søndag den 27. oktober 2019

2019.10.27 Ud i solen

Til forskel fra lørdagens grå og triste, men varme vejr, var søndagen som vejret skulle være, når man igen har brug for at komme ud og få noget luft og samtidigt glemmer listen med gøremål derhjemme.

Køligere, klart og knap så blæsende. Og med solen fremme på en skyfri himmel, var det derfor en større fornøjelse at lægge kilometer efter kilometer af sandstrand bag mig. Der lå tang mere eller mindre over det hele. Masser af tang, ålegræs og hvad ved jeg. Men rav... det lå der ikke noget af. Jeg gik knap 10 kilometer og fandt 3 små turist stykker, hvilket måske var lidt skuffende set i betragtning af indsatsen, men samtidigt lidt ventet, set i betragtning af vindretningen, der ikke var så rav venlig trods alt. Men man ved aldrig rigtigt med det rav og mens solens stråler glitrede i det lave vand og gæs, ænder, svaner og tårnfalke fløj forbi i en uendelighed, nød jeg i fulde drag min tur i det fri, for måske lå der alligevel en mega børge henne ved det næste område?

Men det blev ved tankerne om det store stykke guld. Ligesom sidste gang og gangen før den. Lidt ligesom tankerne om den store blanke, når man fisker. Det der driver værket. Det der gør at man tager ud igen og igen og ikke lader sig slå ud, for det er ikke en konkurrence. Det gælder alene om at nyde det man laver og så er sidegevinsten vel egentlig bare det man er på jagt efter. Men som visse dage kroner det hele... hvilket jeg så venter på lidt endnu.

lørdag den 26. oktober 2019

2019.10.26 Farvel sommertid - farvel lys

Det var den sidste dag med sommertid for dette år. Lyst til cirka 18 tiden og så skal vi til det igen. Stille havemøblerne tilbage. Det var naboen i øvrigt glad for... aj den var dårlig ha ha

Jeg er som altid muggen over vintertiden og er i øvrigt ligeglad med at det ikke hedder vintertid, men skal kaldes normaltid - men tager du ordet vintertid i munden er det en anden klang end normaltid. Normaltid lyder ... normalt. Så er det trygt, så er det som det skal være... det er normalt.
Vintertid der i mod. Koldt, mørkt og øv. Og det er lige hvad det er. Nu skal vi ikke diskutere om en time. Det er jo ikke sådan vi har fået en time mindre i døgnet, men bare tiden der er forskudt, som den bliver 2 gange om året. Egentlig en god ordning. Jeg kan godt indstille både uret og mig selv. Syntes det er fint som det er nu. Men når man på EU basis diskuterer at man vil afskaffe sommertiden, så farer jeg i flint. Fandme nej! Jeg har gentaget det i alle årene at det på vores nordiske breddegrader, ikke er ligegyldigt. Det kan være de ikke mærker det i Tyskland eller længere sydpå, men det gør vi her og nordover. Og der er en forskel om sommeren, hvis du skal lade solen gå ned klokken 21  i stedet for 22 og igen op klokken 3 i stedet for klokken 4. Tænk nu over det, hvis det kommer dertil at vi skal stemme om det. Du har lige en times ekstra lys allerede i slutningen af januar, ved permanent sommertid. Så kan du måske lige nå på kysten et smut. Ved nuværende ordning, er en aftentur først muligt i slutningen af februar. Og ja ja... du er A-menneske.. tillykke. Men hvad så med din løbetur, fodboldtræningen med ungerne, indbruddet du slap for, fordi der stadig var lidt lys da du kom hjem?

Tankerne om permanent vintertid løb koldt ned af ryggen på mig. Fy for helvede siger jeg bare. Men det var så det eneste kolde, på denne blæsende dag på stranden, med min ældste datter, der efter 10 minutters forhandling, endelig kunne snøvle den ny indkøbte jakke på og følge med ud i det fri. Det trængte jeg godt nok også til. Både en ny jakke og en tur i det fri. Det sker hvert år og bliver nærmest kun værre det med turen udenfor. Arbejdet tager al tiden, men fordi det er sjovt, som nu kun et arbejde kan kaldes sjovt, så mærker man det ikke på samme måde. Undtaget lige når weekenden banker på døren og man indser alt det man faktisk også skal nå, men slet ikke har tid til fordi der er en lang liste med gøremål fra sidste weekend.
Men nu var det altså tid til lidt luft i uldtrøjen og sammen gik vi på stranden og håbede på lidt rav. Om ikke andet, så bare en dejlig tur i det varme efterårsvejr.

Og en sådan blev det. Vi fik sparket til noget tang. Kigget på insekter der forvildet var kommet til kysten og ikke havde det så varmt uden uldtrøje. Mågerne der pløjede i vandet derude hvor alle lækkerierne var hvirvlet op af havet - og ravet sikkert lå - og snakket en masse. Og så fandt jeg et flot mindre stykke der lag-på-lag var smidt op af havet på det tørre.

Vi var hjemme inden det blev mørkt, men... sådan vil det ikke være i morgen, hvis vi var ude i samme tidsrum. Stem for permanent sommertid, skulle vi komme dertil.