onsdag den 20. november 2013

2013.11.20 Stevns, nu med kulde


Fiskeren der kom op fra pladsen, netop som Henrik Ask og jeg skulle gå derned, rystede på hovedet og sagde han skulle nordpå, for det her - grumset og med ålegræs langt ud - var ikke noget han gad spilde tid på.
Henrik og jeg kiggede på hinanden og havet i baggrunden. Vinden ruskede i buske og træer og de udlovede 3 sekundmeter, var i hvert fald hvad udsigten havde sagt, men ikke hvad der skete i virkeligheden. Vi fulgte mandens råd nordpå og fandt en plads med mere klart vand og knapt så vildt vejr. Men det var ikke meget til forskel og jeg ærger mig lidt over ikke at kende Stevns bedre, for jeg ville gerne have kunne prikke en plads ud, som var mere fiskbar. Ålegræs i hvert andet kast er bedre end i hvert, men...
Efter at have gået et pænt stykke nordover, gjorde vi holdt og jeg gik i søen med det samme. Uanset ålegræs, så så det helt vildt lækkert ud. Grumset vand inde, kun lettere grumset ude og så godt med gang i vandet. Det lugtede af fisk og jeg troede virkelig på det. Derfor var det også helt suverænt at jeg krogede en fin blankfisk i første kast. den startede med et stort hop og hvorefter den begyndte at rulle rundt. Hoppede et par gange til og så kunne jeg løsne krogen fra skønheden, der var stålblank, godt fed og over målet. Den fik lov at svømme, for det her med fisk i første kast, lover jo godt for resten af dagen. Men som det ofte plejer, så gik det ikke helt den retning. Henrik og jeg havde begge nogle hug og ellers kunne vi sidde og se havet rejse sig mere og mere, frem til vi besluttede os for at køre hjem og hele pladsen mere eller mindre var mudret til, havde ålegræs over det hele og i hvert kast og kastede bølger efter os.


Fed plads. Knap så fed vejrudsigt.

søndag den 17. november 2013

2013.11.17 Gedden grum og den nordlige vind i FULDMÅNE

Der er noget der ikke passer - igen. Jeg skal lære at udnytte vejret, når det er der, til min fordel, fremfor at låse mig på en tur og så møde hvad jeg gjorde idag og som de kloge siger ikke var godt gedde vejr. De kloge fik ret, men lur mig om det havde været anderledes, hvis de kloge havde sagt vejret var godt. Ville vores evner have været til det?

Uanset, så syntes jeg det var godt fiskevejr. Det var lækkert at stå i høj sol, midt i november og få lov at fiske. Vinden var måske ikke varm, men kold var den heller ikke. Lækkert, lækkert, lækkert.

At gedderne så ikke syntes det, må bero på vejret, de kloge eller vores evner.
Lunde, Ajes og jeg betrådte fårestien langs tornekrattet og havde kun glimtvis set vandet. Krattet løb tør for grene og jeg kunne med stolthed og lidt bævren i stemmen præsentere de 2 jomfruer for en af de smukkeste udsigter på Listerlandet. De nåede, heldigvis for mig, at sige wauuuw inden jeg selv fik lavet et tadaaa eller lignende. Listerlandet er smukt mange steder og her var en af mine yndlinge. Bare vent til foråret, tænkte jeg... så blomstrer smørblomsterne i forgrunden, mens havet skummer hvidt i baggrunden og mellem skumsprøjtene ser man det smukke klare og både dybblå og smaragdgrønne vand. Det er en gudeplads uden lige. Havørred forår - gedde efterår.

Lunde prøvede noget jeg ikke havde set før, men så absolut støttede ideen med: Bobleflåd og flue til gedde. Hvorfor ikke? Ajes fiskede med blink og jeg havde ladet alt med spin, ligge hjemme til fordel for fluestangen. Lige til det her, vil jeg kun fluefiske.
Og så var det at jeg var nybegynder igen. Shiiiiit nogle klumpede kast jeg lavede. Vinden tog linen, dobbelttrækket blev til et hul i luften fordi linen var forsvundet ud af min hånd og pludselig var fluestangen 2 delt og så ville den skide flue ikke under vandet, men kun streame i overfladen, hvilket - der på den rette dag - sikkert havde været en delikatesse at præsentere. Men ikke idag.
Langsomt blev jeg god igen. Kastene kørte og jeg undrede over hvor lang tid det tager at fighte 66 gedder til genudsætning. Der skal ikke være alt for langt mellem huggene og der skal dæleme også være mange på plads. Altså gedder.

Efter et lille møde, var jeg på vej til tasken og Ajes. Lunde gik kun langsomt ind og ville slutte til, når Ajes var kommet i land. Ny plads var i sigte, nu her intet skete. Indtil Lunde piftede og stod med fisk på. På bobleflådet.
Fantastisk at det virkede - eller hvorfor skulle det ikke.. men...
Efter en kort fight kunne han løfte en typisk, men i vores uerfarne verden, helt vildt flot gedde op til afkrogning og genudsætning. 65 igen...

Den blev taget på typisk vis. Lidt lis´som den der havørred du får allersidst på dagen, et af de mere usandsynlige steder, nemlig over skulderen. Et kast mod land på max 30 cm havde overlistet fisken. Det var det der med at gå på det lave... Erfaringen havde fået os til at kaste endnu lavere end vi havde startet med, men vi var ikke erfarne. Vi kastede på 50-60 cm vand og ud efter, som var lavt i vores verden.

Dennis havde set en fisk efter og endnu en der huggede, inden han tog den store. Jeg gjorde ham selskab og kunne med det samme give ham ret i at der var flere fisk på plads. Jeg bommede 2 hug og havde også en følger. Ok kastene var ved at være der, men at kroge en gedde... det var endnu en videnskab!
Sådan blev det lidt ved i en time, inden jeg endelig krogede en ret fin gedde der desværre valgte at stå af med det samme igen. Et par kast efter havde jeg en pæn fisk efter og så endelig huggede det ordentligt, for med det samme at blive tungt og sløvt. Var det ikke fordi jeg kunne se fisken, havde jeg troet jeg havde fået tang på krogen, for den fisk ville intet. Intet overhovedet. 64 to go...

Efter afkrogning håbede jeg på at heldet var vendt, men ak nej. Dagen sluttede i fangst sammenhæng her og jeg fik lidt mere erfaring på geddekortet.
Men der skal vist øves lidt mere...

tirsdag den 5. november 2013

2013.11.05 Det er den falske vind!

Mens orkanen rasede i Danmark, tog vinden noget mindre ved på de Skånske kyster, omend det var nok til at få tændt ravfolket, hvis ikke liiiige det var sådan at vinden stod forkert ind. Det har den faktisk lykkedes med siden sæsonen på Måkläppen lukkede sidst, så den uhørt trevliga Jönsson jeg mødte på min tur idag var faktisk ikke overrasket - overhovedet - over det dårlige resultat. Han viste mig en lille omgang gule og røde stykker i hånden og jeg må erkende... han havde ret. Det var faktisk ikke særligt mange han havde fundet. Han havde lavet en forhindringsbane i rådden tang og muslinger og været nærmest alt igennem. Udemærket klar over at han måske havde gravet gennem andres efterladenskaber (i ravpindelag altså) var han fortsat og stod der altså med de små stykker, da jeg kom til ham.
Den hånd i lommen måtte gerne have løftet en stor rød klump op. Det havde han fortjent. Men det var, desværre for ham, mig der løb med sejren idag.

Vi stod længe og talte om de gamle dage, da ravet bare flød i land uden noget større forarbejde (så gammel er jeg nemlig blevet - både at jeg kan sige i "de gamle dage" og lyve lidt uden det gør noget) og så gik vi siden hver til sit. Han i sit fortsatte arbejde med at ommøblere hele stranden til en stor vold af rådden tang, død sæl og muslingeskaller. Jeg i mit forsøg på det. Lugten er ikke til at tage fejl af, skal jeg hilse - og så står man alligevel, gladeligt, og graver i det.

Apropos lugt, så medførte stormen forleden at tangen fra Västra Infarten i Trelleborg, kunne lugtes her i huset. Indenfor! Jeg troede først der var nogen der var blevet syg, men da jeg fandt årsagen - var lugten alligevel ikke så slem. Det må være noget der er kommet med årene, for jeg syntes ligefrem det duftede godt og således havde jeg det også idag. Den tunge stank generede ikke. Det duftede vel af rav, selvom der ikke rigtig var noget?
Nordisk guld

Min skulder beklagede sig efter en times tid, med at fjerne tung tang og muslinger med kratten, så jeg gik til vands istedet, da resultatet alligevel havde været nul på land. Jeg har altid fundet størst i vandet. Sådan blev det også idag, da jeg pludselig så en klump ligge nede på knædybt vand. Den lå lige præcis dér hvor jeg altid drømmer om de skal ligge, i min ravbog, men så sjældent gør det og så kunne mit net, som sidder i modsatte ende af kratten løfte smukheden på billedet op. Uha den lyste flot i solen...
Det rav tænder mig helt vildt! Det endte med 10 stykker, før jeg måtte vende snuden hjemover.