software

  • Om vinteren bruger jeg neoprenwaders og har kun filtsåler under vadestøvlerne. Filtsålen giver et godt greb om de knap så glatte sten, der i modsætning til om sommeren, er tæt på at være fri for alger. Jeg gik fra støvlewaders til sokkewaders for et par år siden og det er absolut det bedste valg jeg længe har gjort da det er meget nemmere og væsentligt varmere. Desuden giver de et godt greb om fødderne og derudover har jeg muligheden for at bytte støvler. Slitagen på hhv. waders og støvle er også langt mindre på denne måde og sidst men ikke mindst, er det lettere at tørre et par godt fugtige waders i sokkemodellen. Mine waders er Bare Supra 4 og de er bare lækre! Støvlerne er Chota STL med spikes.
  • Når vandtemperaturen kommer over 8-9 grader, skifter jeg til mine Simms G3 åndbare waders, hvilke jeg er utroligt glade for. Prisen var høj, men jeg har ikke oplevet noget bedre. På fødderne sidder et par Simms G4 Guide Boot med Wibram sål.
  • Wadejakken er en åndbar Guide Jacket fra Simms. Jeg har købt nr. 2 nu og jeg bruger den hele året idet den pga. GoreTex´en er vind- og vandtæt, holder på varmen og slipper fugten ud. 2 store forlommer er alt jeg behøver til grejboksen i højre side og til peang, vandtermometer og en lille æske med småting i den venstre.

For at få fuldt udbytte af det åndbare yderste lag, har jeg selvfølgelig kun svedtransporterende tøj indenunder. At være tør, er det samme som at være varm - hverken mere, eller mindre.

Det yderste lag