lørdag den 31. december 2011

2011.12.31 Godt nytår

Det var så 2011. Det gik stærkt! Alt for stærkt.

Imens jeg sidder og modtager mails med billeder fra Christian i Jylland der har hevet nogle fornuftige klumper rav på 60, 81 og 139 gr. så kan jeg nøjes med at kigge på ravet i mine skåle, men det har jeg jo allerede fundet. Der er heller ingen fisk heroppe på det tørre, men det har lidt mere naturlige årsager.

Den evige mangel på tid, fordi arbejdet og børnene på en eller anden måde får timerne til at fylde mere end de er, har kun givet plads til noget andet i aftenmørket. Der er født ideer om en ny hjemmeside og lavet en ny hjemmeside. Sammen har Kasper Muehlbach, som er IT kemiker, og jeg lavet www.blankaren.se til dig. Velkommen til en ny hjemmeside, som med tiden skal være omdrejningspunktet for vores fælles fiskeri. Det er ihvertfald hensigten - om du kan lide det, er op til dig. Men det er dig der mangler som skribent, som forfatter, som fisker, som ... du er med.

Årets statistik
  • 32 ture
  • 26 havørreder, hvoraf de 15 var blanke
  • 8 mistede havørreder
  • 4 mistede blink
  • 9 stykker rav, fundet på fisketure
  • 29 stykker rav, på ravture
Med ønsket om et godt nytår til Jer alle, vil jeg om et par timer gå ud og skyde en masse krudt af.

Imorgen skal jeg prøve at nå lidt premierefiskeri, for man kan vist ikke klage over vandtemperatur eller vinter lige nu og så skal der ellers arbejdes for mere fiskeri og rav i 2012.

mandag den 28. november 2011

2011.11.28 Tillykke du gamle

Bro, alle gode gange 3. Nu med en vandstigning på 80 cm. Mindst!

For at gøre en kort historie kort, så fangede vi ingenting. Ralf havde en følger på 30 cm. og vi andre mærkede intet. Derudover mærkede de andre på pladsen heller intet. Til gengæld var solen rigtigt rar med sine stråler og på trods af nogle fiskemæssigt rigtigt kedelige dage, var det egentlig ok at takke af for denne gang og bare sidde og nyde det gode vejr. Ingen våde fødselsdagsgaver her...

Var det årets sidste tur?

søndag den 27. november 2011

2011.11.27 Storm


Som sagt: Vejret har det med at ændre sig til det værre og en hel del værre, når der står Bornholmer tur på programmet. Det er ærgerligt at vi endnu ikke har fisket på hverken Syd- eller vestkysten endnu, men sådan er det åbenbart. Hvad skal vi gøre ved det? På vejen hjem, sad vi faktisk og overvejede andre steder næste år, men det er jo ikke Bornholms skyld at vejret bliver noget gøgl, netop som vi skal afsted. Alligevel er det også irriterende at vores ture konstant og hele tiden skal rammes af små fisk, dårligt vejr og mange mennesker. Måske er vi lidt blåøjede, måske er vi bare uheldige. Eller vent... jeg er heldig. Ralf og Ajes er heldige, for idag mødte vi en københavner der betroede os at vi slet ikke havde fisket på Bornholm, før vi var faldet i vandet. Nå, ok... det har jeg så også hørt andre fortælle mig om Listerlandet, Stevns og Sydkysten. Tillykke Ajes, du er manden der er en rigtig lystfisker på Stevns! Vi andre, vi fisker bare... fordi...

Stormen ladede op. Træerne knaste og selvfølgelig kunne en tynd undermåler ikke svare igen på alt det der skete oppe på det tørre. Jeg sad på min sten i Aarsdale og håbede på lidt størrelse på fiskene, men nej.

Så stod vi ved en å og skulede efter fisk - og fiskemuligheder - og så stoppede vi ved en plads jeg ikke lige husker, men som havde nogle lange rev med en masse blæretang og tak skal du have, der var dybt mellem de der rev. Det ene øjeblik stod jeg og kunne se til Christiansø, det næste med vand til armhulen. Ikke pladsen til natfiskeri!

Vi endte, efter en tur med Ajes dådyrøjne, oppe i Salene hvor Ajes og jeg hurtigt fik hver vores mini. Mulige revkonger, men nej. Der er mange af de der krapyler på Bornholm. De kommer og går hele tiden. I revkongelandet, er der kun den ene revkonge og så er resten af dagen bare uden fisk. Til gengæld tog stormen fat og det begyndte at blæse helt vildt. Hurtigt forsvandt sigten og egentlig var lysten også forsvundet for længe siden. Tanken om bøffer og rødvin der ventede, var noget der lokkede.

lørdag den 26. november 2011

2011.11.26 Bro bro drille

Tænke sig! Vinddrejning og solskin. Fisk? Nej, for på Bro hvor der på lignende pladser (alle andre steder i verden) havde været fisk, er der ikke fisk i havørred vejr. Vi blev endda 18 mand på pladsen, som alle mente det samme. Men kun en enkelt fisker langt langt ude på Store Bro fangede noget. 3 stk på måske 30 cm. hver, blev nettet og derefter fumlet rundt, inden de vist nok fandt vejen til vandet igen.

*Censur* Der er sådan på Bornholm at alt med finner skal dø. Hvis du død og pine skal smide en fisk ud, så skal den helst mishandles først. Ellers skal den dø! Husk det, når du tager forbi Bornholm. Slå alt ihjel!

Glem det ovenover. Jeg forstår bare ikke hvorfor man skal nette sine fisk, hvis man alligevel sætter dem ud igen. Er det så svært bare at løsne krogen? Og hvorfor skal alle fisk over målet absolut slagtes? Er det sådan en jægerting eller er jeg bare hellig, fordi jeg sætter næsten alt ud? Dem jeg kender der spiser havørred, laks, torsk etc. kan godt sætte fisk ud, men så snart du er på Bornholm så skal den store slagtekniv bare frem. NU skal de fandme dø, de fisk...

Ja ja ja. Jeg er jo blevet gammel igen, men lidt mishagsytringer efter så mange år i Skåne er altså fuldt tilladt!

Bro drillede og mængden af mennesker førte tankerne hen på en forårsdag på Sydkysten. Det var ikke derfor vi var på Bornholm og kursen blev derfor lagt nordpå. Nordpå til de forhadte klipper. Ajes kan i sin naivitet godt stå og fiske over 55 meter vand, for hvem ved hvad dybet gemmer. Og dybet gemmer helt sikkert på fisk! Du skal bare stå der længe nok. Og han har ret! Men Ralf og jeg kan ikke samle tankerne om at stå stille på en klippe og kaste ud i det endeløse, hvilket ikke er gået Ajes næse forbi. Alternativet blev en stenet klippekyst med lavt dybt vand, som egentlig var ok fin for mig. Sådan lidt Ølandsagtigt. Altså ikke en rigtig klippe, men heller ikke helt kysten som du kender den.

I øvrigt, inden du bliver for smart og undrer hvad filen vi laver på Danmarks eneste klippe-ø, og så ikke gider fiske fra netop klipper... tja. Du har lidt ret, men Bornholm har en Vest- og en sydkyst som er umådeligt tiltalende og uden klipper og de 2 strækninger alene, er en tur værd. Der er bare lige den hage at vi de sidste 3 år ikke har kunne fiske på de strækninger pga. vejret - men det er en anden sag.
Efter pølserne blev den nye plads taget i brug og en tiltagende fralandsvind holdt mig på plads på et par sten i vandkanten. Der var heldigvis fisk inde, for de huggede og fulgte efter, men jeg undrer om det var opgangsfisk, for de var ikke allesammen sådan helt 100% klare i deres nysgerrighed. Jeg fik en fed målsfisk på krogen og genudsatte den igen efter en kort fight og så var dagen faktisk også rigtig kort, for pludselig var den omme.

fredag den 25. november 2011

2011.11.25 Bro bro brille

Herretur-tid. Tid til BORNHOLM - I vanlig stil var diverse forventningsfulde, (u)seriøse og drillende mails sendt frem og tilbage i et stort sammensurium i venten på afgang. Afgang med de-lux udgaven af en færge og ikke den sædvanlige frituregryde. Navnet kommer af den mad der serveres mest af ombord og som vi ikke var sene til at fange an, de første 2 år vi var med. Nu kom vi til øen på en time og indtagelse af fedt var henlagt til dagene efter, for som kompensation havde Ajes taget sin egen friture gryde med. Ajes der netop havde bestilt Light sodavand, så han ikke fik for meget sukker i sig...

Derudover så var vores første indkøb hos en af de mere kendte økologiske og grønne pizzabagere i hovedstaden Rønne og med hver vores 50 cm. flade (og fedtfattige) snack under armen kunne vi begive os mod sommerhuset.

Fredage kan bruges på mange måder. Der er nogen der arbejder, nogen der slapper af, andre går tur med hunden og så er der os der fisker. Bro tiltaler os på alle måder og da vi efter en forgæves affiskning af Sose Odde, ikke havde andre alternativer på Vest- eller Sydkysten pga. vejrliget, var det Østkysten der kaldte. Og ja, jeg kaster lige kortet med vejret... igen. Fulgte du med her i november eller er din måned også forsvundet med lynets hast? Det er nemlig ultimo og vejret har været det samme i flere uger. En vejrforandring kunne kun gøre det bedre og den kom passende til vores bornholmer tur, men hvorfor er det lige at det skal være fra praktisk taget nul-vejr til kuling og storm? Hvor blev den gode gamle sydvesten vind af? Letskyet vejr, 5 grader for oven og forneden?

Bro kaldte og trods den allerede stride vind, var det muligt at fiske. Og der lugtede faktisk af fisk. Ikke kun fra ham den lokale der trampede forbi med sin 3 kg´s og som hilste pænt. Nej lugten af havørred i vandet, som du kender den. Nøøj... det skulle give fisk og det gjorde det også. Hele 73 cm. af slagsen. Altså tilsammen på 3 mand. En blank til hver og så fik vi vist lige slået hul på det fiskeri!
Uanset hvordan vi vendte og drejede det, så ville fiskene, trods det mageløst lækre vejr, ikke lege med os. Jeg havde nogle følgere i modellen lille og oplevede en del hug. Er det mon forklaringen til de mange kasteflådsfiskere der er på øen? Uendeligt mange følgere - uendeligt megen frustration?

Vi tog til sommerhuset med en lang næse og drømte om store blanke fisk, der givetvis måtte være det vi skulle bydes på, dagen efter.

søndag den 23. oktober 2011

2011.10.23 Rav godaw

I betragtning af at det har blæst en del i år, kan man vel ikke sige at ravsæsonen blev blæst igang idag, men lad os bare holde os til at ravsæsonen nogenlunde følger vintersæsonen, da vejr og temperatur er faktorer der spiller. Vejret er selvfølgelig blæsten. Temperaturen er det til gengæld lidt mærkeligt med. Eller ikke på det videnskabelige niveau, men jo koldere det er, jo mere rav. Det har noget med vandets saltholdighed og ravets vægtfylde at gøre - tænk dig til resten. Det er simpelt nok et sted, men der er en årsag til at jeg arbejder med noget andet og ikke skriver læresætninger.

Vandstanden var høj og det er ikke af de bedste. Ej heller en opfriskende vind - nærmere det modsatte af begge dele, men hvad siger man til det når vejret arter sig sådan på fridagen? Så jeg stod med hele fiske gearet på, mens hundeluftere og alle afskygninger af fritidsfolk i høj fart, bevægede sig forbi mig, foran mig og ved siden af mig. Jeg var vist den eneste der tog den med ro rent fysisk. Og så var stranden tom. Helt tom for homo sapiens, heste og hunde og det overraskede mig alligevel en del. At den også var rimelig tom for rav, var så ikke den store overraskelse pga. vejrliget, men jeg lykkedes med at finde 4 stykker rav og så var dagen reddet. Dvs. det var den allerede da jeg kom ud i solen. Nøøøj et lækkert vejr! Den slags dage burde man have nogle flere af. Med mere rav.

lørdag den 10. september 2011

2011.09.10 Forårstanker

Jeg kan huske dengang i foråret, eller rettere forsommeren, da temperaturen sneg sig op på magiske 8 gr. efter en alt for lang vinter, set med fiskeøjne ihvertfald. Lige dér, midt i de 8 gr., nu bare på den anden side af jordens elliptiske bane mod de mørke tider, forstod jeg at foråret var den årstid jeg lever for. Efteråret har sin charme, sin selvtillid og giver fugtigt hår, men foråret du... det er bare livsgivende. Måske skyldes mine mørke tanker den manglende interesse fra fiskene som ellers var på plads. Måske en enorm mangel på almindelig sommer. Muligvis at tiden - den evige fjende, for ikke bare mig, men for alle mennesker - altid kæmper imod. Arbejde, arbejde og lidt mere arbejde og så skal ungerne endelig have opmærksomheden. Vupti, så gik der lige en aften eller en uge. Endda en måned og jo, jeg savner at fiske, men nu er tiden ikke til det og nu er den og så er det ud og udnytte de sidste minutter af sæsonen inden fredningen sætter ind. Der er i øvrigt et par minutter endnu, hvis du skulle være interesseret. Vandet er hhv. 12 og 8 gr. på Österlen. Desværre er det fuldmåne, men du kan også bare lade være at læse den linje, hvor jeg skriver det og tage ud og fange dig en fisk.


Syd 4 ms, letskyet, 12 gr. og gammel sø med friske bølger og svæv i vandet. Ønskevejr! I første kast kom der også en følger som stødte til blinket, men siden skete der ikke rigtigt mere. Ralf så måske en fisk i overfladen og jeg havde et hug eller 2 af modellen mindre og så gik der lidt tid med det. Som sædvanlig er Ralf og jeg tilbøjelige til at huske på det vigtigste, lidt for tidligt. Ostepølser fra Bagsværd slagteren. De taler til os, uanset hvor langt væk fra bilen eller grillen vi er og det eneste der kan overdøve dem er fiskeriet - men da det, endnu engang, men ikke som sædvanligt, ikke var så godt, var det nemt at finde en ny plads og samtidigt tænde op. Det kan ikke skrives mange gange nok og en dag skal jeg nok skaffe tilstrækkeligt mange af dem, til at byde dig på en. Bare sig til! De smager himmelsk.

Vores midlertidige madplads er af den slags du bare kaster lige ud på. Måske kommer den store gris lige dér, men det sker sjældent. Alt for sjældent. Til gengæld var Ralf og jeg grisiga med en alt for stor portion pølser, men det er en anden sag.

Så nåede vi pladsen hvor der altid er fisk. Der er altid koldt og strømt vand, derfor altid fisk. Og fiskere. Sidstnævnte var der bare ikke lige i dag, hvilket i øvrigt var ret mærkeligt. Eller der var fiskere, men det var de mere stumme af slagsen; Net, flere net og så masser af net. Derudover ålekrager og en enkelt fiskeørn. En temmelig stor fiskeørn, der desværre forsvandt inden jeg kom i land og fandt 200 mm. optikken frem. Fiskene viste sig ikke så meget som de plejer, men lidt hop og markeringer blev det til og sandelig om ikke jeg lykkedes med at kroge en relativt hurtigt. Hele 40 cm. havørred - farvet endda. Og så var det 8 gr. i vandet, som sagt. Det er en dejlig temperatur til havørredfiskeri og der burde være flere fisk i vandet og så var det at jeg kom på at foråret bare er bedre end alt andet. I åndbare waders er 8 gr. til at klare, men så skal det heller ikke være meget koldere. Lufttemperaturen er koldere end nu og alting dufter så dejligt at liv og "grønhed" eller hvad man kalder det. Og så er det næsten sikkert at du i letskyet vejr og med 8 grader i vandet og liflige vinde fra S maksimalt vil behøve stå fiskeløs i halve timer, inden den næste fisk banker på. Uha det er en dejlig årstid, som jeg af en eller anden årsag pludselig savnede rigtigt meget derude på min sten. Fiskene bed ikke mere og Ralf og jeg havde ikke flere pølser. Vi var vist også trætte efter vores første fisketur i lange tider og da klokken sneg sig over på det sidste kvartal af timer for denne dag, sneg vi os op mod bilen.

Den evige klagesang; (Kan springes over) Jo, du har ret. Der er både en juli og en august i et kalender år (og en februar), men jeg har simpelthen ikke haft tid til noget som helst, pga. lidt "organisationsændringer" i livet. Ungerne og fruen har byttet prioritet med fiskeriet, men derudover skal det også med at vejret i særdeleshed ikke har været af den bedste karakter i denne sæson. Og når tiden er til fiskeri, skal vejret også gerne være det. Først en hård vinter og siden en regnfuld og temmelig blæsende sommer. Sydkysten er grumset over 200 mtr. ud i skrivende stund og har været det længe, men der er selvfølgelig klare partier dernede og flere kommer i de kommende dage. Årets statistik glæder jeg mig ikke til at præsentere lige nu. Grim læsning, men måske Bornholm og en tur eller 2 til Stevns kan hjælpe lidt på det? Hvis tiden er til det...

Godt efterår og nyd det.

tirsdag den 28. juni 2011

2011.06.28 For tidlig pause - igen

Det er blevet tid til en alt for hurtigt pause igen, desværre. Men vandtemperaturen var igår aftes oppe på 17 grader og for at gøre en lang historie kort, så skete der ingenting.

Johan var ellers opildnet af mit fiskeri og havde revet et par aftentimer ud af søvnkalenderen og begyndte så at kime mig ned, da jeg ikke lige stod på plads kl. 21. Således var Johan allerede igang da jeg ankom til det, nu endnu højere vand, som gjorde revet svært at forcere. Vandet var desuden grumset op af dagens vind og havde som sagt en temperatur på 17 grader. Ikke så godt, alt i alt, men nu er hele Østersøen jo ikke varmet op på en dag, så håbet blev lagt på køligere aftenvand i de strømme vi kunne se bevæge sig forbi længere ude. Temperaturen faldt da også, men ikke så voldsomt og beslutningen om en for tidlig pause, blev gjort i vand til skridtet. Så havde jeg givetvis et hug langt ude, men det var ikke så stort at det var værd at tale om og så fortalte jeg Johan om de sidste 2 dage. Specielt at han kl. 22:45 skulle holde agnen i vandet - Nu er jeg ingen sandsigerske eller lignende, men gæt lige hvad der skete på minuttet? Johan fik fisk på. 3 dage i træk med fisk på det samme klokkeslæt, kan vist kun bekræfte de evige anelser om et mønster. Lige indtil det bliver modbevist på næste tur, såklart.

Johan smed desværre fisken og så måtte vi sande at vores aftentur ikke bød på mere. Nu bliver det som sagt en sommervejrspause, indtil temperaturen igen falder i luften såvel som vandet.

mandag den 27. juni 2011

2011.06.27 Premieregentagelse

Nej, den troede jeg alligevel ikke på, men det var faktisk utroligt tæt på og havde været lidt af en herlig begivenhed.

Jeg stod nemlig på revet kl. 21 sharp igen. Jeg vidste godt at den var svær at løfte, for når jeg aften- og natfisker er det nydelsen der kommer i højsædet. Dvs at jeg ikke stenhårdt går efter at fange så mange som muligt, men nyder aftenen og natten. Det er andre sanser der skal i brug og selvom jeg fisker hele tiden, fordi jeg tit er alene ude, er det ikke så koncentreret som i foråret og desuden fisker jeg også færre timer. I fjor havde Kasper og jeg et interessant sommerfiskeri over et par dage, hvor jeg toppede med en 4,4 kgs. Såvel som i foråret, som nu, tror jeg på mønster i fiskeriet, altså at fiskene hugger på "faste" tidspunkter, som vi spiser på faste tidspunkter.

Det er der for så vidt, ikke noget nyt i, så måske var det ret planlagt at den første fisk gik til blinket kl. 21:45, men desværre ikke fik fat? Den kom strygende bag og på den blanke overflade så jeg 3 pæne hvirvler for hver gang den huggede, men det kan ikke have været seriøst, for en havørred i top kondi ved dæleme godt hvordan man spiser! Jeg ved også godt hvordan jeg fører en bøf til munden! Jeg så ikke mere til fisken og så blev aftenen lidt ligesom igår, hvor det bare var helt stille og rart. Bilernes hastighed på vejen steg, til gengæld var der færre og færre af dem. Så gik mågerne igang med deres skrig over vandet og skarven fløj tættere og tættere på, altimens sommermørket langsomt tiltog. En pragtfuld aften igen, med andre ord.

Eller... garnfiskeren havde måske set mig igår, for jeg stod ikke på samme plads, da han nu fyldte mange hundrede meter på revet. Det er surt at disse såkaldte fiskere, kan få lov at sætte deres net så nær land og komplet ødelægge en strækning fuldstændigt. For ikke at tale om hvor mange fisk de tager? Jeg noterede mig at der let kunne stå 10 personer på garnfiskerens område. 10 x turister med 2 overnatninger, giver sikkert en del flere penge i kassen end de fisk garnfiskeren måske vælger at "redovisa".

For ikke at tale om det faunamæssigt fordelagtige i at have mange fisk på kysten. Til mig... turisterne og dem der fisker lidt for sjov. På den anden side... kender jeg mig selv ret, så er jeg ikke nummer 11 der kommer til revet, hvis der står 10 i forvejen.

Og så sagde det skraldebang, lige midt i tankerne om net, turister og alt muligt andet. Sikke et chok, for jeg var ærligt talt ikke forberedt. Desuden huggede fisken tæt på mig og gik dernæst helt amok med hop og udløb. Ren modsætning til fisken igår. Fighten tog til og jeg kunne mærke det var en god fisk igen, som desuden vandt mere og mere line fra mig. Efter et stykke tid, fik jeg den ind mod mig og kunne der konstatere at det var en +3 kgs og så røg krogen sgu ud af munden på den...

Nøøøøøj hvor jeg var ærgerlig. Ikke at jeg havde noget tilgode, men det er surt når de ryger efter en god fight. Opildnet af den herlige fight, fortsatte jeg et stykke tid til, men der skete ikke mere og så tog jeg hjem til en kold pilsner på terrassen sammen med nattergalen.
Du skulle have været der. Både med på kysten og på terrassen!

søndag den 26. juni 2011

2011.06.26 Dræbersnegle og døden fra Trelleborg

Öj... det var en tung og lovende overskrift. Måske den skulle være lidt anderledes, for det lyder af mere end hvad det er, men en fisk døde ihvertfald i dag og det var mig der gjorde det, ikke sneglene. De var faktisk ikke særligt dræberagtige da de kom i vandet, de små slimede kryp. De døde forresten også.

Og de der snegle ved jeg i øvrigt ikke hvorfra kom, men da jeg gik på det (på overfladen) tørre tang opdagede jeg at der var 2 snegle der prøvede at camouflere sig på mine støvler. Havde mine støvler været våde, havde de lykkedes med projektet, så døden fra Trelleborg tænkte... våde støvler, selvfølgelig! Og gik så ud på en 50 cm. vand hvor sneglene forsvandt - eller camouflerede sig. Døden fra Trelleborg gik ind igen og fortsatte mod de ønskede sten. Ikke en mine fortrak han. Som om en natsværmer får dig til at stoppe bilen...

11 kast inde i dagens fisketur havde jeg et hug. Kastet efter en følger og så byttede jeg wobler mod blink og tænkte at det lige godt var "grou" at jeg sådan også kunne tro at en havørred gad glo på en skide langsom wobler 5 minutter i 21 og med højt til loftet og klart vand. Nej, de skal da have en blinker i tempo og det tog da også kun 3 kast til, før jeg havde bekræftet min anelse. En rigtigt fed havørred tog blinket helt ude og fulgte ellers tamt med ind til afkrogning. Ikke så meget som et kny fra den. Fulton var skyhøjt, så måske den slet ikke kunne kæmpe. Sådan har jeg det også, når jeg har siddet for længe ved julefrokosten. Hvis du troede det var snapsen der holdte mig nede, så tager du fejl. Mad, når det er godt og der er rigeligt af det... det skal ned. Sådan må havørreden også have det.

Måske jeg er en havørred?

Siden skete der ikke mere. Jeg kastede lidt her og jeg kastede lidt der. Så måtte jeg tage lidt obligatoriske billeder og holdte en lille pause ude ved min sten midt på revet. Ikke at jeg stod tørt og trygt og godt... nej, jeg var og min taske med, omgivet af det fugtige og i øvrigt kolde element. Selv duggen faldt og gjorde sit til at alt var køligt og klamt, men sikke en aften! Stjernerne begyndte at kigge frem og bilerne på vejen kørte alle hjem. Stilheden holdt sit indtog, hvis man kan sige det om stilheden og øjeblikket var perfekt! Perfekt til at fiske og slappe af - på samme tid!

Tankerne gik på at jeg ville sætte den næste havørred ud, for en sådan lå det klart i kortene at jeg ville få. Sandgrævlingen var kommet på igen og arbejdede dygtigt ude i Østersøen og så huggede det dæleme. Altså fisken skulle jo ud, for det havde jeg lige sagt, men så var den sur og tung og jeg tænkte at det nok var en lidt bedre af slagsen. Hugget var i øvrigt ikke særligt hårdt eller noget. Bare lidt mund nipperi, hvis der er noget der hedder det. Ellers holdte vi vel nok lidt tovtrækning i gang og langsomt kom den tvære fisk tættere på mig, uden at have foretaget de vilde udløb. Men sur... det var den og ind ville den ikke, trods de få udløb. I første forsøg var den håndtailet og da måtte jeg indrømme at med den tykkelse, ville jeg mindst have et billede. Men jo tættere jeg kom på pausestenen og tasken jo mere tænkte jeg at årets største nok hellere måtte komme med hjem, for havde jeg skrevet om dette nu og så sagt at jeg satte den ud - ville du så have troet mig?

Døden fra Trelleborg slog til igen og så ellers af med six-pence´n som tak for en dejlig fight fra en smuk fisk!

3,5 kg. 62,5 cm. og fulton 1,43 (eller 1,47 hvis man ikke må bruge komma i vægt)

mandag den 6. juni 2011

2011.06.06 Skybrud og årets største til dato

Billede 1 af 2
Billede 2 af 2
Tænk hvis nu overskriften havde været på en fisk. En blank havørred taget i skybrud, men nej... det er alligevel lidt for modigt at stå med grejet fremme i tordenvejr som det der ramte her til aften. Desuden havde jeg rigeligt travlt med at styre kamera og ellers vende bilen flere gange, så den gav læ i forhold til vind og regn.

Sikke et uvejr. Sikke et voldsomt uvejr. Jeg har oplevet en del (selvom jeg har langt flere til gode) Men det har var det klart mest intensive og voldsomme jeg har været med om. En gang tidligere har jeg oplevet at lynene udløstes så mange gange at billederne blev overbelyste - men da var det sky til sky lyn. I går udløstes de nærmest foran mine fødder og det var "rene" lyn med lige kanaler og kæmpe knald. Nærmest amerikanske forhold, selvom det kun varede en 10-15 minutter inden regnen kom. Og vindændringen... og slagregnen... og hagl... og mere vind og mere regn. Dagen i dag byder på innovative tanker om et torden telt til bilen.



Hvad siger du Ajes? Et tordentelt til bilen, så man sidder relativt tørt, kameraet er tørt og bilen ikke mindst... er tør.

Jeg var ikke tør! Det tog 3 minutter, så var selv det bedste læsted i bagagerummet på Polo´en, kompromitteret af støvregnen, som kom af de store tunge dråber der ramte omkring mig. Vinden gjorde at jeg ikke havde en chance.

Kameraet var ikke tørt... optikken kan klare det. Kameraet klarede det heldigvis, men dråber på optikken giver ikke klare billeder. Hvem rengør en optik midt i et tordenvejr? Jeg havde ikke tid, ihvertfald.

Bilen var ikke tør. Sjovt må det have set ud, med mig siddende oppe i min fiske balje inde i bagagerummet i læ for... nå ja, jeg sad ikke direkte i regnen i det mindste.
Nyd billederne, trods de blev knap så skarpe pga. fugt på optikken.

Der er i øvrigt gået lidt meget uvejr i den. Herligt, for enten fisker man eller så nyder man tordenvejr.

onsdag den 25. maj 2011

2011.05.25 Badevand?

Mine forældre er kommet derop, hvor man hæver på pensionen i stedet for at sætte ind på den. Så meget tid at tage af, at man endda kan bruge den på fiskeri. Luksus! Da de bestemte sig for en natur-tur, incl. fiskeri, måtte jeg komme med. (Men kun fordi jeg tog Smokey Joe under armen)
Og så sagde min mor at det næsten var badevand, da jeg fortalte om den forventede vandtemperatur prognose. Men jeg gad da godt se hende eller andre lade sig svøbe i det våde element der for dagen definitivt ikke havde rettet sig ind efter prognoserne. Det skilte faktisk 8 grader og var så koldt at jeg aldrig nogensinde har målt det lavere her i slutningen af maj. Så lavt at der absolut intet skete og jeg derfor tænkte at det voldsomme hak nedad, måtte have skræmt fiskene på en måde. Altså det var en halvering og fra 4 til 2 grader er fiskene meget følsomme, men hvordan de reagerer i deres eget trivselsområde ved jeg ikke. Det er jo lidt højere temperaturer vi her taler om.

Nå, i hvert fald skete der intet. Min far og jeg stod og kastede og nød det utroligt smukke vejr og den smukke natur. Min mor prøvede imens at brække anklerne på stenene og så grillede vi pølser og det hele var meget familie og idyl agtigt, lige til efter maden hvor vandtermometeret viste en stigning på 2 og jeg i andet kast havde en følger der kom over de lyse sten og gik lige bag blinket. SÅ skal jeg love for at der kom alvor på fiskeriet. Blikket blev stift koncentreret på vandet og væk var rådyr kiddet som var kommet ud fra skoven og havde nydt det hele, ligesom os. Det rådyr kunne såmænd havde stået og gnavet i min taske uden jeg opdagede det, for her stod jeg midt på dagen i slutningen af maj måned, solen skinnede herligt og alting var så friskt og forsommer agtigt, at der ikke burde være andet end horn og der var ikke skyggen af horn... kun den der havørred der kom bag mit blink. Den skød frem, som jeg lavede spinstop og huggede i et stort plask. Jeg mærkede kun et ryk i stangen og så var den væk.

S**** og h*******... hvorfor skete det lige der. Typisk de der åndsvage fisk at hugge, netop som man er uforberedt og står og har eftersmag af god grillmad. Var der flere? Jeg spurgte, var der flere? Ja, nordpå og lige til venstre for sandet lagde jeg endnu et kast. Her står de, det ved jeg. Og bag blinket kom igen en skygge. Denne huggede 2 gange inden jeg lavede spinstop eller noget og så sad den der. Yes... en fed blankfisk på 3 kg. hoppede og væltede rundt og så var den væk igen. Mig og mine nye kroge. Mine nyindkøbte og temmelig dyre kroge endda. Men det var nok mere forsigtighedshug fra fisken end krogens skyld, at den genudsatte sig selv så tidligt. Min far oplevede det samme som jeg. Han havde endda 3 følgere, men han stod også på den gode sten og hans fagter om hvad der skete, ville en havørredfisker ikke tage fejl af - alle andre mennesker, ville nok skynde sig væk. Ja, en havørredfisker kan nogle tricks... vær ikke bange. Det er fordi det er spændende!
Stimen var væk, det samme var smagen af grillkorv og så tog vi hjem med uforrettet (fiske)sag, men det var heller ikke meningen at vi skulle fiske særligt meget. Det blev bare sådan i det herlige vejr.

søndag den 22. maj 2011

2011.05.22 Torden igen


I slutningen af april var jeg i sommerhus i Blåvand og fik dér en gang torden. Årets første og i øvrigt kun i Blåvand. Lækkert, tænkte jeg og håbede det ikke var årets eneste omgang. 3 uger efter fik jeg torden i Trelleborg. Ingen af billederne var gode nok til fiskedagbog.dk og der var også fiskeri at skrive om. Et par dage efter tordnede det igen og da var jeg og fiske, hvor jeg fik de seneste billeder af en dravat. Eller gustfront om du vil.

Havørredfiskeriet holder pause, men ikke længere end at jeg skal ud så snart jeg kan komme til det igen. Vandet er jo stadig super i temperatur, så de værste flokke af horn skal bare væk.

Imens plejer jeg så at skrive om... tja... medmindre det enten tordner eller blæser, så jeg kan komme ud efter rav. Og så tordnede det sørme igen! Og denne gang et rigtigt front tordenvejr. Dvs. lummert det meste af dagen og blæsende fra SØ. Siden kom der skyer fra SV, mens vinden langsomt aftog og varmen tog et nøk op. Og så... skraldebang for alle pengene. Sikke et uvejr. Min Vantage Pro 2 kom langt fra på overarbejde, end ikke arbejde, men sikke så et lyn vejr. Jeg kunne kun ønske det var om aftenen, for ellers havde jeg haft mange flere end 8 lyn på kameraet. Nøøøøj hvor det lynede, buldrede og bragede, imens min lynpejler bippede fuldstændigt vanvittigt. FEDT!

lørdag den 14. maj 2011

2011.05.14 Dramatiske dravater og hoppende havørreder


Ostepølser fra Bagsværdslagteren. De er ikke gratis, men i særdeleshed pengene værd og kvaliteten helt i top! Da Ralf smækkede køletasken på kølerhjelmen, frygtede jeg en bule, men den slap allernådigst fra de store pølsers overvægt. 4 stk. og tættere på 1 kg. end et ½. Selv havde jeg mine nyopdagede stærke pøller med, men vi blev enige om, at vi fremover skal holde ost og krydderier for sig. Ostepølserne har opnået en status, som skal respekteres. Og så var vi ellers klar til at fiske!
Jeg var faktisk sulten allerede ved første kast og sulten fik et hak opad da jeg mod oddsene på denne kystplads, fik et horn allerede i andet kast. Endda lige dér hvor ørreden plejer at hugge. Heldigvis blev hornet ikke fulgt af en masse andre og så begyndte havørrederne at hoppe. Ralf stod pludselig med flex på klingen og i stort hop tabte han en fed 3 kilos havørred. Altså det var havørreden der hoppede.

"Havørreden huggede forsigtigt og jeg regnede næsten med at den røg af, så hidsig som den var" De der maj ørreder er bare afsindigt stærke, men surt den blev mistet. Vinden tog til og fik vores fiskeplads til at se rigtigt lækker ud. Sulten tvang os til en pause og flere havørreder, de fleste dog rigtigt små, hoppede mens vi nød udsigten og maden. I en endnu mere tiltagende vind, var Ralf og jeg enige om at vi efter pausen nok skulle få det vi kom efter, men der tog vi fejl.

Der var kommet lidt skyer, vinden var oppe på mindst 6 m/s fra S og bølgerne slog mod kysten nu. Pladsen har aldrig haft den store tiltrækning på horn, af en eller anden årsag og havørreden hugger året rundt - stort set. Og så begyndte vi ellers at fange hornfisk i et hidtil uset omfang. Havørreden mærkede vi bare intet til, men Ralf så senere en rigtigt stor blankfisk springe fri af vandet, længere nede af kysten. Selv fulgte jeg efter ham, men alt vi oplevede var horn der hev i vores blink og 5-10 der konstant fulgte efter i hvert kast. Det var ikke specielt befordrende for havørredfiskeriet og langsomt var vores blikke ved at vende næsen hjemad, som vinden igen aftog. Faktisk oplevede Kasper og jeg et lignende scenarie forleden oppe på Listerlandet. Øgende vind op af formiddagen og fantastisk havørredvejr, bare uden havørred.

Da jeg med grillen under armen og tasken på ryggen gik fra den første plads, fortæller Ralf mig da vi mødes på den næste lille spids, at endnu en stor blankfisk gik fri af vandet, lige ude foran mig og netop som jeg gik ind. De er altså på plads, men vores kast nytter kun til at Ralf fanger og afkroger en blankfisk på målet til sidst. Endnu en stor fisk ses gå fri af vandet, men vi er efterhånden trætte og mentalt på vej hjem, da hornfiskene kun småt har mindsket deres interesse for vores agn. Det føles svært at kunne præsentere agnen korrekt for havørreden, når der hele tiden er mindst 5 hornfisk omkring blinket.

På vejen hjem mødes Ralf og jeg af et fantastisk syn fra en rullesky, der skubbes foran en koldfront på vej over landet - vi trænger til regn og overgangen til det ustabile våde vejr er faretruende smuk med en stor dravat/gustfront.

tirsdag den 10. maj 2011

2011.05.10 Listerlandet igen, dag 2

Med den samme vind, både i flagene, men også udlovet senere, var det svært ikke at ville vælge samme plads som igår. Fiskeri er for mig, andet end kun at stå på nummer 1 pladsen og kaste og kaste og kaste, for at fange så mange som muligt. Der må gerne være krydderier fra naturen, hvad enten det er fugle, sten, eller for den sags skyld andre fisk - selv horn. Det er bare lige det med mængderne fra hornene... for hyggeligt har det altid været med "noget for enden af linen", men når det i hvert kast er hornfisk og det var det på dagens første plads, så bliver jeg hurtigt træt. Altså var det alligevel tilbage til hvor vi fiskede i går - hvilket heller ikke gjorde noget, men Listerlandet er stort og utroligt flot på vandsiden, så jeg ville gerne have vist min far noget mere.

Tågen var lettet, så på en måde så vi alligevel noget nyt idag. Vi så nemlig langt - langt ud over de dybblå vidder i Hanöbukten og langt over de helt lysegrønne trækroner inde over land. Foråret er smukt på alle måder. Jeg foretrækker det fra kysten og i store portioner, hvilket jeg fik. Med en sol der varmede i den kølige østen vind, var det endnu en dag med havørredvejr. Og hornfisk, som var lidt mere hugvillige idag.

Som jeg nævnte igår er der huller i hornfiskene. Nogle gange er der horn overalt når man kaster og det er det jeg ofte bliver lidt ærgerlig over, idet jeg ikke føler at havørreden får chance nok for at se eller tage agnen. Jeg ved godt det ikke er sådan det foregår. Men så nogle gange, så er hornfiskene bare væk fra et område man kaster over. Ikke et hug, en eller flere følgere eller noget andet. Bare de sædvanlige tomme kast, som inden hornfiskene ankom. Det er der, jeg ofte har fået havørred. Det skete forleden på Sydkysten og gav mig 2 havørreder og hvad nu her?

Jeg kastede længe over området og undrede også om der måske var kommet en gedde eller 2 ind, men intet skete. Så kom hornene tilbage og så startede vi forfra indtil den næste "stille" periode begyndte. Denne her gang fik min kærlighed til havørreden og havørredfiskeriet et boost. Det tvivler jeg på at nogen ikke ville kunne lide. Givetvis begyndte hornene at vende tilbage, men pludselig over en sten stoppede et horn op og jeg kunne tydeligt se skyggen fra den over stenen i det relativt klare vand. Hvad den stoppede for, forstod jeg til en start ikke - syntes bare det var en sær opførsel i forhold til de andre gange og imens så jeg aldrig nogen havørred følge mit blink eller nogen skygge bag det, hvilket ellers burde have været det absolut letteste i det her vejr. Men pludselig eksploderede vandet bare foran mig og en blankfisk hoppede vildt i vejret. Jeg fik et chok uden lige, for det her skete efter 3 fisketomme timer og en frokost der var ved at overtage i sindet. Havørreden kæmpede bravt og fik også taget lidt line, så det hele ikke foregik inden foran mig og så kunne jeg gå med fisken ind til en ventende sten.


Årets første hjembragte i maj. Den vejede lige knap 3 kg., var 62 cm. lang og havde 3 pæne tobiser i sækken. (Fulton 1,23 sådan ca.)

Det hjalp på humøret og specielt fordi fisken havde hugget på samme plads og samme tid som dem igår. Mens dette skrives nærmer klokken sig "hugtidspunket" på hjørnet deroppe på Listerlandet... uha... hvem der bare kunne stå der lige nu, hva´?

Resten af dagen bød ikke på flere havørreder, men mætte af både fiskeriet og de endnu engang, gode pølser, kunne min far og jeg tage hjem for denne gang.

Tak for en dejlig tur i godt selskab, far.

mandag den 9. maj 2011

2011.05.09 Listerlandet igen, dag 1

Efter den uundgåelige afslutning på Sydkysten var der kun et sted tilbage. En hjælper i sidste øjeblik, en frelser... Listerlandet, hvor Kasper og jeg netop havde konstateret at der givetvis ikke var mange havørreder, men heller ikke hornfisk. Og det med at fiske uden at fange noget, er jo ikke mig ubekendt. Til gengæld føler jeg tit at hornfiskene, de allestedsnærværende hornfisk, ødelægger chancerne for havørred. Men der er også huller i hornfiskene, så at sige. Det vender jeg lige tilbage til.


Min far og jeg kørte afsted om morgenen og for en gangs skyld var jeg co-driver og ikke chauffør. Så fik jeg set på landskabet på vejen og det var nu helt rart! Jeg har længe tænkt over at købe et hus/sommerhus på Listerlandet og gør snart noget ved det. 600 kr. for en overnatning... og jo, jeg fik da prisen ned i 400 kr. for en nat, men stadig. Gang det op med 30 dage og du har til huslejen på en stor villa - og det boede vi ikke i. Et hus på Lister kan skaffes for en rimelig penge og så har man også lidt pension stående i svenskrøde brædder...

Imponeret over landskabet og den første fiskeplads, tog det lidt tid inden min far kom i fisketøjet og vandet. Jeg tilbød at vi smuttede ud på det lille rev, men min far er ikke den store vader (da han langt fra fisker så meget som han burde) og holdt sig længere inde nær land, mens jeg forcerede de glatte sten og smuttede en kastelængde ud. Og netop kastelængder har det med at være afgørende heroppe. Nogle gange.

Hornfiskene var på plads, for i modsætning til i torsdags var der 2-3 efter blinket, men det var ikke de mest hugvillige af slagsen og det er godt! Vandet havde en helt utrolig smuk grønlig farve og stenene der ellers plejer at være meget brune her, havde antaget en mere grøn nuance og mens ternerne dykkede ude over sandet og diverse fugle kvidrede i baggrunden, var det kun en havørred der manglede i den tiltagende tåge - for mens du gik rundt i shorts og 20 plusgrader og nød vejret, så havde vi let tåge, 9 gr. ovenpå og 10 gr. nedenunder. Perfekte forhold i øvrigt, for så er lyset ikke så skarpt. Og så huggede fisken. Et ekstremt voldsomt hug, som jeg altid har drømt om. Ikke nogen dikkedarer og på fuld line hoppede en blankfisk fri af vandet 3 gange, inden den stak af i et voldsomt udløb - uden at jeg nåede at løsne bremsen. Det var en god fisk og min far der tilfældigvis lige var vadet i land og stod og kiggede på mig, oplevede det hele fra starten. Fisken var svær at presse det første stykke tid, men langsomt fik jeg den tættere på, mens jeg kunne se den blanke flanke gnistre under overfladen. For helvede en god fisk, tænkte jeg. Det var en 6-7 kgs, indtil fisken i næste hop et øjeblik lignede en blank nedgænger - nej, det måtte det ikke være. Please... ingen blanke nedfaldsfisk igen. Slet ikke efter denne her sindssyge fight der ikke var ovre endnu.

Fisken var tæt på mig 2 gange, men forsvandt ud over revet, hoppende og ruskende med hovedet. Efter, hvad der føltes som en evighed, fik jeg den ind til mig og kunne desværre konstatere at mine anelser var rigtige. En umådeligt velkonditioneret og i øvrigt helt blank nedgænger på plus 5 kg. blev løftet fri af vandet, så min far kunne se den. Dernæst løsnede jeg krogen og så fik den lov at svømme videre. Nøøøøj for en fight. Det var helt vildt som den tog ved!

Midt på dagen i maj... he he... det er sjovt, for alle fisk er i vandet nu og de har muskler! Selv den lille fyr på 40 cm. som huggede et par kast efter. Den var også stærk, men jeg var lidt uimponeret ovenpå den netop overståede fight. Pølserne fra grillen var også stærke og blev indtaget med orkideer og nye forårsfornemmelser som omgivelser. Heroppe er foråret nemlig først lige ankommet.

Min far og jeg blev ved til lidt senere end aften og kørte så hjem til grillen og de ventende bøffer. Maj og kolde øl udenfor, inden grillen startes... og så ovenpå en fisketur... det kan ikke blive bedre. Jo, hvis tågen gad lette, så det var lidt varmere måske.

fredag den 6. maj 2011

2011.05.06 ... for denne forårssæson

Det er til at flæbe over. Slut på sæsonen og det var så det...

Jeg tog ud over middag og tænkte at der lige akkurat var vind nok til lidt tro på det hele. I første kast huggede et horn, så et til og endnu et... Horn-irritations-elementer... 8 på 10... det er de vildeste odds i fiskeriet og fuldstændigt ligegyldigt i enhver havørredfiskers drøm. På bare 2 dage gik jeg fra een kontakt til dette. Pladen var fuld, det var pladsen også og jeg gav op med tårer i øjnene efter 20 minutter. Sikke en sæson og hvem der bare kunne stå på Listerlandet lige nu - selv i discovejr. Bare der ikke var horn.

Alt andet end horn-irritations-elementer. De klamme fugtige karkluds hug, der forvandler sig til rumsteren i stokken og siden til en allerhelvedes irriterende dans på kort line, mens man med foragt vil undgå enhver fysisk kontakt til fisken, men samtidigt prøver at undgå at skade dem med krogløseren. Det er jo ikke mishandling, selvom tankerne omkring uterlig omgang med hornfisk, i visse tilfælde, får selv den sygeste gyser til at virke som teletubbies på tegnsprog.

Nej, jeg står af... Listerlandet venter igen. Håber jeg når derop før de store horder af hornfisk.
Nu venter... aften og sommerfisket!

torsdag den 5. maj 2011

2011.05.05 Straffe på Listerlandet

Altså enten så kører vi klokken 4 eller 5 og så er alt klar, udover os og vi har vejene for os selv og fiskene vil sikkert stå i kø for at hugge - ELLER... så kører vi sådan hen ved klokken 8 eller noget. På plads, efter alt for lang tid på vejene, finder vi ud af vi havde glemt noget og så brugte vi noget tid i Extra i Mjällby. Det vender jeg lige tilbage til, for først skal jeg lige huske at sige at årets blankfisk barometer, hverken for mig eller Kasper er blevet sådan rigtigt tændt. Med tanke på noget fiskeri nogen havde hørt om og andre oplevet for nogle dage siden (måske) så drog vi til Listerlandet på en såkaldt afbudsrejse. Afbudsrejse, fordi vejret til det sidste ikke rigtigt turde komme ud af busken og vi heller ikke gad køre derop for at stå i 0 sekundmeter fra ingen steder...

Vinden øgede allerede da vi, langt om længe, gik mod den første plads. Altså man skal tidligt op ellers bliver morgenen sådan lidt sløset med alle de ting man husker man har glemt. Klokken var jo langt inde i formiddag inden revet kunne bestiges, men på den anden side var den øgende vind så medvirkende til at det så ok ud. Inden da må vi antage at der ingen vind havde været og så er det heller ikke sjovt at stå og fiske.

Efter en time uden noget der mindede om fisk og en Kasper der havde vadet dybt dybt, kørte vi ud på en af nabberne. Der står altid fisk på det ene hjørne, men det må man ikke sige højt, for så kan du glemme alt om at de hugger. Den huggede allerede i første kast, men først efter 6 yderligere, sad den på krogen og selvfølgelig huggede den helt inde ved stangspidsen. Utroligt som jeg har fået mange fisk tæt på i år...

...eller nu sagde jeg mange... jeg mener; Utroligt så nært de hugger hos mig i år!

Kasper overværede en mindre fight med en knap 2 kg´s helt blank nedgænger, inden den røg ud igen.
Og så fik vi ellers et straffespark, for jeg skal love for at vinden tog ved fra SV og fik det hele til at ligne "tykt og blankt" vejr. Egentlig var det fiskene der fik straffesparket, for det var ikke Kasper og jeg der ikke udnyttede situationen. Det var fiskene der udeblev. Det er sådan nogle dage, jeg er glad for min grill. Vi havde glemt lidt pølsebrød til de medbragte pølser. Billedet fra kølerhjelmen fortæller vel at det tog lidt om sig oppe i butikken... som Kasper skriver andetsteds; "Vi var sultne, rigtigt sultne. Ikke bare for sjov" Nej, der var en af de dage hvor ALT på hylden kunne spises. Selv jeg kiggede på fisk og tænkte på hvordan det kunne tilberedes!

Således endte vi ude på storfangerpynten og sad med grillede lår (fra kyllinger...) hampre pølser og fudge, selvom aftalen egentlig var at vi skulle vente med det sidste. Oliven med ostefyld, cola og heksehyl og så lige en gang wienernougat ovenpå, for i butikken havde de bare en mega palle med wiener nougat på tilbud, som det første man så når man kom ind. Snak om impulskøb, men spørg mig ikke hvorfor vi som det eneste - det absolut eneste - ikke rørte de brød vi havde kørt afsted for at købe.

Ude på den åbne kyst tog vinden af og oppe i skoven skulle maden lige fordøjes. Himmelsk måltid og nu hvor vinden havde lagt sig, så fiskede vi i "gammel sø". Det er fangstgaranti kortet, der lige bliver spillet! De færreste havørredfiskere ville have ønsket sig bedre forhold, men havørreden derimod... håbløst. Kasper og jeg har prøvet at fiske tomt på sådanne dage før, men det er sjældent det sker på denne årstid i disse forhold. På Listerlandet sker det...

Jeg krogede en havørred, prik magen til den jeg fik tidligere, mens Kasper sad og talte i telefon. Den huggede også nært og hoppede og gjorde ved, inden den genudsatte sig selv. Jeg hoppede også og gjorde ved, men det var fordi der intet skete. Imens tog vinden til igen, nu fra V og fik gang i hele butikken igen. Vi fiskede og kastede og fiskede og kastede, men fiskene udeblev. Da klokken var 20 blev vi enige om at stoppe. Stoppe med at spise for meget, stoppe med at tro på fiskeriet. Stoppe piben ind og køre hjem.

I weekenden spiller TFF mod Mjällby. Jeg håber fandme at Trelleborg kan straffe Listerlandet...

tirsdag den 3. maj 2011

2011.05.03 Horn-irritations-elementer

Rygterne er sande. Ikke at jeg tvivlede inden jeg tog ud... årstiden passer og så er det bare et spørgsmål om tid. Og nej, nummer 1 er stadig ikke sjov, heller ikke selvom den her var så fed som et håndled. Sådan var den første eller de første også sidste år og forrige år, mener jeg. Men det er ligemeget. Horn-irritations-elementerne også kendte som hornfisk er på plads og på den første sad enkeltkrogen lige midt gennem næbbet. Et klokkerent hug og en kedelig fight, selv for så stort et horn. Øv, hvor jeg håbede det var en havørred...

Men havørreden så jeg længe intet til. På den første plads havde jeg haft masser af slik på linen. Endda så meget at det sad i stangøjerne og på spolen. Det blev hurtigt en meget kedelig plads, selvom vandet så så forbandet godt ud. Imorgen skulle det sidde fint at være på plads, men det vil horn-irritations-elementerne nok også være, sammen med de blanke. Eller måske kun de slanke?
Horn er også blanke. Og slanke...

Og havørreden der huggede - langt om længe - var også slank. Og blank. Men den var også rød på bugen omkring finnerne og fightede ligeså kedeligt som hornfisken. Selv hugget var trist... endeløst langt og uden nogen form for hidsighed. Så overraskelsen var stor da jeg fik havørreden ind og konstaterede at det netop var en salmo trutta - med rust på bugen.

Nej, giv mig nogle flere som nummer 2 (af de rigtige fisk) der huggede. Heldigvis for mine polaroid briller så jeg skyggen i det uklare vand og lavede lige et spinstop en meter ude. Det troede fisken på. Huggede og lavede dernæst hvad jeg oplevede for et par uger siden med en blankfisk, lige bortset fra at denne var tynd. Og så havde den nogle sære røde sår på siden, men var ellers helt fin hvid i bugen. Slank og uden gejst, genudsatte jeg fisken.
Resten af dagen var med en helt anden tro på klingen, men det var ikke gensidigt og så tog jeg hjem og ventede på det skulle begynde at sne og den slags, som de havde lovet i vejrudsigten.

søndag den 1. maj 2011

2011.05.01 Højt at flyve

For noget tid siden gav jeg min ældste datter et gavekort til en flyvetur. Det foranlediget af utallige spørgsmål om det ene og det andet med fly, fugle, skyerne, solen, vejret osv osv. Spørgsmål som kun et barn kan stille og spørgsmål som man knapt kan besvare halvdelen af. En flyvetur måtte kunne give mange svar - og flere spørgsmål. Men vi skulle også prøve noget anderledes og nyt og da vejret endelig passede, var det med en yderst spændt pige og en ligeså spændt far, at vi gik over til det lille fly - som pilot Håkan lige selv havde skubbet på plads, med hænderne altså...

Hvilken oplevelse! At mase sig ind i et relativt lille fly, hvor du sidder med bagen lige over vingen, uden nakkestøtter og kun med en lille pikant sele om livet... øretelefoner der skratter og med en datter der sidder og nynner så "tower" og Håkan og jeg hører med. En tjekliste så lang som et menukort og knapper der sidder som de skal, men virker lidt brugte...

Radio; Tjek

Flaps; Tjek

Små knapper der blinker; Tjek

Alt muligt andet og passagerer far og datter; Tjek...

Og så sad vi deroppe og kunne i løbet af et øjeblik kigge ned over Trelleborg, Smygehamn, Abbekås og Ystad... Og derude lå Møn og Øresundsbron og Malmö... Håkan har fløjet i mange år og tog os på en spændende tur over Trelleborg og siden op til Malmö, hvor vi fik en fortælling om alt i og omkring.

Ud over Øresund og Bron og ned langs kysten, for at krydse over Trelleborg nord og ned til Smygehuk og langs kysten retur til flyvepladsen. Håkan er dygtig, fortæller godt og flyver ikke mindst supergodt. Man glemte helt at man sad i en lille dåse med vinger og da vi igen står på jorden, har vi kun en ting i tankerne... op igen!

Besøg Söderslätts flygklubb hvis du vil vide mere.Jeg kan kun anbefale at prøve en tur - du bliver bidt af det!

Billederne er lidt slørede, da jeg endnu ikke er så øvet at jeg vover mig ud på vingen for at tage dem...

onsdag den 27. april 2011

2011.04.27 Tordensæson? Allerede?

Desværre ingen billeder, for jeg havde intet stativ med mig. Flere gange under dagen sagde jeg at det da godt nok lugtede af torden og inden det kom, lignede torden. Ikke så svært med en forudsigelse i de omstændigheder, lige bortset fra at vi er i april og IKKE i juli måned.

Således oplevede jeg, årets første skybrud og rigtige tordenvejr og så var det endda kun lige dér hvor jeg var!

lørdag den 23. april 2011

2011.04.23 Skolekridt, ellers ingenting


Dagen startede ellers super. Vinden var ikke oppe i tempo, men den var øgende og solen på. Jeg startede med en fed blank i 3. kast - en revkonge givetvis - men det er altid godt at starte dagen med en fisk. Og så flovede vinden helt. De små krappe bølger forsvandt og havet lagde sig fladt og så var Hanö pludselig væk. Jeg troede at vi var gået langt væk eller jeg bare havde glemt mit indre kort, men nej - Hanö plejer at ligge derude og nu var den væk!

Ligeså hurtigt som du kan sige tåge, kom havgusen rullende og med et fingerknips var hele verden pakket ind i en kold og fugtig masse. Vinden øgede lidt, men da vi ikke mærkede noget blev beslutningen om en frokost og et følgende pladsbytte en realitet.

Frokosten kom, vinden kom, bølgerne kom og så kom vi ud... Men fiskene. Ja, de var der altså ikke. Vi prøvede et par pladser, men fiskene var bare væk og nej, bare fordi det blæser er det ikke det samme som fangstgaranti, men en havørred er mindre sky i bølgegang og de andre havde da trods alt set og fanget dem i dagene inden.

Så kørte vi til Lotti´s plads. David og jeg gik over til vores rev og de 2 andre ud til deres pladser. Det lignede ellers lige dagen hvor man kunne fighte et par fisk og tage træt, men glad hjem. Vi tog glade hjem, for en fisketur på Listerlandet er altid noget at glædes over og trætte var vi også, men i fiskesammenhæng, var Jim den eneste der kunne glædes sådan rigtigt. Han var nemlig vadet ned i stime havørreder og fik inden for en halv time masser af action. Følgere, hug, stød til blinket, mistede fisk og en del landede. Blandt andet mumlede han ydmygt noget med 3 fisk i 3 kast... Vi andre mærkede intet og Michael der stod tættest på Jim fik "kun" 1 fisk.

Hvor tit går havørreden mon til bidet på så lokal en plads, mens man står på revet ved siden af og dernæst går hjem og skriver om en fisketom dag? Jim fortalte endda at fiskene stort set kun huggede når han kastede i en bestemt retning.

Nej, jeg har vist ikke været heldig med at stå på de rette sten i år. Sommerfiskeriet står for døren, for nu kommer der snart andre fisk i suppen og dem behøver jeg ikke hverken nævne eller skrive om. Bare de forsvinder hurtigst muligt, så vi havørredfiskere igen kan være i fred.

fredag den 22. april 2011

2011.04.22 15 fisk og så kom jeg

Hvis jeg ser sort/hvid på tingene, så skal jeg stoppe mit fiskeår her, for det er da helt utroligt så uheldig jeg har været i år. Nogle vader i held i perioder, andre gør ikke. Min periode er absolut ikke den heldige lige nu.

Listerlandet kaldte og det gjorde David, Michael og Jim også. De havde landet 15 fisk, alle blanke, op til 3 kg. Godt med gang i fiskene og jeg glædede mig til at komme afsted. Selvsamme formiddag som jeg kørte derop, var der endda gang i fiskeriet. Endnu en 3 kgs var gået til bidet og flere mindre blanke havde været på land, så frokosten blev for mit vedkommende roligt sat i hovedet, for der var tydeligvis fisk nok.

Lige indtil jeg var med. Givetvis havde David og jeg et udmærket fiskeri, efter Listerlandets forhold, men så var det heller ikke bedre. Jeg fangede 2 blanke og David 3. Jim og Michael fik også deres portion, men det var så over resten af dagen og fiskene ville hellere følge efter, end at kaste sig over vores endegrej. Det føles lidt sært at komme op til sådan en omgang, med tanke på hvordan det lige havde været.

En lang historie, kort; Vi havde en hyggelig aften og i den udlovede vind, som skulle tiltage fra ØSØ og op til 7 m/s fik os tidligt i seng, for imorgen...

onsdag den 20. april 2011

2011.04.20 Det mærkelige år er en realitet

Der er ikke så meget mere forårsfiskeri at tage af. Skulle jeg have haft flere kroge på blinket, havde det måske været lidt bedre, men det er ikke de mistede der gør udslaget. Ej heller antallet af ture, vinteren taget i betragtning. Måske er der gået lidt I-landsproblem i det? Det er nok for ivrigt at tro at man bare lige kan komme ud at fiske som det passer sig og at fiskene dernæst bare venter på at bide.

I går; Pladsen der altid giver fisk. Sjældent optaget, omend i nyere tid... måske lidt mere optaget. I dag var vinden taget af og vandet burde have set godt ud, men det var ikke noget at prale af. Mærkelig grønlig tone og grumset. På plads 1 havde jeg en følger som jeg opdagede for sent og det var hvad der skete, men madpakken var god!

Plads 2 besøgte jeg fordi den kan nåes fra vejen på 20 skridt. Affiskes på 20 kast og i kast 7 sad der en ventet sortfisk på krogen. De resterende 13 kast gav ingenting og så kørte jeg til plads 3.
Her var vandet steget med 1 grad igen, som den foregående plads ligeledes var i forhold til den første. Varmt vand = lidt mere svære fisk og den holdt da i dag. Den burde have haft et aftenbesøg, men da jeg efterhånden er lidt træt af det her ensformige fiskeri, valgte jeg at bruge resten af eftermiddagen med at se på følgere og undre om huggene også kunne være de hornfisk, der siges at være kommet...
JO! Den skulle være god nok. Men heldigvis fangede jeg ikke nogen af de altødelæggende skabelser. Mage til frækhed at ankomme så tidligt. Jeg er jo ikke færdig med mine forårshavørreder.
Nå, men jeg havde et hug, en følger, endnu en følger og så en del underlige hug der virkelig mindede om hornfisk, men nyheden om deres ankomst, var nået mine ører før det huggede, så måske jeg bare var lidt pessimistisk? Så kom der endnu en følger og så fik jeg en lille blank. Endnu en følger og så mistede jeg en fisk.

Simpelthen så utroligt at det bliver ved. De fisk er altoverskyggende mærkelige i år. Det kan kun være deres måde at tage på, for jeg har ikke ændret noget fra i fjor, men de hugger ufatteligt let og de jeg har kroget, er kroget meget yderligt.

Året her er lige nu mærkeligt i havørred... havørredfiskeri i en nøddeskal!

tirsdag den 19. april 2011

2011.04.19 Dårlige vaner

Det er blevet en dårlig vane at komme til kysten og intet fange. Det skal der ændres på imorgen og gerne i den store størrelse, men hvor tit har jeg ikke sagt det?
Det er blevet en dårlig vane at smide fisk. Det skal der ændres på imorgen, men hvor tit har jeg ikke sagt det?

Det er blevet en dårlig vane, at folk går ud foran andre fiskere istedet for bag, men hvor tit er ikke også det blevet sagt?

Nej, dagen var ikke særligt afvigende i forhold til de andre ture.

Jeg startede med at konstatere at vandet atter engang lignede en million, trods den lidt kedelige østenvind. Det skulle nok give fisk, som jeg så mange gange før har sagt. Der skete intet den første halve time og så huggede en blank målsfisk langt ude, hoppede og dansede og røg af. Dernæst skete der intet. INTET. Jeg havde i den sidste halve time en enkelt følger som jeg først så da jeg havde kastet igen.

Så kom der 2 andre på kysten. Det mærkelige er at de i 5 minutter stod og pakkede ud og dermed kun kunne konstatere at jeg var på plads. Dernæst valgte de at gå ned foran mig og det havde de travlt med, så da jeg kom tættere på fik de begge min ærlige mening om det nummer. Simpelthen så dårlig stil og hele det lange rev var ellers frit, undtaget hvor jeg gik...

mandag den 18. april 2011

2011.04.18 Om blodpølser og udsigter

Hvis Jan Fog havde været havørred fisker, havde han kunne sælge selv den kedeligste grund til mig, bare vandet så ud som det gjorde i dag. Derudover (vil jeg da gerne tilføje) er Jan Fog ikke lige min type..

