tirsdag den 6. januar 2015

2015.01.06 Snapsevisen

Det var en af de dage med vind i posen. Noget mere end jeg havde regnet med, men plejer det ikke at være sådan? Det plejer sjældent at være som ønsket i hvert fald, men jeg må indrømme at da jeg vendte ryggen til revet og blev overskyllet af 3-4 bølger igen, gjorde det intet. Det var fedt på en særdeles våd måde, men det er også altid ekstra lækkert når jeg har fået fisk og dem fik jeg 3 af idag.

Jeg startede på en af favoritterne, men det høje vand og den hårde vind gjorde det umuligt for mig at komme ud på revet - ikke engang halvvejs kunne jeg komme og selv "herinde" måtte jeg fra starten agere bølgebryder og flere gange vende ryggen til vandet, når der kom en stor bølge over mig. Det var ret vildt og jeg overvejede helt at droppe projektet, allerede efter 10 minutter. Men som lystfisker er du stædig og til tider dum i troen. Jeg var dum nok til at tro på det i næsten 1,5 time, inden jeg måtte dryppe af oppe på stranden. I øvrigt uden hug eller anden kontakt.
Først lommerne, så boksen...
Hvorfor jeg så fortsatte mit fiskeri, allerede da våd i armhulerne på grund af bølger der sneg sig op langs mine waders under jakken, ved jeg ikke - men det er vel det med troen.
Og så begyndte snapsevisen i mit hovede... (Blinka lilla stjärna där)

Kære lille snapsen der - tag og fang mig laksen her
Tyk og fed og fuld af energi - der er ikke mere og sig´
Kære lille snapsen dér, du kan kastes i vejret her!

En lille hyldest fra en gammel mand, til et blink jeg så sent som i søndags fortrød at jeg havde pillet af æsken. Det gør jeg ikke igen og dermed ikke sagt, at der ikke findes andre der kan klare det ligeså godt - det gør der helt sikkert, men jeg er særdeles glad og tryg ved min snaps og ved lige præcis hvordan den skal fiskes i hårdt vejr, som jeg netop stod i idag. Og det gav jo fisk, til den dumme tro man pludselig tror man kan bruge til noget :-)

Der gik kun en halv time, fra jeg gik i vandet, til jeg kunne mærke det indenfor i fodhøjde. Vinden var taget til og jeg stod så langt ude, jeg fandt det forsvarligt. Samtidigt kom der adskillige skæve søer ind over mig, nogle af dem rejste sig først i sidste øjeblik og gjorde livet temmelig vådt for mig. Men jeg var alene ude på revet, der var fisk og dét var fedt! Og så huggede havørreden og blev fightet unødvendigt hårdt ind, til afkrogning. Den korte fight var et spørgsmål om vand eller endnu mere vand i tøjet. Jeg valgte ikke så meget vand, for det var tilladt idag. Og så kom der pludselig en fisk efter blinket yderligere en halv time efter. Den så mig slet ikke og forsøgte flere gange at hugge i bølgerne foran mig, hvilket fik mit syn på havørreden yderligere forbedret. Det er simpelthen magisk, som de bare står stille i det oprørte og strømmende vand - fantastisk. Snapsen væltede rundt og uden at spinne ind, stod jeg i hvad der føltes som lang tid og "legede" med fisken. Så huggede den og jeg indså hurtigt at det var en af de sorte. Fighten blev igen hård, så jeg hurtigt kunne sætte den ud igen.
Da jeg ville hjemover, efter 2 timer på revet og mange bølger senere, havde jeg nappet 3 fisk, var våd til skindet alene pga opsprøjt og var svært tilfreds med at huske mine snaps hjemmefra. De fungerer bare i det her vejr og det gjorde jeg også.
Af hjertet tak, snaps
Mens jeg er ved mine hyldester, vil jeg gerne lige sende en varm tanke afsted mod mit elskede fiskehjul Stella FB som igen idag, fik den ene tur efter den anden med bølgerne ind fra alle sider - ikke een gang har det endnu knurret eller vist tegn på vand i huset. Jeg kan udmærket huske de år inden Stellaen, hvor jeg med lidt regn fra oven pludselig stod med et hjul der ikke kunne køre rundt og hvad filan der ellers gik galt. Tak Stella - og på forhånd tak til min Sousvide, der nu skal stå og varme andelår de næste 24 timer, som skal nydes imorgen, men dét er helt anden sag!

søndag den 4. januar 2015

2014.01.04 Premieren - nu med kast

Dejlige januar farver
Hvad dagen igår ikke kunne frembringe, lykkedes jeg med idag ad fiskeveje...
Jeg foretog de første kast i 2015 og hvad jeg først troede skulle være et par enkelte kast og siden endnu et forsøg på at finde noget rav, endte med en ganske så hæderlig fiskedag i det grumsede vand. At datteren endte med en hæderlig kold mås, er min skyld. Og rav fandt vi heller ikke...
Suk!
Men da jeg mistede en havørred allerede efter et par kast, var indstillingen til fiskepladsen, det grumsede vand og det med at lede efter rav, en helt anden. Jeg var nemlig på vej til at flytte plads med det samme og burde måske have gjort det, når jeg kigger på det samlede resultat, men hvem kan spå om den slags inden fiskeriet overhovedet er startet?
Hvorom alting er, så sagde det "haps" på mit ADK blink altimens jeg stod og tænkte at en Snaps havde gjort underværker nu. Men typisk min stædighed, så skal jeg straffes for at tage Snaps med i lommen, montere stangen og have Snapsen klar, for derefter at erfare at løftet fra 2014 om IKKE at bruge fastmonteret mere, selvfølgelig skulle følges med IKKE at have svirvler i lommen og derfor ingen mulighed for at fiske med Snaps... Arghhh .... Fast fisk!! Sådan mand. Årets første tur og de herlige blide dunk i stangen (!) overgår hurtigt i slap line igen? For fanden mand.

Kage med knas
Årets første tabte fisk, var det nærmere... og mit ADK kommer hurtigt til gennemsyn. Lille, mega fræk og vibrende (!) kaster jeg den kobberfarvede lækkerbidsken ud igen, men idag.. i havet der er 50 cm højere end det plejer, grumset og stadig oprørt, virker det utroligt overhovedet at have haft hug. Utroligt at en fisk fandt den lille sag... og utroligt at jeg skulle smide den. Jeg savner min store snaps.
Øv, bøv bussemand... og så råber hende datteren at jeg skal komme ind. Her, 30 minutter efter kampstart. Ok, erkendt. Hendes tid er definitivt ikke min tid og 30 min. på stranden er længe for hende - længe nok til at lave mig en sandkage, som en kærlighedserklæring. Sødt.
Uspiselig - Men sødt.

Godnat fra kysten
Så gik vi lidt rundt og rodede i tang, ledte efter det rav, som der absolut intet var af, fandt en afvandingskanal/bæk - ikke havørredførende - hvori der stod en ret så pæn svampeskadet havørred og kom til hægterne. Og så gik vi den anden vej, fordi der var en bunker der lokkede til leg. Jeg syntes at leg lød rimeligt, efter jeg ude på odden var mødt af ikke bare totalsort vand, men også en gråsæl af olympiske dimensioner, som lå og guffede fisk i overfladen. Blev først virkelig ræd, fordi jeg troede det var et lig. Siden, en dykker... og da det viste sig at være en sæl, var jeg alligevel skeptisk. Uhyret var ikke bare stort. Den var enorm!
Vi legede på en bunker. Eller... datteren gjorde og jeg prøvede at fange mig en fisk lige foran kystbatteriet. Datteren havde succes i sit forehavende.
Så gik vi igen videre, fordi det var ved at blive mørkt og far mente vi kunne fiske lidt bedre ude på spidsen - den anden spids! Den spids hvor der heller intet skete, men hvor der til gengæld lå et uhyre af en gråsæl. Den store datter er 141 cm. Gråsælen var ligeså. Mindst.
Der var ingen havørreder der ville lege og mens solen gik ned og månen op, havde vi haft endnu en lexi dag på kysten. Idag med kast, men stadig uden fisk - og rav.

lørdag den 3. januar 2015

2015.01.03 Premieren uden kast

Efter et ubønhørligt pres fra ham der Jacob, der havde sendt et blærelink til en der VIRKELIG kunne fejre en vellykket premiere tur, var der ingen vej tilbage. Premieren skulle afklares nu!


Dejligt vejr
Sammen med min ældste datter drog vi afsted til kysten. Afsted med alt pakket og klart. Rigeligt pakket endda. Men alligevel havde jeg glemt noget, troede jeg. Det viste sig senere at jeg ikke havde glemt andet end at bruge mit kendskab til vandet ovenpå et par blæsende dage... for hvordan er det nu, når vinden tordner afsted? Først er vandet lavt, utroligt lavt. Så stiger det og hvad er det så der sker, når Østersøen sætter i bevægelse? De voldsomme dønninger, slår taktfast mod kysten. Det er ikke atlanten eller Nordsøen, men det er efter vores målestok, store bølger der kører mod land og grumser vandet til. Kun en stærk strøm kan holde vandet rimeligt fiskbart og sådan en strøm fandtes bestemt ikke idag.


Så spørger Liva om ikke vi bare kan lede efter rav og jo, klart nok.. lad os gå efter rav. Her har vi trillet 45 km til Ystad for at se på 50 nuancer af brunt, så tilbage er kun vejen retur til vikingebyen uden vikinger og et hjørne hvor der godt kan rulle rav ind. Og så var hjørnet uden rav!

Nul tur med bravour!

Opskyl 
Men - og det må lige skrives uden at der går for meget pladder i den - så svarer hende datteren på vej hjem, at turen da ikke var forgæves... "jeg har da været ude med dig far og det var bare så hyggeligt".

Ja... familie far på tur, uden havørreder og rav, men med en af livets andre glæder ved min side. Husk lige at se det fra den side også, du der Anders...

Godt nytår fiskeår - ikke et kast taget endnu. Men imorgen.... vil hun med igen, siger hun og SÅ skal jeg fiske!