søndag den 30. april 2017

2017.04.30 Farvel april

Skyggen i vandet over sandet, er ikke helt lille. Det er heller ingen rekord fisk, men den måtte rigtigt gerne hugge. Desværre glider den dovent ud til siden og forsvinder fra mit synsfelt. Den kom fra det dybe og da jeg sidder i kajakken er det svært at se størrelsen, men det var ikke en af spirrevipperne. I et forsøg på at holde kajakken stille i det meget bevægelige hav, prøver jeg at affiske den mørke plet fisken kom fra igen og igen. Men den ser jeg ikke mere til og jeg begiver mig videre, med vandet plaskende ind fra stævnen, når jeg rammer en bølge skævt.

Lidt satset projekt, det her. Vinden står ind med 7 fra øst og giver til tider nogle heftige bølger, som intet problem havde været, stående på kysten - men som får kajakken til at rulle pænt. Derfor bliver det mere kystnært i det følgende fiskeri. I hvert fald indtil Javier dukker op.

På min vej mod spidsen, bliver alle pletter i bugten affisket. Det er en god bugt med masser af sand og masser af gemmesteder. Og masser af havørreder der jager tobis, alle andre år end dette. Men ved en af pletterne hugger det hårdt og jeg mærker straks at det er en lidt bedre fisk jeg har fat i. Desværre er det en blank nedgænger der sekunderne efter, fuldstændigt opgiver alle former for kamp og lader sig rulle ind til afkrogning ved kajakken uden så meget som at have taget line eller noget. Troen på flere fisk, får mig igen ud på det lidt dybere, hvor denne kom fra og igen må jeg indse at søen er for skarp herude og søge mod land igen. Netop der ankommer Javier og jeg håber vi kan affiske de større områder længere ude, sammen.

Inden Javier er i kajakken får jeg dog en blank inde fra det lave og håber at flere havørreder, har jagtet som mågerne og derfor er samlet her. Men Javier og jeg fisker 2 timer igennem på revet ved spidsen og der sker intet som helst. Ikke engang en følger.

Vi drager lidt ud af, men oplever det samme. Desværre får Javier det dårligt og må tage hjem og samtidigt med det, får jeg på en eller anden måde i et kast mod vinden, viklet linen så meget ind i topøjet, at jeg ikke kan få det op og derfor må kappe linen ved hjulet, fordi kajakken samtidigt driver helt vildt i vinden. Samtidigt sidder krogen fast i en sten et sted og i et forsøg på at redde ejendelene, får jeg for meget fart på op mod vinden og min woblers "parkeringsplads", så linen nu først vikles rundt om mig og bagefter mine pedaler under kajakken. Det er helt umuligt at holde styr på linen, kursen og bundhugget og det resulterer i at linen knækker nede ved pedalerne under kajakken. Efter det lille nummer, vendte jeg snuden hjemover og håbede at prognosen virkelig ikke mener at det skal blæse hårdt fra øst hele ugen.

lørdag den 29. april 2017

2017.04.29 En smuttur med mindsteguldet

Lørdagen regnede væk. Det stod ned i stænger og det så ikke ud til at holde op, hvorfor jeg lagde planerne på hylden om en længere tur. Ikke at regnen gør noget, men med tanke på gårddagens fiskeri, var det ikke lokkende at stå i regn og fange ingenting, når jeg nu kunne blive færdig med kontoret her i huset.

Kontoret blev færdigt og samtidigt dukkede solen pludselig op. Arghhh.. man skulle da lige kunne tage et par timer her i løbet af eftermiddagen, tænkte jeg og lokkede den mindste datter med, der havde fået firkantede øjne af en inde-dag. En slikpose var agnen, for at lokke hende med ud.

Og så skete der det som jeg nok havde ventet. Der var selvfølgelig fisk. De huggede endda. Hårdt. 3 styk på 4 kast. Jeg var lykkelig. Åbenbart masser af fisk inde og alene på hele revet. Men det blev ved de 3 fisk. 2 blanke nedgængere og en undermåler. Ikke skyggen af horn.

Datteren havde lånt kameraet.


fredag den 28. april 2017

2017.04.28 Selv de røde dage er dårlige fiskedage

En rød dag herovre, er en helligdag. Det vil sige, en fridag... det må være det jeg har misforstået med hugkalenderen, for dagen i dag var rød og derfor troede jeg at vi ville krane fisk hjem igen. Men nej.
Kasper ringede og sagde han var rundt om hjørnet og om jeg ikke ville følge med og selvfølgelig takker man ikke nej til at følges med ham! Så jeg fik pakket om og kursen blev følgende sat mod dagens første stop. Undervejs med 2 efterretninger fra Javier om at han nu kom til os, for de 2 første pladser var helt døde, trods super forhold.

Jeg anede det. Kysten lå så utroligt indbydende hen, som den kun kan her i april. Let grumset vand, smaragdgrønt og tydelige sandpletter på revene. Vinden ind fra sydøst og fuld sol. Nøj det så godt ud! Det stank af fisk. Masser af fisk og jeg var ikke ene om den tanke - Kasper og Javier stod som jeg og var dybt forelskede i alle de fisk der straks gik til bidet.

Det næste der skete var at vi sad med vores medbragte og nylavede mad oppe i klitterne. 2 affiskninger af revene, havde resulteret i en blankfisk til Kasper med fluen og ellers intet som helst. Ikke en følger, et hug som kunne sættes på "typisk havørred" eller andet. Kun forsigtige hornfiske nap. Sådan fortsatte dagen. Vi kørte til et andet favorit rev. Jeg fiskede en lang strækning af. Javier tog sig af den anden halvdel, mens Kasper gik ud på det sidste stræk og fiskede af. Vi fiskede igennem. Koncentreret. Seriøst. Men fiskene havde rød dag. Ikke så meget som et hug eller en følger til nogen af os. Intet.

Vi var egentlig på vej hjem, da vi ville stoppe på et lille rev for at rette op på tingene. Javier lykkedes med det, da en fisk huggede helt ude i kastet. Den var alene på denne smækre dag og vi kørte hjem, da andre pligter kaldte på hver af os.

Javier og jeg er enige om at fiskene har sin egen hugkalender. Den får vi vist ikke rigtigt indsigt i.

onsdag den 26. april 2017

2017.04.26 Et på nogle områder, imponerende forår

Billedet fra premieredagen i januar, taler sit tydelige sprog. Tjek lige temperaturen. I dag var den kun lige et par streger over, altså... ikke engang 7 grader i vandet! Det er naturligt nok, med tanke på vejret den sidste tid, som også er rekordartet, da det er første gang i (vist nok) 25 år man registrerer en koldere april, end det var i marts. Imponerende!
Det var fiskeriet så ikke, men det har det heller ikke været de andre ture. Jeg har talt med en del, der har haft et modsat forår af mig og har fanget mange fisk. Men til fælles for de fleste, så har de viftet fluer i stedet for at fiske rigtigt ;-) Der er ingen tvivl om at fluen har været alt andet overlegent i de sidste - kolde - måneder, men jeg har aldrig været med til noget lignende i så lang tid. Og så har rygterne den sidste tid, gået på de lange kanyler... som Javier så ikke kunne lade være med at fange en af i dag. De er altså kommet, inden havørredfiskeriet rigtigt gik i gang for os. Ikke så imponerende!

Tak Burger King, for legetøj der kan bruges til noget!
hej då...
Med begejstring kunne jeg se fiskeørnen glide over os, tæt på endda. Det var et rigtig flot syn, der blev afbrudt af endnu et "juhuuu" da Javier krogede sin, vist nok, 4. fisk. Jeg var lykkedes med en tabt og så var der ikke sket mere, så det var med lange blikke jeg prøvede at kopiere hvad dælen han nu lavede, for at få dem i hugget. Men det hjalp ikke. Javier tog 4 foran næsen på mig og mistede 4. Jeg fik intet. Imponerende - altså af Javier!

 Gullasch suppen blev "krydret" op med 3 kogte æg. Dumt var det bare at opdage at jeg havde glemt ske og derfor intet havde at spise med eller røre om med. En plasticdukke fra Burger King, glemt af et barn i bilen, fik lov at røre suppen. Hun smiler stadig!

Senere på dagen hentede jeg lidt ind på det tabte, ved at tage 3 styks, hvoraf den ene var en rigtigt flot blankfisk over målet, men vandet, solen og de haglbyger der kom, gjorde dagen til et mesterværk, der bare manglede penselsvingeren der kunne plastre en 6 kg´s på bordet. Fisken der aldrig dukkede op og som vi vist nok heller ikke havde regnet med i dette underlige forår, trods alt.  Men det korte af det lange, var at vi havde en fantastisk dag i rigtigt godt havørredvejr, bare uden så mange af dem og som sagt, lykkedes Javier at kroge en hornfisk, mens jeg havde nogle der fulgte efter. Ikke så imponerende :-)

tirsdag den 18. april 2017

2017.04.18 Sne, frost og ørreder

Allerede inden jeg tog afsted, havde de første snebyger passeret hjemmet i Trelleborg. Det er sket før og vil ske i april igen. Meeeen... det er bestemt ikke med sne i sigte at jeg kalder april for forår. Dét og så frostvejr. Der er kommet mere sne nu, end der kom i december og vi har nu haft 5 dage i streg med frostvejr. Jeg, der havde taget hortensiaerne ud og plantet nyt og gjort ved - og som kun ventede på at se gentagelsen af tobisernes skræmte flugt i vandet, fra forleden. Men med frost og stadig koldt vand, kunne jeg vist spejde langt efter det igen.

Og de mærkelige fisk fortsatte deres stræben efter at gøre mig endnu mere vanvittig. Vi har alle haft den her følelse af at "nu... NU ved jeg hvad der skal til" for så at dagen efter eller et par dage efter, at blive slået tilbage til start, fordi alt man troede man vidste, bare ikke gælder alligevel. Sådan har hele mit år som bekendt været og i dag var heller ikke en undtagelse, på nær på ét punkt. Jeg fangede hele 4 styks i dag! Uha da...

Udgangspunktet blev gårddagens fangstplads. Der havde jo været gang i noget i vandet og hvorfor ikke starte der - så kunne jeg altid trække mig tilbage til andre pladser, hvis der var behov for det senere. Det blev der, for efter 5 timers hårdt arbejde, var alt jeg havde opnået en tyk målsfisk og en følger, samt lidt stød til wobleren. Næsten ingen terner og derudover ikke noget tegn på liv. Utroligt stille, eller... som det plejer.

Måske jeg skulle have byttet plads tidligere tænkte jeg, da jeg fandt favorit revet ledigt på vejen hjemover. Fisken huggede nemlig prompte da jeg kom ned til sandstykket. Eller hug var så meget sagt, men der var da liv for enden af linen og til afkrogning kom en sølvblank tynd havørred over målet, med en stor skade på bagkroppen. Den var helt hvid på bugen, men var nok en nedgænger i snydepels. Ud og hent din sølvblanke og fede tip-tip-tip oldemor, bad jeg om...

Men bønnen blev ikke hørt i det tiltagende mørke, mens frosten gjorde sit indtog. Specielt i mine fingre, der var højrøde efter en dag i solen og nu frosten. Til gengæld fik jeg 2 mindre blankfisk der begge huggede prompte da mørket faldt på og med rystende hænder fik jeg afkroget den sidste og tænkte at nok var nok og drog hjemover.

mandag den 17. april 2017

2017.04.17 Påske østen - på kysten

Hvis ikke det pisker fra den ene side, så skal jeg love for at det gør det fra den anden side. Det er altid godt med lidt røren om, men midt i sæsonen, hvor fiskeriet plejer at toppe og man både har tid og dagslys til fiskeriet, er det ærgerligt at blæse inde. Jeg har således ikke haft kajakken i vandet en eneste gang i påsken og det var mere eller mindre meningen netop denne påske.

Vinden gik fra den stride pestenvind over i øst og var ligeså strid. Nu også med kulde. Men Henrik ringede og sagde at han havde fundet en fin plads med lidt læ og jeg var ikke svær at overtale. Det havde blæst hele påsken og jeg var fortsat i det samme spor, som inden... ombygning og ingen fejl på det, men det er også lidt træls, når fiskeriet trækker mest, inden de lange sataner invaderer kysten.

Vel fremme var det bare at konstatere at vinden vist ikke helt var i læ og at den samtidigt var øget betragteligt. Således stod vi i strid sideøsten og kastede ud over vand med drivende tang og rivende strøm, men windchill faktoren så sit til at holde temperaturen nede under frysepunktet. Hele 3 graders varme - og så 12 M/S fra øst... brrrrr...
Vores forehavende holdt i 1 time, så måtte jeg indse at min køretur gennem "konstrunda" helvedet var forgæves. 30 km/t og "se nu der Jönsson" kunne igen samles på min vej hjemover, indtil jeg kom på at jeg kunne stå i læ dernede du ved nok. Det kunne få de værste campingturister og fremkommeligheds besværende folk af vejen, mens jeg fiskede mig ind i den sene eftermiddag og tidlige aften. HVIS altså vandet var fiskbart...

Og fra afstand, så det sådan ud. Men intet kunne bekræftes før jeg stod i det og faktisk ikke kunne se mine støvler på under knædybt vand. Hmm... men jeg var ikke gået hertil for at vende om med det samme - Det rakte kondien heller ikke til og som sagt savnede jeg ikke de langsommelige ruter hjem. Fiskes skulle der og så var det jeg opdagede at der i dén grad blev fisket rigeligt på pladsen i forvejen. Jeg var alene, som lystfisker, men ternerne... de gik helt amok ude foran mig, til venstre og til højre og overalt. Store flokke af terner der dykkede og skreg og fiskede den ene tobis op efter den anden.

Min dag endte endnu en gang i drømmenes verden. Hverandet øjeblik og kast, havde jeg det ene megahug eller den rasende store havørred på efter den anden... men det var kun i drømmenes verden. Tobiserne blev muligvis jagtet op af noget, men havørred som ville have wobler var der ikke mange af på pladsen, for jeg lykkedes kun at kroge en og havde en mindre følger med inde. Det burde - som mange gange før - havde givet den ene bamse efter den anden, men ok... jeg har lært det nu. Tror jeg.
Dagen blev dog alligevel kronet af at FCK slog de klamme gule fra vestegnen. Sådan nogle dage er altid gode - selv når temperaturen falder til 2 grader og vinden stadig ikke slapper af...

mandag den 10. april 2017

2017.04.10 Listerlandet i strid pestenvind

David og jeg havde for længe siden aftalt en tur til barske og smukke Listerlandet i påsken. Det farlige med planlægning er den glæde man opbygger, frem til turen, for ved afgang at konstatere at vejret ikke lige var med på ideen om et par idylliske dage i en lækker SV vind med 6-7 m/s og fuld sol.
Så dagen før, var vi ved at aflyse indtil David fandt den eneste vejrudsigt der faktisk lovede ønske vejret og så skulle vi alligevel lige prøve. Lystfiskere må være rigtigt optimistiske nogle gange!

Davids vejrudsigt havde ret ved afgang fra Malmö. Solen var endda fremme. Men i takt med at vi nærmede os Blekinge, holdt vimplerne mere og mere afstand ud fra de stænger de stod på. Vi endte dog på en af vores fælles favoritter i syd, da vandet så tilforladeligt ud og tog den lange vadetur ud til pladsen. Det er fedt heroppe - der er langt ud til mange pladser og orker man den slags, er belønningen at man også er alene de fleste steder. Og dét er en luksus i påskeugen. Måske var vi alene herude, fordi andre havde opdaget at vandet var fuldt af fedtemøg? Vi fiskede spidsen af og endte i modvindssiden, hvor vinden pressede fedtemøget ind til land - til gengæld var bølgerne ekstremt stride og vinden absolut ikke under 10 mere, hvorfor vi blev tvunget fra pladsen.

Vi kiggede på lidt læpladser i syd, men måtte efter kun 1 kast hver på 2 yderligere pladser, hvor linen også var fuld af tang, kapitulere og køre i læ. Det så ikke så ringe ud og allerede i første kast, fik David en fin blankfisk på der hoppede og gjorde ved - desværre røg den af på vejen ind, men så var der vel også en fisk til mig? Og ja, jeg krogede også en blank helt ind ved stangtoppen, der efter en god gang vandpjaskeri, kunne afkroges og genudsættes. Med sigtet indstillet på flere fisk, udskød vi frokostpausen lidt, men vi hverken så eller mærkede flere.

David er blevet hjemmebrygger. Med en god smag for Pale Ale syntes han at vi godt kunne dele en lille flaske nybrygget, hvis vi alligevel blev på pladsen. Den slags valg skal også tages - så vi delte en flaske udsøgt og virkelig god Pale ale, til de lokale pølser vi havde handlet oppe i Mjällby. Det sad godt i skabet.

Med fulde maver, var det over revet igen. Vinden var tiltaget fra strid pestenvind til nærmest ulidelig. Konstant susen i ørerne er ok når man er og gå langs stranden og/eller lede efter rav, men når man fisker, bliver jeg hurtigt irriteret af den lede susen. Jeg bliver træt i hovedet og desuden er det umuligt at kaste andre veje end med eller skråt med vinden. Det begrænsede derfor pladsvalget yderligere og vi var endda på en runde senere på dagen for at lige at se om vinddrejningen havde givet os lidt nye muligheder, men endte igen på revet i medvinden, der siden bare kunne fremvise et par mindre følgere til os.

Men Listerlandet er nu en gang et dejligt sted at være og jeg vil gerne snart afsted igen.

lørdag den 8. april 2017

2017.04.08 Blänkaren og sydkysten mest populære fisker

Det var tid til konkurrence og dagen til ære, havde vejrguderne beriget os med en fantastisk fin vind og muligheder for sol. Det startede også sådan, men desværre kom der et gråt låg og lagde en dæmper på gemytterne over hele dagen. At vinden siden gik fra "ahhhh" lun, til skide kold gjorde det ikke lettere at være kystfisker, men 96 mand var enige om at gøre sit til at vinde konkurrencen.

Selv dampede jeg forbi et ledigt rev nær Ystad, da flere af dem jeg havde passeret inden, alle var optaget eller ikke så lokkende. Vandet havde stadig den her mærkelige overflade, som det ikke rigtigt gik at se igennem og så stadig den her lidt blålige tone. Det er en del af al mystikken og overtroen om ørreden, at vandet også skal have den rigtige farve - men lige den her, tror jeg også på. Der er noget med farven på vandet/overfladen, som tit gør fiskene mere sky eller ikke så hugvillige.

Det er ikke dagens undskyldning, men der kom ikke mange fisk til indvejning. 5 styk i alt, hvor vi desværre måtte afvise de 3 fordi fulton var for lav. (Men det var blankfisk!) Så med 2 fisk der lige akkurat klarede kravet, kunne vi kåre en vinder og så gik snakken ellers om de underlige fisk. Jeg var nemlig ikke alene om at fiskene havde været noget underlige i det.

Mere underligt var det derfor at møde David og Andreas, da jeg hen under aften var på vej hjem. De kunne nemlig fortælle mig at de havde taget 21 havørreder med en top på 3,7 kg. Givetvis havde de fleste taget tidlig morgen og siden var de også mødt af utallige følgere, men alligevel... og der stod jeg, som netop var gået af vandet ovenpå 2 timers afslutningsfiskeri og havde haft omkring 30 følgere... sydkystens klart mest populære fisker, med så mange følgere... men det er en anden snak.

fredag den 7. april 2017

2017.04.07 Top ti som nogle desperate lystfiskere tænker og gør

Du kender det måske godt? Ham ved siden af får fisk - det gør du ikke. Det er sådan et år, som jeg tidligere har nævnt. Her følger en liste over de 10 ting der ofte sker hos mig, når man gang på gang vælger det forkerte rev eller den forkerte agn...

10: Du skifter til et andet blink og gør det lige en gang til.
9:   Du undrer hvad revkammeraten fisker med og efterligner det.
8:   Desperationen begynder og du efterligner 100% din kammerats teknik, indspinning og agnvalg.
7:   Du overvejer at prøve noget helt modsat. En kæmpe geddewobler eksempelvis.
6:   Alle teorier om vejret og hvad du plejer at gøre i denne vind og på denne årstid, nedskydes.
5:   Du gennemgår alle teorier igen og alle punkter ovenfor - har du husket det hele?
4:   Fluefiskeren får også en fisk nu. Skulle du prøve med bobleflåd og flue?
3:   Boblen er på. Nu er det fluen der er problemet og du vil liiiige se den flue revkammeraten har.
2:   Du overvejer fluefiskeri. Desperationen er nu er alvorlig og du nynner din yndlingsmelodi HØJT for at undertrykke følelserne.
1:   Du begynder at tjekke ABU´s hugkalender...

Og netop dén var jeg inde og tjekke, inden jeg tog ud... Suk... jeg havde lidt på fornemmelsen at den var hvid hele måneden og alle dage jeg var ude og det sidste var faktisk korrekt. Meget mærkelig kalender, men når fiskeriet ikke er gået mine veje, tyr man vel til alternativer? Kalenderen skulle modbevises!

Hvordan gør man det? Jeg begynder ikke at fluefiske og jeg havde nynnet de fleste melodier jeg lige kom i tanke om, den seneste var ved at sende mig på anstalt, da jeg desværre fik Emil Stabils "Du kan ikke fryse mig" på hovedet. Mage til talentløs klaphat skal man lede længe efter og jeg påmindede mig selv om at jeg ikke skulle tænde for radioen på vej på fisketur mere.

Mens jeg tvang noget med metal gennem nynneriet og var på vej ind fra fiskeplads 2´s høje og kraftige bølger, overvejede jeg allerede der, at tage hjem. Dagen var alligevel "hvid" og der var intet sket på den første plads og her var det ligeså grumset, som på den allerførste plads, jeg ikke engang fiskede på...

Men da den lille spids midt på revet, med den mægtige sten ude for, så ganske klar ud da solen dukkede op, skulle jeg lige have et par kast i den skrå fralandsvind.
På vejen ud, skete det jeg har ventet hele foråret på. En havørred huggede så hårdt at jeg nærmest tabte stangen. Ok, hugget var måske bare almindeligt havørred agtigt hårdt, men det var første gang i år, det endelig skete og jeg kunne fighte en sortfisk et par sekunder inden den genudsatte sig selv.
Kastet efter skete det samme igen. Mega hug og en blank målsfisk var oppe og vende. Kastet efter igen, havde jeg godt gammeldags pilleri ved agnen og et lidt svagere hug og så var fiskene væk igen.

Så gik fiskeriet ind i den sædvanlige rytme igen. Jeg tænkte at jeg med 2 fisk, havde modbevist hugkalenderen og dermed havde fået lidt oprejsning og da jeg senere tog en stor nedgænger, fik den også lov at tælle med som en god fangst, for nu med 3 fisk - var dagen næsten blå!

Jeg ville have en rød dag, men sådan blev det ikke. Ingen store blanke, men hvem klager ovenpå det forår? Imorgen er det konkurrence. Mon ikke en fluefisker løber med sejren, for første gang?

onsdag den 5. april 2017

2017.04.05 Fiskegrej til salg, hjemmeside til salg... arghhh

Endnu en underlig fiskedag, tog sin begyndelse med et glædeligt gensyn. Den hvide BMW på danske plader, kunne ikke tilhøre så mange andre end Kasper Mühlbach. Der var dog et problem. Han fiskede på min plads og havde ikke spurgt om lov og kommer man fra den anden side af broen nu mere, skal man spørge først! Jeg sendte Kasper en hilsen og han forstod straks - dernæst mødtes vi til forsoningsmøde og indtagelse af medbragt mad. Det var rigtigt hyggeligt.

Forsoningen og hyggen ebbede dog ud den følgende time. Med havørreden altså. Først havde jeg set fisk i overfladen, der slog til min line - siden 2 "hug" på den nye OLR Slim. Det var nærmest mere noget der holdte i wobleren, end hug. Men ingen følgere. Til gengæld flere pludselige hvirvler, lige ved siden af mig og jeg stod ikke dybere end til knæene. Jeg hidkaldte Kasper, som straks tog en blank nedgænger. Vi indtog maden. Jeg byttede til bobleflådet, let skuffet over at fiskene åbenbart stadig var til det der nusseri. Og så fik jeg smæk af Kasper. Ikke at det gjorde det fjerneste, men jeg har sjældent været med til noget så underligt. Vi endte med at stå ved siden af hinanden og jeg endda med en flue magen til hans og han stod og fik fisk - vist nok 5 styk, hvor jeg intet mærkede. Overhovedet. Det var en lussing af de sjældne! Totalt fiskemagi forladt.

Da Kasper måtte køre for dagen, fortsatte jeg hvor vi slap. Det vil sige; Jeg byttede til wobleren igen og fik straks en lille blank, der næsten havde slugt wobleren. Nu kommer trækket, tænkte jeg og siden skete der igen intet. Der var masser af fisk inde. Jeg så dem, de pillede også ved agnen, som uanset skifte, forblev komplet uinteressant, hvor jeg følgende tænkte at jeg måtte skifte plads, inden jeg blev sindssyg.

Jeg må være blevet ramt at et fiskevirus af en art. SÅ uheldig er det alligevel svært at være. Den nye plads, så præcis lige så bragende godt ud som den første. Her var også fisk og præcis den samme slags fisk, som på forrige plads. Jeg gennemfiskede revet flere gange - med kun "hug" og stød i agnen til følge. Simpelthen så mærkeligt. Dødsstødet fik jeg, da Javier fortalte at han fik 8 på et øjeblik på et af de andre rev østover og samtidigt fortalte at Linus havde fået tilsvarende på det rev jeg havde været på til en start. Jeg skal da finde en ny hobby snart... men finder det alligevel også ret charmerende et sted. Selvom det er svært, når man lige står i det...

lørdag den 1. april 2017

2017.04.01 Aprilsnar igen?

Meldingerne om at fiskeriet pludselig havde taget et reel sving opad og igen var til at stole på for os med spinnegrejet, var nået mine ører og jeg var straks afsted lejligheden bød sig - men det var først til weekenden, hvor Javier, Henrik og jeg til gengæld samtidigt havde en aftale med Ole og Jan fra Danmark og derfor kunne glæde dem med havørredfiskeri ála carte. Troede vi. Først måtte vi se vinden tage mere og mere af op til weekenden, siden måtte gutterne fra Danmark melde afbud og så døde fiskeriet sørme igen.
Javier var ude om fredagen og padlede så meget rundt, at han ikke ville høre tale om en kajak tur lørdag, nu vi alligevel skulle alene afsted og det var vindstille. Siden meldte Henrik alligevel sin ankomst og så fik lavet en hyggetur midt på dagen, som siden viste sig fra en bedre og bedre side, med vejret.

Men en ting er nu engang vejret - noget andet hvad fiskene syntes. Den øgende vind fra vest skabte små bølger over revet og trods det klare vand, var der god bevægelse og flimret sigt fra de højtliggende skyer. Jeg havde hurtigt en følger ude fra en af de store sten, men det forblev ved den indtil jeg inspireret af Javiers fangst af en sortfisk, formåede at gøre ham kunsten efter. Det vil sige, fisken afkrogede sig selv efter en gang vandpjaskeri foran mig og så stod vi der igen.

Sulten tog os i land. Sulten efter havørred var ikke stillet, men det kunne sulten efter mad heldigvis og via det medbragte køkken, fik vi varmet os en gang gullasch suppe - som sad klokkerent på den smukke kyst!

Vi indtog vores positioner igen og gav revet endnu en skalle. Jeg havde fisk efter i første kast, men fornemmede at det var en af de mørke igen. Længere nede behagede en blank at knalde på wobleren i hårdt hug og så troede jeg at det kun kunne gå fremad - men lad det være sagt med det samme... det blev dagens sidste fisk, trods at vi efter en grundig gennemfiskning af revet, det næste rev og endda det store rev i bugten, som vi sluttede af med, kun formåede at have følgere i det efterhånden behageligt varme vand. Det var en mindre aprilsnar igen. Men en dejlig dag ude, uden vanter og hue!