2015.03.31 YES! En gedde!

Vejret havde endelig fået grumset Sydkysten så meget op at de nærliggende pladser ikke var direkte fiskbare efter endt arbejdstid. Derfor måtte Javier og jeg enten søge til sofaen eller prøve vest på og da vi nu var både i tøjet og i nærheden af vest, så kunne vi ligeså fiske der!

Og det var ikke så ringe endda, faktisk. Jeg har ikke fisket denne plads fra land før, så udover at bentøjet i den grad kom på arbejde i en slags "water-robics" eller hvad det nu hedder, så fik jeg også set denne fiskeplads nærmere an og erfarede - hvilket jeg faktisk ikke har hørt fra andre - at der også findes gedde her. At de findes i denne afdeling af Skåne er ikke noget nyt. Bestanden er kraftigt beskåret, da en erhvervsfisker gennem tiden, ofte har spærret hele Foteviken af, hvor netop gedderne stortrives, men eftersom han er stoppet er vi mange der håber på at gedderne igen kan komme op i antal og fiskes efter med nogenlunde succes.

I det lettere uklare vand, som går os til livet, sker intet altimens vinden bare tager til fra NØ. Vi snakker lidt om at det kolde vejr måske ikke ligefrem gavner fiskeriet heller, da en fisk alligevel viser sig bag mit blink. En ret stor skygge skyder frem og vender i et plask og efterlader nogle store hvirvler, mens Javier og jeg måbende ser til. Pladsen er kendt for små fisk - denne var ikke lille. Vi kaster på livet løs, men intet sker, før vi er på vej til det andet rev. Jeg har et mærkeligt "langt" hug og mister med det samme fisken. Javier kigger lidt skævt på mig, for det var et underligt hug, men hvad skal jeg sige?

På det andet rev har jeg i første kast en følger der igen kun efterlader hvirvler og så ellers nogle underlige hug, der ikke rigtigt er havørred agtige. Javier mærker intet og pludselig sker det så. Jeg kroger en fisk der hugger tungt og tja... langt, hvis du forstår? Jeg tror først det er en farvet fisk, men så opdager jeg den spættede side og kan til stor glæde konstatere at en længe ventet fisk endelig har fundet min krog på min side af Skånekysten.

Min første lokale sydkyst-med-omegn-gedde, får friheden igen efter et hurtigt mobil billede. Fedt mand!

2015.03.30 Blæst igen - eller Blæst, igen?

Det var en typisk hjemmearbejdsdag. Javier var ude og jeg var hjemme. Heldigvis er sommertiden kommen og jeg havde muligheden for at tage ud efter arbejde. Hvis ikke lige det var for den lede vind, der i dagens løb var taget temmelig meget til. Javier meddelte at han havde fisk på den første plads og siden at vandet var grumset til.
Jeg sukkede og glædede mig til arbejdstids ophør, men da jeg senere ringede til min spanske ven, blev opkaldet afbrudt og en sms tikkede straks ind: "Jeg sidder i møde, ringer senere"
Nå ok... jeg troede ikke han skulle på arbejde så hurtigt, så jeg droppede dagens fiskeplaner, med tanke på meldingen om mere og mere uklart vand og spurgte om ikke den yngste ville med og gå tur ved vandet så - undervejs dertil, fik jeg så 2 billeder fra Javiers møde - altså mødet med en stime blankfisk...

Ja, det var altså nummer 9 nu, på en halv time, fortalte han mig da jeg dukkede op. Måbende stod jeg med datteren i hånden. Javier kendte ikke til nogen sms, men kunne godt se den var sendt - det var ikke bevist - og så måtte jeg ellers finde en allerhelvedes god undskyldning frem, for at løbe med datteren tilbage til bilen så hurtigt. Det var jo også en slags gå tur, omend en hurtig en af slagsen.... eller hvad...

Der gik vel 40 minutter fra jeg stod på kysten i læderbukser, til jeg stod der igen i waders og klar. Eller ikke bare klar, men KLAR!
Derfor var jeg måske også lidt skuffet over at se Javier på vej op og dernæst høre at fiskene var stoppet med at hugge, som jeg løb for at hente grej. Suuuuuuuuk mand...

Vi fiskede ind i aftentimerne, men det "kun" blev kun til en enkelt til mig og 2 til Javier. Det blev også "kun" til en solnedgang, men hvilken smuk en af slagsen :-)

2015.03.29 Vi prøver sydkysten igen

Ovenpå konkurrencen der i fisk, ikke kunne overbevise mig om at Sydkysten var vågnet, mente Javier og jeg at vi måtte prøve igen. De er trods alt ikke væk, men det føltes virkelig virkelig sådan!

Österlen var for langt væk for dagens tur. Jeg kører SousVide projekt igen og havde lige taget spareribs op, der har ligget i 38 timer. De skulle lige følges af en gang bbq sauce og en omgang Atomic Buffalo Turds... det er lidt besættende at lave den slags. Og spændende! Og jeg skal hilse og sige at begge dele smagte pragtfuldt, omend de Jalapenõs jeg brugte til de farlige bøffel lorte, var noget svage i det, men nok om det nu. Da jeg var færdig med mine madprojekters første del, kunne jeg hente Javier og sammen var vist nok de eneste 2 på Sydkysten i den stride SV vind der endnu ikke havde grumset vandet helt op.

Første plads krævede kun et par kast, så havde vi hver vores fisk. Jeg havde så også en våd armhule og kunne siden mærke vandet sive langs tøjet nedefter. Øv, men i de bølger er det også bedst at lukke jakken helt af forneden. Lær det nu!
Vi fiskede et par timer, men efter nogle mindre følgere og en enkelt landet til Javier blev vi enige om at prøve andet. Vi endte med at køre langt inden vi igen gik i vandet. Her slog søen endnu hårdere og intet skete, trods en voldsomt fed farve i vandet. Det er simpelthen så utroligt at Sydkysten fisker så dårligt. Jeg ved ikke om man kan sige "i gamle dage" men der var det altså bedre og der var altid fisk i det vejr vi blev budt op af.
Nå, men nok om det... Sydkysten er bare ikke som den plejer.
Vi kørte tilbage til den første plads og dagen endte uafgjort 3-3. Jeg havde en vildt fed oplevelse med en rigtig flot havørred der fulgte efter blinket i en bølge og som endte med at stå bag mig, i bølgeskummet og bare kigge på blinket. Det så fantastisk ud de sekunder det varede.
Jeg glemte helt at tage billeder...

2015.03.28 Blänkaren

Det var et par dage siden sidste fiskeri, men arbejdet har krævet mit nærvær og kommer til det et stykke tid fremover igen. Desværre for fiskeriet, men uden arbejde... intet fiskegrej.

Blänkaren 2015 løb af stabelen igår og igen i år blev det en succes, alene fordi vi lykkes at samle 87 deltagere der hver især har betalt 100 kr. og dermed bidraget til et havørred- og biotop fremmende projekt hernede i Skåne. Hvilket projekt kommer vi snart nærmere ind på via www.blankeren.com

Følg med!

En gave til arrangørerne - 1000 tak

Årets vinder af Blänkaren 2015 Jörgen Olsson, nåede desværre at smutte inden jeg fik taget et foto af ham og fisken og ja, "ham og fisken" var det eneste der kom ind. Et særdeles mærkeligt resultat, taget i betragtning af de sidste ugers temmeligt heftige fiskeri! En fisk, en havørred givetvis, på 1,76 kg og 53 cm. indvejet med fulton 1,25
Men det er fint! Der er nogle røster mod konkurrencen som negativt går på at der nu skal slagtes fisk som bare fanden, men dem kan vi vel godt mane i jorden her på år 8 eller hvad vi nu er kommet til. Der er aldrig indvejet over 7 fisk og hvert år hører vi om masser af fisk der er returneret fordi de ikke lever op til kravet om enten at være blank eller tyk - så der er noget der tyder på at folk godt kan finde ud af det efterhånden, både det etiske og lovlige :-)

Allerlængst ude på Engelskan. Fedt at stå der!

Nu tror jeg at jeg skal på kysten... måske nærmere på vandet, men det ser jeg når jeg kender til rådene vind.

Vi ses næste år til Blänkaren - yes det gør vi :-)

2015.03.14 Kajak premiere

Endelig! ENDELIG... kom jeg på vandet med Hobien, hvilket jeg har set frem til, siden jeg hentede den i Lund tilbage i januar. Det skal med det samme siges at premieren var vel udskudt, set i bagklogskabens klare lys, for jeg lykkedes faktisk at tage en vandtur i den stride vind. Det var bestemt ikke særligt planlagt, men på den anden side, så har jeg prøvet det og det er ikke sidste gang tørdragten skal testes, idet jeg på rekord tid kom op i kajakken igen. Ergo nåede jeg ikke at fornemme hvordan jeg egentlig flyder og alt det der...

Igennem det tunge rådne lag tang, trækker jeg enkelt kajakken ovenpå og frem til vandet. Går et par meter i det mere klare vand, for mest at få vasket skoene og det nederste af tørdragten, for den søde rådne lugt fra tangen. Sætter mig enkelt til rette i det bløde sæde, løsner pagajen og tager de første tag over sandbunden. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg har haft så meget fravær på havet, men her føler jeg mig i den grad også hjemme, som når jeg er ved havet. Jeg elsker det som intet andet. Kajakken glider let og elegant over vandet - havde ikke forventet andet - og så er jeg endelig over en dybde, hvor pedalerne kan afløse pagajen og vupti... så tramper jeg løs og indhenter på et øjeblik Javier der med sin pagaj erfaring, er nået godt foran mig i den første etape. Hvor er det dog latterligt enkelt det her. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men ikke at jeg kunne trampe så let og alligevel skyde så meget fart. Med et stort grin, lægger vi afstand til kysten. Fedt mand!

Ude på de dybder, vadefiskeren ikke når, ankrer vi op og tager de første kast. Jeg er optaget af meget andet end fiskeriet på denne premiere tur, så jeg fisker vel egentlig mest fordi jeg har stangen med. Det er nu de første indtryk kommer ind og de næste tanker om hvordan, hvorledes og "nåhh... sådan" kommer til mig. Stangen skal da vist lige sikres under transport og jeg skal da ikke have noget løst fra min kystboks med... og hvorfor sidder vandflasken fast nu? Aha undertryk, fra vandet der er kommet op i holderen.

Og så snakker Javier og jeg om denne lækre kystplads og at der bare mangler en fisk og den hugger så minutterne efter hos Javier. selv har jeg også hug, men skifter hurtigt til noget tobis blink, fordi sandbunden lis´som lægger op til det...
Fanger mig en blank havørred og er så optaget af fiskeriet at da jeg ankrer op næste gang, glemmer at sætte ankerlinen ned agter og derfor modtager en skæv sø i min kajak, siddende på knæ på sædet og vælter i vandet...
Shit mand...

Jeg når aldrig at hverken blive bange, panisk eller tænke over noget som helst, men har fat i noget elastik på kajakken og er på rekordtid (i min verden) allerede oppe i kajakken igen. Fatter intet de første minutter, men sidder bare og fisker videre. Tør på kroppen, lidt fugtig ved halsen og ellers fattet. Faktisk griner jeg, men kan ikke lige tolke om det er af situationen, at jeg overlevede mit dyp eller om det er en modreaktion på det skete.
Jeg river ankeret op og sejler til Javier, der intet har set. Det gik også stærkt, men siddende her i den varme og trygge lænestol er der lige nogle ting jeg skal huske til næste gang. Det var en fugtig og spændende premiere og jeg glæder mig vildt til næste gang - men det bliver ikke i sådan en vind, sålænge vandet er så koldt.

Jeg slutter dagen af med at fange en trind og mega flot havørred på 55 cm.
Tak til Javier for levering af billeder :-)

2015.03.10 En af de gode

Fine stænger...

Igår aftes fik jeg en samtale fra Ajes, min Norges (skipper) kammerat og tidligere kollega der, trods dagens(09.03.2015) lidt kedelige melding, alligevel gerne vil komme over og fiske - der var jo fisk og vinden og vejret ville være super! Det kunne ihvertfald ikke blive dårligere end igår og nej. Ovenpå en dejlig gang morgenregn og let skydække, klarede det op, i løbet af formiddagen, som vi tog kast nummer 100 eller deromkring.

Den første affiskning over revet, hvor jeg startede, gav kun udsynet til ham der Javier på revet ved siden af, med bøjet stang. Selv var jeg lidt ked af det klare vand, der bølgerne til trods... var lidt for klart. Men da jeg bevægede mig over på målet og kom forbi den klassiske stensamling, der plejer at holde fisk. Ja, så var der også fisk. Mistænksom fisk, der fulgte efter og efterlod mig med en del hvirvler og et skvulp. Ikke helt lille fisk, tilmed. Kastene efter afslørede flere fisk i rørelse og et blinkbytte - faktisk 3 - var en realitet, da Javier igen løftede pinden og havde fisk på. Hmm... jeg måtte ud på selve revet og kaste til de gode sten længere ude. Så sad den første der i et dybt hug der fik korken til at knage - næsten. Fisken rullede i overfladen og jeg kunne se og ikke mindst mærke, at der var vægt bag. Og så var vægten væk. For helvede da også... men ok, hugget var kommet helt ude, bag 4-5 bølger der knækkede og derfor gjorde kontakten til linen lidt besværlig, idet jeg ikke var kommet på plads på revet og da jeg kom op på en sten med lidt mulighed for at holde linen fri af den knækkende sø, fik jeg påny chancen da endnu en fisk hoppede på det kobberfarvede bedrag.

En smuk og vældig trind blankfisk under målet, kom til afkrogning og så var det at solen kom helt frem, søen tog til og farven i vandet skiftede til LIGE PRÆCIS den farve det skal have. Smaragdgrøn og med masser af svæv fra sand og andet godt. Jeg var lige ved at stoppe fiskeriet for at fortælle Javier og Ajes at nu gav det fisk. Og det var større fisk! Men tænkte igen at der også skulle fiskes. De 2 er nådesløse og tager gerne 3 fisk hver, mens du vender ryggen til. Så jeg fiskede på og havde sitren i kroppen, for fiskene skulle bare komme nu... kom nu nu nuuuuuu

Og i spinstoppet sad den der. Bang mand!... og årets anden sortfisk kom til afkrogning. Der var flere for det huggede derude og da jeg lagde et kast skråt ud langs land, fik jeg et mega hug. Allerede i hug øjeblikket vidste jeg at det var en god fisk. Den tog line, rullede og tog mere line. Dybe hårde stød, mens bremsen - uden jeg havde pillet ved den - sang som kun en bremse kan. Så hoppede dyret og jeg kunne se af mine anelser var korrekte. God blankfisk. Åh nej... hvordan sad den krog nu mon? De sædvanlige tanker om dårlig krogning gik gennem hovedet, mens jeg på stavrende vis, kom over de største sten på revet, så jeg kunne gå direkte til fisken, hvis vi kom så langt...
Og min "hand-tail handske" skulle den på. Nu? Nej, det måtte vente. Linen skulle være stram og fighten var langt fra færdig. Og fisken slog tydeligt og mærkbart med hovedet, mens den rullede sig og nu mærkede jeg også de klassiske stød i stangen, fordi fisken havde linen rundt om kroppen og den kom fri igen. Stød der, hver gang der kom, mindede mig om at den her fight ikke havde fundet en vinder endnu og så var det som om, at fisken pludselig blev træt og endelig gav sig, fra dens holdeplads 10 meter ude. Den kom nærmere og handsken kom enkelt på og så lå fisken på siden ved min side og enkelt kunne jeg låse hånden hårdt om haleroden og løfte en pragtfuld blankfisk på 4,6 og 71 cm. op i luften og gå mod land.

Åhh... hvor har jeg ventet på det her, de sidste par dage. Det stinker af fiskeri og de mindre fisk har været i overflod, hvilket er dejligt - men... de store må også gerne komme frem og i min verden, tog jeg en af de store idag. Hvilken følelse og glæde.

Sådan kort fortalt, så fiskede jeg ikke helt så koncentreret resten af dagen. Jeg havde lidt følgere og hug og dagen sluttede godt nok med meget koncentreret fiskeri, fordi det kun så bedre og bedre ud, men vi måtte nøjes med den ene store og et par stykker af de små, trods en ihærdig indsats.
Noget tyder på at det skal blæse øst de næste dage nu. Øst og lavere temperatur er ikke super nu, hvor vandet ellers er kommet op på 7 grader, men så kan det være man skal arbejde lidt, så der er plads til den ny fridag eller 2 længere fremme :-)

2015.03.09 Discovejr

Opildnet af eget fiskeri, for en gangs skyld, tog jeg med kort varsel en fridag for at se om ikke der skulle være en fisk eller 2 til der ville danse lidt for enden af min line.
Lad mig gøre det kort... det blev kun til 1 og jeg var ikke specielt overrasket. Måske mere over at vi overhovedet fangede noget, for vejret bød op med godt gammeldags discovejr. Ren swimmingpool, ingen vind og høj sol. Stillestående vand... disco!
I den slags forhold er min gejst virkelig ikke noget at prale af. Jeg brugte en del af dagen på stranden og tænkte på bedre tider. Så snakkede jeg med Erik som var i selskab med Javier og siden kom både Henrik Ask og Junior Ask og hilste på. Så vi havde en super dag i pragtfulde forhold og imens troede fiskemaskinen Javier stadig på det og nappede 3 blanke i de umulige forhold. Erik og jeg stod også for en hver og ellers så skete der ikke mere.
Et pladsbytte var en realitet og havde vi savnet klart vand, som vi kom fra, så fik vi det i endnu større grad. Klart som sjældent set og det gav "kun" et hug til Henrik og jeg og så var det pladsbytte tid igen.
Nu skulle vi til hjemmebanen. Sydkysten! Det var særdeles interessant at se revenes sten overskylles af bølger og lettere farvet vand af gårddagens stærke vind. Dét måtte give fisk, men 3 mand høj kunne ikke finde dem i ellers mega fede forhold. Sydkysten er en smule mærkelig.

2015.03.08 Østpå 2.0 og siden 10-6 og 3-1 Lækkert!

Det var ikke svært at søge øst på, efter gårddagens fiskeri. Ikke at det var så vildt, men Sydkysten har ikke rigtigt leveret i de cifre længe og når man alligevel er igang... nå ja... så lad os tage afsted igen.
Det blev østpå 2.0

Javier og jeg var lidt tidligere på den og fandt hurtigt rigtigt fint vand, der vinden til trods indbød til et par kast. Desværre så var vinden mere en lovlig frisk og det var efter kun 30 minutter, ikke sjovt at stå i postyret, mens Østersøen prøvede at vælte mig, med skæv sø. Pladsen krævede lidt vadning, så læ for mindre sø var heller ikke muligt - det var et pladsskifte derimod.
Henrik ringede og fortalte først om mange ude - jeg var ikke videre overrasket. Vinden lukkede nok det meste af Sydkysten og selvfølgelig trængte folk sig sammen hvor det så gik. Underligt var det derfor at Henrik kaldte os til en plads og dernæst sagde at der var tomt. Så var der alligevel ikke mange ude eller? Faktisk kan jeg allerede nu sige at vi fik lov at stå alene hele dagen. Det var jeg endnu engang overrasket over.
Ligeledes var jeg overrasket da Javier tog en fisk, ovenpå Henriks 2 lige inden vi kom. Jeg mærkede intet. Træg start og jeg hader det. Javier havde i øvrigt også mistet en på den første plads. Så fik Javier en på, tabte den - og tog så en dernæst og jeg havde intet mærket.
Jeg skiftede plads og ville forsøge længere nede af revet - vandet var grumset langt ud der og jeg måtte gå tilbage igen. Øv, var næsten fornemmelsen, for det så virkelig fint ud langs kysten og det lugtede fisk, men var svært at komme til pga den skæve og høje sø - og så huggede det ikke hos mig.
Efter en gang rester i form af formidabel pulled pork fra dagen i forvejen, så var jeg noget mere frisk og gik i bølgen brun med fornyet energi. Og slam, så fik jeg fisk på.

Inden genudsætning

Det gik faktisk sådan lidt slam og slam og for at gøre nogle sindsoprivende timer, lidt korte her - så endte jeg med at nappe 10 blanke. Sindsygt stærke, kampglade og line rivende havørreder op til 2,5 kg. som alle blev genudsat. Det fede var at flere af dem tog helt ude i medvindskast og bød på enorme hop og lange fights. Kontorarmen på arbejde!
At dagen lige kunne krydres med at FCK vandt 3-1 over de klamme gule, gjorde kun dagen endnu bedre!

2015.03.07 Østpå

Det kan godt afsløres at det ikke er Sydkysten der leverer fisk. Det er de andre sider, men jeg siger ikke hvilke 2...
Så da vinden alligevel blæste rigeligt frisk og fisketuren var en aftale, så kørte vi østpå. Gode gamle østpå, som jeg faktisk skal erkende at jeg savner at fiske fra. Men efter 1 time og 20 minutter i bilen, var hukommelsen på en af anledningerne til fraværet, frisk igen.
Der kom så yderligere en påmindelse, da Javier som den første kørte en fisk hjem og det blev afsløret oppe på vejen, hvor 3 biler så hvad der skete, parkerede og kom ned. Alle 7 mand... men i modsætning til hvad der plejer at ske, så gik de overraskende nok til den anden side og begyndte deres fiskeri der. På min højre side var der tomt i 10 minutter, mens jeg fightede fisk nummer 4 og så stod der 3 mand. Men de holdt sgu afstand og jeg kunne fighte videre i fred.
Var der alligevel sket noget med mentaliteten? Det var ihvertfald rigtigt dejligt at opleve at der kom andre til vandet, hvilket jeg altid hilser velkomment - men at de også holdt afstand! Fedt mand!
Tak :-)

Efter vi havde knebet en 13 stykker og størrelsen stadig var den samme - flotte knaldhamrende blanke, dejligt stærke og fightglade (ok, der kom virkelig en gang superlativer med) havørreder, ville vi prøve nyt i håbet om at fiskene kunne være lidt større.
Det var de ikke. De var muligvis endnu mere fightglade, men størrelsen lod stadig noget tilbage at ønske, selvom vi stod på en plads hvor jeg næsten var ved at kede mig ihjel, på grund af side/fralandsvind, ingen sø, spritklart vand og i øvrigt helt stille vand. Men fiskene... de var på plads.
Vi afsluttede dagen med at regne vores fisk sammen og komme frem til 19 ialt. Javier havde også en håndfuld, bare ikke lige da billedet blev taget.

Tilfredsstillende at opleve en god mentalitet blandt andre fiskere.
Tilfredsstillende at opleve så fantastisk meget havørred for tiden.
Tilfredsstillende at havørreder hugger så hårdt og vildt i det klare vand.
Tilfredsstillende at være med til.

Jeg savner lidt størrelse på fiskene, men skal vi ikke være mega glade for at der er så mange fisk for tiden og at de så vokser sig større.

2015.03.05 Kort aftentur

Opildnet af endnu en rapport om fantastisk fiskeri - helt igennem uhørt fantastisk fiskeri, med en fangst af 40 havørreder på 2 timer - hvoraf kun 1 var mørk, var det naturligvis ikke svært at rive sig selv i nakken og komme til kysten, på bekostning af en kortere arbejdsdag (!)
Javier og jeg stod udvadet og lurepassede hinanden for det første hug til modparten og sådan stod vi noget tid, indtil vi tænkte at lige netop det her rev, nok ikke indeholdt fisk og hurtigt videre til det næste - hvor det præcis samme skete.
Ak ja... jeg ved ikke hvordan du har det med det, men jeg bliver lidt ærgerlig, når jeg skal læse om fantastisk fiskeri og så snart man selv nærmer sig vandet... intet oplever. Måske er man dygtig til at tro at andre har bedre fiskeri hele tiden - man læser jo kun succes historierne - men alligevel.
Månen afsluttede en smuk aften på kysten.

2015.03.01 12 fra S

Rart havde det været at køre en overskrift på 12 fisk hjem, men vi snakker kun vind. Vind fra syd og den stod lige i masken på Javier og jeg i de små 2 timer vi kunne bruge på revet, inden solen gik sin gang og fjernede lyset.

Opildnet af gårddagens fiskeri i de sidste timer og med fisk i knækket på bølgerne, var håbet nemlig at havørreden kunne gentage kunsten igen idag - at vi kunne gentage kunsten igen idag. Men ak, trods helt klart vand og vinden der stod stift ind - med dertilhørende knækkende sø - så lykkedes vi ikke skabe kontakt til havets sølv igen. Så trods en ihærdig indsats, måtte vi gå fra vandet uden fisk, men med et stort smil på læben, for hvor var det mega fedt at være ude i det her vejr!