onsdag den 25. maj 2011

2011.05.25 Badevand?

Mine forældre er kommet derop, hvor man hæver på pensionen i stedet for at sætte ind på den. Så meget tid at tage af, at man endda kan bruge den på fiskeri. Luksus! Da de bestemte sig for en natur-tur, incl. fiskeri, måtte jeg komme med. (Men kun fordi jeg tog Smokey Joe under armen)
Og så sagde min mor at det næsten var badevand, da jeg fortalte om den forventede vandtemperatur prognose. Men jeg gad da godt se hende eller andre lade sig svøbe i det våde element der for dagen definitivt ikke havde rettet sig ind efter prognoserne. Det skilte faktisk 8 grader og var så koldt at jeg aldrig nogensinde har målt det lavere her i slutningen af maj. Så lavt at der absolut intet skete og jeg derfor tænkte at det voldsomme hak nedad, måtte have skræmt fiskene på en måde. Altså det var en halvering og fra 4 til 2 grader er fiskene meget følsomme, men hvordan de reagerer i deres eget trivselsområde ved jeg ikke. Det er jo lidt højere temperaturer vi her taler om.

Nå, i hvert fald skete der intet. Min far og jeg stod og kastede og nød det utroligt smukke vejr og den smukke natur. Min mor prøvede imens at brække anklerne på stenene og så grillede vi pølser og det hele var meget familie og idyl agtigt, lige til efter maden hvor vandtermometeret viste en stigning på 2 og jeg i andet kast havde en følger der kom over de lyse sten og gik lige bag blinket. SÅ skal jeg love for at der kom alvor på fiskeriet. Blikket blev stift koncentreret på vandet og væk var rådyr kiddet som var kommet ud fra skoven og havde nydt det hele, ligesom os. Det rådyr kunne såmænd havde stået og gnavet i min taske uden jeg opdagede det, for her stod jeg midt på dagen i slutningen af maj måned, solen skinnede herligt og alting var så friskt og forsommer agtigt, at der ikke burde være andet end horn og der var ikke skyggen af horn... kun den der havørred der kom bag mit blink. Den skød frem, som jeg lavede spinstop og huggede i et stort plask. Jeg mærkede kun et ryk i stangen og så var den væk.

S**** og h*******... hvorfor skete det lige der. Typisk de der åndsvage fisk at hugge, netop som man er uforberedt og står og har eftersmag af god grillmad. Var der flere? Jeg spurgte, var der flere? Ja, nordpå og lige til venstre for sandet lagde jeg endnu et kast. Her står de, det ved jeg. Og bag blinket kom igen en skygge. Denne huggede 2 gange inden jeg lavede spinstop eller noget og så sad den der. Yes... en fed blankfisk på 3 kg. hoppede og væltede rundt og så var den væk igen. Mig og mine nye kroge. Mine nyindkøbte og temmelig dyre kroge endda. Men det var nok mere forsigtighedshug fra fisken end krogens skyld, at den genudsatte sig selv så tidligt. Min far oplevede det samme som jeg. Han havde endda 3 følgere, men han stod også på den gode sten og hans fagter om hvad der skete, ville en havørredfisker ikke tage fejl af - alle andre mennesker, ville nok skynde sig væk. Ja, en havørredfisker kan nogle tricks... vær ikke bange. Det er fordi det er spændende!
Stimen var væk, det samme var smagen af grillkorv og så tog vi hjem med uforrettet (fiske)sag, men det var heller ikke meningen at vi skulle fiske særligt meget. Det blev bare sådan i det herlige vejr.

søndag den 22. maj 2011

2011.05.22 Torden igen


I slutningen af april var jeg i sommerhus i Blåvand og fik dér en gang torden. Årets første og i øvrigt kun i Blåvand. Lækkert, tænkte jeg og håbede det ikke var årets eneste omgang. 3 uger efter fik jeg torden i Trelleborg. Ingen af billederne var gode nok til fiskedagbog.dk og der var også fiskeri at skrive om. Et par dage efter tordnede det igen og da var jeg og fiske, hvor jeg fik de seneste billeder af en dravat. Eller gustfront om du vil.

Havørredfiskeriet holder pause, men ikke længere end at jeg skal ud så snart jeg kan komme til det igen. Vandet er jo stadig super i temperatur, så de værste flokke af horn skal bare væk.

Imens plejer jeg så at skrive om... tja... medmindre det enten tordner eller blæser, så jeg kan komme ud efter rav. Og så tordnede det sørme igen! Og denne gang et rigtigt front tordenvejr. Dvs. lummert det meste af dagen og blæsende fra SØ. Siden kom der skyer fra SV, mens vinden langsomt aftog og varmen tog et nøk op. Og så... skraldebang for alle pengene. Sikke et uvejr. Min Vantage Pro 2 kom langt fra på overarbejde, end ikke arbejde, men sikke så et lyn vejr. Jeg kunne kun ønske det var om aftenen, for ellers havde jeg haft mange flere end 8 lyn på kameraet. Nøøøøj hvor det lynede, buldrede og bragede, imens min lynpejler bippede fuldstændigt vanvittigt. FEDT!

lørdag den 14. maj 2011

2011.05.14 Dramatiske dravater og hoppende havørreder


Ostepølser fra Bagsværdslagteren. De er ikke gratis, men i særdeleshed pengene værd og kvaliteten helt i top! Da Ralf smækkede køletasken på kølerhjelmen, frygtede jeg en bule, men den slap allernådigst fra de store pølsers overvægt. 4 stk. og tættere på 1 kg. end et ½. Selv havde jeg mine nyopdagede stærke pøller med, men vi blev enige om, at vi fremover skal holde ost og krydderier for sig. Ostepølserne har opnået en status, som skal respekteres. Og så var vi ellers klar til at fiske!
Jeg var faktisk sulten allerede ved første kast og sulten fik et hak opad da jeg mod oddsene på denne kystplads, fik et horn allerede i andet kast. Endda lige dér hvor ørreden plejer at hugge. Heldigvis blev hornet ikke fulgt af en masse andre og så begyndte havørrederne at hoppe. Ralf stod pludselig med flex på klingen og i stort hop tabte han en fed 3 kilos havørred. Altså det var havørreden der hoppede.

"Havørreden huggede forsigtigt og jeg regnede næsten med at den røg af, så hidsig som den var" De der maj ørreder er bare afsindigt stærke, men surt den blev mistet. Vinden tog til og fik vores fiskeplads til at se rigtigt lækker ud. Sulten tvang os til en pause og flere havørreder, de fleste dog rigtigt små, hoppede mens vi nød udsigten og maden. I en endnu mere tiltagende vind, var Ralf og jeg enige om at vi efter pausen nok skulle få det vi kom efter, men der tog vi fejl.

Der var kommet lidt skyer, vinden var oppe på mindst 6 m/s fra S og bølgerne slog mod kysten nu. Pladsen har aldrig haft den store tiltrækning på horn, af en eller anden årsag og havørreden hugger året rundt - stort set. Og så begyndte vi ellers at fange hornfisk i et hidtil uset omfang. Havørreden mærkede vi bare intet til, men Ralf så senere en rigtigt stor blankfisk springe fri af vandet, længere nede af kysten. Selv fulgte jeg efter ham, men alt vi oplevede var horn der hev i vores blink og 5-10 der konstant fulgte efter i hvert kast. Det var ikke specielt befordrende for havørredfiskeriet og langsomt var vores blikke ved at vende næsen hjemad, som vinden igen aftog. Faktisk oplevede Kasper og jeg et lignende scenarie forleden oppe på Listerlandet. Øgende vind op af formiddagen og fantastisk havørredvejr, bare uden havørred.

Da jeg med grillen under armen og tasken på ryggen gik fra den første plads, fortæller Ralf mig da vi mødes på den næste lille spids, at endnu en stor blankfisk gik fri af vandet, lige ude foran mig og netop som jeg gik ind. De er altså på plads, men vores kast nytter kun til at Ralf fanger og afkroger en blankfisk på målet til sidst. Endnu en stor fisk ses gå fri af vandet, men vi er efterhånden trætte og mentalt på vej hjem, da hornfiskene kun småt har mindsket deres interesse for vores agn. Det føles svært at kunne præsentere agnen korrekt for havørreden, når der hele tiden er mindst 5 hornfisk omkring blinket.

På vejen hjem mødes Ralf og jeg af et fantastisk syn fra en rullesky, der skubbes foran en koldfront på vej over landet - vi trænger til regn og overgangen til det ustabile våde vejr er faretruende smuk med en stor dravat/gustfront.

tirsdag den 10. maj 2011

2011.05.10 Listerlandet igen, dag 2

Med den samme vind, både i flagene, men også udlovet senere, var det svært ikke at ville vælge samme plads som igår. Fiskeri er for mig, andet end kun at stå på nummer 1 pladsen og kaste og kaste og kaste, for at fange så mange som muligt. Der må gerne være krydderier fra naturen, hvad enten det er fugle, sten, eller for den sags skyld andre fisk - selv horn. Det er bare lige det med mængderne fra hornene... for hyggeligt har det altid været med "noget for enden af linen", men når det i hvert kast er hornfisk og det var det på dagens første plads, så bliver jeg hurtigt træt. Altså var det alligevel tilbage til hvor vi fiskede i går - hvilket heller ikke gjorde noget, men Listerlandet er stort og utroligt flot på vandsiden, så jeg ville gerne have vist min far noget mere.

Tågen var lettet, så på en måde så vi alligevel noget nyt idag. Vi så nemlig langt - langt ud over de dybblå vidder i Hanöbukten og langt over de helt lysegrønne trækroner inde over land. Foråret er smukt på alle måder. Jeg foretrækker det fra kysten og i store portioner, hvilket jeg fik. Med en sol der varmede i den kølige østen vind, var det endnu en dag med havørredvejr. Og hornfisk, som var lidt mere hugvillige idag.

Som jeg nævnte igår er der huller i hornfiskene. Nogle gange er der horn overalt når man kaster og det er det jeg ofte bliver lidt ærgerlig over, idet jeg ikke føler at havørreden får chance nok for at se eller tage agnen. Jeg ved godt det ikke er sådan det foregår. Men så nogle gange, så er hornfiskene bare væk fra et område man kaster over. Ikke et hug, en eller flere følgere eller noget andet. Bare de sædvanlige tomme kast, som inden hornfiskene ankom. Det er der, jeg ofte har fået havørred. Det skete forleden på Sydkysten og gav mig 2 havørreder og hvad nu her?

Jeg kastede længe over området og undrede også om der måske var kommet en gedde eller 2 ind, men intet skete. Så kom hornene tilbage og så startede vi forfra indtil den næste "stille" periode begyndte. Denne her gang fik min kærlighed til havørreden og havørredfiskeriet et boost. Det tvivler jeg på at nogen ikke ville kunne lide. Givetvis begyndte hornene at vende tilbage, men pludselig over en sten stoppede et horn op og jeg kunne tydeligt se skyggen fra den over stenen i det relativt klare vand. Hvad den stoppede for, forstod jeg til en start ikke - syntes bare det var en sær opførsel i forhold til de andre gange og imens så jeg aldrig nogen havørred følge mit blink eller nogen skygge bag det, hvilket ellers burde have været det absolut letteste i det her vejr. Men pludselig eksploderede vandet bare foran mig og en blankfisk hoppede vildt i vejret. Jeg fik et chok uden lige, for det her skete efter 3 fisketomme timer og en frokost der var ved at overtage i sindet. Havørreden kæmpede bravt og fik også taget lidt line, så det hele ikke foregik inden foran mig og så kunne jeg gå med fisken ind til en ventende sten.


Årets første hjembragte i maj. Den vejede lige knap 3 kg., var 62 cm. lang og havde 3 pæne tobiser i sækken. (Fulton 1,23 sådan ca.)

Det hjalp på humøret og specielt fordi fisken havde hugget på samme plads og samme tid som dem igår. Mens dette skrives nærmer klokken sig "hugtidspunket" på hjørnet deroppe på Listerlandet... uha... hvem der bare kunne stå der lige nu, hva´?

Resten af dagen bød ikke på flere havørreder, men mætte af både fiskeriet og de endnu engang, gode pølser, kunne min far og jeg tage hjem for denne gang.

Tak for en dejlig tur i godt selskab, far.

mandag den 9. maj 2011

2011.05.09 Listerlandet igen, dag 1

Efter den uundgåelige afslutning på Sydkysten var der kun et sted tilbage. En hjælper i sidste øjeblik, en frelser... Listerlandet, hvor Kasper og jeg netop havde konstateret at der givetvis ikke var mange havørreder, men heller ikke hornfisk. Og det med at fiske uden at fange noget, er jo ikke mig ubekendt. Til gengæld føler jeg tit at hornfiskene, de allestedsnærværende hornfisk, ødelægger chancerne for havørred. Men der er også huller i hornfiskene, så at sige. Det vender jeg lige tilbage til.


Min far og jeg kørte afsted om morgenen og for en gangs skyld var jeg co-driver og ikke chauffør. Så fik jeg set på landskabet på vejen og det var nu helt rart! Jeg har længe tænkt over at købe et hus/sommerhus på Listerlandet og gør snart noget ved det. 600 kr. for en overnatning... og jo, jeg fik da prisen ned i 400 kr. for en nat, men stadig. Gang det op med 30 dage og du har til huslejen på en stor villa - og det boede vi ikke i. Et hus på Lister kan skaffes for en rimelig penge og så har man også lidt pension stående i svenskrøde brædder...

Imponeret over landskabet og den første fiskeplads, tog det lidt tid inden min far kom i fisketøjet og vandet. Jeg tilbød at vi smuttede ud på det lille rev, men min far er ikke den store vader (da han langt fra fisker så meget som han burde) og holdt sig længere inde nær land, mens jeg forcerede de glatte sten og smuttede en kastelængde ud. Og netop kastelængder har det med at være afgørende heroppe. Nogle gange.

Hornfiskene var på plads, for i modsætning til i torsdags var der 2-3 efter blinket, men det var ikke de mest hugvillige af slagsen og det er godt! Vandet havde en helt utrolig smuk grønlig farve og stenene der ellers plejer at være meget brune her, havde antaget en mere grøn nuance og mens ternerne dykkede ude over sandet og diverse fugle kvidrede i baggrunden, var det kun en havørred der manglede i den tiltagende tåge - for mens du gik rundt i shorts og 20 plusgrader og nød vejret, så havde vi let tåge, 9 gr. ovenpå og 10 gr. nedenunder. Perfekte forhold i øvrigt, for så er lyset ikke så skarpt. Og så huggede fisken. Et ekstremt voldsomt hug, som jeg altid har drømt om. Ikke nogen dikkedarer og på fuld line hoppede en blankfisk fri af vandet 3 gange, inden den stak af i et voldsomt udløb - uden at jeg nåede at løsne bremsen. Det var en god fisk og min far der tilfældigvis lige var vadet i land og stod og kiggede på mig, oplevede det hele fra starten. Fisken var svær at presse det første stykke tid, men langsomt fik jeg den tættere på, mens jeg kunne se den blanke flanke gnistre under overfladen. For helvede en god fisk, tænkte jeg. Det var en 6-7 kgs, indtil fisken i næste hop et øjeblik lignede en blank nedgænger - nej, det måtte det ikke være. Please... ingen blanke nedfaldsfisk igen. Slet ikke efter denne her sindssyge fight der ikke var ovre endnu.

Fisken var tæt på mig 2 gange, men forsvandt ud over revet, hoppende og ruskende med hovedet. Efter, hvad der føltes som en evighed, fik jeg den ind til mig og kunne desværre konstatere at mine anelser var rigtige. En umådeligt velkonditioneret og i øvrigt helt blank nedgænger på plus 5 kg. blev løftet fri af vandet, så min far kunne se den. Dernæst løsnede jeg krogen og så fik den lov at svømme videre. Nøøøøj for en fight. Det var helt vildt som den tog ved!

Midt på dagen i maj... he he... det er sjovt, for alle fisk er i vandet nu og de har muskler! Selv den lille fyr på 40 cm. som huggede et par kast efter. Den var også stærk, men jeg var lidt uimponeret ovenpå den netop overståede fight. Pølserne fra grillen var også stærke og blev indtaget med orkideer og nye forårsfornemmelser som omgivelser. Heroppe er foråret nemlig først lige ankommet.

Min far og jeg blev ved til lidt senere end aften og kørte så hjem til grillen og de ventende bøffer. Maj og kolde øl udenfor, inden grillen startes... og så ovenpå en fisketur... det kan ikke blive bedre. Jo, hvis tågen gad lette, så det var lidt varmere måske.

fredag den 6. maj 2011

2011.05.06 ... for denne forårssæson

Det er til at flæbe over. Slut på sæsonen og det var så det...

Jeg tog ud over middag og tænkte at der lige akkurat var vind nok til lidt tro på det hele. I første kast huggede et horn, så et til og endnu et... Horn-irritations-elementer... 8 på 10... det er de vildeste odds i fiskeriet og fuldstændigt ligegyldigt i enhver havørredfiskers drøm. På bare 2 dage gik jeg fra een kontakt til dette. Pladen var fuld, det var pladsen også og jeg gav op med tårer i øjnene efter 20 minutter. Sikke en sæson og hvem der bare kunne stå på Listerlandet lige nu - selv i discovejr. Bare der ikke var horn.

Alt andet end horn-irritations-elementer. De klamme fugtige karkluds hug, der forvandler sig til rumsteren i stokken og siden til en allerhelvedes irriterende dans på kort line, mens man med foragt vil undgå enhver fysisk kontakt til fisken, men samtidigt prøver at undgå at skade dem med krogløseren. Det er jo ikke mishandling, selvom tankerne omkring uterlig omgang med hornfisk, i visse tilfælde, får selv den sygeste gyser til at virke som teletubbies på tegnsprog.

Nej, jeg står af... Listerlandet venter igen. Håber jeg når derop før de store horder af hornfisk.
Nu venter... aften og sommerfisket!

torsdag den 5. maj 2011

2011.05.05 Straffe på Listerlandet

Altså enten så kører vi klokken 4 eller 5 og så er alt klar, udover os og vi har vejene for os selv og fiskene vil sikkert stå i kø for at hugge - ELLER... så kører vi sådan hen ved klokken 8 eller noget. På plads, efter alt for lang tid på vejene, finder vi ud af vi havde glemt noget og så brugte vi noget tid i Extra i Mjällby. Det vender jeg lige tilbage til, for først skal jeg lige huske at sige at årets blankfisk barometer, hverken for mig eller Kasper er blevet sådan rigtigt tændt. Med tanke på noget fiskeri nogen havde hørt om og andre oplevet for nogle dage siden (måske) så drog vi til Listerlandet på en såkaldt afbudsrejse. Afbudsrejse, fordi vejret til det sidste ikke rigtigt turde komme ud af busken og vi heller ikke gad køre derop for at stå i 0 sekundmeter fra ingen steder...

Vinden øgede allerede da vi, langt om længe, gik mod den første plads. Altså man skal tidligt op ellers bliver morgenen sådan lidt sløset med alle de ting man husker man har glemt. Klokken var jo langt inde i formiddag inden revet kunne bestiges, men på den anden side var den øgende vind så medvirkende til at det så ok ud. Inden da må vi antage at der ingen vind havde været og så er det heller ikke sjovt at stå og fiske.

Efter en time uden noget der mindede om fisk og en Kasper der havde vadet dybt dybt, kørte vi ud på en af nabberne. Der står altid fisk på det ene hjørne, men det må man ikke sige højt, for så kan du glemme alt om at de hugger. Den huggede allerede i første kast, men først efter 6 yderligere, sad den på krogen og selvfølgelig huggede den helt inde ved stangspidsen. Utroligt som jeg har fået mange fisk tæt på i år...

...eller nu sagde jeg mange... jeg mener; Utroligt så nært de hugger hos mig i år!

Kasper overværede en mindre fight med en knap 2 kg´s helt blank nedgænger, inden den røg ud igen.
Og så fik vi ellers et straffespark, for jeg skal love for at vinden tog ved fra SV og fik det hele til at ligne "tykt og blankt" vejr. Egentlig var det fiskene der fik straffesparket, for det var ikke Kasper og jeg der ikke udnyttede situationen. Det var fiskene der udeblev. Det er sådan nogle dage, jeg er glad for min grill. Vi havde glemt lidt pølsebrød til de medbragte pølser. Billedet fra kølerhjelmen fortæller vel at det tog lidt om sig oppe i butikken... som Kasper skriver andetsteds; "Vi var sultne, rigtigt sultne. Ikke bare for sjov" Nej, der var en af de dage hvor ALT på hylden kunne spises. Selv jeg kiggede på fisk og tænkte på hvordan det kunne tilberedes!

Således endte vi ude på storfangerpynten og sad med grillede lår (fra kyllinger...) hampre pølser og fudge, selvom aftalen egentlig var at vi skulle vente med det sidste. Oliven med ostefyld, cola og heksehyl og så lige en gang wienernougat ovenpå, for i butikken havde de bare en mega palle med wiener nougat på tilbud, som det første man så når man kom ind. Snak om impulskøb, men spørg mig ikke hvorfor vi som det eneste - det absolut eneste - ikke rørte de brød vi havde kørt afsted for at købe.

Ude på den åbne kyst tog vinden af og oppe i skoven skulle maden lige fordøjes. Himmelsk måltid og nu hvor vinden havde lagt sig, så fiskede vi i "gammel sø". Det er fangstgaranti kortet, der lige bliver spillet! De færreste havørredfiskere ville have ønsket sig bedre forhold, men havørreden derimod... håbløst. Kasper og jeg har prøvet at fiske tomt på sådanne dage før, men det er sjældent det sker på denne årstid i disse forhold. På Listerlandet sker det...

Jeg krogede en havørred, prik magen til den jeg fik tidligere, mens Kasper sad og talte i telefon. Den huggede også nært og hoppede og gjorde ved, inden den genudsatte sig selv. Jeg hoppede også og gjorde ved, men det var fordi der intet skete. Imens tog vinden til igen, nu fra V og fik gang i hele butikken igen. Vi fiskede og kastede og fiskede og kastede, men fiskene udeblev. Da klokken var 20 blev vi enige om at stoppe. Stoppe med at spise for meget, stoppe med at tro på fiskeriet. Stoppe piben ind og køre hjem.

I weekenden spiller TFF mod Mjällby. Jeg håber fandme at Trelleborg kan straffe Listerlandet...

tirsdag den 3. maj 2011

2011.05.03 Horn-irritations-elementer

Rygterne er sande. Ikke at jeg tvivlede inden jeg tog ud... årstiden passer og så er det bare et spørgsmål om tid. Og nej, nummer 1 er stadig ikke sjov, heller ikke selvom den her var så fed som et håndled. Sådan var den første eller de første også sidste år og forrige år, mener jeg. Men det er ligemeget. Horn-irritations-elementerne også kendte som hornfisk er på plads og på den første sad enkeltkrogen lige midt gennem næbbet. Et klokkerent hug og en kedelig fight, selv for så stort et horn. Øv, hvor jeg håbede det var en havørred...

Men havørreden så jeg længe intet til. På den første plads havde jeg haft masser af slik på linen. Endda så meget at det sad i stangøjerne og på spolen. Det blev hurtigt en meget kedelig plads, selvom vandet så så forbandet godt ud. Imorgen skulle det sidde fint at være på plads, men det vil horn-irritations-elementerne nok også være, sammen med de blanke. Eller måske kun de slanke?
Horn er også blanke. Og slanke...

Og havørreden der huggede - langt om længe - var også slank. Og blank. Men den var også rød på bugen omkring finnerne og fightede ligeså kedeligt som hornfisken. Selv hugget var trist... endeløst langt og uden nogen form for hidsighed. Så overraskelsen var stor da jeg fik havørreden ind og konstaterede at det netop var en salmo trutta - med rust på bugen.

Nej, giv mig nogle flere som nummer 2 (af de rigtige fisk) der huggede. Heldigvis for mine polaroid briller så jeg skyggen i det uklare vand og lavede lige et spinstop en meter ude. Det troede fisken på. Huggede og lavede dernæst hvad jeg oplevede for et par uger siden med en blankfisk, lige bortset fra at denne var tynd. Og så havde den nogle sære røde sår på siden, men var ellers helt fin hvid i bugen. Slank og uden gejst, genudsatte jeg fisken.
Resten af dagen var med en helt anden tro på klingen, men det var ikke gensidigt og så tog jeg hjem og ventede på det skulle begynde at sne og den slags, som de havde lovet i vejrudsigten.

søndag den 1. maj 2011

2011.05.01 Højt at flyve

For noget tid siden gav jeg min ældste datter et gavekort til en flyvetur. Det foranlediget af utallige spørgsmål om det ene og det andet med fly, fugle, skyerne, solen, vejret osv osv. Spørgsmål som kun et barn kan stille og spørgsmål som man knapt kan besvare halvdelen af. En flyvetur måtte kunne give mange svar - og flere spørgsmål. Men vi skulle også prøve noget anderledes og nyt og da vejret endelig passede, var det med en yderst spændt pige og en ligeså spændt far, at vi gik over til det lille fly - som pilot Håkan lige selv havde skubbet på plads, med hænderne altså...

Hvilken oplevelse! At mase sig ind i et relativt lille fly, hvor du sidder med bagen lige over vingen, uden nakkestøtter og kun med en lille pikant sele om livet... øretelefoner der skratter og med en datter der sidder og nynner så "tower" og Håkan og jeg hører med. En tjekliste så lang som et menukort og knapper der sidder som de skal, men virker lidt brugte...

Radio; Tjek

Flaps; Tjek

Små knapper der blinker; Tjek

Alt muligt andet og passagerer far og datter; Tjek...

Og så sad vi deroppe og kunne i løbet af et øjeblik kigge ned over Trelleborg, Smygehamn, Abbekås og Ystad... Og derude lå Møn og Øresundsbron og Malmö... Håkan har fløjet i mange år og tog os på en spændende tur over Trelleborg og siden op til Malmö, hvor vi fik en fortælling om alt i og omkring.

Ud over Øresund og Bron og ned langs kysten, for at krydse over Trelleborg nord og ned til Smygehuk og langs kysten retur til flyvepladsen. Håkan er dygtig, fortæller godt og flyver ikke mindst supergodt. Man glemte helt at man sad i en lille dåse med vinger og da vi igen står på jorden, har vi kun en ting i tankerne... op igen!

Besøg Söderslätts flygklubb hvis du vil vide mere.Jeg kan kun anbefale at prøve en tur - du bliver bidt af det!

Billederne er lidt slørede, da jeg endnu ikke er så øvet at jeg vover mig ud på vingen for at tage dem...