onsdag den 25. maj 2011

2011.05.25 Badevand?

Mine forældre er kommet derop, hvor man hæver på pensionen i stedet for at sætte ind på den. Så meget tid at tage af, at man endda kan bruge den på fiskeri. Luksus! Da de bestemte sig for en natur-tur, incl. fiskeri, måtte jeg komme med. (Men kun fordi jeg tog Smokey Joe under armen)
Og så sagde min mor at det næsten var badevand, da jeg fortalte om den forventede vandtemperatur prognose. Men jeg gad da godt se hende eller andre lade sig svøbe i det våde element der for dagen definitivt ikke havde rettet sig ind efter prognoserne. Det skilte faktisk 8 grader og var så koldt at jeg aldrig nogensinde har målt det lavere her i slutningen af maj. Så lavt at der absolut intet skete og jeg derfor tænkte at det voldsomme hak nedad, måtte have skræmt fiskene på en måde. Altså det var en halvering og fra 4 til 2 grader er fiskene meget følsomme, men hvordan de reagerer i deres eget trivselsområde ved jeg ikke. Det er jo lidt højere temperaturer vi her taler om.

Nå, i hvert fald skete der intet. Min far og jeg stod og kastede og nød det utroligt smukke vejr og den smukke natur. Min mor prøvede imens at brække anklerne på stenene og så grillede vi pølser og det hele var meget familie og idyl agtigt, lige til efter maden hvor vandtermometeret viste en stigning på 2 og jeg i andet kast havde en følger der kom over de lyse sten og gik lige bag blinket. SÅ skal jeg love for at der kom alvor på fiskeriet. Blikket blev stift koncentreret på vandet og væk var rådyr kiddet som var kommet ud fra skoven og havde nydt det hele, ligesom os. Det rådyr kunne såmænd havde stået og gnavet i min taske uden jeg opdagede det, for her stod jeg midt på dagen i slutningen af maj måned, solen skinnede herligt og alting var så friskt og forsommer agtigt, at der ikke burde være andet end horn og der var ikke skyggen af horn... kun den der havørred der kom bag mit blink. Den skød frem, som jeg lavede spinstop og huggede i et stort plask. Jeg mærkede kun et ryk i stangen og så var den væk.

S**** og h*******... hvorfor skete det lige der. Typisk de der åndsvage fisk at hugge, netop som man er uforberedt og står og har eftersmag af god grillmad. Var der flere? Jeg spurgte, var der flere? Ja, nordpå og lige til venstre for sandet lagde jeg endnu et kast. Her står de, det ved jeg. Og bag blinket kom igen en skygge. Denne huggede 2 gange inden jeg lavede spinstop eller noget og så sad den der. Yes... en fed blankfisk på 3 kg. hoppede og væltede rundt og så var den væk igen. Mig og mine nye kroge. Mine nyindkøbte og temmelig dyre kroge endda. Men det var nok mere forsigtighedshug fra fisken end krogens skyld, at den genudsatte sig selv så tidligt. Min far oplevede det samme som jeg. Han havde endda 3 følgere, men han stod også på den gode sten og hans fagter om hvad der skete, ville en havørredfisker ikke tage fejl af - alle andre mennesker, ville nok skynde sig væk. Ja, en havørredfisker kan nogle tricks... vær ikke bange. Det er fordi det er spændende!
Stimen var væk, det samme var smagen af grillkorv og så tog vi hjem med uforrettet (fiske)sag, men det var heller ikke meningen at vi skulle fiske særligt meget. Det blev bare sådan i det herlige vejr.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar