torsdag den 31. december 2015

2015.12.31 Årets statistik

Det er ikke sædvanligt at jeg laver statistik for året, inden det knap er kommet igang, men det er heller ikke sædvanligt at jeg fisker på premieredagen og derfor var der i dag god tid at lave sidste års tal, nu hvor festen igen trak ud efter jeg havde antændt utallige batterier - krudtglad som jeg er. For jeg er meget glad for fyrværkeri og nytårsaften har altid været min store dag. Ikke altid til alles glæde og i dag, hvilket er anledningen til at jeg skriver dette, langtfra heller ikke til alles kendskab, da jeg nu 5 gange er spurgt om jeg er ude og hvad jeg har fanget?

Jamen jeg er lidt bøv idag og har fyret krudt af igår, har svaret lydt.

Skulle jeg, som i fjor, holde nytår hvor jeg bor - var jeg nok ude og fiske, men jeg er til krudt og kugler. Ikke til rislamper og for mange regler omkring hvilket tidspunkt du må skyde krudt af. Her i Trelleborg er der regler for hvornår du må skyde af - altså på selve nytårsaften - og du kigges meget skævt til, hvis du syntes fyrværkeri er fedt. Nej, rislamper og pengegaver til en ged i Afrika, kan du i stedet bruge pengene på Anders!

Det har været et super fedt fiske år! Jeg fik købt mig min Hobie Kajak, som jeg har kigget på MEGET længe og som jeg havde nogle mega fede ture i. Samtidigt oplevede jeg et fiskeår lidt ud over det vanlige, med en del fisk og gang i vandet. Jeg har overvejet om det skyldes det store saltvands indløb i Østersøen i slutningen af 2014, men uanset årsagen, var det en fornøjelse at være med til og dele med gutterne! Det har årets fisketure også været, både dem i de lokale vande, men i særdeleshed også i Danmark! Fiskeriet er blevet mere end bare fiskeri. Der bruges tid på god mad og samvær og jeg har nydt hvert minut i silende regn, som i bagende sol. Tak til jer alle - i gør det hele, det hele værd!

Her kommer lidt tal, til dem der gider. Jeg gør :-)

45 ture
101 havørreder hvoraf de 96 var blanke
15 mistede fisk
8 mistede endegrej - alle uden bly!
13 stykker rav fundet
32 stykker rav i alt

Jeg ønsker jer alle et supergodt nyt fiske år!

søndag den 1. november 2015

2015.11.01 En rav-ørred måske?

Valget var ikke super svært, men alligevel... premiere følelser skal man ikke lege med og rav guden kan sagtens spille mig et puds senere på sæsonen, hvis jeg overhovedet finder tid til at komme ud og snuse til rådden tang og håbe på lidt af nordens guld. Men en aftale er en aftale og så var der lige det med huset... årh ja...

Ha ha... gæt selv for en svenskerpølse...
Jeg lugter indelukket. Sådan godt gammeldags "jeg har ikke luftet ud i 40 år" agtigt". Lugten er faktisk ikke min egen, hvis du undrer? Den kommer fra mit "nye" hus som vi nu er flyttet ind i og som kommer til at stjæle særdeles kostbar fisketid de næste par uger... måneder... nej, vent... år! Men det vidste jeg jo godt. Det indgik lis´som i handlen. Jeg har - for at tale om noget andet - savnet noget at rive i. Dig med perverse tanker; Ha ha dén var sjov, men jeg kan også godt lide at gå i haven, ordne lidt derhjemme og den slags og ja, det kan da godt være det er sådan lidt hygge agtigt, eller ligefrem gammelmands agtigt, men det er ok. Jeg er over 40 nu og kan således både håndtere og forstå de der forskellige stadier i livet og min tid er også hus- og have tid, udover fisketid, arbejdstid, lidt-større-børn-der-opfører-sig-som-næsten-fucking-teenagere tid og jeg skal også have... fritid-tid! Hvis du forstår?

Hvorom alting er... jeg valgte havørreder idag. Ikke rav og jeg fortryder næsten ikke et sekund. For havørreden var ikke let idag og jeg garanterer at jeg havde fundet rav, med al den østenvind. Men på bekostning af min dag i dag? Nej!
Ude på näset, havde jeg ikke være med Javier, Henrik, Linus og Ole. Og Allan og Erik. Ude på näset havde jeg bøvlet rundt i rådden tang og skulen til hinanden med misundelsesværdige blikke... Typ: "Va har den jävlen NU hittat?"

Jeg fandt venner. Gode fiskevenner og havde det i dén grad som blommen i et æg. Det håber jeg vi alle havde, for hvem kan føle anderledes når man i venners lag, kan både hygge sig, le, spise godt, fiske og have det godt - og... uden at fange fisk... alligevel gå glad fra kysten? Det kunne vi.
Det kan du også, når det sker og hvis ikke det er livet, så ved jeg ikke!

Vi startede og sluttede på samme plads. Der var vist ikke flere pladser indlagt i skemaet, men havde det været umuligt på førstevalget, var andre mulige. I første kast, et sted derude i disen, huggede det lige som jeg var kommet op på en sten og jeg var sejrssikker! Ikke blandt folket, men fordi det bare lige passede så godt ind! Fisken steg af efter 3 sekunder og efterlod mig med én tanke: Det kunne fanden-helvede-sgu også lige passe, hvis det var dagens eneste... men det var det!
Hvilket man jo ikke forventer, men bare lige tænker, nu man tillader sig at have hug i første kast.

Så kom OLR. Ole Rådhede. Min ven gennem en masse skriverier og på bloggen, men en person jeg aldrig har mødt og en person jeg glædede mig til at møde. Dernæst tog fiskedagen en typisk drejning. Det blev snak. Masser af snak. Erfaringer, fortællinger, historier - lige afbrudt af et par superlækre kalkunpølser og tophygge ved grillen - overgående til mere fiskesnak over Javiers blåbærtærte (mums) foto og grejopstilling. Jamen det var lige præcis SÅDAN en dag skulle være, nu de der pletsild alligevel susede forbi ude i vandet og ikke gad lege med os.

Det vil sige; "Där sat den"! Råbte Javier og stod med bøjet klinge, præcis som Ole, Henrik og jeg stod og var igang med nye perspektiver til vores fiskedag. Fisken stod af, præcis som min i starten af dagen havde gjort. Javiers noget større dog - og så var det måske at vi alligevel skulle fiske og ikke snakke, præcis som man gør det syd for Valby Bakke.

Så vi fiskede og jeg havde sørme en følger og 2 hug inden jeg mistede en wobler, hvilket jeg ikke var videre tilfreds med, men dagene på kysten er som de er. Man giver og tager og idag tog kysten.
Til gengæld fik jeg en i dén grad en god dag i venners lag og til jer alle skal lyde en stort tak!

søndag den 4. oktober 2015

2015.10.04 Kajagt efter gedden grum

Jeg er ikke videre hemmelighedsfuld, når jeg ikke siger hvor jeg var. Men sådan er reglerne på sider alle kan læse og hvis vi lader det ligge, så ligger vi ligeså stille som vandet... HELT stille!
Disen hang let i luften og en opklaring kunne spores længere fremme. Sådan så det ud længe. Lige hvad der manglede til det spritklare, vindstille vand... dét skulle nok lokke gedden frem. Høj sol. Not!

Javier og jeg troede alligevel på det. Som så utalligt mange gange før, så havde Javier aldrig været uden fisk her og så var sagen ligesom klar! Vi skulle bare vente lidt. Og ro lidt. Padle lidt. Trampe lidt. Der var 5 km. fra udgangspunktet til målet. Den sol behøvede bestemt ikke kigge frem, før jeg var fremme. Det var rigeligt varmt uden solen - også selvom der ikke var hverken strøm eller vind til at modarbejde.

Og så var vi fremme. Et stort fladt område i et stort fladt landskab - og i særdeleshed, stort fladt vandskab! Og der var helt stille herude på vandet. Med masser af ålegræs og masser af liv under 10 cm. i form af ufattelige mængder hundestejler og rejer og andet småt. Der manglede bestemt ikke føde, men dem der skulle spise føden var ikke hjemme.

Vi fiskede os frem og tilbage - kajak og kage og hverken så eller mærkede det mindste liv. Vi tog os ud på lidt dybere vand. Efter forholdende dybere vand. Enorme ålegræs banker lå under os. Muslinge-banker. Sand. Næsten ingen sten. Egentlig et ulækkert stort fladt område, hvis man gik og troede man skulle finde fisken bag et skjulested. Der var næsten ingen, så fiskene måtte komme i flokke og svømme sig igennem den store fede gråsæl der lå på en af områdets få sten (nær land) og skulede på de forstyrrende klaphatte der lå der og fiskede. HA! Kunne vi næsten høre den sige... "hvorfor tror I jeg ligger her og feder den"?



Den havde nok sine grunde. For naturens og nydelsens skyld forsatte vi ufortrødent ind i solnedgangstimen og havde en fantastisk smuk aften, ovenpå en fantastisk smuk dag med en masse trækfugle i selskab dagen igennem. Bestemt turen værd! Og trods de manglende fisk, var det bestemt ikke sidste gang vi skulle herud, for det så meget lovende ud og så går der vist også historier om havørreder - men dem tager vi en anden dag. Både historierne og havørrederne :-)

lørdag den 12. september 2015

2015.09.12 Fortravlet sæsonafslutning

Jeg havde stillet mig selv lidt fiskeri i udsigt, ovenpå Javiers rapporter her mod sæsonafslutningen. Rapporter om en hel del fisk og ikke små sådanne heller tilmed. Lidt typisk føltes det derfor at måtte konstatere at både vind og vejr modarbejdede os, sammen med fiskene - da vi endelig fandt fiskbart vand.

I gode gamle dage, når jeg stod oppe på Nordkysten var fiskene enten umulige for blink og skulle lokkes med det der tidligere hed "bobleflåd og flue". Jeg husker med glæde de utallige gange jeg har sneget mig rundt i mine tykke og stive 5 mm. neopren waders og kastet mig ind på havørreder i det spritklare vand. Fisket min lille tangloppe gabende langsommeligt gennem vandet og fanget en masse havørreder eller når det blæste op - kastet med sølvpilen og fået fisk. Det har altid været lidt efterårs mantra... blæsevejr = fisk der hugger på blink, uden omsvøb.

Idag var det blæsevejr. Det har det været de sidste par dage og inden det blæste tilstrækkeligt meget op, havde Javier som sagt held med fiskene og fik den ene dag 5 over 3 kg. De 4 af dem var kommende opgangsfisk, den sidste en sølvblank smuksak. Dejlig afslutning for ham og fiskene havde vel at mærke hugget uden omsvøb, stenhårdt! I og med den endnu skarpere vind og det mere grumsede vand, var mine forventninger, da vi endelig fandt en fiskbar plads, derfor høje. Der gik også kun et par kast, så fløj en tilsyneladende blank fisk ud af vandet tæt på mig i et flot hop. NU hugger den, tænkte jeg. Men der skete intet. Jeg så flere fisk i overfladen og havde, såvel som Javier, følgere og de ville bare intet. Vi skiftede blink 5 gange hver på et par øjeblikke og intet af det hjalp. Var det en fluedag eller hvorfor filan ville fiskene ikke hugge i det ellers rigtige havørred vejr? Det indbildte vi os ihvertfald at det var.

Vi skiftede plads i håbet om mere hugvillighed og lavere vandtemperatur og den slags ting, man begynder at tænke på, når fiskene ikke vil som man syntes de skal. Vi kom til nogenlunde det samme som vi forlod, dog med en noget grovere efter-sø eller gammel sø, om du vil... vinden var vendt, men det var bølgerne bestemt ikke blevet mindre af.

I et af de første kast krogede Javier en mindre fisk og så fik vi da bevist at det var havørred der også var på plads her og fulgte efter og beteede sig underligt. Sådan lige pludselig lykkedes jeg endelig at fravriste Sydkysten en af de eftertragtede fisk. En superfed fight afsluttedes med at jeg kunne afkroge en smuk, men for årstiden, slank opgangsfisk.

Vi kastede os gennem den flotte og dejlige efterårsaften, men alt der skete var lidt småhug og fangsten af en mindre til Javier. Mærkelige fisk. Uanset, en super fed dag at fiske i. Bølgerne der væltede ind og vandgymnastik, mens man stod og hoppede og gjorde ved for ikke at få de 16 grader ned af nakken - hvilket vi alligevel fik...

Skånesæsonen slutter for mit vedkommende her. Jeg har faktisk heller ikke tid til mere fiskeri lige nu, så det er nok fint at vinden ødelægger det søndag og på mandag, hvor den igen står på arbejde. Hvis tiden alligevel bliver til det, venter der vel et par ture til Danmark.

lørdag den 8. august 2015

2015.08.07-08 Mere torden

Sikke vi kan - mere torden til mig. Personlig torden, idet det næsten ikke har tordnet andre steder.
Lækkert!

Igår tordnede det ret godt om eftermiddagen, men jeg fik ingen billeder værd at vise.

Her til morgen, vækket af tung buldren og en del kraftige lyn derefter, kunne jeg nyde morgenkaffen til efterdønningerne under parasollen. Skønt!

tirsdag den 4. august 2015

2015.08.04 Uvejr

Den kolde sommer har gavnet fiskeriet, men ikke tordensæsonen. Man kan ikke få alt, så hvor jeg har holdt ferie og havde lidt fiskeri planlagt, er det blevet væltet af muligt hus-salg og givetvis også huskøb og derfor har jeg ikke nået at have så meget fritid til ovenstående.


Heldigvis kan tordenvejrene stadig finde vej til mig og midt i en omgang pulled pork rullede en mægtig gustfront forbi og leverede et mindre skybrud samt en masse torden.

Dejligt!

søndag den 12. juli 2015

2015.07.12 Maveplaskeren

Naivt var det at tro at vi kunne gentage fiskeriet fra igår, men så kald mig da naiv.

For naivt stod jeg der med naive Henrik og sammen kastede vi os gennem en helt utroligt dejlig og stille juli aften, der også var kold. I dén grad forneden, idet vandtemperaturen var faldet fra de i forvejen kolde 11 grader, til nu 9 grader. Måske det var årsagen til fiskenes komplette inaktivitet eller ligegyldighed? Vi så dem. Henrik så dem mest og havde flere gange følgere, der på afstand fulgte wobleren... men absolut ingen interesse viste.

Underlige fisk. Et enkelt hug var alt vi mærkede i løbet af dagen og aftenen og måske kan vi skylde på temperaturen at vi heller ikke kunne mærke vores knæ for koldt, som sagt... det var det!

lørdag den 11. juli 2015

2015.07.11 Sommer og superfiskeri

Henrik havde haft et efter årstiden, formidabelt fiskeri og på 2 timer taget 8 blanke havørreder der alle var over målet.
Helt igennem fantastisk idet det hele foregik mellem 20 og 22 og fiskene uden omsvøb bare var gået til makronerne. Tilbage var alene savnet om en 5+ og den drog vi så på jagt efter idag.
Jeg ifølge med familien, idet jeg endnu engang var ved at fiske mig ud af en weekend, uden at se ungerne mere end om morgenen.

Så mens Henrik kom vandrende langs den varme strand og ungerne legede i sandet, stod jeg udvadet i de 11 grader "varme" vand og havde præcis haft 2 mindre følgere her lidt i 18 og da Henrik lagde grejet fra sig, havde jeg kun nået 5 kast og så var der fast fisk. Fantastisk! Havørreden bød på en lækker fight, men kæmpede ikke som jeg havde forventet af en fisk i den størrelse og ind kom en solidt kroget gudeskøn skabning af en havørred til genudsætning.

Henrik var hurtigt i vandet, men første runde var ovre og vi gik op for en lille pause og for at få lidt varme i knæene. En fisk senere bød Henrik på kalkun pølser med Chipotle og cayenne peber - fruen og ungerne fik lidt mere moderate pølser og sammen nød vi den stille og smukke sommeraften. Det vil sige, nogle nød den mere end andre, for som fisker var dette drømmen af en sommeraften. Som solhungrende dansker, var det koldt med 15 gr. i luften og skyet vejr. Børn er børn og holdt sig varme ved leg og løben omkring mens Henrik og jeg fik varmen af fiskene i vandet og de gode pølser indenbords.

Da klokken var lidt over 20 og vi mente at fiskeriet skulle gå ind i den intense fase, stod vi og kiggede efter ternenes skrig og dyk, men der kom kun 2 forbi som dykkede lidt sporadisk. Fiskene og tobiserne derimod, så vi ikke meget til. Jeg nappede, sådan lidt midt i det hele, endnu en blankfisk over målet og så blev Henrik og jeg overrendt af en garnfisker der valgte at kaste net 300 meter på hver side af os, fra stranden og langt ud. SUK! At blive lukket inde på den måde er bare ikke særligt fedt også selvom man ved at fiskene stadig kommer forbi.

Og da jeg tænkte at fiskene nok var skræmt af net, en flyderingsfisker og endnu en fisker på stranden som ikke kendte til afstandsreglerne (altså vi er i juli, for filan!) så huggede en havørred stenhårdt og ikke særligt langt ude. Den tog line og kæmpede tungt, men ikke vildt for sin størrelse.
Efter en kort fight kunne jeg stille og roligt løfte en af de aller smukkeste havørreder jeg nogensinde har fanget, fri af vandet. En formidabel smuk skabning i perfekt kondition, store sorte prikker og i den smukkeste farve med kridhvid bug og sølvflanke der gik over i den nøddebrune brede ryg.
Ja, superlativer er der nok af - men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fik en så perfekt fisk. Efter lidt foto, som man egentlig ikke skal, valgte jeg at også genudsætte denne. Så smukt et dyr, skal have lov at leve videre og jeg håber den tog vejen tilbage, lige ud og ikke i nettene langs stranden.

Fiskeriet tog aldrig til. Henrik var lidt skuffet, ovenpå det fantastisk fiskeri dagen i forvejen, mens jeg kun kunne være tilfreds og vi tog hjem da der ikke rigtigt skete mere og ungerne var begyndt at være lidt trætte i det.
Jeg vil gerne tilføje at alle fisk tog på OLR Kutling - en wobler jeg er kommet over og som jeg i dén grad er blevet begejstret for!

søndag den 28. juni 2015

2015.06.28 Havørredfiskeriet - Det fungerer stadig!

Som tidligere skrevet, har jeg ikke tidligere været ude i juni og haft specielt godt fiskeri midt på dagen. Det har ofte været vejret og temperaturen, der har bestemt det. Men i år hører vist til undtagelserne.

14 grader midt på eftermiddagen i juni og så sad jeg der med fisk på. Fisk på min nye OLR wobler og mit nye Stella hjul. Kræs :-)
At det siden viste sig at det gode hug og det umiddelbare hårde udløb, skyldtes at jeg havde kroget havørreden lige i gattet, er en anden ting. Sikke en grej premiere. Og sikke et held for fisken at linen holdt, for krogen sad på tværs af gattet og havde dermed lukket af.
Det gav et mindre grin derude på det smaragdgrønne ocean, hvor jeg helt alene sad med mine havørreder. Ihvertfald kortvarigt, for i næste øjeblik susede Henrik forbi med el-motoren på max effekt og siden kom Javier til, der havde fisket starten af revet af.

3 drenge på tur, midt på dagen i slutningen af juni. Grillen var linet op inde på stranden og vi kunne nå et par timer, inden der skulle håndteres "Beer can burgers" og en omgang "Atomic buffalo turds" til forret... og for lige at krone måltidet, rabarber tærte til dessert. Kom ikke her du!

Min fejlkrogede fisk, blev afløst af en korrekt kroget undermåler, der blev fulgt af endnu en undermåler. Her midt på dagen - vil jeg gerne gentage. Jeg havde også et par hug og nogle følgere, hvoraf den ene var i pænere størrelsesorden og så dukkede også sælen op, som jeg en dag har en forhåbning om, er så nysgerrig at den kommer meget tæt på kajakken. Det må alligevel være lidt hyggeligt at hilse på en af de effektive, der skider på om det er godt vejr eller "ikke havørred" vejr.

Kajakkerne gik i land. Grillen kom igang. Og Edvin, Henriks søn, der fiskede fra land, kom til og så sulten ud. Maden bredte en utroligt dejlig duft langs kysten og vi fik lange blikke fra de andre natur-elskere og fiskere, der kom forbi. Det er vel egentlig heller ikke så sædvanligt at møde et par gutter der står i deres tørdragter og griller store fyldte bøffer.

Hvilket velbehag at fylde maven på denne plads. Og så sluttede vi lige af med frisklavet rabarbertærte. Der var egentlig ikke plads, men mad der er godt, får alligevel altid plads. Det kender du nok?

Tilbage i kajakken, blev sædet sat lidt tilbage, for at mindske presset på maven. Revet afsøgt og affisket igen, men der var ikke rigtigt liv nogen steder. Javier meddelte at han havde fået 2 mindre, men at der kun lige havde været kortvarigt gang i den og så gik resten af aftenen frem til 22:30 uden fisk. Måske fordi vinden under middagen var vendt til ren syd og dermed fik sendt en del varmere vind ind? Ihvertfald var vandet mærkbart varmere om aftenen.

Uanset, endnu en dejlig dag i kajakken.

tirsdag den 23. juni 2015

2015.06.23 Sankt Javier og hellig Anders

Vandet er stadig koldt.

Det var min røv også, men det var af at stå i vandet. Så da Javier kom fra arbejde og jeg havde lagt 2 timer på et ledigt rev - de andre rev var optaget - så foreslog jeg at vi prøvede noget nyt, nu jeg intet havde oplevet her og alligevel trængte til at få varmen i den del af kroppen der lå syd for navlen.

Ok, SÅ koldt var det heller ikke, men det kunne mærkes! Vi snakkede længe om hans super fangst forleden og fandt først en ny plads ved 22 tiden. Galant som jeg er (!) lod jeg Javier gå først ud og selvfølgelig får han fisk på i andet kast. Er det typisk eller er han bare god? Han er god. Han er skidegod og meget passende på denne dag, kunne han få et nyt navn med en nu 3,6 kg´s sommerfisk i nettet.

Fantastisk. Man kan ikke være sur, for det er sgu da fedt når fiskeriet bare kører og jeg ved at det nogle gange kun er marginalerne der er på spil - men dermed tager jeg ikke noget fra Javier. Sankt Javier. Han er god. Punkt. Slut!

Vi fiskede videre og begge havde vi hug og stød i blinket, men fiskene var - denne mørke aften til trods - ikke så lette at tale med alligevel.

Indtil det huggede hårdt på kort line. En blank fisk kastede sig fri af vandet og jeg så straks at den var pæn. Hop igen... IGEN... og jeg forventede næsten af OLR Wobler kom for sig og fisk for sig, men fisken svømmede så istedet mod mig. Jeg havde den i løbet af øjeblik inde på under 2 meters afstand og kunne have nettet den allerede der, hvis jeg havde net med. Hvad fanden skete der? Den skulle jo gå amok. Tage udløb. Lange udløb. Vride og rulle sig rundt og hvad ved jeg af galenskaber, som skulle gøre at jeg nervøst stod og tabte min blankfisk flere gange i tankerne - men fisken... den gik bare rundt om mig og så pludselig hoppede den fri af vandet og mod mig. Den landede i et ordentlig plask ved mine ben og jeg undrede om det var en retarderet ørred der var på eller hvad årsagen var til dens opførsel, for den manglede intet i størrelse og øjeblikke efter kunne jeg håndtaile hvad der umiddelbart var en perfekt blankfisk efter en hård, men vildt mærkelig kort fight.

I pandelampens skær undersøgte jeg fisken da jeg kom nærmere land. Jeg tror faktisk jeg stod med en blank nedgænger i hånden. En nedgænger i fuld sølvdragt, altså med løse skæl, men som ikke var kommet sig over legen i tykkelsen idet fisken ikke var så fed som forventlig i den størrelse. Den var alligevel over 70 cm lang. Finnerne perfekte. Siderne ligeså perfekte, men formen var slank. Jeg valgte at genudsætte fisken og stod med en god fornemmelse i maven, da jeg så den store fisk glide over tangen til dybere vand i pandelampernes skær.

Der skete ikke mere resten af aftenen og vi kunne tage mætte hjem - Hellig Anders og Sankt Javier...

mandag den 22. juni 2015

2015.06.22 Hvor nattesøvnen starter for visse...

... starter fiskeriet for andre.

MEN på grund af træthed, alderdom og diverse andre undskyldninger eller skavanker, undlod jeg fiskeri på årets længste dag, hvilket siden viste sig at være dumt.
For selvfølgelig skulle Javier lige ud og brillerede med en underskøn sommerørred på 4,8 kg. som gav ham en formidabel fight. Jeg siger ikke jeg havde fanget den, men det føles altid surt at være blevet hjemme, en dag en af de store gik til biddet. Chancen kunne jo have være til min fordel, men det var Javiers fortjeneste at løbe med det formidable fiskeri.

Så jeg troppede op dagen efter og tror du at jeg gik på samme rev, tager du fejl. Jeg tog et par nabo rev længere østpå og havde et formidabelt vejr at fiske i. Let grums i vandet, sydøstlig vind og overskyet med svag regn. Lettere lummert ovenpå, koldt nede i. Perfekt og det tog også kun 10 minutter før jeg havde noget der strammede linen op - mens jeg faktisk var igang med at kigge på hjulet. En fisk havde taget blinket i nedslaget og alle ord om tilslag eller hug og modhug, var længe væk, såvel som også fisken var det. Hvad fanden var det for en mærkelig måde at bide på? Dødt blink, på vej mod bunden, virkede ikke så seriøst.

Der skete ikke mere, længe. Det vil sige, vinden tog til, søen blev grov og med hvide gæs længere ude og aftenfiskeriet der var planlagt, tog nok slut før tid, idet jeg foretrækker lidt mindre sø når det er mørkt. Dels fordi jeg tror lidt mere på det - dels fordi det føles mere trygt, med mere roligt vand i mørket. Jeg holdt ud og en fisk fandt atter en gang vej til mit blink. Den kunne ikke hugge rent og jeg måtte se en sølvside vende i bølgerne længere ude, inden det sidste fjernlys forsvandt og kun tusmørket var tilbage. Jeg var faktisk knækket. Knækket og ked af at jeg igen stod her og kastede som en gal og så var fiskene væk, mens andre - føltes det et øjeblik som - bare gik ned og kranede store fisk. Men jeg skal ikke klage over min sæson. Den har været god!

Med det i tankerne tog jeg fra vandet og satte mig i bilen uden at have fået fisk.

Og så stoppede jeg alligevel på vejen for lige at kaste på et nemt rev, der ligger lige ved vejen. Hvorfor tog jeg ikke bare hjem for at sove. Klokken var 23 og jeg var træt med træt på...

Søen gik også her, men hvad den forrige plads ikke kunne byde på - fik jeg hurtigt her. Uklart vand og fisk. Den huggede faktisk i første kast og om det var samme eller en anden fisk i næste, ved jeg ikke. Men jeg fik endelig en trind og gudesmuk storplettet blankfisk over målet som blev genudsat efter en god fight. Dagen var reddet og jeg håbede på flere - men de kom ikke, kan jeg afsløre med det samme. Til gengæld skete der noget jeg ikke har set længe og det var en masse fisk der begyndte at hoppe fri af vandet. Pludselig var der liv over det hele og samtidigt som vinden forsvandt, var det lidt nemmere at følge med i hvad der skete. Ingen store fisk, men mange til gengæld. Hop her og der og alle vegne og så lidt hug. Fedt at opleve, men til sidst måtte jeg hjem, for at få lidt fortjent søvn.

lørdag den 20. juni 2015

2015.06.20 En dejlig dag på havet

Med tankerne på de sidste par ture, hvor fiskeriet har været ret så dødt efter mørkets frembrud, var det nærliggende at tage en tur ud midt på dagen, nu vandet var skidekoldt og vind og vejr, ville arte sig til vores fordel. Ikke så meget sol, men derimod skyer og regn.

Men Javier og jeg startede med at sidde på land og lade regnen vælte ned, for jeg havde nemlig lige fisket området af, da skyerne i baggrunden lod høre fra sig og det er ikke tordenen jeg frygter, men de kraftige vindstød, hvorfor jeg søgte mod land, netop som Javier var ankommet.

Da vi kom på vandet igen, var det til utroligt smukke forhold. Let grumset vand, kystnært og utroligt klart længere ude. Det sidste nød jeg af senere på dagen, da fiskeriet overhovedet ikke artede sig efter vores forventninger. Vi fiskede alle de små sten rev af. Og dem længere ude. Kastede og kastede og drev længere og længere ud, væk, fra hinanden, mod hinanden og der skete bare intet. Fiskene var væk og det samme var pludselig vinden. Alt blev stille, udover lidt motorstøj fra vejen i nærheden. Vandoverfladen var kun bulet af lidt gammel sø, ellers lå alt pludselig stille... lige indtil en havørred, af alle tidspunkter bestemte sig for at nappe blinket og stryge til vejrs i et mægtigt hop. Lige som det skulle være! Efter en super fight, der nok skyldtes at krogen sad i underkæben uden på munden, kunne jeg genudsætte en smuk blankfisk med en utroligt flot sort markering på den lyse halefinne. Det har jeg ikke set så markant før - men flot ser det ud!

Javier meldte også han om en fisk og vi troede på det, men intet mere skete.

Jeg tog en tur til havs og sejlede lidt rundt på må og få, for både at opdage og erfare og den slags. Så gik der lidt tid med det og flot er det på 4-5 meter vand, trods der kun er sandbund, når solen er på.

Vinden tog til, vandet grumsede lidt til igen og det sidste rev fik besøg. Her har jeg mange gange kastet i vintermånederne og fået fisk. Jeg har også fået sommerfisk her og til med efterårsfisk. De burde med andre ord være her og nu hvor det hele spillede i den dejlige aften, kunne jeg sagtens have krydret dagen med en 6 kilos pragtørred. Men det må blive i tankerne endnu. Der var ingen fisk og vi drog hjem ovenpå en dejlig dag på havet.

torsdag den 18. juni 2015

2015.06.18 Midsommar - med smag af april

Jeg havde egentlig ikke tankerne på en kysttur, fordi vejret har været blæsende fra forkerte retninger i 2 dage og fordi vandet er steget en del (20 cm), set med Sydkystens øjne. Ergo måtte der være en del tang i vandet og da Javier skrev at han havde fået 2 i de første kast, var jeg først overrasket - og siden ikke - da jeg troppede op. Vandet var nemlig uroligt på grund af en ret så tiltagende vind og på den halve time han havde stået der, var det let farvede vand samtidigt blevet fyldt med det der mærkelig tang der klistrer på alt og gjorde blinkets gang helt umulig.

Det er lige om at kende sin besøgstid! Vi kørte videre i håbet om bedre forhold, troede vi fandt det, men måtte skuffede træde af vandet efter kun 10 minutter med samme forhold som vi kom fra.

Rådne dyr var gode, for jeg var ikke helt opsat på videre kørsel da jeg både var træt og ikke rigtigt troede på det, trods Javiers fisk. Men nu var vi ude og så var vandet faktisk ret så koldt gennem de åndbare - så måske rundt om hjørnet?

Endelig en plads med fiskbart vand. Fiskbart koldt vand, skal tillægges. Vi stod i modsatte forhold, af hvad vi kom fra, med en rolig havoverflade og relativt klart vand og havde "Midsommar fest" i fokus for fredagen og det var 11 grader i vandet. 11 grader i midten af juni. Det er en fiskesommer - ikke en badesommer.

Allerede i de første kast fik jeg fisk og dem var der åbenbart mange af. Mange små, men de store kommer også forbi. En anden dag.

Så jeg havde en 6 følgere, lidt hug og pillen ved blinket og intet af det pegede i retning af horn. Og da jeg tog fra vandet havde 3 flotte blankfisk været oppe og hilse på. Nu skulle jeg op og have varmen i bilen, ovenpå en heftig regnbyge og den kolde vind. Det er da midsommer med smag af april.

tirsdag den 16. juni 2015

2015.06.16 Nye veje

Der er i dagens løb indløbet rapporter om fisk lidt her og der fra og selv kan jeg sidde og se på endnu en fisketur, der igen ikke gav mig andet end en undermåler.

Hvor er fiskene henne for mig? Jeg må søge nye veje, for jeg affiskede 2 pladser - begge nogle lange rev, mere eller mindre fra ende til anden og brugte koncentreret 4 timer på det og eftersom det kun resulterede i 1 fisk må jeg gøre noget forkert og søge de forkerte steder.

Ergo skal der søges nye veje.
Nej... jeg skal ikke til at fluefiske. Rolig nu!

søndag den 14. juni 2015

2015.06.14 Fra 17 til 13 på 3 km.

Weekendens vejr bød på varme. En del endda, for sådan en som jeg. Jeg syntes at 20 grader er super varmt og rigeligt. Jeg går jo alligevel i shorts, når ikke lige jeg er på arbejde...
Så med varmen i luften, kom givetvis også varmen i vandet. Øv bøv og sure tæer. Og da det udlovede voldsomme uvejr som alle advarede mod - og som selvfølgelig ikke blev til en hujende hatfis - så vendte vinden i det mindste til det rigtige hjørne i fiske sammenhæng igen.

Så jeg daffede ud da tiden var til det, men blev overrasket mødt af 17 grader og ingen fisk på det første rev. Affisket 2 gange og tilbage igen, men uden resultat, tænkte jeg på morgendagens fiskeri fremfor hvad jeg ellers kunne prøve, hvis ikke lige hjørnet måske holdt fisk - nu vinden var vendt?

Hjørnet, eller nærmere krogen, holdt fisk og koldt vand. Faktisk 4 grader lavere end den første plads og det bare på 3 km. Så stærkt det går! Jeg fandt ud på revet, jeg egentlig ikke kender så godt og fik hurtigt en blank under målet. Den var kroget så ærgerligt at jeg 5 minutter efter genudsætningen måtte se den ligge med bugen i vejret, død. Det gjorde faktisk lidt ondt, selvom det er en del af gamet.
Med de bløde værdier på plads, var det derfor ikke passende at fange et horn lige efter, som skabte sig værre end alle andres børn i supermarkedet og hovedet var da også tæt på at skilles fra kroppen, indtil hornfisken tog en snurre pause og krogen - til dens held - kunne løsnes uden yderligere vold.

Min tro på projektet var intakt og jeg jagtede fiskene over revet, østpå. Ingen kontakter, men masser af sten og tang. Ud på revet og kaste af. Så fik jeg en blank til. Det hjalp på humøret, for nu kom de store vel? Men de store blev væk og det må jeg også hellere imorgen, for jeg er ved at være lidt flad. Men i overmorgen! Så skal de jagtes igen :-)

fredag den 12. juni 2015

2015.06.12 En stille aften

Desværre kunne Kasper ikke gøre mig selskab denne aften, så jeg måtte nøjes med at stå alene på revet og krane fisk ind, bevæbnet med en lille gennemløber, der kunne få mundvandet på selv den mest kræsne blankfisk til at løbe. Har havørreder egentlig mundvand? Eller er det bare hav-vand?

Det udsete rev var optaget så jeg kørte videre til det næste og traskede ud i det klare og stille vand. Overbevist om at der nok skulle komme fisk, kastede jeg 2 timer af uden at se skyggen af liv. Dvs. 3 store tanglopper svømmede dovent rundt i overfladen, men det var så også det.
Forholdende var måske heller ikke de bedste, ovenpå en varm dag. Helt stille vand. Helt klart vand. Nu også lidt varmere vand, specielt fordi vinden ikke havde været repræsenteret i løbet af dagen.
Det var måske derfor? Skarp sol, stille og klart vand. Ikke super optimalt, men man ved jo aldrig.

"Sålænge agnen er i vandet kan alt jo ske" sagde den dybe kloge røst inde i mig. Du ved; Stemmen med den islandske sweater.

Jeg kørte hjem, men opdagede på vejen, at det udsete rev nu var ledigt og fandme om ikke jeg lige kunne give det 10 kast. Hvis nu... og inden for de 10 kast, hvor jeg i den bedste indianer sniger stil, var listet ud på revet, fordi vandet var helt stille og alt sikkert kunne høres på flere kilometers afstand, så jeg en fisk lave en hvirvel i overfladen, kastede til den og fik den til at hugge, så overfladen eksploderede som en 45 cm´s fisk nu engang kan eksplodere en overflade. Det var fedt! En lille sniger fisk, var det og jeg var glad over at jeg alligevel fangede mig en fisk i det klare vand.

At det så var alt der skete, er en anden ting. Tør jeg sige "imorgen"? Nå, nej... på søndag! Imorgen skal det blive torden. Det skal være velkomment her!

torsdag den 11. juni 2015

2015.06.11 Et lettere upassende gensyn

Kasper og jeg havde længe talt om en tur sammen. Vi er ramt af arbejde, som alle andre og når vi kan fiske, er det tit på hver vores forskellige tidspunkter. Derfor er sommerfiskeriet tit der hvor vores ture kan blive fælles og idag var en længe ventet sådan.
Maj har været kold, siger de kloge. Jeg syntes den har været lækker. Jeg gider ikke varmen og desuden gavner det fiskeriet, hvilket de sidste par ugers fangster har vidnet om, til dem der har været ude altså.
Og fiskene er der. Ikke engang nattetid, men allerede tidligt på aftenen, hvilket jeg ikke mindes at have hørt om og oplevet så ofte i juni. Men de skal ikke holde sig tilbage, de kære ørreder...

Og det gjorde de så heller ikke hos Kasper...

Jeg tog fra vandet, lettere stædig i benene, ovenpå en afvasker af en 1-4 nederlag til fluefiskeren. Tænk hvis nu de alligevel huggede fremme ved midnat? Men kampen var alligevel tabt, nu ham fluefiskeren var gået og jeg derfor kun konkurrerede med mig selv og min stolthed.
Først havde fluestangen stået spændt på Kaspers side af revet. Et horn. Ok... så var den spændt igen. Længe!
Jeg var gået til den modsatte side af det lange rev. Her havde jeg et hug og ellers kun svaner at underholdes af. Fluestangen var stadig spændt og irriterende som jeg var, ringede jeg til Kasper for at høre hvad han havde gang i. Svaret var kort at det var en virkelig flot fisk og der var flere derude.

Jeg valgte derfor at sutte på hans bolche og traskede derned. Aj, det lød lidt klamt, men der var plads til 2 på revet... det var dét jeg mente.

Første kast = Smask! En god fight senere kunne jeg genudsætte en virkelig flot og trind havørred på knap 60 cm. Orh ja... der må være mange her! Kasper ytrede noget med 65 cm og genudsat oven på den første der også havde været 60 +
Damn!
Og så gik vi ind i kampens stille fase. Altså for mig.
Kasper tog nemlig 2 til og jeg mærkede efter den første fisk, intet som helst. Overhovedet.
Er du gal hvor er det mærkeligt nogle gange.
Imorgen har jeg nogle endnu mindre gennemløbere med.
Hmm..

tirsdag den 9. juni 2015

2015.06.09 Snydt af fluefimsen

Han var lige på plads 5 minutter før mig - fluefiskeren, men jeg var først færdig. Min tid var også svær at slå, for jeg sad i bilen med waders på og skulle kun samle stangen og have vadejakken på. Tag dén, fluefisker i flydering!

Så efter en hyggelig sludder med gutten, der som jeg, havde konstateret at vandet var grumset andre steder i nærheden og også havde spildt 30 minutter på at køre rundt og lede, aftalte vi at tage hver sin side af revet og således begav jeg mig ud i det lettere brune vand, der egentlig var klart og alligevel ikke. Mærkelig tone - altså i vandet.
Man så ikke rigtigt stenene eller tangen så tydeligt og sandpletterne var helt væk, men alligevel kunne man se agnen og alt i alt, virkede det fiskbart hvorfor jeg valgte at give det et par timer, fremfor at sidde i divaen hjemme.

Tobiser og små ørreder hoppede lystigt omkring mig, men ingen af dem var fulgt af rovfisk og jeg havde efter 3 horn, mest lysten til at gå hjem. Der var faktisk rigtigt stille på havørred fronten syntes jeg, mens jeg ikke anede at min fluefisker kammerat på det tidspunkt havde landet en mindre fisk, men endnu ingen horn. Sådan er det så ulige.

Da jeg en time senere bestemte mig for at slutte for dagen havde jeg godt set at min ven i flyderingen var kommet nærmere og nærmere land. Nogle gange med højt hævet stang, men da han var igang med det læææænge, så jeg antog det var linekludder eller anden hardware udfordring.

Ikke at det var en mega flot havørred på 3,8 kg.

Tag dén spinnefisker!

mandag den 8. juni 2015

2015.06.08 Aftenfiskeri og alt det, du der ikke fisker går glip af

Arghh...
Imens du sidder i sofaen, vasker op, snakker i telefon, står ved træningsmaskinen eller hvad du nu laver, står jeg med nattergal i baggrunden og let klukken fra lette bølger i forgrunden. Der er ingen tvivl om at jeg også kunne sidde i sofaen. Telefon har jeg talt rigeligt i og opvasken er klaret, dog mangler jeg i særdeleshed en tur i træningsmaskinen - men indtrykkene ved havet er bare så meget mere at foretrække og idag også dejligt klare. Det var vandet også. Faktisk utroligt klart og så var det ikke mindst koldt. Jeg havde slet ikke regnet med de lave temperaturer, men vinden og de sidste par ugers kølige vejr, må have sørget for den ringe stigning siden jeg var ude på Sydkysten sidst i april, for ja... sidst jeg var på Sydkysten var i april!

Gad vide om fiskene var hjemme, nu de nærmest havde vist deres fravær på Österlen og Listerlandet?
Henrik Ask var mødt op for at deltage i dette års første rigtige aftenfiskeri. Det bliver ikke det sidste, bestemte jeg mig for da jeg betrådte vandet, for den lave temperatur alene, var nok til at lokke mig afsted igen.

Jeg havde vel glemt at jeg savnede det så meget, mens jeg stod og nød det igen og så... i et spinstop sad der pludselig en fisk på. Langt væk var riffelskuddet af et hug, men det var ingen hornfisk. Det var en sløvt kæmpende havørred omkring målet. Ikke et udløb eller hop, men til gengæld var den smuk, med sine utroligt mange prikker. Den genudsatte sig selv, som jeg skulle til at åbne munden på den og jeg var glad. Der var fisk på plads!
Nu er det ofte sådan med større fisk, at de ikke er blevet store for sjov - det bilder jeg mig ihvertfald ind og i kastet efter, kom en af de kloge. Faktisk en af de rigtigt kloge, hvis jeg skal formulere det på den måde... over de lysgrønne sten på bunden, kom en stor bred skygge glidende fra dybet længere ude og vender uden større panik, foran mig. Stor fisk. Stor hvirvel. Stor skuffelse.

Det blev til mange kast dernæst, men Henrik og jeg oplever kun hver sin følger og jeg slutter af med en mindre blanko, inden vi bestemmer os for at drage hjem. Havde fiskene været i hugget, burde vi have set mere til dem på de 4 timer vi stod med fødder og lår plantet på stenene, i deres verden.

Imorgen du...

Imorgen skal jeg måske igen opleve nattergal, vindmøllepark i det fjerne, skibe der sejler mod fjerne destinationer, stjerner, stjerneskud, måger der slås, total stilhed, koldt vand, linen der hvisler gennem øjerne, rådyret der stille står på marken og spiser, buler i overfladen fra fisk der følger blinket og måske igen, hvis jeg er heldig... en blank havørred der hamrer agnen i sig. Livet på kysten er fantastisk smukt i juni.

søndag den 31. maj 2015

2015.05.31 En gentagelse

Lidt forbavset over den seneste tur til det fjerne øst, med kajak, fint vejr, dejligt vand og lækre forhold - men kun én havørred fanget, måtte turen gentages i håbet om et noget andet udfald. For det kunne kun være særdeles underlige omstændigheder der havde holdt os fra flere fangster. Eller?

Denne dag var der lagt op til rigtig frisk vind fra SV og et indgående regnvejr. Forhold der ville ændre i de ydre omstændigheder og dermed - håbede jeg - også i fiskenes indre, således at de frådende ville hugge på hvert et blink de måtte se.

3 mand stævnede vi ud på den smukke Østersø bevæbnet med diverse udstyr, tålmodighed og skarpe fiskekroge, samt en fandens stor tro på projektet.

3 mand sejlede vi slukørede i land, med en ordentlig kindhest fra moder havørred og generelt, moder fisk - idet vi over en halv dag fiskede indædt og kastede som gale. Padlede, trampede og styrede rundt, som den blinde høne på jagt efter kornet, de siges altid at måtte finde men aldrig fandt...

Ikke en fisk. Ikke engang et horn, hvilket i det mindste havde vist at der var liv i området. Ikke så meget som noget som helst - overhovedet.

Imponerende!

Men det var en dejlig dag alligevel :-)

søndag den 24. maj 2015

2015.05.24 Nultur i forårsvejret

For gud ved hvilken gang måtte jeg drage hjem med uforrettet sag og for gud ved hvilken gang kunne jeg have solgt alt mit fiskegrej, i garantiens og væddemålets tegn om at dét her i hvert fald nok skal give fisk. Masser af fisk!
Men det ville sig slet ikke den vej, men nu havde Henrik Ask og jeg heldigvis en mageløst forårsvejr i nakken og sad begge i vores kajakker og nød livet som det nu en gang bare er og det er heller ikke så ringe endda!

Henrik startede med en blankfisk på målet og med den var sigtet indstillet på meget mere, men de følgende timer gav intet andet end enkelt horn der fulgte efter og en enkelt der lod krogen bore sig i munden på den. Under tiden som vi affiskede kystpladsen, som jeg altid har drømt om at se fra vandsiden - også denne - fik kajakken lov at flyde over enorme klodser, sandpartier, områder hvor bunden pludselig forsvandt - endda ret tæt på land - og masser med tangbuske. En åbenbaring af en fiskeplads, som gennem tiden har kastet så mange fisk af sig og specielt i maj, når de sidste fisketurister er feset over broen og hornene traditionelt indtager kysten i overflod. Hvor mange er der mon i alt, undrer Kasper i telefonen, da jeg aflægger nul-turs rapport i bilen på vej hjem?

Jeg har en følger, efter jeg forgæves har måtte lade ankerlinen løbe helt ud, uden at ramme bund. Dybet forklarer måske strømmen, dermed fødetilgangen og derfor fiskene om sommeren? Fiskene der næsten ikke er på plads idag og i hvert fald ikke hugger. Medmindre de hedder Belona, som sagt...
Henrik ryster også på hovedet og min lange tur til sandstranden har ligeledes været forgæves. Men her er dejligt. Hold fest hvor er her dejligt. Vandet har en temperatur omkring 11 grader og med let svæv. Lækre forhold og masser af hundestejler, som tydeligt ses over stenene på bunden på det lidt lavere vand. Der burde gå en havørred eller 200 og guffe her, men enten har de endnu lettere mad tilgængeligt længere ude eller så er de mætte. Måske er de på plads og gider intet i dag? Måske er de næsten ikke på plads og er samtidigt sky, på grund af den varmende skarpe sol? Jeg har ikke noget svar, men er fra start til slut og i bilen på vej hjem, forundret. Men sådan er der så meget. Det er vel som at spille roulette og ramme tallet ved siden af - det giver ikke noget at være tæt på.

Mens kaffen ryger ned til chilipølsen, som vi indtog ude på vandet, snakker vi om at det måske er på tide at fiske af og søge hjemover efter 8 timer på vandet.

Jeg kaster mere desperat end nogensinde og tror endnu mere på det end før, men da snuden af kajakken ligger sig på sandet, må jeg indse at løbet er kørt og Henrik står for dagens eneste fisk.

Ingen af os er utilfredse. Hvem ville være det ovenpå så dejlig en dag? Men den der 7 kg´s sølvbombe der i tankerne huggede og bød på en uforglemmelig fight, går stadig derude og venter på næste gang.

Det samme gør drømmene.

torsdag den 14. maj 2015

2015.05.14 Listerlandet igen

Da jeg for 14 dage siden var på 2 dages tur til Listerlandet og hornfiskene allerede var på plads, var det ikke fordi jeg havde drømt om færre hornfisk, hvis jeg skulle derop igen. Men fristelsen blev for stor og lidt erfaring må man gerne have i fiskeriet, uden at være "kloge-Åge" - så længe man også er villig til at lære noget nyt... og det gjorde jeg.
Verdens smukkeste kystplads holder ikke så mange horn. Det skal ikke dementeres, men det var et øjeblik tæt på, for der var kommet horn ind i mængder, som man hurtigt kunne blive rigtigt træt af. Men det var som om de kun var der den første time - og så var alt igen som det plejer. Altså perioder uden horn og perioder hvor de var der lidt sporadisk, men uden rigtigt at hugge...
Ihvertfald ikke specielt meget hos mig. David derimod, der var med på turen, han fik mange bidehorn og det er jo en pragtfuld måde at frydes andres ulykke, når de kraner horn ind!

Nuvel, vi stod og frøs lidt i den kølige vind og det kun 10 grader varme vand. Fiskevejr der i dén grad kunne give en stor bamse, men inden vi begyndte at overveje frokosten, var det "kun" blevet til en blankfisk hver, hvilket vi var lidt skuffede over.

Maden blev indtaget i et læ-hjørne og i løbet af 5 minutter var alt forbundet med kølige vinde glemt. Det var forår i den mest pragtfulde forstand. Nattergalen sang lystigt, det samme gjorde et større antal spurvefugle og der var i øvrigt ingen duer. Det eneste der pludselig afbrød den smukke fuglesang og vandets klukken, var et mindre knald fra grillens låg, der faktisk hoppede en lille smule, da en pølse sprækkede. Dvs. pølsen var faktisk eksploderet og havde tømt halvdelen af sig selv udover grillen. Det havde vi alligevel ikke set før, men det var ret så underholdende!

Vinden sadlede om. Eller rettere, aftog og forsvandt mere eller mindre. Havet gik fra sin dybe blålige nuance, til at få den her lidt kedelig-grå overflade og lå samtidigt stille. Mørke skyer trak langsomt ned fra nord og begyndte at give en runde med regn og sammen med den stille overflade, forsvandt troen på pladsen. David havde muligvis en havørred på, men vi oplevede ikke andet end store stimer af hundestejler der svømmede forbi og i hælene på dem, burde der vel have været 6 kg´s havørreder, men dem så vi aldrig og jeg endte med at hoppe på David´s forslag om at prøve en spids.

Det var her jeg lærte noget nyt!

Jeg har 4 gange fisket på spidserne i hornfiske sæsonen og det behøvede ikke blive en 5. gang, men på den anden side har jeg aldrig fisket på den vi tog til og stor var overraskelsen, da vi efter 15 minutter endnu ikke havde set skyggen af et horn. Overhovedet! Vi stod og kiggede på hinanden og var måbende vidner til et hav der rejste sig i en hastigt tiltagende NV vind og samtidigt så uendeligt indbydende ud, idet solen igen var kommet frem. Med 12 grader i vandet steg troen atter til olympiske dimensioner, men vi måtte desværre konstatere at det var kun i vores verden at der fandtes grov bidelysten havørred. Og så dukkede hornene op, men langt fra i de mængder vi havde set tidligere - eller fra de hjemlige kyster. Altså kan man fiske på spidserne, uden at der er horn i lange baner!

David fortalte ved sten-bytte tidspunktet at han havde haft en ganske så pæn havørred efter - selv havde jeg intet set eller mærket og sådan endte dagen desværre for os begge.
Gad vide om vinden, som ikke var verdens mest havørred venlige, alligevel havde lidt at sige idag? Der var intet andet, der talte for en forholdsvis beskeden fangst i ellers super forhold.
Og gad vide om Lister får besøg snart igen? 10 til 12 grader i vandet er jo ikke noget at skræmmes over!

onsdag den 6. maj 2015

2015.05.06 Tordentid

Igår var der torden i bygerne, da en markant koldfront drog over landet og til sidst også selveste Trelleborg. Der kom en 5 lyn og noget bulder her, men som vanligt ikke noget vildt og jeg fik derfor heller ingen lyn billeder. Gustfronten var smuk og høj, men der er taget mange finere billeder af den de rigtige steder, så jeg kørte hjem og tørrede mit tøj istedet.

Idag var der torden i bygerne igen. Disse mere lokalt opståede byger og jeg har da siddet og kigget skævt på radaren nu og da i håbet om og hvis nok og du ved...

Og pludselig over Malmö, voksede sig en byge så stor, at jeg bestemte mig for en hurtig tur op på slettens høje sted og fik der reddet sæsonens første lyn billeder, mens sæsonens første nattergal sang sin uendeligt smukke sang. Lækkert!

fredag den 1. maj 2015

2015.05.01 - 02 Listerlandet

For mange år siden, hvilket jeg gerne må sige nu der står et 4-tal forrest i alderen, snakkede David og jeg om at tage en maj eller juni tur til Listerlandet og overnatte i telt. Der er gået et par ture i sommerhus i maj og fiskeriet er ikke pioner agtigt, men telt tur... det er længe siden og da vi enkelt kunne bestemme en dato, var det afsted. Dagen inden melder Javier også sin ankomst og Henrik ville ligeledes slutte sig til - og så var vi pludselig 4 mand på jagt efter den blanke skønhed fra Østersøen.

Med truende mørke skyer i nakken, startede vi på verdens smukkeste kystplads og jeg kunne hurtigt konstatere, at foråret bestemt ikke var kommet til vandet. 7 grader og lidt kølige tæer! Det hjalp heller ikke at vejret ovenfra viste sig fra en regnfuld og mørk side - men set fra en anden vinkel... det er maj og havørred vejr, selvom de så ikke var lette at tale med. David og jeg stod så langt ude det gik på vores rev og kastede. Så fik jeg kortvarigt en fisk på, David fangede en smukkert og jeg havde en følger og lidt hug. Alt inden for et par kast og så var fiskene afsted igen.

Det er jo 1. maj
Henrik kom. Sammen med ham, en større regnbyge der gjorde os selskab netop som vi skulle til at grille. Trods regnen var det forbavsende lækkert vejr og da vi var færdige med frokosten og Javier også havde sluttet sig til os, bestemte vi efter et par minutter at prøve noget nyt, da fiskene åbenbart ikke var på pladsen mere.

Vi endte på en af de klassiske spidser og til vores overraskelse, kom vinden ude fra vandet. Eller de havde givetvis lovet sydlige vinde, men det var en blandingsdag og vejret viste sig pludselig fra en helt anden side, idet solen nu også kom frem og vinden føltes mere lun - (nok også fordi den var tør)
Her var der horn, som ventet. Men der var også havørred og jeg fangede en lidt tynd men ellers flot blankfisk lidt over målet. Det lugtede faktisk af mange flere fisk, men trods Javier havde en følger og jeg mistede en pæn fisk i et hurtigt hug og halvt luftspring, så mærkede vi intet mere og det var i øvrigt også på tide at finde en teltplads, inden mørket sneg sig på.

Inde i bugten, hvor Ralf har røget sig et par piber og David og jeg har tilbragt utallige timer, kunne vi ikke få en mere perfekt udsigt og lejrplads.
Det blev en super aften med grillet kød, nykogte kartofler. Stjernehimmel og kold rødvin. Grin og god snak og til sidst, en kold nat i soveposen - men et pragtfuldt sted at overnatte og ikke mindst vågne op til.
Og netop vågne op til... en morgen, i læ for vinden og så igang med at koge vand til kaffen og stege bacon, pølser og varme bønner til et lækkert morgenmåltid.
Der gik længere tid med mad end vi plejer og vi nød hvert et sekund i morgensolen med fulde maver, inden vi måtte tage os sammen og fiske.

Vi blev meget hurtigt sendt væk fra spidserne, da der var en overflod af de klamme hornfisk og endte igen på østsiden, for at der konstatere at vinden havde gjort sit for at besværliggøre dagen. Drivende tang i vandet og ret højt vand - kombineret med ingen fisk. Til en start ihvertfald.
Mærkeligt egentlig, for der var knapt et horn at spore her og vandet var, tangen til trods, helt suverænt lækkert - ternerne dykkede efter tobis og hundestejler og ... så fik jeg endelig en fisk helt ude over sandpletten. Men hvor var de, de store kystjægere?

Et par tanker gik til kajakken derhjemme, men det havde været uselskabligt overfor David, som jeg desuden hyggede mig med og glædede mig over at gense efter lang tids fravær, hvor vores dagligdag normalt er i hver sin retning.

Efter lidt rokeren rundt på pladsen og lidt pølser fra grillen, indså vi at klokken var mange. Vi var trætte og trods at David havde hevet 3 blanke på kort tid, var der ikke meget liv at spore i det flotte vejr og vand. Lidt skuffede over fiskeriet, men som altid glade over en dejlig tur på Listerlandet, drog vi hjemover.

lørdag den 25. april 2015

2015.04.25 Lidt smæk på Sydkysten

Idag fik jeg smæk af Javier. Vi var taget til vores fælles favorit for kajakkerne, hvor det er muligt at fiske pladsen fra stort set alle sider - uden forstyrrende medfiskere land og trods pladsens mange små fisk, kommer der også lidt større forbi. Men nu havde vi også ventet længe nok på de store, syntes jeg... så jeg startede med at nappe en gudeskøn blankfisk på lidt over 2 kg. Fantastisk fight og op til genudsætning, da jeg faktisk har taget min andel fisk i år og nu kun går efter den virkelig tykke eller virkelig store.

Javier overhalede mig med at komme op på 3 fisk på et par kast. Den der wobler dér, mat og lille, den fungerer altså bare og jeg blev lidt "irriteret" over at jeg kom bagud. Den der lille flig af konkurrence man altid har kørende, som du nok kender :-)

Jeg fik udlignet, men blev i samme moment træt af at se på småfisk. De store... hvor er de store. Kasper sendte mig en sms med info om en tyksak fra Skåne på den rigtige side af 5 kg. Ja de findes jo! Dem vil jeg have!

Sælen dykkede rundt i et strømskel længere ude og det samme gjorde fuglene. Jeg bestemte mig hurtigt. Ud og dørge - ud og kaste. Der gik tid med at sidde på det dybe og at sidde derude, er muligvis frit og rigtigt fedt - men der er ingen sten at kaste til, ingen grunde eller ekstra dybe områder og ingen større områder med grøn eller brun beplantning, så du kaster lidt ud i det tomme intet og den slags er svært at tro på i længere tid af gangen, når kun sæler og fugle får noget at spise.

Jeg fik 2 fingre af Javier da jeg kom tilbage og jeg tænkte at jeg hellere måtte prøve at komme op i antal, men fiskeriet døde mere eller mindre helt og alt jeg oplevede følgende, var først at en fisker kom ned og gik ud på revet jeg fiskede på og begyndte at kaste over det samme område som jeg. Klovn! Hele revet var frit på begge sider, så hvorfor

Da han gik havde jeg til sidst en ret pæn følger som huggede 2 gange på vejen ind. Den var kun efter den ene gang og Javier og jeg bestemte os siden for at tage hjem. Javier kunne også kun være tilfreds med dagens antal...

tirsdag den 21. april 2015

2015.04.21 En kort aftentur

Rygtefiskeriet nåede mig på 30 minutter, fra først den ene side og dernæst en anden. Masser af fisk og beslutningen var hurtig. Jeg ringede til Javier og straks jeg var hjemme, tog jeg afsted igen - nu med kysthabitten på.

Sikke en aften! Det skete ikke det store, selvom det burde ende i en masse "plop". Men der kom ingen plop, ingen 4 kg´s som jeg ville have spillet en del penge på at der gjorde og der kom ikke engang fisk i det antal, de andre havde oplevet.

Men lad det være sagt med det samme. Det var en smuk aften. En dejlig aften og en super hyggelig aften i godt selskab. I dag taler billederne. Jeg er træt!