lørdag den 21. april 2012

2012.04.21 Lineløfteren

Efter endnu en omgang fødselsdag, hvilket er ved at tage overhånd, kunne jeg endelig komme ud og nu med fisk i sigte. Marcus meldte om 6 oppe på en halv time og hans far var også godt i gang. Ikke mega fisk, men lige meget, for uanset så skete der noget og det er en hel del mere end de sidste par dage, uger... ja måneder. Og for mig, der i særdeleshed ikke har siddet i den heldige fiskestol det sidste stykke tid var det rart med udsigten til fisk. Det burde gå!

Men det gjorde det ikke! Som eneste på revet var tankerne først at folk var smuttet hjem til ærtesuppen og köttbullarna. Men efter 5 kast hvor blinket kom ind, sovset ind i slik (det der klistertang) så forstod jeg at dem der havde været på plads, nok havde indset det umulige og var smuttet. Således også undertegnede, der nu blev nødt til at klistre sig ind på andre. Marcus stod vist med flex på klingen da jeg kom og jeg tog straks et par kast langs kysten, hvilket dog kunne glemmes pga. løsrevet tang. Vandet var desuden helt brunt og hvordan filen stod Marcus derude og fik fisk? Jeg måtte ud, ud og stå og fange, men det eneste jeg kom til var dybt vand og brunt vand. Og så kom der er et bulder ude fra vandet. Et enormt dybt drøn med tryk i. Torden!

Jeg fandt ud på revet, via et par sten og havde en super god plads at fiske fra. I horisonten kunne jeg se lynene fra et tordenvejr nærme sig og alt jeg manglede var at der kom skygger over sandet. Men der skete intet. Ikke et hug eller en følger eller andet. Marcus + far stod også uden fisk. Var det virkelig sandt? Kom jeg til vandet igen og så døde fiskeriet? Det må være et hint til mig om at bare komme ud og ikke køre på andres fiske!

Så skete der noget pænt uhyggeligt. Pludselig forsvandt kontakten til mit blink i et kast. Jeg tænkte først at det var røget af, men siden at en fisk havde taget det og så hjulede jeg ind, hvilket resulterede i at mit blink kom op. Sært. Kastet efter skete det samme. Jeg havde absolut ingen modstand til blinket, ingen overhovedet, så da jeg tog tredje kast fulgte jeg nøje alt og så indså hvad jeg stod i. Energier! Linen ikke så meget som rørte vandet, men stod i en enorm bue op fra vandet, pegende op i den store sorte tordensky og jo, for fanden... det er jo netop det der sker ved torden og det er lidt nært. SÅ kom jeg ind og det gik stærkt. Det var alligevel lidt for farligt og mens jeg småløb langs stranden for at komme op til nogle træer (!!) så slog lynet ned bag mig. Det skulle jeg alligevel lige have filmet mens jeg fightede fisk, hvad?

Mens vi sad på båden, Marcus og jeg, og nød vejret, for vandtætte er vi jo, så fortalte Marcus om hans fiskeri som var endt i 7 stykker, alle blanke pånær en. Det var stoppet lige som jeg kom og så havde også han oplevet det med linen. Lynene aftog og så kom det sidste store selvfølgelig lige som vi ved at gå ud. Det slog ned ikke særligt langt ude og så kom der et enormt knald. Fisketur i april!
Da jeg gik i vandet igen tabte jeg med det samme en fisk. En lille springfyr og så fiskede jeg ellers en time til uden så meget som et hug og tænkte at det måske også var på tide at jeg kom hjem til min ærtesuppe.

Det her år skal vist ikke mindes som det store fiskeår...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar