tirsdag den 2. juli 2019

2019.07.02 Fugl eller fisk?

Netop som jeg sad på kontoret og undrede over om den forventede NV vind virkelig også var i NV, så fik jeg samtidigt gruppe spam meddelelser fra Henrik og Javier om ikke vi skulle ud, nu vinden var gået i NV. Et, for sydkystfiskeren, venligt hjørne på denne årstid, hvor vandet normalt ved den mindste krusning fra syd, grumses til og er fuldt af slik flere uger frem.
Jo, men selvfølgelig. Jeg var egentlig på vej til Österlen, men det var mere for hyggens skyld fordi Henrik også ville ud. Endestationen blev Sydkysten fordi jeg troede mest på det og fordi vinden netop var i NV som nu er engang er bedst hernede i sommertiden.

Meeeen... nordvest og nordvest. Det var vel egentlig vest, med en nordlig drejning og i tankerne var stadig Österlen, fordi vinden først TIL i dag var vendt fra sydvest.
Meget snak om de vindretninger, jeg ved det... men det er virkelig en udfordring når der er sydlige vinde. Temperaturen stiger og samtidigt er der slik over alt.

Det var også hvad der mødte mig på de første pladser. Grumset vand og tydeligt kunne man se de store klaser af grønt og brunt slik.
Bilen fortsatte østpå hvor der langsomt kom mere klart vand og da jeg nåede til en af de lavvandede favoritter, var det ved frisk mod. Som så varede 15 kast ovenpå den varme vadetur. Tangen klistrede til wobler, krog, knude, topøje, på stangen og ikke mindst på linerullen. Ikke så sjovt.

Næste plads var næsten lige sådan. Det var i en bugt og håbet var egentlig at skaden ikke var så stor her. Til dels også korrekt idet kun hvert andet kast var ødelagt.

Jeg bestemte mig egentlig for at køre hjem, men lavede en hurtig lodtrækning med mig selv. Var der biler på vejen kørende mod vest - skulle jeg køre videre mod øst. Kørte bilerne øst over, skulle jeg vest på - og hjem. Helst ikke følge flokken!

Så jeg endte øst på og fandt noget sand, med knap så mange sten og dermed risiko for det klistrede slik. Endelig prikkede jeg korrekt. Klart vand og sø udefra. Jeg burde have startet tidligere, nu det så så godt ud, som den evigt bagkloge sagde...

Og så fangede jeg lige en havørred! Den huggede på distancen og bød op til en lækker fight, trods den manglede nogle centimeter i længden. Det gjorde den som ikke rundt om bugen og efter afkrogning, håbede jeg inderligt på flere, men aftenen var allerede fremskreden og et par turer over revet, resulterede ikke i flere fisk. Til gengæld var jeg tæt på at kroge en terne. Den dykkede efter nedslaget fra min OLR og tog fileme også wobleren op, men slap den heldigvis da den mærkede bedraget.