søndag den 10. januar 2016

2016.01.10 Desperado

I fjor stod Javier og jeg på samme plads, da jeg i det sidste dagslys knækkede koden til havørreden den dag - langsom indspinning i den hårde sø, så jeg kom ned til de blanke. Det koster blink, men vil du fange eller bare fiske?
I dag kan jeg måske indbilde dig at jeg bare ville fiske... min grejæske fik også et nytårsfortsæt at mærke, som andre måske opretholder. Den slankede sig, da jeg istedet for at fiske, smed lidt blink væk. Dumt. Men det var fordi jeg så gerne ville fange og ikke bare fiske!

Jeg troede på det. SØ vinden med sine flotte 10 meter, bøvlede ind i ansigtet og varmt, ville det være løgn at påstå det var. Rart var det heller ikke, så jeg ville fange - det var næsten den eneste nydelse der kunne oppebære min tilstedeværelse i den grove sø. Bølgerne knækkede langt ude og skummet lå på overfladen hele vejen ind. Flere af bølgerne rejste sig igen og gav mig fistal stemme i enkelte tilfælde. Godt jeg ikke skulle tale med nogen, men bare fange... så jeg kastede det bedste jeg kunne og havde både højt løftet stang og stangen helt nede ved bølgerne. Enten for at holde agnen fri af bunden, som jeg kun sjældent ramte eller for at undgå at vinden og bølgerne, tilsammen rev linen så meget ud af vinkel, at alt form for kontakt til blinket ikke var tilstede. Det var måske lige hårdt nok vejr i forhold til i fjor. 2 sekundmeter gør meget. Men hey... vandet var klart og pludselig kunne jeg mærke andet end sten og ingen slap line. Eller indbildte jeg mig at der var noget? Så smed jeg det første blink. De kolde og våde hænder havde åbenbart ikke været grundige nok med knuden. Men nu er det sådan med kroge, at sidder de først i en sten, så skal der også noget mere end en god knude til, for at få den fri. Jeg måtte prøve at tråde en ny gennemløber, men det tog tid. Vinden, vandet og sneen der var begyndt at ligge vandret i luften, hjalp ikke det vilde til at jeg skulle lykkedes, men jeg var desperado! Desperat over at de dage jeg vælger at renovere hjemme, er dage hvor vinden passer noget bedre end i dag - eller så skulle jeg bare have valgt en anden plads i læ måske?

Nuvel... som tidligere nævnt forholder det sig således at jeg har købt et hus fra 1973. Det er arkitekttegnet og utroligt smukt. Jeg har fået mig 2 etager hovedhus og 2 etager garage. Og så en stor have til. Masser af plads! Og masser at lave, fordi huset ikke er hverken renoveret eller gjort ved siden 1975. Så den brune/orange, indelukkede, væg-til-væg tæppe og træ-overalt stil er særdeles velbevaret og vil i øvrigt også være det nogen tid fremover, indtil jeg får renoveret.
Hvorfor jeg skriver det? Jo, hvis du syntes der mangler opdateringer fra tid til anden lige midt i den bedste havørred tid, så har du forklaringen!

Desperadoen forlod kysten da det var blevet mørkt og takkede for den time han havde fået - men som desværre ikke havde givet den ønskede uddeling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar