søndag den 6. marts 2011

2011.03.06 50 er ikke 57

På vejen ud var hovedet allerede fuldt af gode ideer og spirende historier om dagens fisketur, hvordan den end ville ende rent fiskemæssigt, men da ham polisen stod og stak mig et girokort i hånden, var det alligevel som om alt det gode med solen og dens varme, vårens komme, fuglene der kvidrede og madpakken der smagte super, mistede sin valør. I stedet stod der 2.000 i svensk valør på girokortet og så kan jeg lære at køre lidt langsommere inde i byen.


Det var dagen hvor våren kom til mig. Jeg sad med lidt frost i hovedbunden efter den første halve time på revet. En halv time uden hue og vanter, for den sol dér... uha den var rar! Frosten forsvandt hurtigt, det samme gjorde madpakken, men jeg ilede ikke til vandet igen, for siddende i læ for vinden var det rent forår og alle de mennesker der gik forbi mig på stranden, har nok undret sig over mit salige smil - men de sad heller ikke og spiste syltgurkar og mærkede varmen i kinderne.
Vandet havde sin temperatur - luften en anden. På sådan en lige-ved-og-næsten forårsdag, kan jeg godt tages for andet end hastighedsovertrædelser, når jeg sidder som en anden narkoman og sniffer.

Men erkendt... det var mest diesel fra vejen bag mig der trak i næseborene, selvom jeg bildte mig selv andet ind.

Nej, vandet er koldt og de huller jeg fandt i det - altså de våde huller mellem de hvide områder - bød ikke på meget andet end kolde tæer, hvis jeg stod stille for længe. Måske min revkammerat, eller rettere strand kammerat, havde varmere tæer end jeg. Han fik i hvert fald gået sig en lang tur, men måtte som jeg, forlade kysten med stramt ansigt.

Nå ja... jeg isfiskede faktisk i dag. Fandt en pæn isflage, besteg den og fiskede fra den, mens jeg drev til havs. Det havde ellers trukket overskrifter, hvis jeg havde haft nerver nok til at blive siddende, men hvem gider ende i Polen på en søndag? Nej, jeg måtte hellere hoppe af og så ellers fiske mig ind til stranden igen. Hvem møder jeg samme sted som sidst, dog kørende i modsat retning? Kasper... men det lignede noget familie noget og forklarede hans manglende svar fra min ellers hurtige respons om en fisketur i dag. Ja, Kasper... du gik faktisk glip af noget. Stram maske, smuk blå himmel og blå pytter mellem den hvide is. Men fisk... dem var der ingen af til mig i dag. Fik I andre noget?

Jeg slutter af med at konstatere at 57 ikke er 50 og at den slags tørre tal koster 2.000 kr. Hmm... jeg kunne have været 1/5 til Sørøya for de penge. Jeg kunne have været på Bornholm med gutter´n og haft lidt ekstra. Jeg kunne tanke min fiskebil næsten 4 gange. Jeg kunne have købt 3 store batterier til nytårsaften (se, DÉT giver mening) men jeg kunne selvfølgelig også bare have kørt hvad jeg måtte og undgået mig en bøde og et godt grin fra fruen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar