2022.01.02 Regn og tåge ... og varmt

Det var en typisk januar dag. Våd, grå og klam i det. Januar er enten klar og kold eller klam og fugtig. Og klamt og fugtigt er året startet hvorfor jeg ikke sad i sofaen og trippede for at komme ud. Faktisk gjorde jeg noget fuldstændigt usædvanligt for mig. Jeg stod op 7 og gik så tilbage i køjen ved 10 tiden for lige at hvile lidt mere. Da jeg havde hvilet klar, var vejret ikke en døjt bedre, så da fruen igen foreslog en tur med hunden nede ved åen, var jeg klar til det, før fisketur stod for døren. Med den lille detalje at min fiskejakke lå i fiskebilen fra dagen i forvejen og vel hjemme igen, kørte fruen og handlede og så stod jeg der og kunne ikke komme afsted, fordi min jakke var gidsel i en kort periode.

Det var også derfor at Javier nåede at fiske af inden jeg kom ud. Men det vidste jeg ikke rigtigt noget om, for da jeg gik i havet kunne jeg bogstavelig talt ikke se en skid. Tågen lå tættere end før og medmindre jeg vadede lige ud til Javier, så var jeg hjælpeløst alene. Ikke at det gjorde noget, men når man nu skal mødes, så er det meget rart at både give sig til kende og lige få en status, så jeg ringede i stedet, hvilket førte lidt latter med sig, for Javier stod jo her - det gjorde jeg også, men ... vi var væk for hinanden uden at vide om vi stod øst eller vest for. Men fiskes skulle der og uden at se hvor mit bedrag landede var den egentlige og rigtige premiere skudt i gang. Og allerede efter en 6 kast, kom der sørme en premiere fisk efter blinket. Troede jeg. For fisken var bare nysgerrig og trods den slog til bedraget, forsvandt den i et skvulp uden at hugge. Men det lovede da godt med fisk på plads.

Det var også med det i tankerne jeg gik ned over revet, for at finde Javier mens jeg håbede jeg gik den rigtige vej. Og ud af tågen dukkede der langsomt en skikkelse frem. Kort status var at Javier lige efter min samtale også havde haft fisk, men hans havde hugget stenhårdt. Siden var der intet sket. Vi stod og talte i det grå men egentlig ganske så dejlige vejr, mens regnen begyndte at sile ned. Det så fantastisk ud. Vandet var en smule uklart, temperaturen oppe på næsten 7 grader - i luften omkring 6 - og så med tåge og regn, der gav en typisk klam men hyggelig fiskestemning for januar. Og jeg kan godt lide at stå i den slags vejr og fiske.

Handskerne skulle på. Ikke fordi det var koldt, men fordi regnen gjorde det koldt i den tiltagende vind. Jeg tog afstand til Javier og havde pludselig en fisk der vendte ved siden af wobleren. Men igen uden det ønskede resultat, hvorfor jeg bestemte mig for bobleflåd og flue. 

Den følgende halvanden time kort: Tågen lettede en smule. Regnen tog til. Det samme gjorde vinden. Jeg kludrede med flere kast, hvilket tydeligt beviste at jeg var i opstartsfasen på året med bombardaen. Der kom tang i vandet på grund af vinden og gæssene fløj lavt over mig, mens Javier beklagede sig over sin dårlige ryg og gik hjem. Jeg blev og var stædig og ville have min premierefisk. Også jeg havde ondt i ryggen, mens jeg kludrede et kast til, fik mere tang på og indså at klokken var 16.10 og at jeg skulle hjem, fordi mørket faktisk havde indfundet sig.

Det var en dejlig dag ude og selvom tågen og regnen gjorde sit for at holde lyset væk, så indbildte jeg mig at jeg SAGTENS kunne mærke de 9 minutter som dagen nu er tiltaget. Jeg fiskede jo til efter 16. I tåge og regn! Ork ja... dagene er blevet længere.