tirsdag den 23. august 2016

2016.08.23 En af de dage dér...

På vejen hjem fra job bemærkede jeg at flagene blafrede næsten samme vej som jeg kørte. Sydpå. Det betyder fralandsvind eller i hvert fald, vind der ikke står ind på kysten. Nu er der jo tydeligvis ingen regler overhovedet, for fiskeriet i år, da sydlige vinde og varmt vejr i weekenden gav en fiske kollega 20 havørreder. Altså midt på dagen... i august... ik´...

Og så har vi ham Javier, der nogle gange i træk har kranet flere store og mange fisk. Så det er vel bare om at fiske, når man nu kan og lægge alle andre forbehold til side.

Idag forsvandt forbeholdet: Jeg skulle slibe vægge og lofter i soveværelset og kigge på nyt gulv.

Og da det forbehold af en eller anden årsag pludselig var væk, stod jeg i stedet på kysten og havde lige afsluttet en samtale med Ajes der sad i en bil nord for Sundsvall, på vej til Norge på havfiske eventyr. En bil jeg skulle have siddet i men fravalgte, fordi antallet feriedage ikke helt stemmer overens med antallet ønskede fiske(ferie)dage. Sådan bliver det vist aldrig.

Vandet var let grumset og jeg mærkede intet den første halve time. Jeg var ved at synke ned i det sure hul, der opstår når fiskene ikke vil som jeg vil. Men da kastene var lange, skulle vifteformen fuldendes, inden jeg byttede til pladsen jeg netop havde passeret den halve time inden. Pladsen med det klare vand. Og midt i tankerne om den anden plads, huggede det pludselig let i wobleren. En hvirvel i vandet bag og siden ikke mere. Hornfisk, var den første tanke. Men kastet derpå blev lagt samme sted og så skete det, jeg også elsker havørredfiskeriet for. 3 havørreder på 4 kast. Alle i 2 kilos størrelsen. Det er fiskemagi på den fede måde.

Men lige så hurtigt som fiskene kom, forsvandt de igen. Eller huggene gjorde. For der var stadig fisk på plads, som vendte foran mig i store hvirvler og med store trykbølger i overfladen. Jeg havde det behageligt godt. Sensommerfiskeri når det er bedst. Men følgerne, som nu kun forblev følgere, var lidt underlige i forhold til de 3 jeg fik så hurtigt efter hinanden. Uanset spinstop og alt muligt, så ville de pludselig ikke mere. Havde det været forår, var jeg blevet gal til sidst, men her i de fugtigere og knap så lange skyggers land, gjorde det ikke det store. Selvfølgelig vil jeg uden tvivl helst fange dem, men da jeg havde landet 3, var det mere god underholdning at have så meget selskab. Indtil...

... den store huggede. Så var det alligevel lidt sjovere med fisk på og ikke kun efter. Hugget faldt i en stor følger bølge da jeg overvejede at vende snuden hjem. Det faldt måske 3 meter ude og fisken tumlede først rundt. Men så skete der noget, som du måske vil opfatte som en god fiskehistorie, men som ikke desto mindre er sandt. Den tog et udløb så hidsigt og langt at jeg brændte mig på fingeren, som jeg altid står med på spolen så jeg kan justere efter fiskens gøren og laden. Jeg har sjældent oplevet noget lignende. Du vil måske stille spørgsmål ved bremsens indstilling og nej, den står ikke i "killer mode" men så fisken selvfølgelig kan trække line af hjulet hvis netop den hugger tæt på land. Alt for ofte er det sket at de hopper som sindssyge og siden ryger af, hvor en hurtig manøvre til at løsne bremsen efter hugget, har hjulpet mig. Men så løs stod den heller ikke og fisken fortsatte en kastelængde ud, inden den tog en pause, gik på langs af kysten og så strøg den afsted igen. Jeg havde ikke fået line på hjulet endnu og hold kæft hvor det bare fedt.

Fisken stoppede og jeg havde fået telefonen op fra "halskæden" - det her skulle filmes og som Kasper siden sagde; Ret cool handling og jo, det var det vel egentlig nok, men samtidigt... eftersårsfisk. Var det sket i april, så havde jeg ikke været cool nok. Nu var det bare at nyde, mens jeg håbede at kunne filme lidt galskab.
Galskaben kunne givetvis ikke vare ved, men et par solide udløb og tovtrækkeri fik jeg med, men jeg vandt nu line på fisken og kunne til sidst se den første gang på nært hold og under roligere forhold. Den var pæn og rigtigt bred over ryggen. Krogen sad lidt yderligt, men nu havde jeg den på film og så pyt være med resten, men jeg fik på god gammeldags fight manér - du ved lidt frem og tilbage og taunus og kage, til sidst lagt fisken på siden ind mod stenene og kunne derfra håndtaile den i land.

Stilheden tog til. Jeg tog en pause, siddende ved siden af fisken og sad længe og stirrede på den og havet. Gik ud og tog et par kast til, men det blev ikke helt det samme. Den fugtige sensommer aften blev mørkere og jeg bestemte mig for at slutte dagen. Så blev det alligevel en 4+ i år. Udmærket!

9 kommentarer:

  1. super fangst, fik du dem nede på sydkysten?
    vh
    Kenneth

    SvarSlet
  2. Hej Kenneth
    Ja, det kan jeg godt afsløre :-)

    SvarSlet
  3. Fedt, fik også en god nede ved fabrikke her i foråret på 3.6 blank. Tror sku jeg tager en tur derover i weekenden, de har vist loevet vest/nordvest vind. Hyg

    SvarSlet
  4. Fedt, Anders, tak for en god beretning. Jeg skulle have gjort dig selskab, træthed og job til trods, men så kan man lære det kan man.

    SvarSlet
  5. @Kenneth - det er bare afsted. Der er en del for tiden, uanset vejr og vind.
    @Ole... ja, det er lige før jeg siger; Hvad sagde jeg - men vi tager dem næste gang! Jeg har nemlig gemt nogen til dig :-)

    SvarSlet
  6. Lækkert! Men hvor kan man se filmen?

    SvarSlet
  7. Indtil videre hjemme hos mig.. men jeg kan godt lægge den på Youtube ved lejlighed.

    SvarSlet
  8. Spännande skildring och en riktig kanonöring. Grattis Anders!

    SvarSlet
  9. Hej Janne
    Trevligt, tack :-)

    SvarSlet