søndag den 16. januar 2022

2022.01.16 Årets første i hylende kuling

Hvor gårddagen vindmæssigt lå relativt stille hen, og fredagens hårde nordvestenvind havde rørt godt rundt i suppen, så var mine forventninger til dagen i dag ikke på det højeste. Ikke desto mindre lagde vinden mere blidt ud end jeg regnede med og så endda fra sydlige retninger med faldende vandstand. Og den slags kan godt klare vandet op, hvis man kender lidt til Sydkysten. Forgæves kørte jeg dog til første plads, der i dén grad ikke var klaret op, nærmere modsat. Men det var ikke uventet - bare et hjerteligt forsøg fordi jeg elsker at stå der og jeg elsker området.

Så da jeg rullede videre langs Sydkysten, vidste jeg godt hvor der kunne være muligt, men jeg vidste også godt at det ville blive en fugtig runde, for bølgerne var allerede nu oppe i et niveau hvor jeg måske alligevel havde undervurderet vinden. Og den udtænkte plads var givetvis klar ude på spidsen, præcis som ventet og måske lidt uventet var der ingen til stede. Eller det var måske ikke uventet, for mens jeg havde kørt var vinden blevet kraftigere og siden drejet mere i vest. Og havde det ikke været for vinden, var jeg blevet stående et par minutter for at se tingene an. Men uden udstyret på, var der ikke plads til betænkligheder. Der var tilbage i bilen eller ud på revet. Og jeg var ikke taget ud for at returnere - revet skulle i dén grad have en chance.

Således gik tapre jeg over revet, med havet skummende og frådende om mine ben, mens mit mod blev mindre for hvert skridt jeg nærmede mig spidsen. Det var måske alligevel ikke helt så smart det her, tænkte jeg? Men næsten ude ved målet, røg Sillingen ud af krogholderen og jeg tog det første kast der nærmest slog smut på bølgetoppene. Havet der slog op af mig var fuldt af tang og lynhurtigt var mine line smurt ind i diverse tang materiale, som var den en lang tørresnor. Alligevel så skulle jeg have et par kast til. Igen... jeg var ikke gået herud for at gå ind igen og jeg var allerede blevet våd, så ...

Et lidt bedre kast blev lagt og linen holdt højt, for det så mere klart ud bagved stenen og det var også hvad jeg havde set fra bilen og ja tak... allerede i andet kast skraldede der en fisk på. Ikke at jeg mærkede selve hugget særligt hårdt, for den huggede netop som en bølge tog i linen længere ude, men den satte af på fuldt drøn og jeg havde kun lige fået et par runder på hjulet. Det blev en fantastisk fight. Fisken knoklede rundt, selvom jeg havde været lidt brutal i starten, fordi den skulle højre om stenen og siden tog den en tur ind i hullet på min venstre side. Og stående der, med bølger der kom ind udefra, skulle jeg pludselig fighte fisk "mod" bølgerne hvilket trak ud på fighten. Men til sidst kunne jeg kane en særdeles smuk og for januar måned, velproportioneret blank havørred på måske 3 kg ind til krogløseren. Et øjeblik tænkte jeg om den skulle med hjem, men den fik friheden og forsvandt dernæst i det grå vand.

Allerede et par kast efter, nu hvor jeg allerede var både kold og våd og derfor rettede min opmærksomhed på kast mod venstre for at undgå den værste vind, huggede det igen. Endda 2 gange på vej ind, kunne jeg mærke fisken, men det var måske den fra i går, for den kunne ikke finde krogen og det samme gentog sig faktisk et par kast efter igen. Der var tydeligtvis fisk på plads. Og så i et af de der lange kast næsten på langs med kysten, tog endnu en fisk mit bedrag. Det blev en lang fight, men det var nu mest fordi jeg havde mængder med line ude og vel inde kunne jeg hurtigt afkroge en blank undermåler. Og så forsvandt fiskene.

Jeg stod længe og kastede i mit iskolde fiskemorgana, men fiskene var væk, hvorfor en tur på land for at dyrke lidt gymnastik var på sin plads. Faktisk blev det et par ture på land lige pludselig. Første gang for at lave kuskeslag og spise en ølpølse. Anden gang fordi jeg netop havde tabt en fisk på fuld line og i kastet efter sat mit blink i en sten, så nu skulle der byttes. Tredje gang fordi mine kuskeslag i første omgang ikke var nok og fordi havet havde trukket sig så meget tilbage at jeg nu måtte gå ned i vægt (altså med endegrejet...) og til sidst fordi havet havde trukket sig så meget tilbage at tangen var trukket ud og nu fyldte hvert kast. Men et eller andet sted syntes jeg også jeg havde gjort mit og jeg havde gjort det godt. Helt alene på den gyldne kyst i den lede vind og med en fantastisk flot premiere havørred.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar