onsdag den 16. december 2020

2020.12.07+09 Ud i mørket og lede

I sommers da jeg gik rundt i shorts på Fanø og nød det helt fabelagtige gode vejr, fik fruen den idé at købe mig en ravlygte. Ikke at den stod på nogen ønskeseddel eller for den sags skyld var i tankerne, men hun syntes jeg skulle have en tidlig fødselsdagsgave og så lå ravlygten ellers hjemme i skabet og ventede på... øh... mørket eller mig.

Det er som ikke fordi jeg er bange for mørket - jeg syntes bare at havet og naturen er flottest, eller dejligst om du vil, i dagslys, men så var det at vinden vendte. Du ved nok, sådan en mandag aften, hvor man sidder i sofaen og kan høre det blæser derude og ikke bare den sædvanlige vestenvind, men fra øst - det bemærker man hos mig, idet emhætten godt kan klapre lidt i det. Typisk... med en arbejdsdag dagen efter. Ja en hel uge med arbejde og al fritid forlagt i mørke.

Nuvel... man kunne da prøve en kort tur og se hvordan det var, så på med den kraftige pandelampe og ravlygten i hånden og afsted med mig. For at som det første, at overraske en rotte... klamt.

Det var faktisk ikke så slemt at være ude - de 2 hundeluftere havde begge deres hunde i snor og det er egentlig det eneste jeg er bange for. Løse hunde.

På den anden strand, nede ved kanalen, var der ingen ude. Jeg var lidt overrasket, men fik så alligevel forklaringen da jeg kom ned til vandet. Helt tomt for tang og andet - bare strand.

Nå men øhh... skulle jeg hjem eller videre? Turen gik ud til Falsterbo hvor der er øde. Jeg fik min tang, og jeg fik også prøvet min ravlygte, som så ikke lyste noget rav op denne aften. Det gjorde pandelampen dog og med et lille stykke i lommen havde jeg gjort mit første forsøg, hvilket faktisk var mega hyggeligt.

Et par dage efter, endnu med østlig vind, var det afsted igen. Samme tur blev gennemgået og allerede ved kanalen var der en enorm ændring, nu med store mængder tang. Ned til enden hvor alt guffet ligger, men der har helt sikkert været folk før mig. Der lå et enormt pindelag og trods en stor indsats, fandt jeg ikke så meget som et lille korn...

Jeg måtte ud til den øde strand og mens jeg gik i vandet, begyndte det fileme at sne. Eller slud var det vel mest, men ... og så var jeg alligevel ikke alene, men mødte en anden fyr ude med en ravlygte, der siden viste sig at være dansk og længe stod vi i mørket og talte om rav og pladser og fiskeri og så videre.

Turen gav 2 små stykker, så jeg har for det første ikke ramt rigtigt - ej heller været den første på plads og så skal jeg erkende at jeg bestemt også burde være kørt til Måkläppen, men der har nok været mange ude og hvorfor stå der og samle sig, hvis man nu kunne være heldig på en (næsten) øde strand?

Heldig var i hvert fald hvad jeg indbildte mig jeg kunne være...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar