Nå men så skidt da... den kolde øl, forblev kold - i køleskabet og jeg vendte vrangen tilbage på de våde waders og skrev "jeg kommer" til Javier, da han spurgte om ikke jeg ville med ud, trods gårdagens ubetingede succes i jagten på ingenting.Vi mødtes på halvvejen, forstået på den måde at Javier var kommet halvvejs mod det, der senere blev destinationen. Vandet var blevet klarere siden i går og nu kun lysegråt - men stadig uden større sigt. Dog havde Javier givet pladsen en chance til jeg kom frem og sammen blev vi enige om mere østlige pladser, med bedre sigt. Det fik vi. Og det fik en hel del andre tydeligvis også. Der var over 15 mand ude, på denne herlige vindstille sommeraften.
I DAG skulle vi have en 6 kilos hver. Det var der ingen tvivl om. Måske lige bortset fra fiskene. De var i tvivl om de overhovedet skulle være på plads, så vi stod med andre ord og var ligeså meget til grin, som alle de andre dage. Vi fiskede igennem. Jeg så endda en tyk målsfisk hoppe helt fra af vandet - den hang nærmest i luften i flere sekunder - men intet skete der ud over. De 2 der kom ned senere, havde samme fiskelykke.
Den ny plads, den på spidsen... var ledig. I bugten stod 3 mand og ude foran lå en bådfisker. Jungletrommerne havde gjort sit! Men nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk... så er det vist mere bare med at komme ud og kende sit vand. Dagens vand, som tidligere skrevet.
Og vi fiskede os ind i den smukke parodi på en sommer aften - eller parodi på sommer - men smukke aften, uden at se eller mærke noget som helst. Igen.
Men sådan er det jo nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk.
Næste år får jeg 2 over 6 kg. Bare vent!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar