søndag den 24. marts 2019

2019.03.24 Så startede festen endelig!

Ajes og jeg havde talt om en tur og selvom jeg havde advaret om fiskeriet, var det alligevel en alt for frisk fyr der stod klar udenfor klokken 8... nuvel.. frisk som jeg var (NOT) pakkede jeg grejet om og fulgte med. Er du gal jeg var slidt. Tyndslidt, ondt i ryggen, træt i kroppen... helt færdig, efter 6 dages fiskeri. Havde fiskeriet været mere på toppen, havde lysten være mere til stede. Jeg havde lyst, men det var måske ikke det første jeg tænkte da jeg stod op. Nærmere noget i stil med hvorfor helvede Ajes skulle komme klokken 8, hvor jeg havde en aftale med dynen...

Og så kom vi til revet. Så var jeg pludselig en helt anden igen. Nu ville jeg fiske. Meget gerne... sådan er det tit, når vandet ser ud som den koldeste fad-øl i Indre By en varm maj dag. ALLE VIL HAVE DEN!

Så vi indtog revet, fordi vi ville have det og alle fiskene der måtte være, men første runde fra vest til øst, var resultatløs, bortset fra den fisk der havde hugget på den hængende tobis.
Forklaring: David og jeg har fisket utallige timer sammen gennem livet. På Listerlandet har vi gennem årene fisket vores agn på alle måder. Der er den sløve tobis, der er på vej til arbejde mandag. Der er den hurtige tobis, der skal hjem til lillekone aften onsdag og så er der blandt andet også den stående tobis, der faktisk står stille foran stangtoppen, netop som du har rullet den ind. Og den stående tobis huggede en mini på, på første tur.

Den stående tobis sikrede mig på anden tur en mini der ikke kunne lade være. Yderligere en rigtigt flot nedgænger faldt for den i kastene efter. Det var fisk der ville mere i dag. FEDT!
Længere nede af kysten hamrede en fisk på. Den fightede rigtigt godt og ind kom en flot blankfisk på målet, som jeg lod svømme videre. De er større og de skulle dæleme hugge!

Javier kom frem - siden kom solen frem. 3 mand på revet, klar med fuld udrustning = Så tag nogle flere havørreder frem! Og de kom igen. Vi nappede 9 fisk på revet over de næste timer i den lækre sol, der en overgang viste en flot halo bag et par slørskyer.

Men fiskeriet var ikke det samme, efter solen kom frem. De blev mere sky, stik mod vores forventning og enige var vi om at prøve en ny plads, for altid at kunne vende tilbage senere, hvis vi bommede eller fortrød.

Jeg stod og talte med en bekendt fluefisker der havde gået over det nye rev. Han havde fået en 4 kilos nedgænger der ikke manglede meget for at han havde taget den med, men en nedgænger var det og han havde genudsat den. I mens vi talte stod jeg og frøs og var irriteret over at mine waders åbenbart lækkede, for jeg var våd og det forklarede den snigende kulde jeg havde følt de sidste par timer. Jeg gik alligevel i vandet og i mens havde Ajes taget spidsen af revet og Javier det næste rev.

Så blev det forår i vandet... i tredje kast hamrede en blankfisk på helt ude i kastet. Den væltede rundt, tog udløb og fulgte siden med, for igen at tage kampen op nær mig. Det var en fed fight og en gudesmuk blankfisk på ca. 60 cm., fik lov at svømme videre, da jeg mente der var større derude.

Det var der!

I kastet efter kom et mindre hug et par meter ude. Siden så jeg en bamse bag OLR wobleren og som huggede igen i en vending. Netop som jeg troede den var væk, kom bamsen helt ind til mig og en stålblank skønhed på nok 4 kg., vendte i et mega skvulp - uden min krog i munden. Nøøøøøj jeg glemte alt om kulde der! Kastet efter, kom den igen på fuld hammer, men kun en gang og var siden væk. Fuck mand... hele ugen var pludselig reddet alene på de 2 fisk. Det er NU det sker. Det jeg hele tiden har ventet på. Men som fiskeriet nu engang er, så er disse perioder stadig korte. Jeg havde kort efter en fisk efter magen til den første jeg tog - siden skete der ikke mere.

Tilbage i sofaen... endelig... sidder jeg med et stort minde på nethinden af den fede blankfisk der gik lige bag min wobler og 2 gange huggede vildt efter den. Uha... det så godt ud!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar