fredag den 10. maj 2013

2013.05.10 Nulvejr - igen

Meningen var at Kasper og jeg skulle på Listerlandet. Så vi afventede de 11 m/s som skulle blæse friskt fra SV og glædede os over at der var fisk på Lister da jeg var der forleden. Men så blev vinden pludselig afblæst, så at sige. Prognosen ændredes og vinden skulle nu være nærmest ikke tilstedeværende og først sidst på dagen øge fra SV. Ufatteligt som jeg rammer forkert med mine fiskedage.
Så pludselig stod vi på Sydkysten, Kasper og jeg. Kasper med fluestangen og fightede et horn, mens jeg på land uden udstyret på, kunne takke nej til invitationen om at komme med og deltage. Det var rent disco vejr. Fladt, klart og ingen vind. IGEN! Men jeg endte nu alligevel med at stå udvadet ved siden af Kasper og så stod vi der og snakkede om alt og ingenting, midt på dagen i maj på en yderst behagelig fiskeplads - ud fra behagelighedens skyld. Ikke fiskeriet. Og der var heller ikke fisk på plads, udover de der lange sataner. Men ok, de får alligevel ikke et hug idag, for faktisk så var der ikke så mange og de fulgte også kun efter uden stort set at hugge.
Min tro på projektet var lig nul. Hvorfor skulle jeg også have en stor tro på det, med tanke på mit fiskeår, hidtil? Men som havørredfisker skal man aldrig give op eller stoppe med troen, så mit foreslag om at gå over på den anden side af revet for forandringens skyld, blev modtaget positivt.

Vi aftalte at grædes ved 15 min. senere, når vi havde konstateret at det samme vand, var det samme vand på den anden side af stenene. Men så skete der det, som der ikke altid sker, men som alligevel sker så pas, at man undres, bliver forvirret, bliver overrasket, nærmest lidt chokeret - positivt altså - at fisken hugger. Altså det udsete bytte. Det sagde bare "crunch" sådan godt nede i håndtaget og så kunne jeg pludselig fighte mig en havørred i det vildeste discovejr. En tyk blank målsfisk kom ind til lidt filmen og genudsætning. Den måtte godt være lidt større. Kasper og jeg grinte, for det er alligevel typisk det der.
Og så var det Kaspers tur. "Hopla" sagde han og stod dernæst med fuld klinge og sur havørred. Den så rigtig fin ud og jeg besluttede mig at prøve noget nyt - filme fighten lidt anderledes, nu vi alligevel stod så tæt på hinanden. Det kom der denne film ud af.
Sluk hellere for lyden, for jeg skal arbejde lidt med håndtering af kamera og mine bevægelser. Derudover at klart vand alligevel ikke er så klart og at fisk på flue tager længere tid at fighte end på spin - og når de kommer ind, så er de ikke helt klar alligevel. Det ses ikke på filmen, men fisken løb gennem Kaspers og mine ben og var ved at vække en del postyr, som heldigvis for os (ja, du kunne tænke det anderledes) endte godt.

De 2 fisk forblev vores eneste fangst - og begge røg retur igen. Jeg havde en mindre følger og et hug, som vel nok kunne have været et horn og Kasper ligeledes et hug. 2 Spøjse timer, midt på dagen i maj - i discovejr. Jo jo...

torsdag den 9. maj 2013

2013.05.08 Jeg Lister videre

Mens hornfiskene efter sigende er begyndt at hugge i de hjemlige vande og jeg stadig prikker helt forkert på kysten i jagten på havørreder, tænkte jeg at yderligere luftforandring nordpå, kunne gøre det bedste for mig, nu vinden også øgede. Men for hulen hvor det er svært, når man er blevet kræsen. Eller ihvertfald ikke har de lette forhold lige nu, for modsat igår hvor der ingen vind var, øgede den nu til 9 m/s og samtidigt blev det overskyet. I sig ingen problemer, men efter vandet grumsede til på min plads, havde solen nok kunne gøre underværker. Og den kom ikke frem. Jeg vælger at sige; Ergo fangede jeg ingen fisk de første par timer. Det så ellers hammer lækkert ud.
Mine forældre kom forbi og vi grillede super lækre lokale Bromölla ostepølser - en værdig konkurrent til Bagsværd slagterens ostebørger!

Så bestemte vi os for at prøve sydover i lidt læ, men med kraftig sidevind og så var der fisk på plads. Lange sølvskinnende fisk med næb. Belona Belona. Og ålegræs. Så var der ikke ålegræs, så var der Belona efter, som dog ikke huggede ivrigt. Vandet var 12 grader og burde huse havørred, men de glimrede med sit fravær i mit nærvær. Det vil sige, efter 4 timer på pladsen havde både min far og jeg hver vores følger, men det forblev ved det og så bestemte mine forældre sig for at køre hjem ad. Selv overvejede jeg det samme, men ville lige tjekke andre pladser ud, nu jeg alligevel var kørt herop.

Havde fisket i 8 timer og var lidt slidt oven på de sidste dage, men da jeg så vandet efter vinden nærmest forsvandt, var jeg næsten genfødt. Du ved lige nøjagtigt hvad jeg taler om, når du efter en dag eller 2 på kysten uden det store, pludselig har V-A-N-D-E-T foran dig. Når man så efter et par timer i dét vand ikke rigtigt mærker noget, så bliver man dobbelt så træt, som man var inden, ikke?

Nå, jeg havde faktisk havørred efter i de første kast. Det blev endda til hug og lidt flere følgere af mindre fisk og jeg lykkedes da også nappe en enkelt på sømmet - som du kan se her - mens jeg egentlig ville have fisket med det samme grej som Johan, der kom forbi, nemlig kasteflådet. Han fangede også en mindre havørred. De er lidt kræsne, åbenbart. Selv i super vand.

Da jeg tog hjem vågnede jeg af døsen. Listerlandet, fisk eller ej, var alligevel lige det jeg manglede.

tirsdag den 7. maj 2013

2013.05.07 Vi fortsætter stimen

Havde stemt møde i Listerområdet og glædede mig til at komme derop og nyde en dag i den lidt vildere natur og så vidste jeg endda at der var fisk at fiske efter, efter et par dages meldninger.
Der var bare ikke lige nogen der havde forberedt mig på at dagen ville blive ikke bare stille, men helt vindstille. Med andre ord, rent disco-vejr da solen også var på og havet derfor lå spejlblankt og vandet var sprit klart. Og jo, vi har da fået fisk i disco-vejr før, men det er ikke særligt ofte og fiskene er mega besværlige. Gæt om det passede idag? Godt gættet.

De var på plads. Vi havde flere følgere og jeg havde endda en der huggede en enkelt gang i de 10 timer jeg var igang... da jeg var træt og ikke gad være igang mere, kørte jeg (selvfølgelig) hjem, højfjeldsvarm og rødlig brun i fjæset og tænkte at det alligevel godt nok var et fandens til fiske år.
Vejret, vinden, årstiden og fritiden har da absolut ikke passet med mig overhovedet i år.

søndag den 5. maj 2013

2013.05.05 Jeg dropper ud

Hvis havørredfiskeriet var et studie, havde jeg droppet ud. Jeg gider det godt, men det her år er simpelthen for mærkeligt for mig. Alle andre formår at ramme den rette dag og eller plads, mens jeg får de dage med for meget vind, for mørkt vand og hvad der nu ellers kommer i vejen, så at sige. Og det er ikke undskyldninger, for jeg ved godt hvad der skal til og hvor. Men jeg fanger jo ikke fiskene.
Således også idag, hvorfor dette indlæg ikke bliver meget længere.
Kæmpede mig rundt på min elskede Sydkyst og kunne kun finde mørkt vand eller nogenlunde klart, fuldt af fedtemøg. Jeg havde en følger på 40 cm og ellers lidt mærken af hornfisk - tror jeg. Og det var det.
Imorgen, skal jeg i P&T med ungerne. Det glæder jeg mig til. For turens skyld, selvfølgelig.

onsdag den 1. maj 2013

2013.05.01 Havørredfiskerens kampdag

Efter at have overstået en reel arbejdsdag på kontoret, for det gør almindelige mennesker også idag, måtte jeg omgående til kysten da jeg kom hjem. Det lugtede som det plejer, af fisk og idag måtte heldet da være med mig? Og det var det.
Ikke det vilde held, men bare lige en enkelt fisk som lige kunne tørre øjenkrogen en smule, sådan et pænt stykke stykke inde i en fuldstændig forvirrende sæson. Ikke at jeg fatter at vi skriver maj nu.
Det er simpelthen gået for stærkt, men med tanke på den utroligt lange ufiskbare og kolde optakt de første 3 måneder af året og så en april, hvor vejret i flere tilfælde kun lod noget tilbage at ønske, så kan jeg da godt se tiden der var der og er væk nu. Det er bare et sammenfald af ærgelige omstændigheder i mit "favør", som jeg ikke har set deslige før nu.
Jeg fornemmer mine kammeraters kommentarer omkring børn, familieliv, arbejde som i "bare vent, det bliver værre". Ja, det gør det åbenbart. Der er fødselsdage, fester, venindebesøg og jeg kan blive ved...

Og så stod jeg endelig i vandet og kunne mærke det kølige brune vand omfavne mig. Sigten var ikke af den bedste, men det var absolut fiskbart og det var hvad jeg havde lige nu og her. Allerede i første kast havde jeg en hvirvel bag blinket. Jeg så aldrig noget, hverken i kastet efter eller siden så mine tanker var hurtigt på en af de lange, der siges at være kommet. Men da jeg senere så en vaske ægte havørred bag blinket, som huggede og forsvandt i et herligt skvulp, kunne jeg godt tro lidt på det igen. Desuden er de der horn ikke så glade for grumset vand. Syntes jeg at have erfaret et par gange.

Så gik jeg ind i hjørnet hvor jeg lige plejer at tage et par kast og på langs med kysten sagde det skraldebang og så fangede jeg en fisk bare lige der. Den tog fusen på mig, idet den lige efter hugget spurtede til venstre så hurtigt at jeg ikke kunne følge med. Fik dog hurtigt styr på den og fightet den ind til afkrogning. Tjek filmen her. Den stopper lidt pludseligt, fordi jeg vil spare dig for resten efter jeg fik fisken ind. Først rystede fisken sig nemlig af min hånd. Så ville jeg finde min peang. Så tabte jeg min forfangsline ud af lommen og så fik jeg endelig peangen op til brug for afkrogning - men ærlig talt... det skal du ikke se. Så du må nøjes med den censurede film.
Nå, i kastet efter huggede en fisk til. Jeg fik også det på film, men har ikke lagt det ud, da det bliver uendeligt lange film at vise. Så hellere håbe på en snarlig film med det hele igen...

Aftenen gik hurtigt og jeg nåede aldrig mere. Imorgen? Så vil jeg også have kameraet med, for på vejen hjem så jeg 2 vildsvin ude på en mark. Hvor mega cool en oplevelse, men det ærgelige billede jeg tog med mobilen er ikke til at tyde. Jeg kunne ligeså godt bilde dig ind, det var 2 UFO´er...