lørdag den 14. marts 2015

2015.03.14 Kajak premiere

Endelig! ENDELIG... kom jeg på vandet med Hobien, hvilket jeg har set frem til, siden jeg hentede den i Lund tilbage i januar. Det skal med det samme siges at premieren var vel udskudt, set i bagklogskabens klare lys, for jeg lykkedes faktisk at tage en vandtur i den stride vind. Det var bestemt ikke særligt planlagt, men på den anden side, så har jeg prøvet det og det er ikke sidste gang tørdragten skal testes, idet jeg på rekord tid kom op i kajakken igen. Ergo nåede jeg ikke at fornemme hvordan jeg egentlig flyder og alt det der...

Igennem det tunge rådne lag tang, trækker jeg enkelt kajakken ovenpå og frem til vandet. Går et par meter i det mere klare vand, for mest at få vasket skoene og det nederste af tørdragten, for den søde rådne lugt fra tangen. Sætter mig enkelt til rette i det bløde sæde, løsner pagajen og tager de første tag over sandbunden. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg har haft så meget fravær på havet, men her føler jeg mig i den grad også hjemme, som når jeg er ved havet. Jeg elsker det som intet andet. Kajakken glider let og elegant over vandet - havde ikke forventet andet - og så er jeg endelig over en dybde, hvor pedalerne kan afløse pagajen og vupti... så tramper jeg løs og indhenter på et øjeblik Javier der med sin pagaj erfaring, er nået godt foran mig i den første etape. Hvor er det dog latterligt enkelt det her. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men ikke at jeg kunne trampe så let og alligevel skyde så meget fart. Med et stort grin, lægger vi afstand til kysten. Fedt mand!

Ude på de dybder, vadefiskeren ikke når, ankrer vi op og tager de første kast. Jeg er optaget af meget andet end fiskeriet på denne premiere tur, så jeg fisker vel egentlig mest fordi jeg har stangen med. Det er nu de første indtryk kommer ind og de næste tanker om hvordan, hvorledes og "nåhh... sådan" kommer til mig. Stangen skal da vist lige sikres under transport og jeg skal da ikke have noget løst fra min kystboks med... og hvorfor sidder vandflasken fast nu? Aha undertryk, fra vandet der er kommet op i holderen.

Og så snakker Javier og jeg om denne lækre kystplads og at der bare mangler en fisk og den hugger så minutterne efter hos Javier. selv har jeg også hug, men skifter hurtigt til noget tobis blink, fordi sandbunden lis´som lægger op til det...
Fanger mig en blank havørred og er så optaget af fiskeriet at da jeg ankrer op næste gang, glemmer at sætte ankerlinen ned agter og derfor modtager en skæv sø i min kajak, siddende på knæ på sædet og vælter i vandet...
Shit mand...

Jeg når aldrig at hverken blive bange, panisk eller tænke over noget som helst, men har fat i noget elastik på kajakken og er på rekordtid (i min verden) allerede oppe i kajakken igen. Fatter intet de første minutter, men sidder bare og fisker videre. Tør på kroppen, lidt fugtig ved halsen og ellers fattet. Faktisk griner jeg, men kan ikke lige tolke om det er af situationen, at jeg overlevede mit dyp eller om det er en modreaktion på det skete.
Jeg river ankeret op og sejler til Javier, der intet har set. Det gik også stærkt, men siddende her i den varme og trygge lænestol er der lige nogle ting jeg skal huske til næste gang. Det var en fugtig og spændende premiere og jeg glæder mig vildt til næste gang - men det bliver ikke i sådan en vind, sålænge vandet er så koldt.

Jeg slutter dagen af med at fange en trind og mega flot havørred på 55 cm.
Tak til Javier for levering af billeder :-)

1 kommentar:

  1. Ingen orsak!! Premiärturen gick ju som på räls för (eller nästan med tanke på doppet) dig...och att det dessutom högg fisk gjorde inte saken sämre :-)

    SvarSlet