Nej, udsigten fejlede bestemt intet. Det var atter engang "A million dollar view" og jeg næsten smed tasken på stranden, for at tage de første kast hurtigere end du kunne sige "fem fede fisk på en fedt flipper blink fad" eller noget. Aj, prøv lige at sige det igen... hurtigt. Nej, hurtigere... kom nuuuuu

Nå, host host...

Jeg siger dig! Da jeg havde kastet hen ved 50 gange og der stadig intet var sket, havde det været en bytter hos Jan, men så kom den. Uventet og så alligevel ikke, for sagde jeg ikke lige at det så hammergodt ud? Jeg havde hverken mærket den, set den før det var absolut for sent eller noget andet, men i direkte modsol, kom der nede fra bunden pludselig en mægtig fisk tordnende op mod blinket, netop som det forlod vandet. En stor blank side spejlede sig mod mig og så, som det bedste af det hele, fik jeg et yderst sjældent skumsprøjt på mig som sidste hilsen. Væk var den og jeg så den ikke siden. En langt mindre fisk, fulgte efter i kastet efter og da jeg efter en halv time havde fisket på det samme område uden så meget som skyggen af andre fisk, tog jeg en pause.

Jeg har en vane med at rive gamle tagrør over. Dem går jeg og knækker i fingrene, mens jeg går langs kysten og spotter pladser eller sidder og holder en pause. Intet nyt ved det i dag, hvorfor det var mærkeligt at jeg pludselig stod og kastede med en rød hånd. Jeg havde først ingen som helst idé om hvorfra blodet kom, kun at der var en del mere, end hullet i min pegefinger gjorde sig berettiget til. Ikke desto mindre, var det derfra jeg blødte og forklaringen kunne kun være tagrørene som jeg aldrig tidligere har skåret mig på. Jeg havde blødt på min jakke, waders, stang og hjul og siden blødte jeg også på min taske, på mit kamera og ikke mindst i min taske og på min mad. Det ville bare ikke stoppe, selvom min koagulationsevne altid har været i top.

Det var en blodig eftermiddag endda uden fisk, for trods en yderst ihærdig indsats, som indebar en utrolig lang tur i vandet, så mærkede jeg ikke og en fis mere. Jo, ok... jeg mistede til allersidst en lille fisk og fangede også en slank blank havørred, men det er ikke lige dem der tæller nu. Ikke i 5 m/s fra SV og fuld sol i smaragdgrønt vand - i april.

lørdag den 16. april 2011

2011.04.16 Blänkaren 2011

Så var årets suverænt største fiskekonkurrence afviklet og siddende her i divaen, kan jeg igen se tilbage på en dag at mindes med stolthed. 149 tilmeldte! Det er suverænt størst og så bliver man i særdeleshed overrasket at vi faktisk kun modtog 3 fisk til indvejning! Dvs. der kom i alt 5 fisk, men den første måtte afvises da vedkommende af ufattelige årsager ikke havde gjort sig det sølle besvær, at sende en mail og tilmelde sig. Det havde været den mest enkle ting i verden og han havde taget 2. pladsen. Fisk nr. 2 der blev afvist var en blank nedgænger. Faktisk en utrolig blank nedgænger, der passende nok blev bragt i en sort affaldssæk og som trods "rigor mortis" endnu var blank, men kun kunne fremvise en fulton på 0,80.

Tilbage stod vi med 2 fisk på hhv. 2.040 gram og fulton 1,07 fanget af Henryk Szycko og en havørred på 1.880 gram og fulton 1,04 fanget af Jens Kroon Jensen. Det så et øjeblik ud til at vi skulle nøjes med disse 2 fisk, men så hørte vi kl. 15:57 alle et drøn fra en bilmotor. Grusvejen var et øjeblik omdannet til "Swedish Rally Championship" og da bilen der kom drønende, stoppede, nærmest væltede en forpustet herre ud, løb om til bagagerummet og hentede en pose og troppede op ved indvejningsbordet, hvor en blankfisk blev banket i disken. Snak om at komme i sidste øjeblik og det kan Oliver Bernat vist nok være glad for. Med en vægt på 3.130 gram og en længde på 64 cm. kunne fisken kåres som konkurrencens tykkeste med en fulton på 1,19.

Et stort tillykke til Oliver, som i øvrigt... er dansker. Igen i år, en dansk!

Hør her: Tak! Det er et fattigt ord, men tak skal I alle have for at gøre den konkurrence så god!

På glædeligt gensyn næste år.

fredag den 15. april 2011

2011.04.15 Så kom der en stime

Den var et pænt stykke over middag inden jeg sneg mig ud. Vinden havde ikke vist sig fra nogen side inden da, men pludselig bemærkede jeg at naboens birk hele tiden rørte på sig og denne gang var Lennart ikke ude med saven, for at beskære. Mig på gang... og det gik stærkt!

I dag blev mine åndbare waders våde for første gang i år. Det var skisme en kold fornøjelse. Og kort - men inden du tror jeg spiller sjov på det kolde vand, så skete der intet på pladsen i det kun 4,5 gr. kolde vand, så jeg skyndte mig videre. Næsten det dobbelte målte jeg på plads to og når du ser billeder af vandet, kan du alene ønske dig lidt større bølger, ellers er der vist ikke mere at tale om.
Som efterhånden så utroligt mange gange før, siger jeg igen; Det var et spørgsmål om hvor mange og ikke hvornår. Det blev til 3, men først da jeg sneg mig ind i hjørnet, hvor vandet (også) lignende en million.

Da jeg ville videre fra pladsen, fordi jeg på ydersiden ikke havde mærket noget som helst, skulle jeg lige have et kast langs land inden støvlerne stod på det tørre. Helt ude i kastet sad fisken nærmest på, inden jeg strammede op og så kunne jeg fighte en ganske pæn sortfisk til afkrogning. I kastet efter huggede endnu een og den var der virkelig fight i! Endnu et kast resulterede i hug og en følger der huggede igen ved stangtoppen. Sorte, men fisk! Så havde jeg ro i 15 minutter inden stimen kom. Jeg har helt klart haft for kolde fingre, for koldt hjerne eller bare ikke nærvær nok, for jeg lykkedes kun at kroge en enkelt. Men jeg havde en 6-7 følgere (endda 2 på en gang i et af kastene) og tilsvarende hug. Men ingen ville blive siddende og min tommelfinger kan bevidne at krogen er god nok, da jeg på vej til en pause satte den i tommelfingeren i stedet for krogholderen på stangen. Skide dumt, for nu at sige det pænt...

Et spændende fiskeri, på et par korte eftermiddags timer ved Sydkysten. Det sker vel nu... tilpas til konkurrencen i morgen.

I øvrigt, var det en ankerkæde og ikke ankelkæde, Lotta.

2011.04.15 En pølse til 18 mand

Micke og Marcus prøver at lære dansk. Det går sådan lidt derhen af... ok... godt... Men er der en ting vi kan sige, så er det "pølser fra grillen" og det er noget der smager ude i det fri. Enten var det duften fra pølserne der lokkede eller så havde de 15 andre andre bare ikke set vi sad bag noget krat og slappede af, for pludselig kunne vi tælle 18 mand på den plads vi så fint havde fisket fra morgenen - alene. Et eller andet sted var der noget i mig der sagde "I told you..." men bagkloge kan vi alle være.
Jeg var ellers lige ved at trille ned af stenen, men blev heldigvis vækket af mit indre gyroskop eller muligvis af min egen snorken. Var jeg røget til venstre havde jeg haft vand og sten at lande på/i. Til højre, var det sand og sten. En udemærket plads at lære at sove på, for os der ikke er vant til fritstående køjesenge. Min bratte opvågen fik mig ikke til at se efter de seneste skud ude over havet, som forsvarsmagten var i gang med at brænde af, men efter Marcus der stadig fiskede. Lige i det øjeblik krogede han sin første fisk og så fik jeg ellers travlt med at komme i vandet og fiske. Micke blev vækket på vejen af en støvle i siden og så nåede jeg kun 2 kast, før det huggede helt ude og min stang flexede sammen. En stor besværlig og temmelig grim nedfaldsfisk kunne siden afkroges og genudsættes. Tyskerne til min højre side måbede. Hvordan kunne jeg gøre det? Sætte en fisk ud, og så med bylder... Marcus havde gjort det samme med sine 2, som han nu var oppe på. Tyskerne slagtede alt der havde en finne og kunne svømme.

Vores frokost ved grillen bød på gris i egen tarm. De smagte fortrinligt og heldigvis for det, for havde vi ikke haft mad, var der nok røget en fisker eller 3 i stedet. Til begge sider myldrede det pludselig frem med andre fiskere, som havde de ligget på lur og ventet på denne pause fra vores side. 3 danskere til venstre rykkede nærmere og 6 svenskere til højre gjorde det samme. Marcus, der ville have spist et par fiskere, hvis ikke sulten var stillet med grillpølserne, måtte råbende og klappende konstatere at vi nu var 18 mand på plads og at de senest ankomne så ydmygt havde efterladt os et gab på hele 75 meter - altså til os 3... Vi takkede for denne hensynsfulde adfærd ved at køre fra pladsen uden at fiske der igen. Utroligt at tingene ikke har ændret sig de sidste par år og så er det endda kun en almindelig torsdag - til påske bliver det da for alvor sjovt.

Vores ny plads afstedkom 10 kast fra mig. Jeg så en lille flok tobiser og så fulgte jeg Mickes eksempel ved at hvile lidt igen. Marcus indså hurtigt det håbløse i det stillestående vand og kom retur og sagde det forløsende ord; Sydpå! Micke trængte vist også til lidt opmuntring, for for at undgå indbrud i bilen, hvilket der har været mange af på det seneste, så lagde han sit tomme stangrør under bilen. God idé, lige indtil man glemmer det og kører over det.

Som en af de absolut mest kendte og i fiskesammenhæng, mest magtfulde pladser overhovedet, var det en overraskelse at se den ligge øde hen. Helt øde. Gad vide hvad der foregik, med tanke på det turisthelvede vi netop kom fra? Var der net over det hele eller lå der døde havørreder over alt? Vi kom i tøjet, men nåede kun 10 meter, så kom der 2 biler til. De valgte heldigvis at fiske på venstre side, hvorfor vi havde den højre for os selv - det vil sige... den var nyligt besøgt, for alle sten var skrabet helt af for tang og så har jeg lidt den holdning at fiskene derfor nok er blevet lidt sky. Ro skal der til, men det har ingen rigtigt tid til mere.

Dagen endte med at Marcus fik sig en lille blank og så kørte vi hjem efter knap 9 timer på kysten. Pyha... hjemturen viste ikke så mange ude på Sydkysten. Men det var så fordi der stod net på stort set hvert eneste rev. Vi skulle jo nødigt komme til at kunne fiske.

Jeg syntes det er blevet lidt presset. Der er mange turister ude og respekten for andre, er til at tage og føle på. At der så samtidigt hersker en grinagtigt lovgivning omkring netfiskeriet er utroligt ærgerligt. Og selvom der netop er kommet et nyt forslag omkring netfiskeriet, så er det nærmest tandløst og vil kræve alt for meget bureaukrati som vi har set i Danmark. Bureaukrati koster penge - penge der skal bruges på og i naturen og IKKE til at håndhæve nogle fjollede regler, som de fleste alligevel hverken kan eller vil overholde.

De "nye", hårde og spændende regler:
  • Nätfiske på grundare vatten än 3 meter tillåts från den 1 maj och fram tills öringens fredningstid infaller.
  • Under tiden 1 maj till och med när öringens fredningstid infaller får nät på grundare vatten än 3 meter endast stå ute från klockan 16.00 till 10.00.
  • 180 meter nät får maximalt användas på grundare vatten än 3 meter .
  • Minsta tillåten maska föreslås vara 130 mm på vatten grundare än 3 meter i den del av Östersjön som omfattas av förslaget.
Nå, lørdag er det Blänkaren 2011 og jeg glæder mig til at se nogle tykke blanke fisk til indvejningen. Håber I får en god dag derude og husk nu at vis respekt, hvis andre har fået samme gode idé som dig. Ellers gør som det oprindeligt er tiltænkt med Blänkaren; Tal med andre og få dig nogle nye fiskevenner - folk du kender er nemmere at fiske sammen med, end folk du ikke aner hvem er.

onsdag den 13. april 2011

2011.04.13 Til højre og til venstre - ikke godt

Jeg kan ikke lukke mine øjne uden at se det for mig. Fisk til højre, blink til venstre. Plask...
Siddende her i stolen føles det stadig sært og jeg irriteres over mit - for tiden - manglende held. Efter en skrap NV og stigende vandstand med grums og tang til følge, var det ikke de store forventninger jeg havde da jeg tog ud. Ok, det så langt bedre ud end ventet, men alligevel. Året i år, er ikke som det plejer. Det fik jeg så igen bevist.

Plask, plask og plask... blink til venstre og fisk til højre. I det tredje kast så jeg en hvirvel bag blinket. Kastet efter stod jeg højere oppe og havde blikket stift rettet mod vandet bag blinket og der kom den heldigvis igen. Det er så nemt at sige, når man ikke kan bevise det, men jeg er helt sikker på at fisken var blank og den lå omkring de 3 kg. Den huggede lige som jeg lavede det sidste afgørende spinstop og så var den væk i et par store hvirvler. Jeg kastede længe efter den, men den kom ikke tilbage. Længere nede af kysten ligger en stensætning lige under overfladen. Det var tidligere en ren automat og som dagens formentlig første mand, var der fisk i automaten i dag igen. Og hvilken fisk... Bag blinket rejste der sig pludselig en stor V-formet plov som skød over det lave område og så huggede den, hvilket jeg aldrig mærkede i stangen, men tydeligt kunne se. Det var ingen dum fisk og blank var den også... kastet efter kom fisken lige bag blinket. Ja, det var 5 kg´s kassen det gik der.

"Nej, det kan ikke være rigtigt" Men det er det. Blink til venstre - fisk til højre. Bag en af de yderste sten huggede en fisk på den netop "indskiftede" Bornholmerpil i hvid/sort. Den vendte lige den blanke side til og så var den væk. Hvad fanden sker der med de fisk i dag? Strækket måtte fiskes igen og igen var der følgere og ikke faste fisk i spil, liiiiige indtil jeg kom til automaten igen. Over det flade kom der igen fisk. Pang... lige en meter foran mig og der blev den på en fightmæssig stille og nervøs måde. Den blev på krogen ca. en meter foran mig og så gik den til højre, uden at tage line af. Så rullede den og svømmede til venstre, mens den hoppede og rullede og gjorde ved. Men ingen line, tog den. Jeg bakkede og fisken fik måske 2 meter til mig og så hoppede den igen og igen og igen, for til sidst at gå til højre og hoppe rigtigt højt op og der, lige der... blink til venstre og fisk til højre. Plask og farvel. Og så havde jeg også glemt min madpakke.

Ingen madpakke og jeg var ikke lige på vej hjem nu. Men fisken var printet i mit hovede og resten af dagen var ikke den samme igen. Nej, det var ikke drømmefisken, det var ikke fulton kongen eller en konkurrence vinder eller andet, men det var nok en af de få jeg kommer til at tale med i år, som det
ser ud lige nu og den havde jeg ikke brug for at smide.

Resten af dagen blev lidt kedelig. Jeg havde fisken i tankerne og kunne kun se den blanke side der igen og igen kastede sig fri af vandet, for til sidst at smide mit blink fra sig. Der skete egentlig heller ikke mere, andet end et hug og et par følgere. Desuden lagde vinden sig og så var jeg egentlig mere der hvor jeg sidder nu...

Imorgen...

mandag den 11. april 2011

2011.04.11 3 x J og ellers bare N som i nej

Der er en del der spørger om jeg har glemt at opdatere, ikke gider fiske eller om jeg rent ud har glemt at fiske. Det er et blandingsspørgsmål - det førstnævnte et spørgsmål om tid.

Det var Johan, Jacob og jeg. Stevns og os og en hel fiskedag forude. Vejrudsigten var som den plejer; God - og så passede den endda, så da vi ankom lidt op af formiddagen, var vinden allerede oppe på de lovede 4 m/s fra SV og kysten så bare lækker ud! Hvis der var tidtagning på iførelse af kysthabitten, så var vi medalje kandidater i dag! Vandet var 9 grader. Her kommer jeg fra Sydkysten med 4,5 grad senest og skal pludselig fiske i 9 grader. Der er sindssygt meget fiskeri mellem 4,5 og 9 grader, som jeg helst ikke vil gå glip af. Og absolut ikke på sådan en plads her, men fiskene kunne kun være i humør og som jeg (desværre) har skrevet en del gange efterhånden, var det mere et spørgsmål om hvor mange end om nogen. Eller som Jacob sagde det; "Jeg ville dæleme ikke have solgt denne plads for en undermåler, da vi kom"

Således endte det med at vi målløse og med munden fuld af grillmad, sad og skulede over det smukke Stevns. Den næste plads havde bare at kaste fisk af sig. Jacob mente det var en 4 kg´s der ventede. Johan vidste ikke hvad vi skulle og jeg syntes bare vi skulle væk fra det her. At tænke sig en drøm af en kystplads, i den grad bide næsen af dig, ved ikke at kaste fisk fra sig. Det er tæt på en umulighed, men året i år har virkelig vist sig fra en spektakulær side i fiskemæssig sammenhæng - igen.

Mens vi fisker på Stevns, fisker bl.a Marcus på Sydkysten. Resultat = en mistet fisk. Andre jeg taler med, fortæller mig at de stort set intet har fanget i år og så er der dem, der er på tur og kun her for at fiske. Gruppen jeg tilhørte inden (med let bitterhed i stemmen) den store fiskerevolution kom. De fanger fisk, for de har ikke mulighed for at blive hjemme og ordne have, vaske bil, gå en tur eller lave noget helt tredje. De fisker, uanset vejrlig og selvfølgelig fanger de noget - det gjorde vi også dengang vi havde vores lange ture, gutterne og jeg. Det var tidligt op og sent i seng og så ellers være på kysten hele dagen. Folk uden kroge, fanger ingenting på sådanne lange seancer. Men det holder jeg ikke til længere og desuden er der kommet en del andre vigtige ting ind i billedet - dem der hedder børn.

Nu var vandet 7 grader. Vinden øgende fra VSV og solen fremme. Tiltalende, men det var så åbenbart kun os oppefra der syntes det. Vi fiskede med troen i behold rigtigt længe - ja, selv efter vi tog hjem, troede vi stadig på det, men der skete intet. Ikke så meget som en følger, et hug eller noget som helst andet. Kun Jacob lykkedes på denne ellers perfekte dag, med sin undermåler på plads 1.

Havørredfiskeriet i en nøddeskal. Rart og betagende sært - og en lille smule irriterende, for os der tror vi ved at vi fanger fisk, på netop sådan en dag.

tirsdag den 5. april 2011

2011.04.05 Overskrift mangler... indtryk mangler...fisk mangler

Jaaahh... Så stod vinden ind fra SSV med 6 m/s, drejende til VSV og samtidigt øgende til 8 m/s. Et fantastisk vejr der lokker de færreste ud, når regnen pisker, vinden mærkes og bølgerne skummer - og skubber. For jeg faldt sådan lidt bagover og gled samtidigt på en sten. Rent held at jeg ikke tog vand ind og nåede at komme op igen, inden den næste serie bølger kom rullende. Og endnu engang faldt jeg. Måske vinden var lidt hårdere end de 6 m/s? Bølgerne var ihvertfald oppe i højere niveau og stenene føltes ekstra glatte. Fodfæstet var svært og bølgerne hjalp ikke til. Og så var der ikke engang nogen fisk, men jeg syntes det var dejligt alligevel. Eller der var en følger allerede i andet kast. Jeg kunne godt tænke mig at tage en alvorlig samtale med sådan en fisk, for det er godt nok sjældent set de kun følger efter i det her vejr. Det her vejr er havørred vejr. Det er atter engang et spørgsmål om antal og ikke om hvornår og så blev det som sidst jeg kom til at sige det samme...

Nej, jeg må vente på de stille solrige dage, med klart vand og masser af folk ude. Så kommer der havørred op! Eller så ligger jeg og slikker sol derhjemme og tænker over hvorfor jeg ikke blev golfspiller.

Bedst som jeg tænkte at jeg måske skulle bytte plads - absolut IKKE indse det, jeg så var ved at ske - huggede en fisk endelig. Den sad fast på krogen i 3 sekunder og så var den væk igen. Heldigvis havde den en følgesvend som huggede i kastet efter og så kunne jeg kort efter nyde synet af en kort og fed blankfisk på en 55 cm. Egentlig plejer jeg at tage årets første blanke med hjem, men den her fik friheden igen. Det var havørred vejr og der var mange flere havørreder at fange på Sydkysten i dag.

Da jeg byttede plads, var det egentlig kun fordi jeg var gået op i bilen for at hente min mad. Jeg satte mig ind uden at have planlagt noget og kørte uden at have et mål. Bilen bare trillede afsted, mens gaflen lystigt bar pasta og kødsovs op til den sultne mund. Det smager nu bedst varmt, i øvrigt.
Den nye plads havde klart vand og måske det var det, der skulle til? Men efter endnu en følger og intet andet, indså jeg facit og kørte hjem i tiltagende regn.

Imorgen!