tirsdag den 4. juni 2013

2013.06.03 Aftenbuler

Nattergalen hører til mine absolutte favorit fugle. Den synger uendeligt smukt og længe - og på tidspunkter af døgnet, hvor det ofte kun er den man hører. Hvilket i øvrigt får mig til at undres over at den så behøver larme SÅ meget? Nå, den smukke sang i baggrunden, bølgerne i forgrunden og mig i midten - på afgrunden af et katastrofalt ringe fiske år måske - gav mig herlige forsommerfornemmelser - trods alt. Vandet var tillige kun 13 gr. og ingen horn synlige. Troen kom snigende.

Små havørreder ploppede rundt foran mig og jeg tænkte at deres forældre måtte gå lidt længere ude og passe på dem, så frygtløse de var med at kaste sig af vandet helt tæt på mig.
Men der var ingen fisk af ønsket bytte eller størrelse hjemme. Jeg kastede og kastede og mærkede intet.

Forsommeren slap, hvor foråret sluttede. Jeg har vist mistet grebet helt lige nu. Behøver en fisk. Nej, ikke en hornfisk.
Sådan en som den der hoppede langs med kysten. Den kastede jeg til. Intet skete. Et kast til, tættere på stenene. Intet skete. Så måtte jeg passe på mit endegrej og kastede helt ind mellem stenene og så var det at fluefiskeren havde ført 1-0 hvis han havde været med. Bag Sandgrævlingen kom en pæn bule i overfladen og  fisken efterlod siden en flot hvirvel til minde om at de skam var på plads.

Men ikke for min skyld - idag.

Jeg fortsatte til over min sengetid og tænkte at det måske skulle have en chance til igen. Snart.