mandag den 28. december 2020

2020.12.28 Ravturen

Som skrevet tidligere, så stod den på ravtur og jeg ville ikke have lavet et indlæg hvis jeg var kommet hjem med de sædvanlige mængder, men jeg ramte lidt rigtigt. Ikke helt rigtigt. Det gjorde nemlig damen der kom 10 minutter før mig og fiskede en enorm guldklump op af vandet på måske 300 gram. Den var større end min hånd og gul og rød og jeg stod længe bare og gloede på den. Tænk at finde sådan et monster en dag... 

Jeg fiskede løs i vandet foran mig og gik fra vandet i tiltagende mørke med 114 stykker guld i lommen af diverse størrelser. Det var fantastisk. Eftersom lyset havde stjålet mine muligheder for yderligere søgen, så bestemte jeg mig om aftenen at give det et skud mere og hjem fra stranden kom jeg sent, med yderligere 10 stykker i lommen. Ravet lå under et tykt tæppe af tang der lå i en over 100 meter bred bræmme og det var ikke muligt at se det, hvorfor der skulle fiskes. Da aftenen var fremskreden og ryggen gjorde ondt, måtte jeg til sidst stille mig tilfreds med de 10 stykker og håbe der var noget gemt til i morgen... hvor jeg skal ud igen. 

Selvfølgelig...

2020.12.28 Årets statistik

Jeg tror jeg vil begive mig ud på en rav tur nu... så må vi se om havet har kastet lidt guld op, som jeg kan samle sammen. Hvis man skulle være så heldig. Men det er dejligt ude og bedst er det i dagslys, selvom de natture tidligere på måneden også var sjove. Uanset er man udenfor og møder ikke særligt mange mennesker og det er godt i disse virus tider.

Corona har intet at gøre med fiskeri. Faktisk næsten modsat, så burde jeg netop have lagt mere tid på fiskeriet på grund af Corona. Jeg har kun rejst 3 gange i år og har ellers siddet og øvet mig på alderdommen i min alt for dårlige kontorstol hjemme. Kugrygget og hulbrystet er jeg blevet - stresset af et arbejde, som stort set ikke har været påvirket som andre steder. Men som sagt... I en ikke-ergonomisk stol, indså jeg i oktober at jeg havde siddet på min flade for længe. Manglet at fiske, gå i trapperne til arbejdet, cykle til stationen, træne... gøre noget... og nu er det for sent i 2020. Så såvel som med fiskeriet, så lad os få det her lorte år af vejen i en rygende fart.

Dagen er tiltaget med 3 minutter allerede nu. Herre gud... ingen mærker det, men at se det lille 3-tal inde på "dagens længde" giver så meget energi og håb, for den lysere tid vi nu går i møde. Dagens længde i lys er vi sikre på bliver længere, noget andet er fiskeriet. Gad hvordan 2021 bliver, jeg der håber på et par fede 5 og 6 kilos hvert år, men syntes at de udebliver ligeså sikkert som dagene bliver længere.

Nuvel... årets statistik i fisk...

24 ture

24 havørreder, hvoraf de 19 var blanke

4 ufrivilligt genudsat 

5 styk mistet endegrej

4 stykker rav på fisketur og 297 stykker på ravture.

onsdag den 16. december 2020

2020.12.07+09 Ud i mørket og lede

I sommers da jeg gik rundt i shorts på Fanø og nød det helt fabelagtige gode vejr, fik fruen den idé at købe mig en ravlygte. Ikke at den stod på nogen ønskeseddel eller for den sags skyld var i tankerne, men hun syntes jeg skulle have en tidlig fødselsdagsgave og så lå ravlygten ellers hjemme i skabet og ventede på... øh... mørket eller mig.

Det er som ikke fordi jeg er bange for mørket - jeg syntes bare at havet og naturen er flottest, eller dejligst om du vil, i dagslys, men så var det at vinden vendte. Du ved nok, sådan en mandag aften, hvor man sidder i sofaen og kan høre det blæser derude og ikke bare den sædvanlige vestenvind, men fra øst - det bemærker man hos mig, idet emhætten godt kan klapre lidt i det. Typisk... med en arbejdsdag dagen efter. Ja en hel uge med arbejde og al fritid forlagt i mørke.

Nuvel... man kunne da prøve en kort tur og se hvordan det var, så på med den kraftige pandelampe og ravlygten i hånden og afsted med mig. For at som det første, at overraske en rotte... klamt.

Det var faktisk ikke så slemt at være ude - de 2 hundeluftere havde begge deres hunde i snor og det er egentlig det eneste jeg er bange for. Løse hunde.

På den anden strand, nede ved kanalen, var der ingen ude. Jeg var lidt overrasket, men fik så alligevel forklaringen da jeg kom ned til vandet. Helt tomt for tang og andet - bare strand.

Nå men øhh... skulle jeg hjem eller videre? Turen gik ud til Falsterbo hvor der er øde. Jeg fik min tang, og jeg fik også prøvet min ravlygte, som så ikke lyste noget rav op denne aften. Det gjorde pandelampen dog og med et lille stykke i lommen havde jeg gjort mit første forsøg, hvilket faktisk var mega hyggeligt.

Et par dage efter, endnu med østlig vind, var det afsted igen. Samme tur blev gennemgået og allerede ved kanalen var der en enorm ændring, nu med store mængder tang. Ned til enden hvor alt guffet ligger, men der har helt sikkert været folk før mig. Der lå et enormt pindelag og trods en stor indsats, fandt jeg ikke så meget som et lille korn...

Jeg måtte ud til den øde strand og mens jeg gik i vandet, begyndte det fileme at sne. Eller slud var det vel mest, men ... og så var jeg alligevel ikke alene, men mødte en anden fyr ude med en ravlygte, der siden viste sig at være dansk og længe stod vi i mørket og talte om rav og pladser og fiskeri og så videre.

Turen gav 2 små stykker, så jeg har for det første ikke ramt rigtigt - ej heller været den første på plads og så skal jeg erkende at jeg bestemt også burde være kørt til Måkläppen, men der har nok været mange ude og hvorfor stå der og samle sig, hvis man nu kunne være heldig på en (næsten) øde strand?

Heldig var i hvert fald hvad jeg indbildte mig jeg kunne være...

søndag den 6. december 2020

2020.12.06 Ravtur i tiltagende østenvind

Uha det kan svide i fingrene for at komme ud igen, når man forlader vandet med 92 stykker guld i lommen. Desværre kunne de alle få plads i en og samme lomme, men jeg var lykkelig. Lykkelig for at igen have fundet en masse rav og tillige var helt alene ude. Måske derfor de 92 stykker ikke ligefrem tyngede min ene side af jakken ned? For de store stykker, ja dem leder jeg stadig efter.

Men jeg ved at min mor ville blive grøn af misundelse - hun der altid vil have rav og være med på tur, men når hun så ser vejret, så trækker hun i land. Men sådan er det. Det nytter desværre ikke at vente til det er blevet stille og fint vejr, for så har alle de andre været ude og har plukket alt det der ligger fremme, medmindre man er heldig at sparke en stor knold op under tangen.

Det venter jeg så også på sker en dag... 

Så med min kese var det ud og skovle i tang. Heldigt for mig, så havde havet bygget en bræmme af tang op og lige foran den var der flere steder masser af områder uden det store ålegræs eller det her brune tang. Jeg kunne med andre ord, gå lige til fadet, som jeg kom ned på stranden og allerede i første dyk, var der gevinst i form af en lille gul smuksak som glimtede i pindemøget. Og sådan gik det lidt slag i slag, mens min iver på at nette en enorm guldklump bare tiltog, som pindelaget blev bedre og bedre, for pludselig at være væk. Videre til næste hul - samme histore igen.

Og sådan blev det ved indtil dagen ikke havde mere lys at byde på og jeg måtte vende snuden hjem, mens vinden tiltog yderligere fra sydøst og gjorde at tankerne fløj over på alverdens undskyldninger for ikke at komme på arbejde mandag morgen. Hvor ville jeg gerne stå der igen.

Men jeg må tage til takke med shorts og varm kaffe indenfor på en kedelig mandag i computerens blå lys, mens jeg ved at andre tømmer havet for mig og håber de er så grådige at de gemmer de små stykker til mig, så jeg igen kan glædes når jeg får tid næste gang.

Dagens fangst af rav resulterede i øvrigt i en ravperle. Den er jeg ved at få undersøgt, først via nettet, om den kan have noget oldtid over sig. Hvis det viser sig at det er en mulighed, vil jeg gå til museet her for at vise den frem. Det ville være et fantastisk fund!