søndag den 23. januar 2022

2022.01.23 Januar sølvflanke med blå kåbe

Det er lidt sjovt og så er det også tilfældigt. Hvor tit går man ikke og tænker at en fisk ville passe fint "lige nu og her" i en fiskesituation. Det er tit for mig, men det bliver sjældent som ønsket. Men så engang imellem...

Da vi stod på det blå og grå kontor, iklædt fuld kysthabit, var det for Javiers vedkommende den tredje dag i træk uden at der skete en skid. Vi stod og kastede med kolde fingre i den disede dag. Nu og da skimtede man et stykke med blåt og da disen forsvandt, var der endnu mere blåt at se til - men desværre ikke noget der behagede at åbne sig hvor solen befandt sig, hvorfor dagen var hensunken i det overskyede vejr.

Og lige der, mens man funderer over om der findes øvelser for tæer, der er indeklemt i et par vadestøvler og som er ved at miste kontakten til resten af kroppen, så tænkte jeg at dét her vejr... det burde så meget give en af de der blanke i sølvskrud som er helt blå over ryggen. Men der skete ikke en skid og Javier sagde senere at han faktisk var på vej op for dagen. Men da han tænke sit og jeg mit, kom der som en pludselig afbrydelse en fisk til syne kun 5 meter fra mig. Den var oppe og head & taile, uden at Javier og jeg havde haft nogen som helst kontakt der ud over. Måske var det forkert agn, efter vores bobleflåd denne dag?

Jeg gik ned mod Javier for at høre om ikke vi skulle ind og nyde den 5J skinke jeg netop havde fået hjem fra Portugal. Lagret i 36 måneder og fra den ypperste del af de sorte fritgående grise. Og apropos sorte, så var det netop en sådan Javier fik på som han egentlig var på vej op. Jeg stod og skuede fighten på afstand og kunne se at det var en god fisk, der ikke ville ind og den opførte sig også som en sort, hvorfor jeg roligt fiskede videre mens jeg gik mod Javier. Store fisk er lidt specielle, så jeg ville se den da den kom op. Men fighten trak ud. Ikke at fisken trak line, den var bare besværlig og tumlede rundt og vel fremme ved Javier var han ved at få den presset ind, mens han tog fat om forfangslinen og trak den det sidste stykke ind til sig... og da var det at vi indså at den sorte slet ikke var så sort og nettet derfor kom frem.

Og så står man der i januar, med frosne tæer og kold snude og kigger på en overdådig smuk blankfisk med blå flanker, som ligger i netposen til beskuelse.

Det var nogle mærkelige minutter dernæst. Vi havde været mega sløve med fighten og den sorte skulle bare ind og så pludselig... en blank gris på 4,7 kilo som havde inhaleret fluen så grundigt at den sad helt nede i svælget.

Januar på den mest typiske, men også mest overraskende og dejlige måde. Pludselig så er den der og i dag var det Javier der løb med sejren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar