søndag den 3. februar 2019

2019.02.03 Fri for fisk - igen

Mens det ene skridt afløste det andet over knap 5 km., tænkte jeg over om det overhovedet var besværet værd. Siddende her i sofaen er svaret ja... men mens jeg gik gennem den ene mudderpøl efter den anden, det ene lag dynd og tykke lag tang efter det andet, det lave vand og de glatte områder og med den kolde vind lige i masken var tankerne, jo længere ud jeg kom, mere på en solrig april dag med krappe bølger og en 6-7 grader i vandet.
Jeg måtte skifte hænder til at holde stængerne hele tiden. Den ene hånd i lommen, den anden ude i det kolde miljø - så byttede vi plads og den frosne hånd kom i lommen et par 100 skridt inden det var tid til en ny bytter. Men til sidst nåede jeg frem og så var min første tanke faktisk; Hvad fanden skulle jeg egentlig helt herude?

Jeg begyndte at vade gennem det sidste lave vand og kom efterhånden ud på kastevenlig dybde. Nåede langt om længe området, som kajakken af flere omgange har sejlet over. Her kunne der være fisk. Vandet kom inde fra området og var sikkert lidt mere venligt end det mere salte miljø ude i vest. Der var blød bund, små tangområder. Mon ikke der så var en fisk på den anden side af 6 kilo der ventede på at få Henriks Cola wobler i kæften?

Jeg kastede og gik. Gik og kastede. Der var ingen sultne kæmpehavørreder. Der var heller ingen små. Der var 2 både ude og 2 gutter på land på den anden side. Og så mig. Mig der havde trasket i flere dage, for endelig at komme herud, for så at indse at den besværlige tur med kajakken ikke var mindre besværlig til fods - for atter engang at indse at besvær eller ej, så var der endnu engang ingen belønning for indsatsen. Det havde jeg måske heller ikke forventet, om jeg nu skal være ærlig. Men man ved aldrig, vel...

Jeg fiskede grundigt området af, gik længere og længere ind, men lige dødt forblev det.

Så undrede jeg om Sydkysten stadig var ligeså flot i vandet, som da jeg kørte forbi i morges og traskede så de der +4 km ind igen.

Sydkysten var ligeså flot! Der var endda varmere i vandet - eller varmere og varmere... 2 grader ik´. Men i det mindste det dobbelte af forrige plads. Det lyder bedre at sige det sådan. Vandet var dobbelt så varmt hernede!

Men det var fiskene iskolde overfor, for nu at bruge en passende term. Ikke skyggen af fisk, hverken på den ene eller anden plads. Men siddende her i sofaen havde jeg en forbasket dejlig tur ude i den rå natur. Og øllen, nu hvor jeg har fået varmen, er dejligt kold. Skål :-)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar