mandag den 8. juni 2015

2015.06.08 Aftenfiskeri og alt det, du der ikke fisker går glip af

Arghh...
Imens du sidder i sofaen, vasker op, snakker i telefon, står ved træningsmaskinen eller hvad du nu laver, står jeg med nattergal i baggrunden og let klukken fra lette bølger i forgrunden. Der er ingen tvivl om at jeg også kunne sidde i sofaen. Telefon har jeg talt rigeligt i og opvasken er klaret, dog mangler jeg i særdeleshed en tur i træningsmaskinen - men indtrykkene ved havet er bare så meget mere at foretrække og idag også dejligt klare. Det var vandet også. Faktisk utroligt klart og så var det ikke mindst koldt. Jeg havde slet ikke regnet med de lave temperaturer, men vinden og de sidste par ugers kølige vejr, må have sørget for den ringe stigning siden jeg var ude på Sydkysten sidst i april, for ja... sidst jeg var på Sydkysten var i april!

Gad vide om fiskene var hjemme, nu de nærmest havde vist deres fravær på Österlen og Listerlandet?
Henrik Ask var mødt op for at deltage i dette års første rigtige aftenfiskeri. Det bliver ikke det sidste, bestemte jeg mig for da jeg betrådte vandet, for den lave temperatur alene, var nok til at lokke mig afsted igen.

Jeg havde vel glemt at jeg savnede det så meget, mens jeg stod og nød det igen og så... i et spinstop sad der pludselig en fisk på. Langt væk var riffelskuddet af et hug, men det var ingen hornfisk. Det var en sløvt kæmpende havørred omkring målet. Ikke et udløb eller hop, men til gengæld var den smuk, med sine utroligt mange prikker. Den genudsatte sig selv, som jeg skulle til at åbne munden på den og jeg var glad. Der var fisk på plads!
Nu er det ofte sådan med større fisk, at de ikke er blevet store for sjov - det bilder jeg mig ihvertfald ind og i kastet efter, kom en af de kloge. Faktisk en af de rigtigt kloge, hvis jeg skal formulere det på den måde... over de lysgrønne sten på bunden, kom en stor bred skygge glidende fra dybet længere ude og vender uden større panik, foran mig. Stor fisk. Stor hvirvel. Stor skuffelse.

Det blev til mange kast dernæst, men Henrik og jeg oplever kun hver sin følger og jeg slutter af med en mindre blanko, inden vi bestemmer os for at drage hjem. Havde fiskene været i hugget, burde vi have set mere til dem på de 4 timer vi stod med fødder og lår plantet på stenene, i deres verden.

Imorgen du...

Imorgen skal jeg måske igen opleve nattergal, vindmøllepark i det fjerne, skibe der sejler mod fjerne destinationer, stjerner, stjerneskud, måger der slås, total stilhed, koldt vand, linen der hvisler gennem øjerne, rådyret der stille står på marken og spiser, buler i overfladen fra fisk der følger blinket og måske igen, hvis jeg er heldig... en blank havørred der hamrer agnen i sig. Livet på kysten er fantastisk smukt i juni.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar