lørdag den 25. marts 2017

2017.03.25 Sikke noget lusk

Forårsvejret fortsatte de gode takter, da vinden lagde sig. Men det gjorde den først da jeg var kommet frem til pladsen fra igår. Hvor ellers skulle jeg begive mig hen og selvfølgelig, fristes man til at sige - da vinden havde været en strid modvind. Men vel fremme, var alt hurtigt glemt. Der skulle fiskes og der skulle fanges. Vandet så bragende godt ud, stadig med lidt drivende ålegræs, men jeg håbede at fiskene igen kunne være på plads.

Jeg var startet fra et nyt udgangspunkt, for at undgå den lange sejllads - udgangspunktet gav så en lang gåtur istedet og med kajakken på slæb, en tung gåtur, da ingen havde sørget for at asfaltere min vej til vandet. At jeg siden trampede mig den samme tur i kilometer ud til fiskepladsen, ændrede dermed intet andet end mere sved på ryggen, så det er vist først til efteråret og det tidlige forår, at "smutvejen" skal bruges til den lavvandede vig.

Der skete ikke noget den første time. Jeg var kommet sent afsted, da jeg egentlig ikke gad den lange tur igen, men lørdag er lig med mange fiskere på kysten og at stå dernede... var heller ikke en option. Så jeg pakkede alligevel kajakken nu da jeg havde mødt fisk dagen før...

... og sørme om ikke jeg gjorde det igen. Først huggede en lille ørred spontant og hårdt og hoppede til den store guldmedalje, til den faldt af. Så var der stille et par minutter og så gentog gårddagens vilde scenarie sig. Masser af havørreder, der slog til wobleren og fulgte efter og selvom jeg byttede til nye agn, stadig med samme negative resultat. Så helt igennem utroligt som de IKKE ville hugge.

Jeg så kun en større i dag, som ikke gik efter agnen, men nærmest ved siden af 2 mindre havørreder der fulgte efter wobleren. Da de 2 vendte bag wobleren, forsatte den større fisk over sandbunden og efterlod store hvirvler, da jeg prøvede at "følge efter" den. Magisk, frustrerende... fascinerende!

Hvad jeg ikke havde med, var bobleflåd og flue og der kan kun være den agn tilbage at prøve - men jeg fandt aldrig ud af det, for som igår, kom en større mængde tang drivende og ødelagde samtlige kast. Dernæst forsvandt min kontakt til fiskene helt og tilbage sad en lettere snydt kajakfisker og var på en gang forundret over de drilske fisk og samtidigt vildt fascineret.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar