onsdag den 31. december 2014

2014.12.31 Godt nytår

Jeg vil ønske jer alle et godt nytår og håber på at det nye vil bringe flotte fisk på land og at de etiske regler, samt respekten for medfiskere bliver overholdt. Ting der fylder mere og mere i mit sind og som har fået mit syn på fiskeriet til at ændre sig.
At stå i fred ved fiskevandet, uanset om man er med en kammerat eller 2, betyder mange gange mere end fangsten i sig. Selskabet og naturen, er ting at nyde og så er det ikke mindst en behagelig undskyldning når statistikken ikke viser det man ønsker ;-)

Ihvertfald ikke viser hvad man ønsker sig i mængder - men jeg har været heldig med de blanke!

Året i tal:
  • 26 ture
  • 26 fisk, hvoraf de 25 var blanke
  • 6 mistede
  • 4 mistede stykker endegrej - alle uden bly
  • 7 stykker rav fundet under fiskeri
  • 182 stykker rav fundet på ravjagt

tirsdag den 23. december 2014

2014.12.23 En sur gammel mand

Netop fyldt 40 år og halvvejs igennem livet (ifølge diverse "så gammel bliver du" statistikker) sidder jeg og er sur. Sur over at det hele er som det er - selvom man heller ikke kan være vred, fordi det bare er i-landsproblemer. Ganske enkelt får jeg ikke fisket eller ledt nok efter rav og tordner gør det kun sjældent, så øv, buhh og bææææ...
Kan jeg gøre noget ved det? Ja, det kan jeg vel nok prøve på og sådan lige her op til jul, kan jeg jo give julemanden et ønske om at tiden til det sjove igen siver tilbage.
Så det er vel det sædvanlige fromme ønske her mod slutningen af et nyt år, at jeg får mere tid til fiskeri og rav og så gør det da heller ikke noget hvis der samtidigt er lidt fisk at lege med.
De har været lidt tavse i nogle år. Sammenholdt med færre fiskedage, er det ikke fordi pilen peger opad på kurven, men jeg prøver igen.
Statistikken kommer senere... jeg har ikke tid lige nu.

Glædelig jul :-)


søndag den 26. oktober 2014

2014.10.26 Party i provinsen?

Flotte striber
Overskriften lægger op til mere end man tror. Jeg sidder her, med en frisk fisketur i tankerne og har det suverænt godt i kroppen, i sjælen og slapper af. Stevns, min dejligt høje østlige del af Danmark. Jeg kunne bosætte mig her (men også der og alle vegne) bare der er fiskevand.
Min ven Henrik Ask og jeg havde endnu engang aftalt tur, hvilket sker alt for sjældent, og da klokken ringede "vågn op" var jeg allerede oppe. Både af forventningens glæde, men måske også lidt på grund af den der latterlige vintertid.
Åh ja...
"Det er normal tid, Anders"...

Jamen det ved jeg godt. Latterlig normal tid, der gør indbrudstyvens job lidt lettere, der gør at solen står op lidt tidligere i forhold til klokken de næste 14 dage, der gør at du sætter havemøblerne tilbage og slår en masse dyr ihjel på motorvejen og som gør at du kan sove en time længere de første par dage.
"Hey - jeg har et godt tilbud til dig"
Hvad med at du valgte sommertid året rundt. Du har mere lys HVER aften, året rundt. OG du slipper for at solen står op om sommeren kl. 3 men istedet går ned kl. 21. For hvad kan du bruge dét til? Årh come on... ikke en skid, vel...
Og indbrudstyvene får en times mindre arbejdstid de næste mange uger. Men nej, det bider ikke, vel. Du skal sidde og være sur på naturstyrelsens vegne og sige at vintertiden er normal tid. Men har du tænkt over det? Det er jo tåbeligt med vintertidens, tider. Det er sommertiden der virker og giver os normale mennesker det vi behøver.

Nok om det. Det var en dejlig dag i oktober og Henrik og jeg gik over de Stevnske klinter. Vandet var mange gange mere klart end vi havde regnet med og var stillet i udsigt, vinden taget i betragtning. Det var sågar så fint, at man kunne fornemme en fisk eller 2 på vej - men det var så også kun til vi kom til selve vandet. For så fint som det så ud oppe fra, så utroligt fint var det nede fra. Altså i ejendomsmæglerens vy... ikke i havørredfiskerens. Vandet var spritklart og bølgerne skrå, men nu stod vi her og så skulle der fiskes, når vi havde lagt afstand til de andre - for de stod her vel ikke for sjov?
Sikkert ikke, men ingen af dem fik noget, af hvad vi kunne se. Det gjorde vi så heller ikke.
Der var faktisk forventningsfuldt dødt, i det klare vand. Men som det er med de der prikkede sølvfisk, så dukker de pludselig op. Det var ikke anderledes idag. Pludselig havde jeg en følger. Og jeg der lige havde drømt om en stor tyk hotdog med det HELE... så kom der en følger til og så havde jeg hug. Ingen mega fisk, men der skete noget og sårskorper og åkander, fik en pause sammen med røde og gule kort og fiskeriet tog over - jeg der lige var blevet sulten. Jeg med en stor mave, hvis BMI tidligere lå på 4 eller deromkring. Hvad sker der? Mad avler ... sult efter mere mad.
Skinkekutteren måtte vente. Der var havørred i farvandet og kun en stor blanko kunne erstatte en skoldet fra bassinet.
Hule
Men størrelsen på farvandets fristelser, var ikke noget at skrive hjem om. Det var havørred, men ikke stor havørred. Til gengæld var de nysgerrige og "hug"villige.

Det med huggene var sådan hen i det med, "jeg havde en del hug" men ingen vilde og så mistede jeg 2. Som sagt ingen med størrelse imellem og da Henrik og jeg talte om pladsbytte, så var det jo typisk at det hele skulle ske og vi derfor blev unødigt længe på pladsen. På den anden side... som ikke-vant Stevns fisker, det vil sige, uden lårbasser på den forkerte side af 1 meter i omkreds, så var et pladsbytte også forbundet med 1 times spildtid. Altså blev vi hvor vi var. Og kom tilbage i den sædvanlige rytme igen. Ingen fisk.
Så gik der snak i den. Mere snak og stadig ingen fisk og så var det pludselig tag-hjem-tid. Jeg havde en dygtigt stor fisk efter til sidst, men ellers skete intet mere og så var dagen i provinsen pludselig slut. uden party. Men magen til smuk baghave, skal man lede længe efter!!

søndag den 7. september 2014

2014.09.07 Endnu badevand...

Det var absolut ikke uventet at jeg ingen svale kunne finde da jeg trådte i vandet. Lummer varme foroven og med en sydøstlig vind, lummervarme i vandet. Der var vel kun omkring 20 procent fugtighed i forskel på ovenover og nedenunder.. og måske lidt flere molekyler forneden, men det er så en anden sag.
Det var varmt, det fatter du nok. 19 grader til med. Så da jeg så fisk spring var jeg, fightklar og det hele, ret overbevist om at den sprang, jeg kastede og intet ville ske. Og sådan begyndte dagen og sådan sluttede dagen. De hoppede og sprang - måske ikke så vildt som det lige lød, men der var en del. Og de ville bare intet.
Vandtemperaturen har helt sikkert ikke hjulpet på det, men en sydøst er heller ikke at foretrække nu. Nu skulle vinden gå i nord og nordvest, så mon ikke det kan redde en lille fisk inden afslutningen?
Flot og elegant fugl!
Henrik og jeg gik i øvrigt ikke tomhændede fra kysten. For første gang så vi begge en isfugl, der frejdigt vimsede omkring på stenene og jagtede småfisk inde på det lave vand. Mægtigt syn og hvilken smuk fugl. I alle de 10 minutter jeg gad kigge på den.

Det er nok derfor jeg er lystfisker og ikke fuglekigger. Nu har jeg set den. Videre.

Videre til den tomme krog. Men der skal nok hænge noget en anden dag.

tirsdag den 12. august 2014

2014.08.12 Er godteposen mon åben og skal jeg på tur nu?

Om det var gårddagens vanlige klagesang der kortvarigt blev hørt, eller om det var godteposen der endelig åbnede sig lidt, ved jeg ikke - men hvorom alting er, blev jeg i nat vækket at bulder og brag lige ude foran vinduet. Bygen var startet ved Møn og gik i land lige øst herfor og sendte et par lyn afsted mod mig og kameraet. Da bygen var ovre, gik jeg i seng, for igen at blive vækket bare 30 min. senere af endnu en byge. Denne gang helt lokal og meget personlig byge, der blev skabt ud af intet over vandet syd for mig og gik i opløsning lige nord herfor da den var ovre. Fuldstændig modsat af hvad der plejer at ske. Meget besynderligt. Lyn og kortvarig skybrudsagtig regn, der fik regnmåleren til at registrere hele 167 mm/timen under et minut. Det var intenst og dejligt at stå ude i kun shorts og lade vejret passere.

Måske jeg skal på jagt efter rav og havørred nu, hvor der er kommet lidt lækkerier frem?

mandag den 11. august 2014

2014.08.11 Har du glemt din adgangskode eller hvad?

3 på stribe og lidt pigetorden til højre
Det er enten pinligt eller så kan jeg ikke lige finde ord, men jeg har ihvertfald ikke fisket. Ej heller har jeg oplevet tordenvejr, uvejr, fundet rav eller oplevet noget der bare minder om lidt interessante begivenheder. Er mit liv kedeligt? Ja, det er det sgu nok...
Men jeg kan altså ikke fiske i 31 grader. Vandet er 22+ hvis det kan gøre det, fuldt af rådden tang og der er ikke rav i tangen. Det tordner ikke hvor jeg er og når det gør - er jeg der ikke... eller det lød forkert.
Men det tordner ikke her hvor jeg bor - og da det endelig gjorde var jeg der hvor det plejer at tordne. Så kan du så selv gætte om det tordnede dér hvor jeg var? Jeg kan garantere at jeg kan livnære mig på at være den menneskelige lyn-afleder. Det tordner bare IKKE hvor jeg er. Det er u-udholdeligt og af helvede til på alle tænkelige måder. Hvad gør man?

Hvor jeg begiver mig hen, stopper det med at tordne. Fiskene har forladt revet når jeg kommer. Ravet er plukket op, når jeg ankommer. Bruger jeg for meget tid bag computeren med at læse om dem jeg gerne vil følge i sporene på? Hvorfor er der ikke et tordenvejr til mig, en stor ravklump der venter på at samles op og en stor havørred der hugger? Mangler jeg at komme ud eller er det hobby skifte? Det har været på tale før og jeg ved ikke lige hvad jeg skal lave istedet, så det er ikke på tale - men det er ærlig talt lidt tungt på den ikke-depressive måde.

Gulv-til-loft snabel
Nuvel, det er jo ikke værre end at det har været varmt. Ulideligt fiskedræbende og ANTI torden (i mit nærvær) agtigt vejr i lang tid. Suk og atter suk. Har ondt af mig selv og vil være alene om det, men det er virkelig anti det hele og det er kun fordi jeg tror på det - endnu - at jeg ikke har lukket forlængst. Der skal nok komme torden. Jeg skal nok fange en lille fisk. Og idag kom der endda lidt torden med en skypumpe oveni.
Jeg kan endnu. Havde lige sagt til fruen at den sky burde give noget bulder, da der kom et bulder. Tænkte at den også burde have snabler med sig og da jeg gik ud, kom bulder 2 mens jeg kunne beskue en snabel. Det er så dejligt at have ret. Vi kørte efter bygen, ungerne og jeg, med fruen bag rattet. Det måtte godt gå stærkere, men vi kom frem som de 3 første skypumper var opløst (!) og 3 nye var under opbygning.
Fedt vejr - fed aften!

mandag den 26. maj 2014

2014.05.26 Tidligt sommerfiskeri

Fishview med Sony
En usædvanlig dejlig start på foråret har fået temperaturen i vandet op og jeg kunne faktisk ikke mærke den store forskel da jeg i lange underbukser trådte ud på det fine tæppe af tang, der beklædte hver en sten på bunden. Et kludetæppe af tang i forskellige farver, helt stille og helt klart i vandet. Måske ikke de bedste forudsætninger, men vinden havde været på fra N og NV i løbet af dagen og havde blæst lidt overflade vand ud, inden den lagde sig helt og lod svaner, et større sortiment af forskellige skræppende og skrigende vadefugle, måger og ikke mindst min favorit, nattergalen, udfylde lydbilledet i baggrunden. Lidt tidligt sommerfiskeri, men det er kun et spørgsmål om hvad dagene hedder på kalenderen og hvor længe det er lyst. Stanken fra rådden tang var i øvrigt også en faktor der blandede sig, men som jeg har skrevet før... er det en lugt jeg godt kan lide, for den minder om havørredfiskeri i sommernatten og rav...

Og så stod jeg udvadet på en sten og tænkte hvordan en laks på 15-20 kg kunne smadre den stille og flotte overflade helt. Sådan et mega lokum der kom buldrende efter blinket med en enorm trykbølge og hamrede på i en eksplosion i vandet... det havde været en smuk afbrydelse i den flotte og efterhånden behagelige forsommer aften. Ihvertfald sålænge fisken sad på.

Men alt hvad der sad på, var en klam kanylefisk der - som kanylefisk er bedst til - havde suttet blinket i sig, så der egentlig ikke rigtigt kom noget reelt hug, men bare var en tyngde i den anden ende. Hvad de også er gode til, er at følge med ind, når man river dem mod land. Og hvad de er allerbedst til, er at gå amok når man skal have krogen ud af munden på dem. Min blødsødenhed overfor dyr, forbød mig at tage jagtkniven frem og "sortere" hovedet fra kroppen - se dét havde været en nem afkrogning - og istedet afvente den latterlige dans den bød op med, indtil jeg kunne få min krog tilbage. Skodfisk!

3 gange skete det, uden skyggen af havørred, men da jeg var ved at sige tak for i aften, kom der endelig et hug der kunne både mærkes og bruges til noget. Selvom havørreden var for lille, bød den op med en udmærket fight og tilfreds over at aftenen havde givet en rigtigt fisk, fik pladsen en halv time mere, inden jeg måtte drage hjemover, fordi mænd i min alder pludselig skal have stabile soverytmer. Suk!

lørdag den 10. maj 2014

2014.05.10 Svaleteorien

Fint under vandet
Jeg vil aldrig drikke mere. Aldrig. Det er bare udelukket og næsten undgåeligt. Ikke mere druk. Slut. Punkt.
Indtil næste gang ihvertfald. Men mens man sidder der og har ondt af sig selv og det hele, så er løfterne gode nok. Indtil man er ovenpå igen og er klar til at nappe en reparationsbajer. Ikke en drink... jeg er jo ikke teenager mere.
Den værst tænkelige start på dagen, indledte jeg lige uden for Trelleborg. Troede jeg var frisk nok i hovedet efter en lille fest dagen i forvejen, ikke mindst fordi jeg er ret afklaret med ikke at blande drikkevarerne - hvilket belaster mig dagen derpå. Men så kom jeg i tanke om de der 2 bombefly som min kollega vist nok havde hældt i mig og der var også noget med de valnøddesnaps dér... og så kunne jeg egentlig godt se at situationen var lidt anderledes end jeg bildte mig ind.
Så det blev stop lidt uden for Trelleborg og igen omme på østsiden. Sådan nogle stop der ikke inkluderede fiskeri altså. Pinligt.
Da Ralf og jeg endelig stod på kysten og den friske luft kunne indtages, havde jeg det ikke meget bedre. Desværre. Dagens første timer gik med meget få kast, lidt snorken på en sten og endnu en tømning af maven. Jeg drikker aldrig mere...

Friske farver
Men så fik jeg det godt igen! Ralf havde en time inden brilleret med en lille blankfisk og hornene så vi kun yderst sporadisk i overfladen. Derudover var der masser af liv og bevægelse i vandet, men ingen fisk. Der var mængder af mysis, rejer, tobis og ikke mindst masser af årsyngel i havørred der hoppede og sprang hele tiden. Lige et sted for en grov maj jager i sølvskrud på den rette side af 7 kg. Men sidstnævnte viste sig ikke hos os. Faktisk skete der intet overhovedet i de følgende mange timer og da jeg endelig fik fremstammet at vi kunne prøve et pladsbytte, kiggede vi på klokken og indså at den indsats kun ville give en times fiskeri, inden nogen af os skulle køre hele vejen hjem til Møn.
Ja, fra Møn til Österlen... det er pæn rejse! Tak for indsatsen Ralf. Tak for at holde mig ud i de første timer. Tak for at fange fisk, når jeg ikke gør. Du endte med 2... og ikke mindst tak for svaleteorien, der gik ud på at fange fisk, når svalerne ikke var over vandet vi fiskede. En teori jeg ikke har hørt før, ej heller har skænket en tanke og ikke mindst troede på... før igår, for der kom fisk op, når der ikke var svaler. Ikke omvendt. Men det sagde Ralf først til sidst da vi tog hjem...
Hmm.. jeg der ellers er så glad for svaler.

onsdag den 30. april 2014

2014.04.30 Hornet i bund

Sæsonen nåede aldrig at blive en sæson for mig. Netop som Sydkysten endelig åbnede gaveboden en smule og jeg hørte om flere stabile fangster og selv lykkedes med en fin fisk, indtog hornene helt som forventet, kysten. Et par stykker i starten og nu, hvor dette skrives, i rå mængder.
Det er ærgerligt at ikke havørreden er lige så stabil. Bare engang imellem i det mindste - og i størrelser man skriver hjem om.
David ringede og fortalte om deres fiskeri. 4 mand, 100% koncentration, Sydkysten i tiltagende Vest, let grums i vandet - på med vanten! De havde fået en undermåler og 150 hornfisk på 5 forskellige pladser. Var skiftet til østsiden og havde oplevet lidt færre horn og nappet en enkelt blank på 1,5 kg.
Det lader til at sommerfiskeriet nu venter - måske lige med en aftentur eller 3 indlagt.

Og så stod jeg på revet igen og håbede at dagen kunne gentages en smule fra igår. Fiskene har jo de her rytmer og det ville passe mig udemærket at nappe et par mindre fra 20 tiden, inden den endnu større kunne hugge lidt over 21. Men jeg måtte "nøjes" med fighten fra en målsfisk sådan midt imellem tiderne og da jeg skulle begive mig hjemad, endnu en målsfisk. Begge kæmpede forrygende og da jeg kun havde haft et horn på, var ideen at jeg hurtigst muligt skulle ud igen, men David har nu bekendtgjort at hornet er i bund og kysten er fuld af slanger, så mon ikke jeg skulle tage de der målrettede aftenture og håbe at vandet samtidigt falder lidt i temperatur igen?
Eller til Listerlandet?

tirsdag den 29. april 2014

2014.04.29 Nu med lidt længde

Jeg grinte rigtigt meget da jeg gik fra kysten idag. Glæden over dagens fangst og sjove mennesker.

Jeg startede på revet med fiskene fra forleden. Forventer aldrig det samme eller bare tilsvarende, men man ved aldrig og når man tror på det, hvorfor så ikke prøve? Men der skete ikke noget den første halve time og på andres rygter slap min tålmodighed lynhurtigt op og jeg kørte til rygtepladsen. Sikkert som den eneste? Nej, der er mange om budet i disse dage og på en helt almindelig tirsdag står der selvfølgelig 4 mand på plads. Altså i de gode gamle dage ikke...
Men jeg fandt et hjørne og havde de 4 andre på min ene side, så jeg kunne affiske mens jeg gik. Min revkammerat rykkede lidt tættere på mig, da han så mine korte kast. Han var hurtig til at opdage at jeg havde haft en følger! Så fik jeg fisk på. Helt ude i kastet. Den kæmpede bravt den lille undermåler. Der var fisk inde, for jeg havde pludselig følgere og der var hug og så fik jeg en til, til min revkammerats tydelige irritation. Han tog nogle lange skridt mod mig og kastede i min retning, men var så venlig at holde afstanden - tænk hvad et "må jeg godt komme lidt tættere på" i spørgeform havde gjort?
Jeg havde garanteret sagt ja...
Det blev for meget for ham, da jeg havde fisk på kortvarigt og følgende tog en hornfisk - ja, du læste rigtigt... hornene er kommet. Min revkammerat tog sit grej op og gik bagom mig, for at fiske min højre side af. Desværre for mig, gik han ud så jeg næsten ikke kunne tillade mig at kaste over samme område som tidligere, så jeg valgte at gå mod den plads han havde stået på.
Det skulle jeg vist ikke have gjort, for da jeg kom over til de sten han havde stået på, fik jeg et hug som forleden. Skraldebang og så plaskede det til i overfladen. Fisken vendte dernæst og så så jeg den ikke i overfladen mere, men hold nu kæft en fight den stillede op med. Den var fuldstændig vild. Tog line og gik fra side til side - mere line ud, lidt line tilbage. Det endte selvfølgelig med at jeg havde rullet linen ind, men med alle de udløb føltes som der var kommet mere på spolen. Sejrrigt med et fast greb om halen, kunne jeg vade med min fisk i land.
Min revkammerat, der sikkert havde mistet besindelsen da jeg fik fisken på den plads han inden havde stået på, pakkede omgående sit grej sammen og gik med blikket stift i jorden, lige forbi mig da jeg fightede fisken. Ikke noget med "hej" eller "vil du låne mit net" eller bare kigge på fighten... nej, han havde vist fået nok for idag og vendte sig ikke om en eneste gang på vejen væk. Spøjst.
Ikke at jeg manglede det net, men helt ærligt.. hvor ærgerlig behøver man være?
Nå, jeg tog lidt ekstra kast efter landingen, men dagen var gået på hæld og det var på tide at tænke på hvor i fryseren der var plads og hvad en fisk på 3,2 kg mon havde spist.

søndag den 27. april 2014

2014.04.27 Riffelskud og badevand

Lækkert vand igen
Ikke at jeg anser det for sandsynligt, men skulle jeg træffes af et riffelskud en dag, så tror jeg næsten jeg ved hvordan det føles. Den rå kraft, der river al hvirvlende tankevirksomhed tilbage til virkeligheden i et splitsekund og dér... lige dér... ved man hvad der skete. Til mit held var det ikke et riffelskud. Men hug øjeblikket var noget af det vildeste jeg længe har oplevet. Det var helt vildt som fisken bare hamrede Sillingen i sig. Jeg stod ikke rigtig i mine egne tanker, selvom fiskeriet lige var startet, men alligevel så havde jeg måske ikke lige ventet det, for jeg var jo på hjemmebanen... og her var intet sket længe og så skete det alligevel...
BANG! Som en god gammeldags fiskehistorie kun kan starte. Et ordentligt bang... og så tog fisken 3 store spring, i fuldt spræl. Blankfisk, over målet, polaroid briller der forstørrede og fedt vand. Fisken nappede et par meter, gik til siden og gik mere til siden. Over en sten og tog en del line. Sig mig, den så slet ikke så stor ud i hoppet, men kæmpede som en helt vild stærk og stor fisk.. jeg havde den på længe og fightede den længe, så min overraskelse, da jeg fik den ind, var virkelig stor da jeg kunne konstatere at den "kun" var 55 cm og ikke engang smældfed. Da stod jeg endda på vej op på land klar til at taile den. Det blev ved afkrogningen i vandet, for de må gerne være lidt større... og der kunne være flere.

Det var der. Bare kastet efter kom et vanvittigt hug igen. Krogen kom op og var vredet op ad linen på en mærkelig måde og jeg tænkte at det her kunne blive vildt, men jeg havde haft mine 10 gyldne Sydkyst minutter og seancen var ovre... jeg kastede og gjorde ved. En følger så jeg, men fiskene var væk igen - eller havde afsløret min bluffnummer.
Jeg mødte den tyske mur, indså at løbet var kørt og skiftede plads. Tyskere skal blive i Tyskland, når det kommer til fiskeri... slut!
På den nye plads skete der ikke en skid. Jeg møvede frem og tilbage og blev lidt irriteret over en fluefisker, der virkede som om han bare lige skulle få hvert fluekast at se ud som noget helt specielt. Idiot... og så huggede det lidt fladt og jeg kunne fighte en blankfisk ind til afkrogning.
Fisken afbrød min sure tankegang og jeg gik istedet glad fra kysten, selvom det gerne måtte have været flere havørreder. Næste gang kan man bade...

søndag den 20. april 2014

2014.04.20 En fisketur der ikke kom med?

Jeg opdagede at jeg ikke havde fået denne dag med, så her kommer et billede fra endnu en tur til Listerlandet, hvor vi ikke fik nogle fisk.

fredag den 18. april 2014

2014.04.18 Den lille dreng... den store fisk... og havet der spillede max

Flot fisk med helt lyse finner - mums
Normalt plejer jeg at se lidt ned ad, men idag var Kasper (igen) på tur med de 2 små dværge... altså os, der normalt plejer at se nedad. Men der er visse der bare skal overdrive og blive ved med det. Selv fluefiskere... der i sidste øjeblik melder deres ankomst.
Det var en af de dage hvor man på nogle punkter ønskede man ikke var lystfisker, men bare en almindelig kedelig hus ejer, græsplæne-klipper-far, golfspiller, bueskytte, revisortype med interesse for skak eller måske bare en chilipølse uden chili. Blev det for sort nu? Ok, bare rolig. Det bliver det ikke ved med.
Uanset, så startede dagen med at jeg fik god overraskelse, idet jeg ikke skulle agere chauffør. Jeg elsker at køre bil, men måske ikke altid, så Kasper kørte og David blev hentet i hvid bil kl. (tidligt)
Så sad vi der og kunne konstatere at vind udsigten igen havde ret. Nordlig vind, næsten ingen af den og skyet. Yearhhh som i .... Not so yearhhh... det var ikke top fedt, men til gengæld koldt om nallerne.

Koldt fordi der ikke skete en skid. Det hjalp ikke at se Kasper løbe ind over revet længere nede af kysten. Han frøs nok som os andre og så tænkte jeg at han måske endda var sulten og så kunne vi spise virkelig mange pøller alle sammen, men da jeg ringede, kunne jeg godt høre den var fat med ham. Ikke på den kolde måde, men lidt mere exsalterede måde. Da han plaprede om fisk, tænkte jeg ikke et sekund på at det faktisk passede, men da han 5. gang fik nævnt længden, var jeg ikke i tvivl. Kasper havde fanget en god blankfisk. Det lød virkelig godt!
Det var sært at fiske koncentreret minutterne efter. Hænderne var kolde og fisken lyste med sit fravær på Davids og mit rev.

David på distancen
Så kom lynene inde fra skoven. De sad klistret på en mand i rød jakke og et jahuu kunne nu også høres. En meget glad Kasper havde fået en gnitrende flot blankfisk på de 70 cm. Fedt mand! Netop som vi andre syntes det var lidt for stille i vejret.
Fotoseancen overgik i frokost. Frokosten overgik i snak med gamle venner og flere gamle venner og pludelig var der gået 3 timer og jeg undrede om
jeg var taget til Lister for at snakke?
Eller for at spise trøfler. Der er mange varianter på "ikke at fiske" men ingen er så god som mad og venner. Og det var faktisk ok at jeg næsten ikke fik fisket, selvom jeg også var lidt ærgerlig over at så god en chance ikke blev udnyttet, nu fiskene beviseligt var i vandet. De andre fiskede nemlig på skift og der blev nappet 5 fisk inden taletidskortet udløb.

Tipi
Da vi bestemte os for at bytte plads, fik jeg en ny chance. Vi byttede skyerne ud med solen, på bare 20 km og vinden lå meget bedre på her. Det så fantastisk ud. Helt igennem fænomenalt og ingen af os 3 var i tvivl om at der kom fisk på land nu. Gude forhold! Men det er vist ikke første gang det hverken er sagt eller sket. David mistede en revkonge og ellers så vi ikke skyggen af fisk. En snakketur tog slut og vi kørte hjem. Nogle mere glade end andre - andre også ret så glade, trods alt.

søndag den 6. april 2014

2014.04.06 Den bedste nuldag længe

Endelig... endelig var der fisk på min kyst igen. Hvorfor tog det så lang tid og hvor har I været? Hvad skyldes fraværet og hvorfor kommer I først nu? Hvad? Hvad? Hvad?
Det var ikke gensynsglæde 1, men gensynsglæde 2 der var i brug idag.
Jeg var på min plads, på min kyst. Forinden havde jeg fisket på en anden yngling, men intet set udover en sæl.. wayy...
Så da jeg stod på min plads, viste jeg godt hvad der plejer at virke der: Affisk det lave. I første kast som maks havde været 20 centimeter, kom en fisk bag blinket og inden jeg gør en lang historie længere, så var timen efter mega spændende med en del fisk der kun kom på det lave vand, men som desværre også kun fulgte efter uden at hugge. Vildt spændende at have fisk efter over tangbuske og sten på 20 cm. vand og lige der... lige der i et par minutter, ville jeg ønskede at jeg havde haft en lille fluestang. Men også kun et øjeblik. Mest ønskede jeg mig en letspin stang på måske 6 fod og en lille blink. Det havde fungeret...
Uanset. Der var fisk på Sydkysten. Mere end 2. Endelig. Nu begynder det at blive sjovt.

lørdag den 5. april 2014

2014.04.05 Listerlandet

Hvad der startede som lidt snak hen ad kl. 23 fredag aften, resulterede i en afhentning lørdag "morgen" med rødvinssmag i munden og en træt mig... Men Henrik vidste hvad han ville og gjorde noget ved det, fordi jeg var kommet til at sige at vinden faktisk blev ret så kanon til visse dele af min halvø oppe i Blekinge.
Så der sad vi i bilen, mens jeg tænkte på om jeg havde lovet for meget og om forventingerne kunne indfries. Jeg skulle måske have holdt igen med nogle af billederne... eller? Så var Henrik måske slet ikke kommet og så var vi måske ikke på vej nu?
SE! Fiskepladser

Jeg ville bare helst ikke at han skulle blive skuffet. Slet ikke med tanke på den omvej han tog for at have personlig guide. Hvis det nu gik som sidst, hvor Kjell og jeg længe havde planlagt en tur og blev mødt af hårde vinde, var det forståeligt. Den tur kunne vi ikke planlægge ud fra vejret 3 uger i forvejen. Men nu var vejret tæt på super og så havde Listerlandet bare at vise sig lidt gavmildt.

Vi startede på min favorit og vandet var måske lige rigeligt vådt. Bølgerne skummede næsten ind, men vandet så virkelig lækkert ud. Perfekt havde det været om solen kom frem, men dagen var lovet skyet og med regn som afslutning, så solen havde vi ikke udsigt til.
Der var ikke fisk på første pas og vores normaltidlige afgang, betød at frokost pausen allerede var tæt på. Vi overvejede en fælles baguette, men blev enige om at der skulle mere til og hvis vi gav pladsen en runde til, ville sulten være total, hvorefter vi kunne gå amok i en butik og følgende finde en anden fiskeplads.
Og så stod jeg på revet igen, da min stang bukkede sammen. Det var ikke et decideret hug, nærmere en form for tung modstand der blev tungere indtil en mørk side viste sig i vandet og en hale kom op og viftede. Absolut ingen tvivl om at det var en sortfisk. Der var intet liv i den. Intet. Den var ikke bare død, men total slatten og da den kom til afkrogning kunne jeg konstatere at den også kun lige var kommet i havet igen, med igler på bugen og svampeskader i hovedet. Men slatten fisk eller ej, så var der smag på mere, som dog kun gav kolde fødder og da jeg gik mod land gjorde Henrik ligeså.

Besøget i butikken var tæt på en gentagelse af Kaspers og min vanvittige tur for nogle år siden, hvor vi fyldte en kurv med alt muligt ligegyldigt, alene fordi vi var hammer sultne. Det resulterede i en vulgær mængde mad som kun kunne kaldes hysteri. Med det svagt i tankerne, tog jeg mig selv oppe ved kassen i at have lagt en pakke med puffede ris med chokolade overtræk i kurven? Til hvem og hvorfor? De puffede ris blev indtaget ovenpå grillkyllingen, spareribsen, chokoladen og chilipølserne, som var nydt til vand, cola og drikke yougurt... jeg er da blevet lidt klogere, når jeg er sulten.

Nå... vi stod på den nye plads og vinden var taget lidt af fra SØ nu. Det så virkelig hedt ud. Jeg tror at solen havde gjort meget idag, men det kan man altid sige. Uanset måtte jeg "nøjes" med en følger og siden en lille revkonge på revet inden Henrik og jeg igen begav os videre, for blot at konstatere at vinden var taget helt af, vandet fladt, fiskene ikke hjemme og at det også ville begynde at regne straks. Vi blev enige om at køre hjem og gentage turen derop snart igen.

lørdag den 29. marts 2014

2014.03.29 Blänkaren

Lars Ipsen med sin vinderfisk
Atter engang tid til fiskekonkurrencen der i mine øjne, vært eller ej, er den bedste af sin slags. Der er gode venner, fisk (trods alt) og en uhyggelig lækker kyst at fiske langs. Det er egentlig kun et spørgsmål om at være med og fange en fisk, lidt farve i ansigtet eller en ny ven. Alle delene er mulige og således også idag.
Jeg startede for mig selv på et tomt rev (!) men indså hurtigt, vel ude på revet at det godt kunne blive lidt svært. Vandet var sprithamrende klart, trods en frisk østenvind og de sidste dage endda op til hård vind. Vandtemperaturen var stabil på 6 gr. hernede sydpå, så mine tanker gik på at det blev en af de svære. Heldigvis var der knappe 100 tilmeldte og i og med de var spredt ud over skånes kyst, så skulle der nok være nogen der kunne krane en fisk eller 10. Helt så mange kom vi ikke op i da dagen vel var omme. Men flere kunne fortælle om adskillige fisk - de fleste østfra - som til gengæld næsten alle var farvede. Flotte farvede dog!

David og grillen
Efter en runde på Engelskan hvor jeg i 2. halvleg endda mistede en fisk, så kom jeg op til et prisbord hvor der under min fisketid, var indvejet 2 fisk.
De 2 fisk blev fulgt af 2 andre, da klokken var lidt i 16 men dagen viste sig ikke at indeholde flere blanke. Lidt synd faktisk og egentlig utroligt, når nu vejret var så super fint. Men samtidigt som sagt, også utroligt klart vand som godt kan være lidt svært at fiske i.
Stort tillykke kan vi alle sige til Lars Ipsen der vandt Blänkaren 2014 med en flot blankfisk på 2,8 kg og med fulton 1,23.

Langt ude!
På anden pladsen og med største fisk på 2,9 kg. kom Jörgen Palm og dermed vandt han kniven som Jonne havde lavet. Fisken havde fulton på 1,03 og var snært fulgt af den tredje blanke fanget af Johan Hansson, hvis fisk havde en fulton på 1. Desværre måtte vi afvise den sidste fisk, da den var under 1 i fulton, men det var - vil jeg gerne lige slå fast - en blankfisk som helt retmæssigt var hjemtaget.

Som jeg plejer: Stort tak til alle Jer der gider komme! Jeg ved godt at vi i år var halvt så mange, formentlig fordi vi havde indført deltagerafgift på 100 kr. men pengene går til et fælles havørredprojekt - ikke en krone overhovedet - bliver tildelt eller går til nogen af os arrangører eller andre. Så til næste år, når vi gerne skal over 98 deltagere, så tænk på at dine penge kommer retur til dig selv i sidste ende.

Værsgo Nybroåen: Der er 9.825 kr. på vej til dig :-)

De 25 kr. kommer som en lille kursgevinst fra en af vore danske deltagere, der flottede sig lidt ekstra :-)

Mange tak igen allesammen!

søndag den 23. marts 2014

2014.03.23 Nu er bægeret lige ved at flyde over...

En del af dem her...
...af kun blankfisk. Der er snart uddeling på alle rev og pladser - muligvis sydkysten undtaget.


Jeg startede ihvertfald på et af mine yndlingsrev idag. Atter engang var vind og vand lige i øjet, for en fisketur af de gode. Atter engang måtte jeg sande at det af en eller anden årsag, kun er mig der syntes det er lækre forhold. Ikke et hug eller følger og så var min halve aftale med Henrik kun et par kilometer væk, da jeg satte mig i automobilet og forsvandt fra
yndlingsrevet.
Henrik havde fisket 30 minutter og ikke mærket noget, så jeg blev straks bange for at dagen var en af de sædvanlige igen, men det kan næsten ikke ske mere på denne årstid og med det vand. Henriks sms minutterne inden "jeg lover fisk idag" talte også sandt, bare 5 minutter efter min ankomst. "Ööj" og så stod han med bøjet stang og kæmpede. Jeg tænkte nok at den virkede den wobler!


Swuishhh
Efter en god kamp, kunne Henrik løfte en helt igennem suveræn flot blankbesa af vandet til genudsætning. Hele finner og perfekt dragt. Manglede alene noget dunk - så havde vægten sagt 6 kg.
Fiskene virkede i hugget idag, men Henrik var den eneste der kunne præstere en størrelse værd at tale om. De andre fisk vi lykkedes med, var alle blanke, men så ikke så store. Vi fik begge blankfisk over målet, men alle svømmer igen. Med 7 grader i vandet er det kun et spørgsmål om før det eksploderer i det rene blankfisk galskab. Jeg håber dæleme jeg kan være på plads, når det sker.

onsdag den 19. marts 2014

2014.03.19 2 x 8 ms

Kjell Kings og jeg havde længe talt om at mødes til et fiske. Jeg havde lovet at vise Sydkysten frem fra sin bedste side og det fik jeg faktisk også lov til. Havde bare ikke lige tænkt mig at det skulle blive fra et bilsæde, men da turen endelig blev til noget efter diverse udsættelser, så kan du jo selv gætte hvad vinden diskede op med. Det er en farce det her. De 8 ms fra V og SV blev til ialt 16 ms fra VSV. Muligvis har jeg misforstået at 8 ms fra V skulle lægges til de 8 SV og så havde vi jo dagens vind, men kunne man så ikke lige forberede folk i det mindste?
Og så stod vi der på Österlen, hvor Kjell havde fisket før. Nu skulle vi finde fiskene, men den sang har vi hørt før. Hvor vi startede virkede det dog grumset, men modsat til hvad jeg troede, så var det alligevel ikke lysere længere ude. Altså brugte vi lige en time på at vandre på brune rev og alligevel ikke få fisket effektivt. Det, sammen med vinden der bare øgede og gjorde alle kast lige ud, til et større besvær. Øv!

Tal til ryggen
Beslutningen nordover var ikke svær at tage og vi endte med at få vinden mere ind fra siden og en lille smule bagfra. Tror du det hjalp? Men jeg gider altså heller ikke fiske i fralandsvind. Det skal være på flade områder eller over rev, så kan det gå når vejret er som idag. Det er det ikke nordover på Österlen... men det er nok også bare mig.
Uanset, så sad vi der i regnen og undrede over hvorfor det var som det var. Men vi havde givet det en chance nu og jeg troede som den optimist jeg nu er, faktisk på det. Jeg bander måske en del og ja, jeg kan som nok også være både sur og brokke mig, men optimistisk... det er jeg altid.

Men optimismen fanger ikke fisk og selvom jeg tog en vandrer over det fede rev og det helt ærligt lugtede af en fisk eller 2, så måtte jeg først se Kjell lægge sig på stranden af udmattelse og siden selvsamme person stå med armene oppe over hovedet og fægte. Jeg forstod ikke de hallandske fagter og måtte sande at det var opgivelsens tegn, da jeg kom i land.
Ok, vi skulle hjem... imens sidder jeg og tænker på hvor fedt det egentlig er at vade...
Dybe tanker...

søndag den 16. marts 2014

2014.03.16 Österlen

Det er jo ikke religiøst, men jeg er temmelig meget imod at køre til Österlen. For det første sværger jeg til min sydkyst og mener her er pladser nok. For det andet, så er trængslen på Österlen jo ofte temmelig vild, så hvorfor lede fiskepladser, når man i den time man også har brugt i bilen, har kørt forbi en masse "ledige" rev på Sydkysten først?
Men efter en masse tomme timer uden så meget som en følger eller et hug, så var det ikke ligeså svært at vælge da jeg fik et par timer ledigt. Österlen skulle prøves.
Og så kørte jeg forbi den tomme Sydkyst, hvis pladser, en efter en, diskede op med klart til halvklart vand, bølger der slog ind og fuld sol. Det så stinkende godt ud og det var svært ikke at stoppe her og der for liiiiiiige at tage et kast. Men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at er jeg først landet på det ene rev og tror på det, så bliver jeg der til jeg indser der intet sker og så tager jeg lige det næste nu jeg er igang. Fiskemaskinen.
Så hejdååå Ystad og goddaw bakker og til sidst, Österlen. Og ingen mennesker. Eller rettere fiskere.
Hmm...
Da jeg gik i vandet tænkte jeg at det kunne blive fisk. Jeg hadede mig selv for den tanke, for den har kørt flere gange de sidste par uger på Sydkysten, så jeg prøvede at tænke på alt muligt andet. Men det måtte give fisk... det skulle det. Og i kastene efter kom en mindre fisk efter blinket hen over tangbuskene. Jeg blev helt euforisk over tanken. Fisk? Her? Til mig? Idag? Et par kast senere havde jeg øjenkontakt, ja vi nærmest blinkede til hinanden, med en blank på omkring 2 kg. Det var lidt sært, men den fulgte med ind, stoppede foran mig og lagde sig på siden da den huggede til mit nystøbte blink. Så vildt mærkeligt ud og jeg ærgede mig over den ikke huggede til.
1,5 time senere da der intet mere var sket, var jeg lidt ærgerlig igen. Valgte at bytte plads med det samme og fik anvisning af en god ven til en sten at stå på. Og så var der fisk i vandet igen. Bag blinket kom en ret pæn havørred luntende og da jeg havde samme fart på blinket som en bølge, holdt jeg mig ude af dens synsfelt helt ind til stangtoppen, hvor den huggede og forsvandt - uden blink i munden. Pæn fisk på måske 3 kg. En tilsvarende huggede et par minutter efter og røg af med det samme igen og så var jeg ved at være træt... men efter en pause og blinkskifte, fik jeg endelig fast fisk.
En flot undermåler huggede helt inde foran mig og kunne fightes til afkrogning.
Ahhh... Lidt premiere fisk over den trods alt.
Jeg havde selskab af Edwin Ask og sammen valgte vi et andet rev at fiske på. Det lugtede virkelig af fisk og jeg havde sådan tankerne på en stor blank. Det kunne godt have givet en, men jeg måtte trække mig fra vandet med en blank til over målet og så var dagen allerede omme.
Nye tag... snart igen...
Hvad fanden lavede alle de frøer på vejen egentlig?

søndag den 9. marts 2014

2014.03.09 Den ærgerlige stime fortsætter

Da jeg i januar var nær ved at fryse et ben af, miste en kind, et øre og andet kropstilbehør, da var det med 12 fisk på samvittigheden og tanker på sæsonen der lå i vente. Det kunne (næsten) kun blive godt. Næsten, fordi der stadig lå en del vinter forude som kunne styre fiskeriet hen på de forgange års sløve start. Vinteren der kom, varede 2 uger og siden var det plusgrader, regn - en del blæst - men varme og vandet er allerede på 5 grader nu og fiskene fede.
Altså dem der er blanke og dem der kommer på land. Hos andre. Mere heldige og dygtige fiskere. Selv har jeg nu toppet endnu en weekend med at gå fisketom fra kysten. Havde stævnet Kasper og håbet at se Urban, der dog valgte andre græsgange. Jeg startede med 20 min. på et rev, der dog skyllede mig på land igen og igen. Grov sø. Op i bilen og mod Kasper. Det her vejr skulle give fisk og der var ingen tid at spilde. Måske kun lige bag alle de søndags bilister der i nyvaskede biler var og køre langs Sydkysten i deres helt eget magelige tempo. En fornøjelse at buldre forbi i en beskidt vogn omend jeg havde dårlig samvittighed over at måtte overskride fartgrænsen.

Fremme før Kasper i en imponerende tid, væltede jeg i tøjet og til vandet. Og erfarede at det var helt vindstille. Bølgerne var megastore og buldrede på kysten, der lavvandet til trods, var oprørt og særdeles svært at vade i. Flere gange blev jeg væltet fra sten og næsten omkuld, men tankerne på fiskene i vandet gjorde mig stabil. Vandet var grønt og med masser af svæv. Stadig 5 grader og fuld sol på... årh for helvede altså... det kan bare ikke passe at der ikke sker noget.
Kasper kom. Måbende så han på mig. Jo, det passede at jeg intet havde mærket i mine 10 solo minutter.
Vi forlod pladsen og vidste ikke hvad vi skulle vælge mellem i guldgruben af lækre pladser der bare bad om at blive pryglet af fluer og blink i forårsvejret. Vi faldt for 30 minutter revet. Det fik 30 minutter, da den forventede kontakt udeblev og så røg vi videre til et andet rev. Som vi aldrig fiskede på, da vi på vejen dertil, indså at søen var alt for grov...
Vi endte i Sortfiskehavn og jeg var knækket. Men det kunne reddes nu. Det føltes som en redning da jeg 5 minutter inde i pladsen, havde noget der mindede om et hug, men alt derudover udeblev. Ikke engang en følger, trods vandet her var uklart og mere roligt. Det burde give en fisk for søren...
Kasper og jeg skiltes for dagen. Ingen fattede noget.
Jeg burde være kørt hjem for at græmme mig, men tænkte oprejsningen ventede om hjørnet. Jeg mener... man kan da ikke være uheldig en hel dag, vel?
Og nu sidder jeg så her igen i min stol. Med tørre fingre, der så ikke lugter af fisk... og fatter ingenting. Men det kan der skrives meget om. Lidt lissom ovenstående... endnu en tom fiskedag.

lørdag den 8. marts 2014

2014.03.08 Ok, det er stadig kun i starten af marts, men helt ærligt...

... hvad er det lige der sker? Sidste weekend, 2 dage i kanonforhold - tåget og diset givetvis - men stadig lækre forhold og ikke en skid skete der. Og så idag... med fuld sol. Samme slags vand, med svæv. Grønt. Bølger der brød. 5 grader. FEM! Det lugtede af blanke fisk på 5 kg. Og så fuld sol... tobiserne burde søge på land af bare frygt... men på land lå der kun lidt siv, tørret tang og så lå min taske der forresten også.
Selv stod jeg udvadet og undrede om det slag der lige havde været, mon kunne komme fra en fisk.

Det var trods alt sket ude på det dybe, hvor der ikke ligger så mange sten. Men blinkeren kom op uden følgere eller skæl. Så den måtte derud igen og i det kast, samt de helt vildt mange følgende, mødte jeg ingen sten. Mon jeg havde en kontakt alligevel? Det finder jeg aldrig ud af, men eftersom det var det mest ophidsende der skete i løbet af dagen, fik det mest spalteplads.
Kan man skrive om mere, når der ikke skete mere?
Det er lidt lissom når ens mor ringer 2 dage i træk og snakker i 2 timer... om hvad? Altså der er jo ikke sket SÅ meget siden sidst, vel.
Så jeg trækker den ikke længere. Her er lidt billeder. Der burde være et af mig, men du skal bare tænke på en citron. Jeg er omtrent lige så sur... men det varer jo som regel ikke så længe.

søndag den 2. marts 2014

2014.03.02 Opreklamerede, forb*ndede fiske fis

Der er dage hvor man skulle være blevet i sengen og sådan en dag blev det åbenbart idag. Jeg gider ikke rigtig fortælle om det uhørt fine vand, den lækre vind og de skvulpende bølger. Det lugtede af fisk og der skete præcis det samme som igår - ikke og en flyvende fis.
Jeg sidder ikke og forventer at tage flere store fisk eller andet, men lidt liv... en følger i det mindste eller lignende. INTET skete. En kort stund føltes det som virkelig spild af tid, men det er jo ok at være ude. Det er bare mega ærgerligt at der skal være så stille, lige hvor jeg fisker.

2014.03.01 Det beskyttede værksted

Det var mig og ingen andre. Jeg var Palle alene i verden og kunne gå rundt i mit beskyttede værksted helt alene og tænke egne tanker. Ingen forstyrrende medfiskere eller andet. Knap nok nogle fugle. Bare mig og havet. Indtil Urban kom og hilste på.
I modsætning til hvad han troede, så lå havet hverken grumset og helt stille hen. Det var klart, med en smule af det grønne svæv og bølgerne kom fint ind udefra, blandet med dønninger fra dagenes blæst. Perfekte forhold og det stank langt væk af fisk. Selv i tågen! Det var bamse vejr og de blanke ville, tågen til trods, kunne oplyse min lukkede verden i blitzens skær...

Men de skulle selvfølgelig lige findes først og da jeg efter 1 times fiskeri, intet havde mærket overvejede jeg nye pladser i fangstvejret. Og så kom Urban. Vi aftalte at give pladsen en halv time til og så var det på den igen. Det så virkelig virkelig fedt ud... hvorfor var fiskene der ikke? Hvad tænker de når det er tåget? Hvad påvirker dem negativt i forhold til "normalt" vejr, når det ikke er tåget? Jeg syntes ikke jeg har haft nævneværdigt dårligere fiskeri i tåget vejr, men syntes til gengæld at tågen er en belejlig undskyldning for ikke at fange noget. Måske fordi forholdet "tåge" er nogenlunde usædvanligt og når man så ikke fanger noget i det, er det tågens skyld? Bare en tanke, for vandet var klart og lyset måske ikke oppe i 100% men ihvertfald rigeligt til jagt på byttedyr, så fiskene har nok bare ikke været på plads.
Pladsbyttet blev en realitet, uden Urban, der ville hjem igen - han troede ikke på tågen. Mens jeg skriver dette, har han lige ringet fra en anden plads (i tåge) og har set fisk flere steder. Måske han konverterer til tågen om et par timer?
Jeg skal ud straks... jeg tror ikke på tågen som sådan, men ser heller ikke noget udpræget negativt ved den i fiskemæssig sammenhæng. Min tient derimod, bliver ikke bedre af tågen... men det er jo kun på det beskyttede værksted jeg ytrer den slags tanker...

søndag den 23. februar 2014

2014.02.23 Uretfærdige fiskedage

Er det rimeligt at forlange en fisk når man nu er ude i det jeg vil påstå er gudeforhold?
Altså hvis gud var lystfisker, så havde han fisket idag... så det er vel rimeligt at forlange en fisk. Men jeg skulle måske have ytret mig højt, fremfor at tænke det eller bare forvente det. For gudeforholdende lod mig køre tomhændet hjem. Det føltes pinligt ligefrem, men hvad kan man gøre?
Kasper gik i vejkanten og bar ikke på en fisk. Derfor var min første kommentar også vældigt smart i tonen, for hvordan kunne han gå der - tydeligt nyfisket med vådt tøj og det hele - og IKKE have en fisk med sig? Havde han sovet i timen, var han kun lige ankommet eller var vandet slet ikke så godt som det så ud? Jo, det var godt. Det var faktisk storfiskvand, men de 3 timer Kasper havde lagt på det var resulteret i et stort nul. Fantastisk at det kan lade sig gøre. Jeg var lige kørt forbi en masse mørkt vand, men stod nu her i vejkanten og undrede... det måtte være bedre længere fremme og jeg fik lokket Kasper med.
Kasper takkede med at tage en lille blank i de første kast. Jamen, jeg havde reddet hans dag i hug nu.
Selv skærpedes de typiske fiskesanser når andre får fisk og det var virkelig lækkert vand og vejr. Uden handsker var det måske lidt overilet, men jeg frøs på den anden side heller ikke. Kom nu fisk... kom nuuuuuu
Men der skete intet og Kasper og jeg tog en kort rådslagning på tangen. I kastet efter den lille blanke havde han smidt en 3+ og så var pausen slut. 3 timer til rådighed og på den anden side af den flotte solnedgang, ventede ikke kun afslapning i divanen hjemme. Fiskes skulle der og da Kasper trak sig havde jeg resten af revet at kaste over, men der skete intet... intet og ingenting andet end 2 følgere til sidst. Om jeg fatter de følger efter i bidevejr... men det er jo ikke første gang det er sket.
Jeg har nok brugt forkert medicin i dag.

søndag den 9. februar 2014

2014.02.09 95 cm er virkelig stort...

... "det sagde hun også igår."
Men det var nu mere ment på hende vejrpigen... som idag fik ret, idet solen var mest fremme i modsætning til igår. Til gengæld så undres jeg over vinden. Øresundsbroen kørte med advarsler om vindfølsomme køretøjers passage og mens det stod på, stod jeg på kysten og fiskede. Det virker jo lidt sejt, når der nu advares mod vinden, men øh... så var det heller ikke værre.
Det var bølgerne til gengæld. De var store, lange, høje og vældigt saftige og det var ikke hverken let eller særligt sjovt at stå bag stenene og blive både kastet omkring og oversprøjtet, ved hver bølge der rullede ind.

Mine tanker gik til monsteret jeg havde fundet på kysten lige inden. De findes derude. Det ved alle. Men det er ikke tit man ser dem og selvom den jeg havde fundet var både død og farvet, så er 95 cm alligevel noget af en størrelse. Altså tænk lige over det... sådan en børge i sølvdragt. Fisken fik mig til at kaste lidt ekstra. Der er sgu noget over de der kæmper. De har bare lidt mere at sige i den størrelse.
Jeg gav op på pladsen. Gik ind og sparkede til noget tang og luskede så tilbage til fisken hvor jeg åbnede munden på den og tænkte at en snaps, et søm, en silling eller hvad det nu skulle være... uden problemer overhovedet, kunne være i kæften på dyret. Gabet var enormt. Sjældent set stort... og faktisk så kunne hele min grejboks sagtens være i dens gab. Min hånd tilmed...
Sådan nogle fisk spiser vel ikke tanglopper, gør de? Jeg var dybt fascineret. Gad vide om jeg en dag får chancen? Hvad vil der ske. Kasper stødte til og sammen lod vi mundvandet løbe over det store kadaver, som for et par måneder siden sikkert har vejet tæt på 10 kg. og været spritblank. Sikke en fisk at krane. Imens fortalte Kasper om en fisk i samme størrelse han engang havde forsøgt udtrætte på Bornholm. 1 slag med halen og så var den 2 meter ude... Sådan en fisk får nok tiden til at stå stille når den hugger. Alt står vel stille, hvis den også vælger at gøre det.

Tjek lige snapsen ved bugen
Drømmene fortsatte og mens Kasper valgte et liv i kaffekoppens selskab, tænkte jeg at det kunne være der var fisk længere ovre? Det var der ikke. Der var bølger, men knap så lede og her var der engang en der inden for 14 dage nappede 2 blanke på hver 7 kg. i februar. De der minder, fiskehistorier, fortællinger, løgne (?) er noget der luner og holder en oppe på de tomme dage.
Erkendt, vandet var lækkert og havde vi skrevet april, så havde du siddet med tårer i øjnene over alle de fisk jeg havde kranet ind idag. Men vi skriver kun starten af februar. Vandet er ikke 8, men 3 grader... og der var langt til forårsfornemmelser på kysten. Der var godt nok også langt mellem tanglopperne og alt det andet man forventer at se af liv på lave.

Så jeg gav op på pladsen.

Jeg krøb i læ i Sortfiskhavn og bestemte mig for at prøvefiske lidt nyt endegrej, for nu skal hele æsken skiftes. Der skete intet i Sortfiskhavn og bølgerne gjorde det besværligt at bestemme sig for hvad det nye grej skulle blive... det må blive en anden dag, men jeg vidste også godt at kommer der en anden dag, så vil jeg måske hellere fiske end testfiske og så er jeg lige vidt.
Jeg glæder mig lige nu til en anden dag, det går at fiske. Det må være næste skridt :-)

fredag den 24. januar 2014

2014.01.24 Blänkaren

Klik på logoet for at se mere om konkurrencen

 Eller se indlægget til højre, som går til samme vindue

mandag den 20. januar 2014

2014.01.20 Men så er der rav!

Tja.. der er ikke noget at lægge skjul på, medmindre man absolut ikke følger med i hvad der sker derude. Fiskeriet forleden hav
de jeg gerne afløst med en fisketur dagen efter, lidt mindre vind måske - men så ihvertfald med neoprenwaders og klædt bedre på til lejligheden. Men sådan kan vi vist roligt sige at det ikke gik. Vinden tog vildt meget til og var det ikke fordi Kasper så venligt fortalte at han faktisk havde kunne fiske 1 time på Sydkysten, så ville jeg påstå det var umuligt.

Hvad der ikke er umuligt, er at lede efter rav når vinden så er som den er. Den er nemlig østlig og det er noget der giver rav. Det gør vind generelt, men østlige vinde er simpelthen det bedste.
Jeg erfarede så idag, at den ikke behøver tage af, som jeg ellers plejer at sige. Men jeg kunne ikke holde mig hjemme, alene fordi jeg trængte til frisk luft og så stod jeg midt i en stor bred dyne på 60 cm i dybden og 6 meter ud og vel 20 meter i bredden. En dyne af muslingeskaller, gammelt træ, tang, grene, nødder af diverse karater - og rav. Faktisk masser af rav. Men jeg savnede som forleden med alle havørrederne, noget størrelse. Man skal aldrig klage over det man får og du hører ikke en klage herfra, men for søren hvor havde jeg gerne set en ordentlig børge lande i lommen.
Min rav kammerat tog også en lommefuld med hjem - ligeledes han uden de store klumper, men vi var enige om at vi aldrig havde set så tæt et område før. Det blev til 123 stykker til mig og med det største på 18 gram. Imorgen skal jeg så liiiige derud igen!

onsdag den 15. januar 2014

2014.01.15 Nullet er væk

Jeg har aldrig frosset min fod så meget, som jeg gjorde idag. Det var helt vildt. På vej hjem fra fiskepladsen, var min venstre fod så kold og gennemfrossen, at jeg vrikkede om 3 gange på helt almindelig vej. Det føltes som om jeg havde en skøjte på og jeg havde absolut ingen fornemmelse i skroget, fra min velvoksne mave og ned. Det samme gjaldt faktisk fra maven og op, men det er heldigvis ikke noget der gik ud over mit skriftsprog, for havde jeg skulle dikteres på dette... havde du ikke fattet en klap. Det lyder måske mærkeligt, men udover mine fødder og ikke mindst den venstre, så havde vinden været så meget på den fastgjorte statue i vandet (mig) i 3,5 time at mit venstre øje føltes tungt og jeg ikke kunne se klart med det. Den samme følelse havde jeg i munden i venstre side og da jeg blev nødt til at foretage mig noget blodomløbs-aktiverende, hvilket var skide svært i dagens fiskeri, var det underligt at tage mig selv i at stå og forsøge at gestikulere "Gangnam style" på stranden. Men det var hvad jeg gjorde, for at bevæge hvad jeg nu kunne, herunder munden..
Det har sikkert set utroligt sjovt ud, med en Charlotte Bircow i waders og fisketøj, udføre knæbøj, armbøjninger og i løb på strandens sten, men på den anden side, så ville de der så den stakkels kolde dreng, aldrig fatte at der på den anden side af brændingen løb en helvedes masse fisk rundt og bare ventede på at smage en snaps.
Eller til dels, for de fisk der blev mig tildelt var langt fra de fisk der var tilstede.

Det startede østpå og med 4 konkurrenter i vandet. Jeg var den 5. og hurtigt dukkede en 6. op i form af et 28" gammeldags tv ude i vandet. Sælen fik ingenting, det samme gjorde vi - ikke.
Men en fluefisker nappede da siden en flot lille blank og så troede vi alle at stimen kom. Men ikke. Vi måtte pause i den tiltagende og enormt kolde vind og lod vandet hvile. Da jeg igen trådte vandet (ikke vande) var jeg sikker på at det måtte give fisk. Det SKULLE fandme give fisk, så godt som det så ud. Og det gav fisk. Da de sidste 2 af de 4 kørte, stod jeg alene ude på spidsen og så sagde det endelig haps. Åhhh hvilken forløsning, som så varede i 2 sekunder. Jeg kunne have revet megasælen midt over, hvis den turde komme tæt på mig, af bare arrigskab. Kastet efter, gav en følger. Så fik jeg et hug og så fast fisk igen. Denne gang til afkrogning og megasælen slap i denne omgang.
Erkendt, allerede der var det koldt og jeg burde af helbredsmæssige årsager have stoppet for dagen. Åndbare waders, 2 grader i luften, 4 i vandet og en temmelig frisk vind fra Ø, var ikke lige den bedste termos idag.
Men da jeg kørte forbi McDonalds og tænkte på de dejlige burgere og piger de har derinde, bestemte jeg mig for at nappe et rev til og derudover, nappe et æble istedet, så min mave kunne få en mulighed for at trække sig lidt tilbage.
Maven trak sig tilbage, omend den stadig yder varme. Men jeg var også sulten da jeg gik fra vandet. Og våd. I det hele taget var jeg i en særdeles ringe forfatning, som kun en lystfisker kender til, for jeg gik nemlig også og grinte på vej til bilen. Jeg kender ikke mange der ikke forlængst var gået amok eller andet, men os havørredfiskere... vi griner.
Men vi fanger også nogle gange lige pludselig 12 blankfisk på en dag og i januar er det sgu ikke så ringe endda. Det endnu bedre er at du ved at alle andre har stoppet for dagen og du er alene om det. Det varmer altid lidt ekstra og det var netop hvad jeg tænkte da jeg fightede nummer 7 ind.
Jeg havde lige haft mit Bircow show på stranden og håbede på bare lidt mere liv i kroppen, for i vandet var der liv. Helt vildt meget liv.

Faktisk så meget at jeg savnede en kammerat til at opleve det. Ikke nok med at jeg i et og samme kast mistede 1 og havde 2 hug, men også havde en følger... det blev ved i 5 minutter med vildt mange fisk på plads. Hug og følgere, men kun... og ene og alene... af små fisk. Mærkeligt. Jeg holdt mig oppe af troen på den store, der ville komme. Men ingen af de 3 tabte, de 12 fangede eller de følgere der var efter blinket, holdt målet eller maksimalt kun lige, men ved du hvad... ? Det var årets første. Årets første 12 fisk og det var skidesjovt at stå og fryse med al den action.
Nu er varmtvandsbeholderen også tømt, mens jeg uden kulderystelser kan sidde her og skrive :-)

søndag den 12. januar 2014

2014.01.12 Nordvest på Sydkysten


Bemærk de vilde bølgedale
På en måde kan du ikke pege fingre af mig og så alligevel... jeg gav det jo en chance, men på den anden side er alle kast, en chance. Selv ét kast. Men det fik en del mere end et, selvom jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg kæmpede for det idag. Men jeg så sådan ud i tøjet, om ikke andet.
For bølgerne væltede ind på mig fra alle sider og det var ret sjovt at stå udvadet, hvor man normalt står næsten tørskoet. Mit lod er åbenbart blevet således at jeg ikke får fisk mere, for jeg stod på pladsen efter tips fra andres fangst. Hvor sølle. Men jeg kunne fiske på Sydkysten. Dét i sig var vigtigt. Alle andre har jo fanget fisk. Jeg prøver at følge efter - nu i jagten på andres succes. Det lugter.

Det lugter af hulens til faktisk og havde jeg haft lugtesans idag, var den sat til side af en særdeles kraftig vind fra NV. Det virkede faktisk nytteløst at stå der og svinge kæp, men nogen havde jo fået noget og måske kunne det også blive mig?
Da jeg senere erfarer at fiskene mere eller mindre var koncentreret omkring en time i formiddags og at der siden intet skete, er jeg mere rolig og alligevel ikke. Vandet er det samme, kysten den samme... agnen, sågar... er den samme og sørme om ikke pladsen er den samme, men fiskene vil ikke lege med mig.
Da jeg ringer til Kasper og tuder, foreslår han kaffe. Varmen fra bilens AC har gjort mig mere end lun og kaffe er mere ikke i tankerne da jeg 10 minutter senere er i læ for vind og vejr. Men det er rart med kammeratlig opbakning, fra andre hvor fiskeriet heller ikke har kaster 17 eller 25 fisk af sig på den første tur i januar.
Mon Kasper er klar på den næste tur i januar - med mig... i læ... for vinden... og med frost i skægget... og måske, med lidt held... en lille havørred for enden af linen, imorgen?

søndag den 5. januar 2014

2014.01.05 Aunä...

"Aunä"... det vældigt skånske ord står og blinker på min skærm og forsøger (ihvertfald fra afsenderens computer) at berolige mig om at jeg ikke er uheldig, en nybegynder, en beskøjter, en helt igennem utrolig uheldig lystfisker... men bare en "har-lige-IKKE-ramt-fiskene lystfisker" og at de nok skal komme. "Aunä"...
Jamen de kommer da. Det gjorde de også i fjor. Lige omkring d. 01. maj. I øvrigt et bevis for at jeg ikke var i Fælledparken!

Nå men... Urban fortalte om pænt vand. Vældigt pæne bølger og selv var han også lidt pæn, sagde han. Men fiskene ville ikke lege med ham. Da jeg sad i bilen tænkte jeg at jeg ville overraske ham, så da jeg skrev at jeg var der om et par minutter, så var jeg overrasket over at han svarede "jeg kører nu". Sådan lidt afvisende, næsten. Gad vide om fiskene havde det ligeså? Med mig altså.

Urban var kørt. Nåede at blinke til ham og han vinkede da også. Fiskene var åbenbart også kørt. Jeg gik ihvertfald en runde over revet i meterhøje bølger og mærkede ikke en fis. Så skiftede jeg blink, gik en tur til over revet og håbede at der ikke var søskende til den ko der forleden var drevet i land. Jeg mener, hvem filan gider vade med en ko? Det er alligevel en stor klods at lege bølgebryder med. Men der var ingen køer. Hverken i vandet, efter mit blink for at hugge eller til revet hvor jeg fiskede. Måske fordi der ingen fisk var? Runde 3 og 4 bidrog med en "knækket" negl. Jeg skriver det for at sige at det skete. Ikke for så meget andet. Men det gjorde ondt, da varmen i fingrene kom tilbage. For der skete ikke så meget andet, end at jeg droppede telefonen med mine kolde fingre. J*vla skit!
Vandet var 5 grader. Luften det samme, men da vinden tog til i runde 5 og der stadig intet var sket, så føltes det ikke som 5 grader... nærmere minus 5 af slagsen. Vinden tog endda meget til og mine 20 gram gjorde ikke meget gavn mere. Det syntes jeg heller ikke jeg havde gjort og lidt undrende kørte jeg hjem fra kysten.
Går der lang tid, før jeg får min premiere fisk? Aunä...

lørdag den 4. januar 2014

2014.01.04 Premieren

Så var det tid igen og de seneste dages fiskeri havde i dén grad tæret på min tålmodighed for at komme ud, da jeg har været optaget af andre gøremål. Også selvom jeg vidste at vinden til Sydkysten måske var lige vel grov. Det var nemlig Österlen der havde leveret. Endda op til 17 fisk til en enkelt person, hvilket må siges at være en så super premiere som det overhovedet kan blive.
Var Sydkysten ligeså god? Ligeså premiereklar som jeg? Ingen meldinger, hvilket som sagt kunne tilskrives vejrliget - antager jeg.
For da jeg kørte langs kysten idag og var mere end tilfreds med hvad jeg så - til en start - så tænkte jeg at der nok var gået stille med dørene. Men een ting er hvad man ser fra kystvejen, en anden er hvad man ser langs kysten. Altså dernede hvor sutterne bliver våde og det var ikke dem på bilen.

Österlen havde vist kun leveret i 2 dage og så var der dødt. Det var der - efter sigende - også i dag. Og sådan oplevede jeg også Sydkysten. At jeg heller ikke fiskede mere end 3 timer, har også sin del af forklaringen, men der var ikke meget fiskbart vand og da jeg endelig fandt noget, så lå der selvfølgelig et stykke rav lige foran mig, hvor jeg skulle gå ud. Og det kan jeg jo ikke nøjes med at samle op og så gå i vandet, uden liiiige at undersøge resten af området. Hvilket resulterede i 3 stykker til.

Da jeg endelig kom ud, blev jeg mødt af super lækkert vand med fed farve og lidt tang der svævede mellem bølgerne. Jeg så aldrig den store tangbræmme der hærgede lidt længere ude og da jeg endelig var kommet på plads, så var det kun tang jeg fik på. En hel del endda, hvilket hurtigt fik mig ind igen. Desværre. Det så faktisk ret så godt ud.

Måske kan fiskene bare ikke lide en hvid gibbernakker?

Jeg havde egentlig bestemt mig for at stoppe for dagen og så valgte jeg alligevel at se på et af de rev der lige kan fiskes af hurtigt. Til min overraskelse var vandet klart her. Sigt på måske 2 meter og kun meget lidt tang. Jeg var i bølgen inden du kan sige "var der fisk" men efter du har sagt det, så må jeg desværre svare dig "nej". Der var ikke fisk, selvom det så virkelig giftigt ud. Store våde og til tider meget lange bølger, gjorde mig godt fugtig, til tider også op over huen, men fisk var der ikke til mig idag. Men en dejlig tur, en dejlig premiere tur og imorgen... ja, da skal jeg nok prøve igen.