onsdag den 8. september 2021

2021.09.08 Midt i alle forberedelserne

Nej, det var ikke passende at tage ud. Fruen sagde nu ikke noget som hun plejer, men arbejdsugen, samt alt det der skulle forberedes til konfirmationsfest i weekenden var lige steget mig til hovedet. Jeg skulle ud og fiske. Nu!

Så jeg kørte ud til hvor jeg plejer og ville se tingene an. Men min aften tog en drejning jeg ikke havde  ventet og var ikke noget jeg ville være taget ud for, hvis du havde "advaret" mig. Jeg nåede nemlig kun 20 minutters fiskeri på første plads, da jeg oppe ved bilen, på vej til næste plads, stødte på en 84 årig gammel herre og så var fiskedagen slut.

Der var intet negativt over at møde den gode mand. Tvært i mod. Jeg stod og havde 2 tanker i vores timelange samtale. For det første kunne det være min svenske far og for det andet, må det være en drøm at blive som ham, når man (hvis man) når de 84 år. Så umådelig behagelig, veltalende og humoristisk mand har jeg ikke mødt i mange år.

Og var jeg advaret om en timelang samtale, inden jeg var taget ud - så var jeg blevet hjemme. Men stående i samtalen... var det energifyldt og underholdene. Ingen sure miner, mens vi kom omkring mere eller mindre alt.

Og da den lystige herre pludselig spurgte om jeg kunne høre det - hvortil jeg spørgende hoppede direkte i med begge ben... ja, så var svaret; "At nu kommer de", hvorefter han sagde hej og traskede ned i strandkanten i sine grønne gummistøvler, for at tage sine kast.

Jeg smilte over min fiskedag igen. Er det ikke grumset, så er man guide eller så er der ingen fisk og nu havde jeg talt min aften væk, selvom jeg mest søgte fred og ro...

Jeg indbildte mig at de sidste 10 minutter kunne foregå nede på sandstykket og trampede lige ud i et enormt område af rådden tang. Måske 15 meter ud og til knæene... hvad jeg ikke lige tænkte over var turen tilbage og oppe ved bilen, indså jeg at det her IKKE var dufte der skulle bringes med hjem, hvorfor jeg skyndsomt måtte køre til et mere åbent stykke af stranden og vaske mine waders. Således kunne man efter lukketid, finde mig trampende rundt i vandet, for at vaske mine waders af så godt som muligt og så var det hjem til taler, sange, madlavning og bordplanlægning og hvad ved jeg...

Det var vist den fiskesæson...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar