Jeg har altid syntes om at fiske i selskab med andre - det er godt at have en med til at bære min taske og til at lande mine fisk, eller var det derfor jeg var med dem på tur? Uanset hvad, er det rart at være på tur med vennerne. For selskabet, hyggens og oplevelsernes skyld. En fight med en god fisk bliver bedre i årene der kommer, hvis man har haft en at dele fangsten med. Men det er ikke kun fiskene der brænder sig ind på vores nethinder. Et meteor brændte sig engang igennem atmosfæren, da jeg var på natfiskeri med 2 venner. Vi så først meteoret spejle sig i det stille vand, inden det gik op for os at det ikke var i vandet der kom noget imod os, men oppe i luften der var noget der bevægede sig. Der er faldet mange stjerneskud på de natlige ture, en hel del flere end vi har fået fisk - så den der med at man kan ønske "noget" til et stjerneskud, passer bare ikke! Udover stjerneskud og natlige tordenvejr lykkedes det engang en bekendt at hænge sin waders til tørre udenfor. Hvorfor han så valgte at gøre det under en tagrende og lige inden et stort regnvejr, kan kun han svare på - men han var så fuld at han ikke husker det. Til gengæld ved jeg godt hvem der lagde et wunderbaum med jordbærduft i min hovedpude. Det det hele drejer sig om er minder - dem der er rare at have på de tørre dage oppe på land, indtil man igen står udvadet i jagten på fiskene. Og uden nogen at dele minderne med, er det hele ikke nær så sjovt. Jeg fik et forslag om at oprette små profiler på de venner der oftest bliver omtalt her på siden. Som sagt, så gjort. Selv vil jeg gerne, som en anden forfatter, takke gutterne for deres gode bidrag! |