2021.04.18 Kajaktræf uden reklamer og salg for øje

Når man har kajak er man tit alene ude og ser kun sjældent andre sjælefrænder. Den er selvfølgelig nem at lave om på. "Du skal bare møde op til dét og dét event"... ja og så koster det liiiige 500 kr i startafgift og hvad ved jeg..

Jeg har aldrig været til det her topkommercielle fis. Det er hyggeligt at mødes, men hvorfor skal jeg for det første betale for det og siden fodres med reklamer? Det er desuden bare et show of force, blandt dem der står for det, så man skal føle at man mangler alt det de har.

Nu kan du mene at jeg er lidt dobbeltmoralsk, idet jeg selv har en konkurrence. Det har du også lidt ret i. Men du må gerne tænke tilbage til dengang konkurrencen ikke var stor. Da var det uden gebyr og reklamer. Bare grill og mødes. At det siden blev lidt udvandet, fordi vi havde 120 tilmeldte, hvor der dukkede 5 op, gjorde at deltagerafgiften blev indført. At vi siden manglede et sted at være og samtidigt ville hjælpe en lokal grejpusher, gjorde at der kom lidt reklamer med. Men pengene vi får ind går udelukkende til bevarelse af vores vande. Selv fra de pølser vi køber - der går indtægten i samme naturpulje. Men ja... jeg er nok lidt dobbeltmoralsk. Beklager.

Nå, men så stod jeg der med kajakken på taget og 3 pølser i hånden, mens John og Olof lige havde lagt låget på grillen. Til mit held var grillen varm endnu og de 3 pøller mødte deres forudbestemte skæbne, inden jeg som John og Olof, gled ud på det helt flade, ginklare og smukke vand. Det var rent discovejr og jeg må indrømme at troen på projektet var meget lille. Det korte af det lange, var også at der intet skete den næste time og så ville jeg over til vindspringet, der igen i dag lå som de foregående dage. Ret utroligt. Jeg var så ivrig for at komme på vandet at jeg slet ikke slog hjernen til og vel ude, indså jeg at jeg hverken kunne se bunden, trods jeg var langt ude og at søerne havde rejst sig alt for meget til at det var forsvarligt at ligge der alene. Vel inde ved land, blev jeg kæntret af en bølge hvorefter jeg havde tang over alt på kajak og tøj og hvad ved jeg.

Vinden øgede yderligere og jeg var lige ved at bare køre hjem, men tænkte at en plads i lidt læ måske kunne prøves og så gled jeg for tredje gang ud på voverne, med lidt mistænksom mine, fordi vinden var gået så hurtigt fra intet til mere end frisk vind. Men Hobien er skabt til det og jeg gav pladsen en chance, ikke mindst fordi jeg hurtigt fandt fisk, men bommede ikke bare 1 men 4 i træk, fordi kajakken blev flyttet rundt i det urolige hav. Var det ikke vinden, var det bølgerne og jeg skulle hele tiden skifte side for at have vinkel på endegrejet. Men jeg lykkedes til sidst at kroge 2 blankfisk der begge kæmpede vanvittigt godt, trods det var undermålere. Jeg havde også følgere, men alle var de små, hvorfor jeg søgte videre og ville ligge bare nogenlunde stabilt op mod vinden i fri drift.

Det gav en større nedgænger og under fighten måtte jeg kaste anker igen, for ikke at komme i sten og vel færdig med afkrogningen, skulle ankeret op og så knækkede linen til ankersystemet på grund af presset fra bølger og vind. Nu sad jeg fast, mens tovet sad i et rulleøje nede bagerst - der hvor man ikke kan komme til og mit første forsøg var tæt på at smide mig i vandet, fordi søerne kom skævt ind. Der var lidt panik på må jeg indrømme, men jeg brugte øverste etage og min åre og fik til sidst fat i ankertovet og kunne redde resterne op. Der var ikke megen mening i at fortsætte selvom jeg gjorde det. Men uden fortøjningsmulighed, var det for svært at holde kajakken i ro, hvorfor jeg til sidst måtte kapitulere og køre hjem.