onsdag den 3. november 2010

2010.11.03 Nu kom der rav i den

Da jeg kom til parkeringspladsen, alt for sent i øvrigt, var der ikke et øje... ikke så meget som en bil i sigte. Jeg har for længe siden opgivet de spartanske håb om at jeg dermed er alene, fordi jeg efter konstateringen; "ingen biler" har opdaget at folk har brudt diverse love og regler for at komme lidt tættere på stranden, fiskepladsen, rav området eller hvad det nu skulle være, men det passede altså i dag. Ikke et øje i sigte og med vinden hylende ret så lækkert, kom jeg hurtigt i det høje gear.

Og så lå der lige sådan et flot stykke på 5 gram midt på stranden. Tegnede godt. Videre ud, videre mod vinden, mod regnen der piskede i mit varme ansigt så det føltes som at det flossede. Mere tang, mere råddenskab, hvidt vand, rødt vand, klart vand, brunt vand, tang i vand... ingen rav i vand - eller på strand. Jeg ledte længe og gik endnu længere. Kom i det lave vand, ud på pladser jeg ikke har betrådt og fandt på havbunden flere vragdele fra de over 400 vrag der omringer området jeg gik i. Overvejede at slæbe en 4-5 meter lang del hjem, men alene tanken burde have afholdt mig fra at forsøge løfte det fuldstændigt sindssygt tunge stykke træ. Flot havde det ellers været på terrassen. Så lå der en kæbe fra en sæl (tror jeg) og ikke så langt derfra, en spids sten der blev "genudsat" fordi den ikke mindede nok om et stenalder redskab. Jeg fandt også en sikkerhedshjelm, en gammel sko og noget gult skum, der mindede lidt om det jeg ikke fandt mere af.

Sikkert har de over 20 sæler, grint af mig, da jeg slukøret forlod kysten og gik mod bilen igen. På vejen tilbage brugte jeg lang tid på at lede alt grundigt igennem, men vejret vil det ikke for tiden. I hvert fald ikke ad rav veje.

Da jeg kom til den anden plads, var jeg mest stoppet fordi jeg kender den og fordi jeg ikke havde så mange andre alternativer, for dem der ikke vil hjem endnu. Døren stod længe åben og jeg sad bare inde i bilen og kiggede. Skulle jeg vove mig over terrænet og tro på det hér? Jeg tog chancen og gik i dagens anledning en anden vej til vandet fordi jeg alligevel ikke ville gå så langt. Det allerførste jeg gjorde var at finde et stykke rav. Ved siden af det, lå endnu et... og så gik der hurtigt 10 minutter med at tømme mit lille private ravpindelag, som vinden havde drevet ind til kysten. Jeg var sikker på at der lå mere, men efter endnu en lang tur langs kysten - nu var ved at være træt - måtte jeg indse at jeg havde taget fejl og vel tilbage ved åstedet, fandt jeg så et par stykker til.

Nuvel, jeg er jo ikke prof udi dette, så jeg kan sagtens være glad for 19 flotte stykker rav op til 6 gram. Men jeg erkender blankt at jeg savner at være ham der finder de der store klumper, som alle taler om de finder. Og nej, det er ikke lige for nyligt de har fundet dem, men de kommer op. Det vidner bl.a forrige års rav eventyr jo om.

Yderst glædeligt, så jokkede jeg på en særdeles levende ål i dag. Undrede først hvad det var, som var så blødt under tangen og da min fod siden fik et slag af noget, så jeg en temmelig stor ål svømme ud af tangen. Det var glædeligt at opleve - omend ålen helt sikkert ikke mente det samme, med min støvle ovenpå sig.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar