisk, som er den vigtigste i konkurrencen;

Johnny Mousten med en smuk havørred på 3,1 kg og Fulton 1,09

Vinderen for den største fisk;

Jonas Nilsson med en ligeså smuk havørred på 3,3 kg. og Fulton 1,05

I Fultonkonkurrencen blev fordelingen følgende:

Johnny Moustsen; 1,09
Mikael Sundvigsson; 1,055
Jonas Nilsson; 1,049
Jan Jönsson (Janne Blanking); 1,02
Lars Schille; 1,01

Stort tillykke med Jeres fisk!
Desværre måtte vi igen i år undvære en fangst i flueklassen. Der er nogen der skal skærpe sig til næste år - eller måske bare øve lidt :-)
En stor tak skal endnu engang lyde til Per-Olof fra Fiske o Sportboden for at stille op med alt hvad man kan tillade sig at ønske. Blänkaren er blevet en meget større konkurrence end jeg nogensinde havde regnet med, så en stor tak skal også lyde til alle deltagerne!
Jeg er imponeret over antallet tilmeldte, der for andet år i træk er over 100. Det er suverænt!

fredag den 16. april 2010

2010.04.16 Endelig blankt

5 dage er gået og 37 km kyst er lagt bag mig iflg. min skridttæller. Iflg. min fisketæller har jeg nuppet et par fisk, men det har godt nok været svært med de blanke i den gode størrelse. Dem kneb det også med i dag. Men de er derude!

I første kast på pladsen hugger det igennem og ind kommer en trind og flot "nedgænger". Selv finnerne er hele og et øjeblik overvejer jeg at kalde den blank, men stregen under bugen taler sit tydelige sprog, det samme gør flankerne der ikke spiller 100 % i solen og den ryger tilbage i det våde med et på gensyn. Yes... første kast og fisk. Er det ikke noget med at det kendetegner en god dag? Eller var det noget med at man bare var heldig og siden skete der ikke mere? Det var det sidste, stort set. Men det kunne også være det første, for uanset hvad var dagen allerede god!

Så siger Marcus mad. Vi har gennemfisket revet 2 gange og jeg har lært mig et nyt ord; "Påslag" Jeg ville ellers bruge ordet "hug" som er Øresundsk og forståeligt for alle, men Marcus forklarer forskellen og så har han haft 1 påslag og jeg har haft 2 øhhh.... hug? Eller var det påslag?
Pizzabutikken er lukket og vi opsøger en almindelig fødevarebutik istedet. Med rejesalat og krabbesalat under armen, finder vi ned til vandet og indtager et fyrsteligt måltid i læ for vinden og med solen lige i fjæset. Hvilken herlig frokost og hvor er det rart at bare sidde og nyde vandet og udsigten.

Marcus bryder tavsheden og siger at vi skal køre igen. Hvis ikke han havde gjort det, var vi blevet siddende og jeg var nok faldet i søvn. På vej til det planlagte rev passerer vi en plads der ikke har været besøgt længe og bilerne bliver straks vendt da vi ser vandet. Super! Her skal vi ihvertfald tage et par kast og efter et par af dem har jeg en god følger med inde. Jeg ser den kun den ene gang og efter en tur over revet er der intet sket hos nogen af os. Vi beslutter alligevel at tage en runde til og knapt når jeg ud, før jeg ser Marcus stå med stangen højt løftet. Armen vinker mig til ham og jeg når at nyde de sidste minutter af en god fight med en utroligt smuk blankfisk på 3,2 kg. Sådan skal de se ud!

torsdag den 15. april 2010

2010.04.15 Stik mig et folieyver

Når jeg kommer hjem, skal jeg malke det der 3-liters folieyver. Jeg skal ligge under det og klemme de 14 grader varme røde dråber ud af det.

I bilen på vej hjem, går tankerne til aftenens gøremål. Dvs. vel hjemkommet føles det - præcis som i går - som nattens gøremål. Tiden går og klokken slår og havde jeg fanget en "ta-med-hjem" fisk var jeg næppe kommet i seng før efter midnat og tror du så det var gået som imorges?
Det var min skyld at vi kom for sent. 3 minutter i afhentning, altså 27 minutter efter vågn op, vågner jeg. Shit! Nu når jeg ikke at lave kaffe og tage den med ro. Verdens vigtigste ting; At tage den med ro! Johan Kohnke er stille og rolig, men alligevel hader jeg at komme for sent. Ralf er også stille og rolig, men jeg vil ikke komme for sent. Jeg banker ud af sengen og får som det første åbnet for den utålmodige klaphat der står og banker på mig dør... nå, for helvede... det er sgu Johan. Øhhh... jeg når lige at konstatere at jeg tænkte på andre end ham da jeg vågnede og så lugtede fingrene ellers af fisk. Ja, altså - de fisk jeg fik igår. Hvad troede du? Johan er tålmodig og som belønning når jeg at lave kaffe til bilturen over Øresund, hvor Ralf venter.

Endelig fremme - 3 minutter efter skemaet pga. mit sovehjerte. Hold da op for en kyst. Stevns skal ses fra alle kyster i al slags vejr. Først da, forstår man hvor smukt det er, dette lille hjørne af Danmark. Vi fisker med troen i behold i ca. 10 minutter og så fotograferer jeg hellere. Det er spejlblankt og vandet er mere end bare klart, hvilket får mig til at miste den lille tro jeg havde. Sjovt nok siger Ralf det jeg tænker, eller så er det omvendt; "Skal vi ikke få tiden til at gå her, indtil vi skal have pølser"...? Måske er det ikke lige ordret hvad der bliver sagt, men det er tæt på og så går tiden med at fotografere og fiske - ikke omvendt, for mig.

Vi mærker intet indtil jeg pludselig får en vådt og hårdt smæk på venstre kind. Så fornemmer jeg hvad der er sket og rejser mig lynhurtigt. Sådan en gang møg... en bølge er rullet ubemærket ind og giver mig og kameraet en fugtig kindhest. Nu står der "kamerafejl" i displayet... gad vide om... og så slukker det bare...


Øhhh... Det var vist ikke så smart. Billedet blev nu ok, men at lade kameraet bade var ikke meningen. Nu her, lidt i midnat, kan jeg fortælle at det virker igen - men først nu... resten af dagen måtte jeg finde mig i diverse fejl og den slags, så hold kameraet væk fra vand. (Som om det var et nyt råd)
Nå, vi prøvede plads 2 efter kanon frokost bestående af Ralfs super pølser. Min tro på projektet holdt i ca. 10 minutter før jeg fik det dårligt. Solen bagte voldsomt og der var absolut ingen skygge ved kysten. Vinden holdt helt op og så blev det kvalmende varmt i alt tøjet. Ergo, tøjet måtte af og det skulle være nu. Min ryg perlede af sved (lækkert nok, ikke?) og som om det ikke var nok, så begyndte jeg at dampe over det hele. Det var ikke rart! Mit ansigt have allerede fået mere end rigeligt med sol og som sagt var der ingen skygge. Eneste mulighed var at søge ud i vandet og køles af dér. Vand = 5 grader... ahhhhh...

Da klokken var over 15 og vores ansigter godt røde og brune, var det tid til noget nyt. På trappen op til bilen var vi liiiige ved at gå op, indtil Ralf syntes vi skulle nordpå og prøve der. Og så skete der endelig noget. Først kroger Johan en blankfisk på 2-3 kg. som hopper og smider krogen i et fantastisk spring og dernæst ser vi mågesjov langt ude, inden jeg kroger og lander en meget flot blank nedgænger på knap 50 cm.

En lige ved og næsten dag på Stevns. Men Stevns i sig, er aldrig lige ved og næsten... det er bare utroligt smukt!

Nu vil jeg tage mig af det der 3 liters folieyver. Skål!

onsdag den 14. april 2010

2010.04.14 Sikke en vending

Hvis du er sulten, snup en Snickers. Fiskene kan få en Bornholmerpil. Og det er ikke fordi det er blinket der er hot nu nej... det var bare hvad jeg fiskede med og tro mig; Om du så havde haft den lille havfrue for enden af linen (som blink) så havde fiskene også taget den. Det var vildt. Helt vildt - også selvom det var mange sorte.

Først startede dagen ellers som jeg havde regnet med. Endda værre, idet Kasper syntes vi først skulle mødes sådan et "kvarter i frokost". Vi kørte først forgæves på en fiskeplads og måtte siden tilbage igen og jeg blev bare mere og mere utålmodig. Heldigvis fik jeg et grineflip i bilen, for havde jeg haft Jacob Schmidt med, så var han gået fuldstændig frådende amok over al den spildte fisketid. Det burde jeg også gøre, men så ringede Kasper der sad i bilen foran mig og så snakkede vi ellers som 2 tanter der ikke havde hørt fra hinanden længe... sådan var det og sådan fandt vi en fiskeplads.
Og fiskepladsen var tom. For fisk. Der stod en anden derude og han havde vist været der i 2 timer. Inden ham, havde der været 2 andre i 2 timer og ingen af dem havde hverken mærket eller set noget. Jeg mærkede heller ikke noget og så videre til den næste, hvor der skete præcis det samme og så syntes jeg allerede dagen lignede den i går for meget.

Men så fandt vi pladsen med fiskene. Den første huggede knaldhamrende hårdt, uventet og helt ude på distancen. En god fight begyndte og op kom en flot sortfisk. Jeg gentog det hele et par kast efter og så begyndte en af de vildeste halve timer nogensinde. Jeg tog i alt 11 fisk på cirka 30 minutter og yderligere 2 de næste 30 minutter. Der var virkelig mange fisk og der var intet der hed mådehold - de huggede igennem og det var virkelig med tryk på. Jeg havde ikke en eneste ægte følger og de 2 jeg havde, huggede begge og blev derfor fanget. Den ene var for lækker i hugget, idet den fulgte blinket over en flad sten der lå tæt på overfladen og dernæst valgte at hugge oppe på stenen! Det så kanongodt ud - bare surt den også var sort, for sortfisk var de alle næsten. Af de 13 fisk var der kun 4 blanke imellem, så selvom det var skidesjovt at være med til, så havde det været bedre med nogle flere blanke.

Jeg sluttede dagen af med at køre forbi et enormt rev der plejer at give fisk senere på sæsonen. Halvvejs gennem revet og med det ene ben i bilen, da maven knurrede og trætheden i ryggen og kroppen kaldte på mig, huggede det hårdt. En blanko kom til beskuelse i mine rødbrune hænder. Et par kast efter huggede det igen og så fik jeg sørme en blank til. Jeg mistede senere en blank og havde også yderligere et par hug.

En helt igennem utrolig dag med i alt 15 fisk på land og 2 mistede. Desværre kun 6 blanke og ingen jeg gad at tage med, selvom de 3 eller 4 var kvalificerede nok.
Nå jo, jeg havde faktisk en primadonna på det sidste rev. Typisk nok var det det sidste der skete, så det har nok været en henvisning til at man ikke skal tro man er noget...

tirsdag den 13. april 2010

2010.04.13 Nu er vi igang... eller er vi?

Tro mig! Jeg havde ikke regnet med at sidde her og skulle til at skrive et nulturs indlæg. Og det er ikke fordi nulture ikke findes, for det gør de alt rigeligt, men nulture tilhører andre dage end denne. En hel masse andre dage som passende kunne falde i fredningsperioden, selvom det så ville fjerne alt det finurlige med havørredfiskeriet.

Jeg startede med at se 3 mand på et lille rev hvor der aldrig er folk. Siden stod der folk på stort set hvert eneste rev langs kysten og flere steder en hel del folk. Nu røg den da af sporet... var det ikke i forrige uge det var påske? Og så i sidste uge det var "ugen efter påske" ugen. Altså den uge hvor mange tror de har kysten for sig selv og så går der ellers 14 dage med halvfulde kyster og så har vi andre det for os selv igen? Var det ikke i sidste uge? Hvad sker der så nu?

Jeg endte ved den ønskede plads og konstaterede at "parkeringen" var tom. Det var parkeringen inden ikke, men det skulle nok gå, for så langt gider folk heller ikke vade og så tog jeg ellers grejet på nakken og forsvandt over bakken. Og så stod der 2 mand og fiskede hjørnet af. Længere henne stod der nogle flere... jeg satsede og gik ned af den stejle skrænt for at se om den anden side var ledig og heldigvis. Tænk at stå der med fuld oppakning, storsvedende og måtte vende om igen.

I et af de første kast kom fisken efter. Altså ikke den der beskidt store bamse af en havørred, men bare fisken... det skulle nemlig vise sig at blive dagens eneste følger, så den udfylder jo hovedrollen meget passende. Og ja, det var vel nok mere eller mindre det der skete. Altså jeg havde et hug og siden ringede CLP (Som fortjener en meget bedre præsentation en anden dag) og så fiskede vi sammen et par timer. Siden tog han hjem og så tog jeg hjem og så blev jeg sur. Sådan en dag fortjener bare en bedre afslutning.

Og så takkede jeg endda nej til at komme ud på Sundet og fiske laks med Brian i dag. Og han har sendt "så kan du lære det" billeder til mig af dagens fangst.

søndag den 11. april 2010

2010.04.11 Husk det, når du er på arbejde

Næste gang jeg sidder på arbejdet og surfer ind på min egen side for lige at genkalde et af de der øjeblikke af frihed, skal jeg atter engang minde mig selv om at tage billeder fra dagens tur. I dag blev der ingen billeder. Billedet fra igår må ligeledes vente, idet det billede jeg ville lægge frem af mærkelige årsager ikke kan rettes op i det program jeg plejer at bruge. Med andre ord skulle jeg lægge et billede med skæv horisont ud og det ønsker jeg ikke.

Hvem sagde øv? Ikke mig, men det kunne jeg nu godt. Startede dagen med at køre forbi de ledige rev og finde det rev der var mindst ledigt. Der stod endda 10 mand på pladsen, hvilket virkede helt absurd. Resten af kysten var enten fri eller grumset og så stod bølgerne skråt ind i den tiltagende vind. Alt i alt noget der burde have lokket mig østpå, men i tankerne var at det var søndag og jeg besluttede mig for ikke at køre så meget.

Sådan ganske kort, så fangede jeg en sortfisk i det grumsede vand på en ledig plads. Det var kanonlækkert at stå i solen og fiske, men under vandoverfladen var sigten ikke videre god. Jeg bestemte mig for at tage hjem og hygge om familien istedet og efter en time derhjemme kom alarmklokken... aftagende vind og fisk - ja, nærmest væltede Marcus sig i fisk, sagde han. Hvorfor kørte jeg også hjem? Nå, det er nye tag i næste uge. Med kamera og med fart på!

lørdag den 10. april 2010

2010.04.10 Öringens dag

Så var det tid til den årlige konkurrence fra Skånska Kustfiske Klubben. Jeg var lige ved at sige "traditionen tro i dårligt fiskevejr" men det kunne have været værre. Lige nu er jeg også mest fokuseret på ugen der kommer, for jeg har ikke taget ferie med nordlig vind i tankerne, men det er lige nøjagtigt hvad menuen står på de næste 5 dage - mindst. Nok om det nu, det kan du læse om i dagene der kommer.

Overraskende nok var mange af pladserne tomme da jeg kom til kysten over middag. Jeg valgte et rev og trissede ud for at fiske det lave vand af først. Intet skete - her plejer fiskene ellers at stå nært. En gennemfiskning over revet og retur igen, fik mig til at tænke på at der helt sikkert havde været folk her på morgenen. 9 gr. i vandet og ikke skyggen af fisk. Jeg nærmest garanterer at der er fisk i de forhold jeg blev mødt af, men ikke hvis jeg ikke er først på plads. Hvem kan forvente det over middag på en lørdag? I sæsonen? På en konkurrence dag?

Næste plads blev inspiceret fra vejen og så stod den på hurtigløb fra bilen til stenen med oppakning og det hele. Uha det så godt ud! Jeg havde helt glemt det positive med fralandsvind her. Det er så også en af de eneste strækninger jeg har haft lidt sjov med i fralandsvind og så var jeg igen helt alene? Meget mærkeligt. Ikke engang ude på revene, så stenene ud som om de havde været belastet af filtstøvler i de forgangne uger. Er det sådan det har været? Ikke så mange ude, fordi I er blevet mødt at det her sære vejr og vand? Jeg troede stenhårdt på pladsen lige indtil jeg målte vandtemperaturen... 5 grader... Øj for en forskel! 5 grader er ikke farligt koldt, men hvis temperaturen kan svinge så meget over så kort tid, så forstår jeg godt fisken er svær.

Det blev hurtigt tid til indvejning og sammenlagt 45 min. effektivt fiskeri. Vejrforholdene havde fra om morgenen ændret sig fra herlig sol til overskyet og lidt regn. Øget nordøstlig vind og lidt bidsk. Det er vist hvad der er at vente de næste par dage.

Stort tillykke til vinderen, Anders Eriksson, af Öringens Dag som i modsætning til de andre fisk der blev indvejet, havde fanget en rigtig blankfisk. Der er 2 ting i den her konkurrence jeg ikke forstår. Den ene kan henledes til deltagere der kommer med nedfaldsfisk. Forstår de ikke bedre eller er det en provokation? Den anden ting er at SKK ikke blankt afviser nedfaldsfisk der kommer til indvejning. At lade en farvet fisk indveje er at godkende fangsten af samme og uanset at det er lovligt at fange farvet fisk er det intet man bør støtte på en dag man konkurrerer i skønhed!

onsdag den 7. april 2010

2010.04.07 Endelig

En del fisketure med følgere af diverse karakter eller overhovedet ingen kontakt. Men i dag... endelig...

De første 5 minutter var fisketomme. Da stod jeg også på hjørnet og enten er fiskene på den ene side eller så er de på den anden side. En gang imellem er de på begge sider, men så er vandet varmere og fiskeriet mere stabilt, så det var som det skulle, for da jeg gik over på den anden side var der intet mere naturligt end at fisken huggede i første kast. Hvor svært kan det være, egentlig? Nuvel, vandet så også kun helt utroligt godt ud. Farven var perfekt, bølgerne gode og grumset lige tilpas. Og så var der temperaturen i både luft og vand og efter et par minutter kunne jeg tage fisken under gællerne og vride krogen løs. Den var på vej retur igen fordi det ikke var den tykkeste fisk i søen, indtil jeg kom i tanke om at det var årets første blanke. Så gik turen ind mod land og nu ligger den, 1 time efter den svømmede rundt mellem stenene, og oplever mere kulde end vinteren bød på.

Allerede i første kast efter fangsten, var der igen kontakt med fisk. Hug og endnu et hug og sandelig om ikke det følgende kast bød på samme interesse for blinket. Det var ikke sådan at det blev ved, men der var ingen tvivl om at var fisk inde og at de var klar. Det blev til flere hug, nogle følgere, samt 2 til afkrogning.

Jeg kunne godt have brugt nogle flere lyse timer dernede, men solen har sin gang på himlen og jeg min på kysten.

lørdag den 3. april 2010

2010.04.03 Listerlandet dag 3

Min tro var helt væk og jeg var komplet ligeglad med hvorhen vi skulle og fiske i dag. David syntes godt om et rev vi kan komme langt ud på og så endte vi der, hvor jeg fik kolde tæer med det samme. Det var næsten i dobbelt betydning at jeg fik kolde tæer, for vi vadede meget langt ud og det var på flere steder temmelig dybt. Det syntes jeg ikke helt om, så på den måde fik jeg kolde tæer af at stå stille på dybt vand og fiske og kolde tæer over vanddybden foran mig.

Vi fangede selvfølgelig intet og så heller intet ude på revet. Skulle vi køre hjem til hytten eller prøve en anden plads? Vi prøvede en anden plads, men det var tæt på umuligt at være tændt på nogen og jeg var lige på dét område glad ved at skulle hjem idag.

Som jeg tidligere har skrevet er Listerlandet et meget specielt område for en havørredfisker. Der kan være helt utroligt fiskeri deroppe - når fisken er klar, så at sige - og så kan det være som denne gang.

Meldingerne fra hjemmebanen gik på 30-35 mand på korte strækninger og fisk har jeg ikke hørt noget om, men jeg ved der er kommet nogle op. Selv venter jeg lige til påsken er ovre og turisterne er taget hjem. Ihvertfald de 30 af de 35, så der er lidt mere plads.

fredag den 2. april 2010

2010.04.02 Listerlandet dag 2

Jeg glemte at viderebringe den dårlige info vi fik igår... Først talte vi med "Vodka Jönsson" ude på den ene plads. Han plejer at sætte garn udenfor kastehold hvor vi fisker og i år havde han kun fanget een sortfisk og ellers ulk og søfugle. En anden han kendte havde intet heller fanget i sine garn og Lasse fortalte at hans statistik indtil videre kun var på 1 fisk - og den var ikke engang taget på Listerlandet. Og Lasse fisker næsten hver dag!
David og jeg gik langt i dag. At kæmpe sig ud til en fjern kystplads måtte give udbytte og så fik vi også bekræftet at dét var en myte. Men jeg havde faktisk en fisk der huggede og siden en følger igen. Retur ved hytten opsummerede vi formiddagen og valgte en af vores favoritter over middag igen. Vandet så helt fantastisk ud og det stank langt væk af fisk, men efter 6 timers fiskeri stort set uden pause, var resultatet det samme igen. Absolut ingen fisk og ikke engang noget der mindede om dem. Øv!
Der skete ikke engang noget interessant, så jeg kan være glad for at solen var på hele dagen igen. Mit vinterblege fjæs sætter virkelig pris på den sol!

torsdag den 1. april 2010

2010.04.01 Listerlandet dag 1

De var 3 mand og havde fisket siden fredag d. 26. marts. Deres rapport til Jim var 1 op på 2 kg. og en følger i samme størrelse. Og det var faktisk alt.

Værsgo at gå igang David og Anders... og så kørte vi ud på revet, hvor vi altid har fisk. Der fiskede vi så et par timer og hverken mærkede fisk eller så fisk og så passede det da egentlig meget godt, det de andre sagde. Man skulle være geddefisker og stå de rigtige steder. Jim, Michael og Erik fangede masser med gedder på hemmelige pladser lang væk - eller tæt på, var det måske?

Så spiste David og jeg nogle revelsben og kyllingelår og så gik vi ud på det næste rev med fedtede fingre om korkhåndtaget. En Underberg gjorde godt i den kolde vind fra havet og passede fint til de efterhånden gamle fiskere der fejrede 11 års jubilæum på det smukke Lister. Alt ser ud som dengang vi startede. Jeg antager at det vil se ligeså ud om 11 år, hvis ikke havet er steget så meget at vi skal stå længere fra den nuværende kystlinie og kaste. Og så havde jeg en følger! Jeg havde ikke engang fisket i 6 dage og så kom den tøffende efter mit blink og virkede interesseret. Den forsvandt på forunderlig vis som dug for solen og jeg så den aldrig igen og da vores tid på det rev løb ud i sandet prøvede vi et nyt som vi mente kunne give fisk og det var her vi så en anden fisker fighte en sortfisk, helt uden at vi hverken talte med manden eller gjorde noget for at få informationen! Den digitale tidsalder ville nemlig at Lasse som vi mødte på parkeringspladsen, talte i telefon med en der var på vej til pladsen og det var hans kammerat der netop havde fightet fisk. Info på 2 minutter - hurtigere end vi havde kunne løbe det op selv.