søndag den 19. februar 2012

2012.02.19 Nu blev jeg lidt sur - igen

Så er det frost, så blæser det, så er det mørkt, så er det koldt... altså når man har tid er det bare no-go og når man ikke har tid, så er det fint fint, bortset fra at kulden ihvertfald ikke forsvinder lige med det samme. Altså den der er lagret i vandet og for den nærmeste periode holder tempen nede i det lavere leje. Men de er der, de blanke og fede, hvis ikke liiiige det var for det satans blæsevejr der af en eller anden årsag absolut skal råde når nu frosten har sluppet grebet. Enten blæser det eller så fryser det og ju... svensson, visst kan jag åka till Österlen, men jag har inget ork efter "fastelavnsfest" hajar du?
En tur langs kysten gav mig ellers et glædeligt humør oppe fra bilen. Det så givetvis forventet mørkt ud, ved Trelleborgsområdet. Ergo ville den drejende vind mod VNV give mere fladt vand med gang i, på den anden side, yes? Yes, men hvorfor er det næsten selvfølgeligt pivhamrende uklart af mælk eller fløde og tang? Selvfølgelig gik det at fiske i, men når det er 1 grad så... eller.. nej, jo... måske eller ikke... ham der står derude kan sikkert sige noget.

Ju, det var fisk imorges då vattnet var klart. Nu har det blivit skitigt, nu åker jag hem. Og så viste han mig lige en blanko som havde taget kystwobleren i det kolde, men klare vand. Imorges... ikke nu. Men det så en lille smule tiltalende ud og jeg var flere gange ved at kaste mig i jakken - alt det andet havde jeg på - og smutte i suppen en lille runde, men så var jeg alligevel lidt øv ved farven og da jeg samtidigt hørte fra min kollega at vandet bød på tang på krogen i hvertandet kast, så kunne det også være ligemeget. Så satte jeg mig i bilen og tænkte sure tanker om turister med fiskestænger som nedgjorde kysten fra marts og frem og så er det heller ikke værre. En eller anden klog person har sagt man skal være positiv og er der optaget der man havde tænkt sig lidt fiske, skal man smilende tage til næste kystplads og prøve. Altså indtil man bliver overrendt af en flok fisketurister som syntes som du. Men så smiler man bare og tager til næste kystplads igen - og prøver igen... og sådan bliver man ved til man er glad og dagen er omme.

"Jamen fik du noget"?

- Nej, jeg kørte bil hele tiden.

"Jamen, det var vel skønt at være ude"?

- Ja, jeg havde da vinduet nede og sad og tjekkede en fight fra bilen, men ellers var det mest... nå ja.

Så blev det alligevel værre og surt.

Jeg må hellere køre ud en hverdag eller 2 og i øvrigt til Listerlandet. Der er barsk deroppe og ikke ligetil på alle pladser = ergo har du dem meget for dig selv, hvor irriterende svært og underligt det fiskeri i øvrigt kan være deroppe. Jeg må hellere høre min far om han vil med til Listerlandet i maj igen i år.

Jeg tror jeg savner at fiske. Jeg savner en fisk. En fight. Lidt frihed under den åbne himmel, hvor tranerne elegant svævende i store cirklende flokke skræpper mod os mennesker hernede, for at fortælle at nu er foråret altså kommet. Det er i øvrigt allerede igang. Foråret. Det er lysere derude og selvom man får en mindre knæskade når man knæler i græsset foran den nys landede blanke gris (nå ja... det kunne jo være det skete) fordi man har glemt at jorden stadig er hammer frossen, så er det stadig forår. På vej... i det mindste.

Sikke en masse gøgl. Bare for at fortælle ingenting. Det var måske lidt typisk, for da jeg kom hjem - fra min forgæves fisketur - sad der en ugle unge i træet hos naboen. Dagens bedste oplevelse. Den havde jeg ikke behøvet at køre 60 km. for, vel?

Nu skal vi se til marts. Der ligger en uges ferie og venter og det er jo fiskeri i hverdagene.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar