2026.03.11 Marts i en nøddeskal

Så stod jeg der igen. Ryggen var rettet ud af nattens søvn og øjnene havde fået plads mellem spalterne. Jeg kan godt mærke at jeg skal cykle/træne noget mere og jeg kan godt mærke at tidligere tiders uge ture til Listerlandet er en saga blot. Det holder jeg ikke til mere, nu 3 dages fiskeri allerede havde sat spor i kroppen. Nuvel, cyklingen har jeg ikke holdt ved lige, så det er måske også for meget at forlange topform efter 4 måneders vinter dvale. Der har jeg noget at lære i min fremskredne alder.

Så jeg stod der igen. Kastene fløj over revet og iveren i mig havde for længst kastet fisk af sig. Men det var det samme som i går, bortset fra at vinden i dag, endelig, var vågnet. Det så skide godt ud, men forbløffelsen i Javiers stemme var som min, da han ringede. Der skete ikke noget, så sammen tog vi hver for sig til en ny plads. Resultatet blev det samme og så begyndte maven at knurre, men på den tredje plads ville jeg fiske revet af, inden maden. Og stille og roligt og komplet ligeglad, kom en rigtigt fin havørred gående bag Sillingen og vendte dovent om. Og det var alt.

Mens jeg sad med spegepølsen og byttede endegrej til noget mindre, kom Javier og sammen sad vi og snakkede og lagde planer. 

Javier tog spidsen, jeg tog bagsiden af revene. Det forblev uforløst. Frustrationen og opgivenheden tog over og kastene blev næsten ligegyldige. Uopmærksomheden indtog mig. Så meget at da jeg var ved revets ende og faktisk ved at tænke på endnu en ny plads, blev overrasket over hugget. Bang. For fuldt drøn, havde jeg endelig fundet en fisk. Eller så fandt de mig? Jeg havde pludselig hug og så også en følger og bag en sten lod det hele til at ske og så huggede en større model lige foran mig hvorefter en herlig fight tog sin begyndelse. Fisken strøg først gennem mine ben og siden ud, hvorfor jeg måtte stå på et ben for at få linen fri. Så gik den mod mig og linen blev slap, mens jeg i desperation genvandt balancen samtidigt som linen skulle på hjulet og var fisken nu væk? Fisken var ikke væk, men nu bag mig og igen søgte den ud i et dejligt udløb. Efter en god kamp kunne jeg kane fisken mod land og netop da jeg løftede den op, kom Javier. Beslutningen om genudsættelse blev taget, nu der var kamera mand på og stik mod mine principper, vejede vi også fisken. Den endte på 3,2 og det var en fornøjelse at se den glide over stenene igen hvor jeg håber at min håndtailing med våde handsker ikke har gjort skade.

Så gik fiskeriet amok. Det var kontrasten til gårddagen. Fiskene væltede ind over revet og først var det en håndfuld, siden 2 håndfulde. 3 fisk på 3 kast blev det endda til. Helt vildt og magisk, men også typisk marts.

Ryggen kaldte på en pause. Pausen gjorde godt. Men fiskene tog også en pause, for trods jeg fik en til i første kast efter pausen, døde det nærmest for mig dernæst. Javier tog så 3 efter hinanden på hans stræk, inden jeg sluttede min gyldne time af på revet med en fantastisk flot blankfisk.

Fornemmelsen når andre fiskere sniger sig ind, gjorde at vi til sidst opgav at forsøge med flere. Ingen grund til at reklamere med fiskeri, for at se pladserne overrendt dagen efter. Jeg kørte næsten hjem men afsluttede med fisk nummer 14 på et lille rev. Det er marts i en nøddeskal. Vildt nok!