mandag den 26. maj 2014

2014.05.26 Tidligt sommerfiskeri

Fishview med Sony
En usædvanlig dejlig start på foråret har fået temperaturen i vandet op og jeg kunne faktisk ikke mærke den store forskel da jeg i lange underbukser trådte ud på det fine tæppe af tang, der beklædte hver en sten på bunden. Et kludetæppe af tang i forskellige farver, helt stille og helt klart i vandet. Måske ikke de bedste forudsætninger, men vinden havde været på fra N og NV i løbet af dagen og havde blæst lidt overflade vand ud, inden den lagde sig helt og lod svaner, et større sortiment af forskellige skræppende og skrigende vadefugle, måger og ikke mindst min favorit, nattergalen, udfylde lydbilledet i baggrunden. Lidt tidligt sommerfiskeri, men det er kun et spørgsmål om hvad dagene hedder på kalenderen og hvor længe det er lyst. Stanken fra rådden tang var i øvrigt også en faktor der blandede sig, men som jeg har skrevet før... er det en lugt jeg godt kan lide, for den minder om havørredfiskeri i sommernatten og rav...

Og så stod jeg udvadet på en sten og tænkte hvordan en laks på 15-20 kg kunne smadre den stille og flotte overflade helt. Sådan et mega lokum der kom buldrende efter blinket med en enorm trykbølge og hamrede på i en eksplosion i vandet... det havde været en smuk afbrydelse i den flotte og efterhånden behagelige forsommer aften. Ihvertfald sålænge fisken sad på.

Men alt hvad der sad på, var en klam kanylefisk der - som kanylefisk er bedst til - havde suttet blinket i sig, så der egentlig ikke rigtigt kom noget reelt hug, men bare var en tyngde i den anden ende. Hvad de også er gode til, er at følge med ind, når man river dem mod land. Og hvad de er allerbedst til, er at gå amok når man skal have krogen ud af munden på dem. Min blødsødenhed overfor dyr, forbød mig at tage jagtkniven frem og "sortere" hovedet fra kroppen - se dét havde været en nem afkrogning - og istedet afvente den latterlige dans den bød op med, indtil jeg kunne få min krog tilbage. Skodfisk!

3 gange skete det, uden skyggen af havørred, men da jeg var ved at sige tak for i aften, kom der endelig et hug der kunne både mærkes og bruges til noget. Selvom havørreden var for lille, bød den op med en udmærket fight og tilfreds over at aftenen havde givet en rigtigt fisk, fik pladsen en halv time mere, inden jeg måtte drage hjemover, fordi mænd i min alder pludselig skal have stabile soverytmer. Suk!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar