søndag den 31. maj 2015

2015.05.31 En gentagelse

Lidt forbavset over den seneste tur til det fjerne øst, med kajak, fint vejr, dejligt vand og lækre forhold - men kun én havørred fanget, måtte turen gentages i håbet om et noget andet udfald. For det kunne kun være særdeles underlige omstændigheder der havde holdt os fra flere fangster. Eller?

Denne dag var der lagt op til rigtig frisk vind fra SV og et indgående regnvejr. Forhold der ville ændre i de ydre omstændigheder og dermed - håbede jeg - også i fiskenes indre, således at de frådende ville hugge på hvert et blink de måtte se.

3 mand stævnede vi ud på den smukke Østersø bevæbnet med diverse udstyr, tålmodighed og skarpe fiskekroge, samt en fandens stor tro på projektet.

3 mand sejlede vi slukørede i land, med en ordentlig kindhest fra moder havørred og generelt, moder fisk - idet vi over en halv dag fiskede indædt og kastede som gale. Padlede, trampede og styrede rundt, som den blinde høne på jagt efter kornet, de siges altid at måtte finde men aldrig fandt...

Ikke en fisk. Ikke engang et horn, hvilket i det mindste havde vist at der var liv i området. Ikke så meget som noget som helst - overhovedet.

Imponerende!

Men det var en dejlig dag alligevel :-)

søndag den 24. maj 2015

2015.05.24 Nultur i forårsvejret

For gud ved hvilken gang måtte jeg drage hjem med uforrettet sag og for gud ved hvilken gang kunne jeg have solgt alt mit fiskegrej, i garantiens og væddemålets tegn om at dét her i hvert fald nok skal give fisk. Masser af fisk!
Men det ville sig slet ikke den vej, men nu havde Henrik Ask og jeg heldigvis en mageløst forårsvejr i nakken og sad begge i vores kajakker og nød livet som det nu en gang bare er og det er heller ikke så ringe endda!

Henrik startede med en blankfisk på målet og med den var sigtet indstillet på meget mere, men de følgende timer gav intet andet end enkelt horn der fulgte efter og en enkelt der lod krogen bore sig i munden på den. Under tiden som vi affiskede kystpladsen, som jeg altid har drømt om at se fra vandsiden - også denne - fik kajakken lov at flyde over enorme klodser, sandpartier, områder hvor bunden pludselig forsvandt - endda ret tæt på land - og masser med tangbuske. En åbenbaring af en fiskeplads, som gennem tiden har kastet så mange fisk af sig og specielt i maj, når de sidste fisketurister er feset over broen og hornene traditionelt indtager kysten i overflod. Hvor mange er der mon i alt, undrer Kasper i telefonen, da jeg aflægger nul-turs rapport i bilen på vej hjem?

Jeg har en følger, efter jeg forgæves har måtte lade ankerlinen løbe helt ud, uden at ramme bund. Dybet forklarer måske strømmen, dermed fødetilgangen og derfor fiskene om sommeren? Fiskene der næsten ikke er på plads idag og i hvert fald ikke hugger. Medmindre de hedder Belona, som sagt...
Henrik ryster også på hovedet og min lange tur til sandstranden har ligeledes været forgæves. Men her er dejligt. Hold fest hvor er her dejligt. Vandet har en temperatur omkring 11 grader og med let svæv. Lækre forhold og masser af hundestejler, som tydeligt ses over stenene på bunden på det lidt lavere vand. Der burde gå en havørred eller 200 og guffe her, men enten har de endnu lettere mad tilgængeligt længere ude eller så er de mætte. Måske er de på plads og gider intet i dag? Måske er de næsten ikke på plads og er samtidigt sky, på grund af den varmende skarpe sol? Jeg har ikke noget svar, men er fra start til slut og i bilen på vej hjem, forundret. Men sådan er der så meget. Det er vel som at spille roulette og ramme tallet ved siden af - det giver ikke noget at være tæt på.

Mens kaffen ryger ned til chilipølsen, som vi indtog ude på vandet, snakker vi om at det måske er på tide at fiske af og søge hjemover efter 8 timer på vandet.

Jeg kaster mere desperat end nogensinde og tror endnu mere på det end før, men da snuden af kajakken ligger sig på sandet, må jeg indse at løbet er kørt og Henrik står for dagens eneste fisk.

Ingen af os er utilfredse. Hvem ville være det ovenpå så dejlig en dag? Men den der 7 kg´s sølvbombe der i tankerne huggede og bød på en uforglemmelig fight, går stadig derude og venter på næste gang.

Det samme gør drømmene.

torsdag den 14. maj 2015

2015.05.14 Listerlandet igen

Da jeg for 14 dage siden var på 2 dages tur til Listerlandet og hornfiskene allerede var på plads, var det ikke fordi jeg havde drømt om færre hornfisk, hvis jeg skulle derop igen. Men fristelsen blev for stor og lidt erfaring må man gerne have i fiskeriet, uden at være "kloge-Åge" - så længe man også er villig til at lære noget nyt... og det gjorde jeg.
Verdens smukkeste kystplads holder ikke så mange horn. Det skal ikke dementeres, men det var et øjeblik tæt på, for der var kommet horn ind i mængder, som man hurtigt kunne blive rigtigt træt af. Men det var som om de kun var der den første time - og så var alt igen som det plejer. Altså perioder uden horn og perioder hvor de var der lidt sporadisk, men uden rigtigt at hugge...
Ihvertfald ikke specielt meget hos mig. David derimod, der var med på turen, han fik mange bidehorn og det er jo en pragtfuld måde at frydes andres ulykke, når de kraner horn ind!

Nuvel, vi stod og frøs lidt i den kølige vind og det kun 10 grader varme vand. Fiskevejr der i dén grad kunne give en stor bamse, men inden vi begyndte at overveje frokosten, var det "kun" blevet til en blankfisk hver, hvilket vi var lidt skuffede over.

Maden blev indtaget i et læ-hjørne og i løbet af 5 minutter var alt forbundet med kølige vinde glemt. Det var forår i den mest pragtfulde forstand. Nattergalen sang lystigt, det samme gjorde et større antal spurvefugle og der var i øvrigt ingen duer. Det eneste der pludselig afbrød den smukke fuglesang og vandets klukken, var et mindre knald fra grillens låg, der faktisk hoppede en lille smule, da en pølse sprækkede. Dvs. pølsen var faktisk eksploderet og havde tømt halvdelen af sig selv udover grillen. Det havde vi alligevel ikke set før, men det var ret så underholdende!

Vinden sadlede om. Eller rettere, aftog og forsvandt mere eller mindre. Havet gik fra sin dybe blålige nuance, til at få den her lidt kedelig-grå overflade og lå samtidigt stille. Mørke skyer trak langsomt ned fra nord og begyndte at give en runde med regn og sammen med den stille overflade, forsvandt troen på pladsen. David havde muligvis en havørred på, men vi oplevede ikke andet end store stimer af hundestejler der svømmede forbi og i hælene på dem, burde der vel have været 6 kg´s havørreder, men dem så vi aldrig og jeg endte med at hoppe på David´s forslag om at prøve en spids.

Det var her jeg lærte noget nyt!

Jeg har 4 gange fisket på spidserne i hornfiske sæsonen og det behøvede ikke blive en 5. gang, men på den anden side har jeg aldrig fisket på den vi tog til og stor var overraskelsen, da vi efter 15 minutter endnu ikke havde set skyggen af et horn. Overhovedet! Vi stod og kiggede på hinanden og var måbende vidner til et hav der rejste sig i en hastigt tiltagende NV vind og samtidigt så uendeligt indbydende ud, idet solen igen var kommet frem. Med 12 grader i vandet steg troen atter til olympiske dimensioner, men vi måtte desværre konstatere at det var kun i vores verden at der fandtes grov bidelysten havørred. Og så dukkede hornene op, men langt fra i de mængder vi havde set tidligere - eller fra de hjemlige kyster. Altså kan man fiske på spidserne, uden at der er horn i lange baner!

David fortalte ved sten-bytte tidspunktet at han havde haft en ganske så pæn havørred efter - selv havde jeg intet set eller mærket og sådan endte dagen desværre for os begge.
Gad vide om vinden, som ikke var verdens mest havørred venlige, alligevel havde lidt at sige idag? Der var intet andet, der talte for en forholdsvis beskeden fangst i ellers super forhold.
Og gad vide om Lister får besøg snart igen? 10 til 12 grader i vandet er jo ikke noget at skræmmes over!

onsdag den 6. maj 2015

2015.05.06 Tordentid

Igår var der torden i bygerne, da en markant koldfront drog over landet og til sidst også selveste Trelleborg. Der kom en 5 lyn og noget bulder her, men som vanligt ikke noget vildt og jeg fik derfor heller ingen lyn billeder. Gustfronten var smuk og høj, men der er taget mange finere billeder af den de rigtige steder, så jeg kørte hjem og tørrede mit tøj istedet.

Idag var der torden i bygerne igen. Disse mere lokalt opståede byger og jeg har da siddet og kigget skævt på radaren nu og da i håbet om og hvis nok og du ved...

Og pludselig over Malmö, voksede sig en byge så stor, at jeg bestemte mig for en hurtig tur op på slettens høje sted og fik der reddet sæsonens første lyn billeder, mens sæsonens første nattergal sang sin uendeligt smukke sang. Lækkert!

fredag den 1. maj 2015

2015.05.01 - 02 Listerlandet

For mange år siden, hvilket jeg gerne må sige nu der står et 4-tal forrest i alderen, snakkede David og jeg om at tage en maj eller juni tur til Listerlandet og overnatte i telt. Der er gået et par ture i sommerhus i maj og fiskeriet er ikke pioner agtigt, men telt tur... det er længe siden og da vi enkelt kunne bestemme en dato, var det afsted. Dagen inden melder Javier også sin ankomst og Henrik ville ligeledes slutte sig til - og så var vi pludselig 4 mand på jagt efter den blanke skønhed fra Østersøen.

Med truende mørke skyer i nakken, startede vi på verdens smukkeste kystplads og jeg kunne hurtigt konstatere, at foråret bestemt ikke var kommet til vandet. 7 grader og lidt kølige tæer! Det hjalp heller ikke at vejret ovenfra viste sig fra en regnfuld og mørk side - men set fra en anden vinkel... det er maj og havørred vejr, selvom de så ikke var lette at tale med. David og jeg stod så langt ude det gik på vores rev og kastede. Så fik jeg kortvarigt en fisk på, David fangede en smukkert og jeg havde en følger og lidt hug. Alt inden for et par kast og så var fiskene afsted igen.

Det er jo 1. maj
Henrik kom. Sammen med ham, en større regnbyge der gjorde os selskab netop som vi skulle til at grille. Trods regnen var det forbavsende lækkert vejr og da vi var færdige med frokosten og Javier også havde sluttet sig til os, bestemte vi efter et par minutter at prøve noget nyt, da fiskene åbenbart ikke var på pladsen mere.

Vi endte på en af de klassiske spidser og til vores overraskelse, kom vinden ude fra vandet. Eller de havde givetvis lovet sydlige vinde, men det var en blandingsdag og vejret viste sig pludselig fra en helt anden side, idet solen nu også kom frem og vinden føltes mere lun - (nok også fordi den var tør)
Her var der horn, som ventet. Men der var også havørred og jeg fangede en lidt tynd men ellers flot blankfisk lidt over målet. Det lugtede faktisk af mange flere fisk, men trods Javier havde en følger og jeg mistede en pæn fisk i et hurtigt hug og halvt luftspring, så mærkede vi intet mere og det var i øvrigt også på tide at finde en teltplads, inden mørket sneg sig på.

Inde i bugten, hvor Ralf har røget sig et par piber og David og jeg har tilbragt utallige timer, kunne vi ikke få en mere perfekt udsigt og lejrplads.
Det blev en super aften med grillet kød, nykogte kartofler. Stjernehimmel og kold rødvin. Grin og god snak og til sidst, en kold nat i soveposen - men et pragtfuldt sted at overnatte og ikke mindst vågne op til.
Og netop vågne op til... en morgen, i læ for vinden og så igang med at koge vand til kaffen og stege bacon, pølser og varme bønner til et lækkert morgenmåltid.
Der gik længere tid med mad end vi plejer og vi nød hvert et sekund i morgensolen med fulde maver, inden vi måtte tage os sammen og fiske.

Vi blev meget hurtigt sendt væk fra spidserne, da der var en overflod af de klamme hornfisk og endte igen på østsiden, for at der konstatere at vinden havde gjort sit for at besværliggøre dagen. Drivende tang i vandet og ret højt vand - kombineret med ingen fisk. Til en start ihvertfald.
Mærkeligt egentlig, for der var knapt et horn at spore her og vandet var, tangen til trods, helt suverænt lækkert - ternerne dykkede efter tobis og hundestejler og ... så fik jeg endelig en fisk helt ude over sandpletten. Men hvor var de, de store kystjægere?

Et par tanker gik til kajakken derhjemme, men det havde været uselskabligt overfor David, som jeg desuden hyggede mig med og glædede mig over at gense efter lang tids fravær, hvor vores dagligdag normalt er i hver sin retning.

Efter lidt rokeren rundt på pladsen og lidt pølser fra grillen, indså vi at klokken var mange. Vi var trætte og trods at David havde hevet 3 blanke på kort tid, var der ikke meget liv at spore i det flotte vejr og vand. Lidt skuffede over fiskeriet, men som altid glade over en dejlig tur på Listerlandet, drog vi hjemover.