søndag den 13. marts 2011

2011.03.13 Micke og Mackan

Der sidder nogen derude og venter på "rumänen och raugan" men det bliver ikke i dag. Forklaring følger - ikke.

Til gengæld får du historien om de 3 lystfiskere der agn-mæssigt dækkede sig ind, så ingen fisk kunne vide sig sikre. De drog mod vinden til de østlige dele af landet og havde dér udset sig en fangst- og slagteplads, hvor de i den stigende forårssol ville kunne mærke varmen, dufte havet, fighte fisk og ellers nyde stilheden, inden dagligdagen igen kaldte på den anden side af søndag. De blev mødt af en mur af dis, overskyet vejr, lidt for meget stilhed og der blev ihvertfald ingen slagteplads, medmindre kuskeslagene blev så omfangsrige at armene røg af. Men det skete heller ikke. Til gengæld ventede der stadig en arbejdsdag på den anden side af søndagen.

Der var spinnefiskeren, fluefiskeren og så ham midt imellem. Vi fiskede i det 1,5 grad varme vand og 2 af os havde en følger. Min var endda i modellen større, men de langsommelige bevægelser og den dorske attitude overfor en lækkerbidsken af et blink fra en helt anden verden, sagde alt om fiskens kvalitet. Men hvem tænker på det, når man lige står og mangler et hug? Den måtte gerne lige have danset lidt med mig og så skulle jeg nok pænt sætte den ud igen, efter brug og tak for lån.
Nøj, hvor jeg et øjeblik savnede foråret. Men havde jeg så kunne nøjes med at konstatere at kysten blev fyldt ved mine sider og alligevel fået lov at stå i fred? Det sjove var at jeg stort set ingen danskere så i dag. Alligevel var der rigtigt mange ude og fiske. Det skal nok blive intenst om en måneds tid, men den tid de glæder. Her var der ingen fisk der ville lege og vandtemperaturen og den kolde nordlige strøm, fik os sydpå, til de hjemlige jagtmarker.

Medelsvensson stod og ville vise os at han havde fanget fisk. Vi havde konstateret det vi ville og det var flere plusgrader, men desværre også mere grums. Medelsvensson fisken gad vi til gengæld ikke kigge på. Micke syntes det lignede et hovede med krop og sådan var den. Selv efter afvaskning af det mørke sand, dukkede der intet blankt op. Nej, vi skulle videre, men nu vidste vi at fisken kunne hugge i dag.

Så huggede vi en pølse eller 5 i klappen og så kom Kasper og sagde hej. Hans ven fiskede "vores" kommende udsete plads af og vi kunne bare nyde synet. Pølserne var gode og der manglede kun flere, for at vi var tilfredse. Nu skulle fisken sættes, men inden vi nåede så langt, blev vi overhalet af en fluefisker der helt sikkert skulle ud på revet før os. Sådan blev det og vi fiskede så i stedet fra stranden.

På dagens sidste rev, mandede vi os op og havde hele planlægningen klar. Tidligere havde dette rev huset +9 mand og alt kystnært var nok fortrukket for længe siden. Endnu flere plusgrader gav håb, men samtidigt var batterierne ved at være flade og da de første par kast var nitter, gik pusten hurtigt af ballonen igen.

Ingen fisk, ingen sol, ingen rumænere og ingen fartbøder. Det sidste var egentlig ok.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar