søndag den 3. januar 2021

2021.01.03 En endnu koldere dag på kontoret

Endnu engang var der planlægning og ønsker aftenen i forvejen fra forskellig side. Dog blev jeg ikke spammet af alle a-vennerne, der nok havde indset at "mig tidligt op og i januar"... nytteløst. (Det er det så også i februar ha ha)

At der desuden blæste en temmelig frisk vind fra nordøst, samt at der var frost i luften, gjorde bestemt ikke sagen bedre, så efter endnu en dejlig formiddag i sofaen med kaffekoppen og det uendelige internet, så bestemte jeg mig der lidt i middag at nu skulle jeg ud og se om der var lidt fisk i denne "herlige" fralandsvind.

Javier og Stefan var på samme tanker og var landet på min tænkte fiskeplads, allerede udvadet ved min ankomst, men uden noget resultat indtil. Ikke så overraskende måske, for vandet var dykket reelt til kun 2 grader og den der fralandsvind kan være god nogle gange, meeeen... rart var det fandme ikke i den styrke og hele 1 grad i luften. Det var faktisk bistert og alene fordi solen kom frem, lod jeg bombardaen tordne langt ud over det i håbet om en lille fisk eller 2.

Vi fiskede længe med ryggen til vinden og genfandt lidt varme i det læ vi kunne opbygge med ryggen og hænderne så tæt på kroppen som muligt. Vi vadede op over revet og pludselig skreg Stefan "JAAA"... han er ret ny til det der fiskeri, så jeg spurgte om jeg skulle komme og hjælpe med noget. Net og den slags, men han svarede at det nok skulle gå, så jeg fiskede videre mens jeg kiggede på hans fight, der trak lidt ud i forhold til den fisk jeg første gang så vende i overfladen. Nuvel, måske stangen var lidt blød i det, for op ville den ikke og slet ikke ind til netkanten, som den ellers flere gange var ved at besøge. Mens han stod og fightede, fik jeg et ordentlig hug på en eller anden ligegyldig flue jeg havde sat på bombardaen. Fisken fightede kanon, vandets temperatur til trods, men til sammenligning med den Stefan nu endelig havde i nettet, var det ikke en ligeså skøn og konditioneret havørred. Jeg valgte at genudsætte den, for de der blanke skønheder på 3,7 kg og med fulton 1,2 i januar, er svære at slå. Sikke en fiskelykke der indfandt sig.

Javier og jeg fiskede videre og pludselig foran mig kom et hul i vandet fra en følger der ville have fluen ligesom jeg skulle lægge et nyt kast. Jeg kastede på langs med land og fik kort derefter endnu en fisk på i samme kaliber som den første jeg tog. Den så nu blank ud, men grundet mine manglende skills i knudebinding af fluer, tabte jeg den da den kom ind. Jeg kan bare ikke de der knuder, men har indset at det skal læres NU. Jeg tabte også en rigtigt flot blank i foråret sidste år og jeg er ret sikker på at fordi mine fluer ligger på siden og ryggen og hvad ved jeg, fordi jeg ikke kan de knuder, så kroges de forkert.

Og fileme... så huggede det igen en halv time efter, da den første frost havde indfundet sig i mine tæer. Men det forblev ved hugget på langs med land og Javier og jeg blev enige om at der skulle varme i kroppen nu - og den kom kun ved en march tilbage til bilen. 

Jeg genfandt ikke varmen i tæerne - indså siden at begge mine sokker i mine waders lækker og kunne derfor tømme varmtvandsbeholderen da jeg kom hjem, med et langt bad til følge. Min hæl, fodsålen og mine tæer var helt hvide af kulde - det er ikke særligt sundt faktisk, så jeg må nok ty til mine gamle neopren waders på næste tur, hvis kulden og vinden holder i sig.

Uanset... sikke en fed dag trods alt. Vi fandt fisk, fangede fisk og så endda en flot blank af slagsen.

Det skal prøves igen!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar